Dato og tid er 23.11.2017 23:21:02

Alle tider er UTC + 1 time




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 12 indlæg ]  Gå til side 1, 2  Næste

Hvilken plade med CV er bedst eller mest tålelig?
En stynet strejfer 0%  0%  [ 0 ]
T-shirts, Terylenebukser & Gummisko 0%  0%  [ 0 ]
Storbyens små oaser 29%  29%  [ 6 ]
Vild i varmen 10%  10%  [ 2 ]
Solgt til stanglakrids 0%  0%  [ 0 ]
Tidens tern 19%  19%  [ 4 ]
Lediggang agogo 0%  0%  [ 0 ]
Vennerne & vejen 0%  0%  [ 0 ]
Indian Summer 10%  10%  [ 2 ]
I det muntre hjørne 5%  5%  [ 1 ]
Sjælland 29%  29%  [ 6 ]
Fraklip fra det fjerne 0%  0%  [ 0 ]
Afgivne stemmer : 21
Forfatter besked
 Titel: C.V. Jørgensen – tråden om den danske konge af grimme covers
Indlæg: 07.11.2017 09:46:32 
Brugeravatar

Tilmeldt: 05.05.2008 15:45:21
Indlæg: 3696
Geografisk sted: Din mor
I anledning af, at han giver koncerter, som ingen kunne nå at få billetter til. Hvorfor har vi ikke en tråd om ham? Det har vi nu.

Jeg havde egentlig rimelig høje forventninger til ham, da jeg første gang lyttede. Hype og det hele. "Den danske Dylan" måtte da være mindre leverpostej end Kim Larsen og hippierne, men næh, det er han jo sådan set ikke. Dog noget mere alsidig og med langt mindre bøvede tekster. Og så må man give da ham, at han (går ud fra, at han har haft sit kunstneriske besyv med i alle tilfælde) har valgt nogle af historiens grimmeste pladeomslag. Det startede ellers fedt med En stynet strejfer.

Nå, men jeg hørte lige det hele igennem igen tidligere på året, og min liste må se sådan her ud:

1. En stynet strejfer
2. Vild i varmen
3. Sjælland
4. I det muntre hjørne
5. Indian Summer
6. T-shirts, Terylenebukser & Gummisko

7. Storbyens små oaser
8. Tidens tern
9. Solgt til stanglakrids
10. Lediggang agogo
11. Vennerne & vejen
12. Fraklip fra det fjerne

Min top 3 er vel semi-konhol. Sådan skal det være. Debuten er hans mest famlende og samtidig overraskende plade, og der er egentlig ikke et nummer derpå, som er svagt eller dårligt. Derfor. Så er der det, der vel må være min største guilty pleasure, Vild i varmen, den midterste af pladerne med Det Ganske Lille Band. Den ene halvdel af Rugsted & Kreutzfeldt sørger for en egentlig ulækker og ret steril produktion, som gør det hele lidt yacht-rock-agtigt, men pladen holder – i modsætning til overvurderede Storbyens små oaser (som har tre af hans største hits og en masse dårligt fyldstof) – hele vejen igennem. Og så skiller den sig ud fra de to andre DGLB-plader ved, at der er to guitarister på, som ofte duellerer i noget, der nogle gange sikkert ufrivilligt nærmest lyder som Television, selvom det nok er Grateful Dead eller Allman Brothers, de prøver at lyde som. Det kan jeg ræddi godt li! "I en blågrå kupé" er en af de bedste danske ballader ever, og "Et satanisk mesterværk" er både en af hans allerbedste sange og har en af hans bedste tekster. En skam, at Thomas Grue forlod bandet hurtigt derefter, for Solgt til stanglakrids er sgu ret sløj.

På en delt tredjeplads er Sjælland og I det muntre hjørne. Det er hans to mest helstøbte albums. Igen uden nogle deciderede dårlige numre. Forstår stadig ikke helt, hvor fuck Sjælland kommer fra. Det er vel Kasper Windings vision, men hvor kommer den lige fra? Først tænker man, at det må være et ripoff af Bowie, da han gik elektronisk, men det sker jo først et par år senere. I dag lyder pladen en smule (men kun en smule) fesen, så jeg synes egentlig, at den fortjener sin status som dansk 90'er-storværk. Indian Summer (titelnummeret! :o ) og T-shirts, Terylenebukser & Gummisko er også gode plader med kun få svipser, men resten af hans diskografi kan man nøjes med at tilgå i uddrag fra en greatest hits-samling.

Jeg har været inde på overvurderede Storbyens små oaser, Tidens tern knepper Billy Cross på alle måder ihjel, og "Costa del Sol" er et fucking irriterende nummer. Solgt til stanglakrids er den dårligste plade med Det Ganske Lille Band, Lediggang agogo har kun enkelt gode numre. Vennerne & vejen er næsten umulig at lytte igennem i an dens 80'er-fesenhed. Det er virkelig en tidstypisk produktion, som ødelægger alt, og Fraklip fra det fjerne føles som en utilgivelig slatten toer til Sjælland. Jeg håber virkelig, at han lige udgiver en enkelt plade mere, som kan sætte et mere værdigt punktum for hans karriere.

Har jeg glemt noget?

_________________
Rolling Stone skrev:
Modern Trivia: Michael Jackson claims he wrote many of his hits in a tree.


Senest rettet af jegharfangetmigenmyg 07.11.2017 11:08:24, rettet i alt 1 gang.

Top
 Profil  
 
 Titel: Re: C.V. Jørgensen – tråden om den danske konge af grimme co
Indlæg: 07.11.2017 10:41:47 
Brugeravatar

Tilmeldt: 11.05.2016 13:41:03
Indlæg: 273
Det blev en stemme på Tidens Tern. CV har jo brug for en musiker til at oversætte de løse skitser til færdige sange, den opgave løste Billy Cross til UG+. #stopbillycrossbashingnu

Sjælland er nok den mest overvurderede DK plade ever, har det meget svært med Thomas Windings fesne 90'er produktion. Lyder rimelig meget af lort i dag...


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: C.V. Jørgensen – tråden om den danske konge af grimme co
Indlæg: 07.11.2017 10:47:11 
Brugeravatar

Tilmeldt: 15.11.2003 13:19:25
Indlæg: 9633
Geografisk sted: Jerusalem
Du har glemt det faktum, at C.V. er langt, langt, langt bedre live, end han er på plade. På den måde minder han om Dylan omkring den kristne trilogi. I en livesammenhæng undgår hans numre at blive kneppet ihjel af elendige producere fra Dansk Rock Inc., og hans irriterende bandmedlemmer får langt mindre tid i spotlightet til at strømline det hele.

For det, der er, med C.V., det er jo, at han ikke er nogen særlig fed musiker. Viskarne skrev engang noget meget rigtig. Jeg husker det som om, at han skrev, at han er sikker på, at C.V. har en røvsyg pladesamling. Og det er jeg slet ikke i tvivl om. På den måde minder han om Leonard Cohen: Mestendels ude af stand til at træffe rigtige musikalske valg ift. sine sange og fuldkommen blottet for sonisk fingerspitzgefühl. Hvad er så forskellen på C.V. og Leonard Cohen? Der er to store forskelle: 1) Leonard Cohen er en af musikhistoriens ganske få ægte poeter. C.V. Jørgensen er en grotesk overvurderet tekstforfatter, der alt for ofte går efter 'det eftertænksomme ordspil', som der alt for ofte gemmer sig utrolig lidt (tit ingenting) bagved. Når han er værst - og egentlig ofte når han bare kører standard - kan man vel kalde ham for en slags Niels Hausgaard med højt lixtal. 2) Leonard Cohens musikalske valg er af og til let excentriske, bizarre eller til at leve med. C.V. er - og det her er helt centralt - fundamentalt balle. Langt, langt, langt mere end han selv går og tror. Han inkarnerer 70'er- og 80'er-generationerne af dygtige danske studiemusikere. Snork, snork, snork. C.V. spiller den mere sikkert end nogen anden dansk musiker, der har noget at byde på. Mere sikkert end Kim Larsen. Det er derfor, det er så grineren, når han synger i "Det si'r sig selv" (som jeg ellers rigtig godt kan lide, for jeg kan godt lide C.V., når han er smålig og bitter):

Gud skal vide at jeg hader
at se dig holdt for nar
af hjernedøde bønder
på pedalsteel & dobroguitar

Det er jo dig selv, Carsten! Det er dig, der bliver holdt for nar af hjernedøde musikalske bønder, du kan bare ikke selv se det. Det er derfor saliggørende, når C.V. en sjælden gang imellem giver bare en lille smule slip på Aske Jacoby 101 og skejer bare en lillebitte smule ud. Eksempelvis på det vilde titelnummer fra Indian Summer. For mig at se samler alle C.V.'s tilnærmelsesvis risikovillige momenter sig mere eller mindre omkring 1990, derfor min top 5:

1. Så live som muligt
2. Sjælland
3. Indian summer
4. I det muntre hjørne
5. Vild i varmen (elsker også Computer Charlie ligesom myggen)

Men altså, dermed ikke sagt, at C.V. ikke har skrevet nogle af de bedste danske sange nogensinde, for det har han da. Han er desværre bare en meget, meget tvivlsom musiker.

_________________
The Internet Destroyed Everything He'd Ever Loved, Everything He'd Ever Hoped For. It Only Made One Mistake. IT LEFT HIM ALIVE.


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: C.V. Jørgensen – tråden om den danske konge af grimme co
Indlæg: 07.11.2017 11:02:26 
Brugeravatar

Tilmeldt: 18.07.2016 18:24:21
Indlæg: 960
Thomas Winding? I mener vel Kasper?

Jeg synes CV er en glimrende musiker. Men han træffer nogle rædderlige valg fra tid til anden, ja. Men mange gange er det lige i øjet. I 70erne var musikken nærmest funk-baseret, hvilket må formodes at være temmelig kontroversielt på hippie-scenen dengang. Ikke desto mindre fungerede det formidabelt. Det, jeg elsker mest ved ham, er, at han insisterer på at være sig selv. Han nægter at høre til.

_________________
Now I'm the king of the swingers


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: C.V. Jørgensen – tråden om den danske konge af grimme co
Indlæg: 07.11.2017 11:06:12 
Brugeravatar

Tilmeldt: 11.05.2016 13:41:03
Indlæg: 273
Husker koncerterne fra "Så live som muligt" perioden som ret ulidelige. De spillede det meste af den kedelige "Fraklip" - og Flemming Agerskov truttede trompet som en anden wannabee Miles Davis, men lød mere som Malle Pikkelborg.


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: C.V. Jørgensen – tråden om den danske konge af grimme co
Indlæg: 07.11.2017 11:13:13 
Brugeravatar

Tilmeldt: 15.11.2003 13:19:25
Indlæg: 9633
Geografisk sted: Jerusalem
Jeg forstår for øvrigt ikke Myggens had til Fraklip fra det fjerne. den ville nok være nummer 6, hvis jeg havde fortsat min liste. Det er i hvert fald absurd at have den på sidstepladsen.

_________________
The Internet Destroyed Everything He'd Ever Loved, Everything He'd Ever Hoped For. It Only Made One Mistake. IT LEFT HIM ALIVE.


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: C.V. Jørgensen – tråden om den danske konge af grimme co
Indlæg: 07.11.2017 11:21:58 
Brugeravatar

Tilmeldt: 05.05.2008 15:45:21
Indlæg: 3696
Geografisk sted: Din mor
Fraklip lød ualmindelig slap, da jeg hørte den i forlængelse af resten af diskografien. Hans stemme er vildt svækket på den dårlige måde på den plade. Det passer ikke til musikken, der som sagt lyder som et forsøg på at skabe en fortsættelse af Sjælland. Jeg kan overhovedet ikke huske en eneste sang fra den plade. Jeg tager det som et tegn på, at det er en skodplade, snarere end begyndende demens herfra.

Men ja, Thomas Winding er vist mere kendt for sin oplæserstemme end som producer, nu I siger det. Der kan godt være noget om det med Cohen, for ja, for mange af hans plader er musikalsk kitsch på en ret kikset måde, som Cohens. Tråden skal ikke handle om Kim Larsen, men det er da rigtig, at når han kører galt, så gør han det da med 200 i timen ind i et træ:



Kanske, at Sjælland lidt udspringer af noget Mikkelborg-atmosfære-wank efter at han blev slået til ridder, da han skrev det der ulidelige fusionalbum til Davis. Men det var trods alt en del år tidligere. Jeg er sådan set også enig i, at Sjælland egentlig lyder af 90'ere og lort i dag, men den gør det på en langt mindre fesen måde end 80'er-pladerne, og det er da stadig en ret unik plade i dansk kontekst. Hvad skete der ellers i dansk musik på det tidspunkt? Dizzy Miss Lizzy og Inside the Whale?

Jeg har ikke meget til overs for Cross. Han er lidt en engelsk/dansk Mark Knopfler i min bog. Sutskos-balle. Han burde turnere med War on Drugs.

_________________
Rolling Stone skrev:
Modern Trivia: Michael Jackson claims he wrote many of his hits in a tree.


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: C.V. Jørgensen – tråden om den danske konge af grimme co
Indlæg: 07.11.2017 14:42:51 
Brugeravatar

Tilmeldt: 11.07.2002 10:10:16
Indlæg: 4999
Geografisk sted: fuckin' dobbelt-A
Spotify: 113344089
Kong Louie skrev:
Jeg synes CV er en glimrende musiker. Men han træffer nogle rædderlige valg fra tid til anden, ja. Men mange gange er det lige i øjet. I 70erne var musikken nærmest funk-baseret, hvilket må formodes at være temmelig kontroversielt på hippie-scenen dengang.
Jeg synes altså mere det lyder af sådan noget westcoast-white-boy-funk, som Shu-Bi-Dua også dyrkede i den periode. Forbillederne er Eagles, Toto, den slags. Det var kun kontroversielt i det omfang det allerede dengang var ballet

_________________
foxtrot skrev:
En internetperson, der ikke kan se hvornår man er sarkastisk, er jo bare et fjols man endnu ikke har mødt.


Top
 Profil Hjemmeside 
 
 Titel: Re: C.V. Jørgensen – tråden om den danske konge af grimme co
Indlæg: 07.11.2017 14:58:07 
Brugeravatar

Tilmeldt: 03.06.2009 21:48:02
Indlæg: 7931
Geografisk sted: Jeg er i lommen på dig
Den der 80'er-lyd på Vennerne og Vejen og Live Lovlig Live er en fuldstændigt uadskillelig del af, hvorfor jeg elsker C.V så meget. Men jeg elsker jo også dansk 80'erlyd, komplet med Rocazino, TV-2 og hvad har vi ikke alt sammen. Jeg har knagme cruiset meget rundt i det sønderjyske med især LLL på kassetteafspilleren. Det er bestemt så tidstypisk, som det bliver, men den der flashy Nils Henriksen-solo i starten af Et Satanisk Mesterværk, og liveudgaverne af Altmuligmanden og Sæsonen er Slut er for mig at se det totale <3. Og helt enig med Indian Summer, derudover. I det hele taget er jeg nok mest til 80'er-tingene, men det hele bliver jo samlet meget fint på Lige Lovlig Live.

_________________
Karsten Olesen skrev:
knepningens mester!


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: C.V. Jørgensen – tråden om den danske konge af grimme co
Indlæg: 07.11.2017 22:02:59 
Brugeravatar

Tilmeldt: 03.02.2004 09:20:34
Indlæg: 9052
Geografisk sted: Kallipolis
Jeg kan bedst lide ham som bidragsyder til den Den Danske Sangskat og Costa Del Sol er muligvis irriterende men det er sgu da fantastisk at den er blevet en af vores største schlagere som alle skriver festsange på og synger med dem af fuld hals og så handler den om nazist i Spanien. Only in Denmark
Desuden elsker jeg oprigtig 'Sæsonen er Slut' så det bliver 'Tidens Tern' herfra

_________________
Her doorbell plays a bar of Stephen Foster
Her sister never left and look what it cost her


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 12 indlæg ]  Gå til side 1, 2  Næste

Alle tider er UTC + 1 time


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team