Dato og tid er 24.11.2017 23:05:55

Alle tider er UTC + 1 time




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 89 indlæg ]  Gå til side 1, 2, 3, 4, 5 ... 9  Næste
Forfatter besked
 Titel: Religiøsitet & tro
Indlæg: 19.04.2016 16:00:33 
Brugeravatar

Tilmeldt: 26.07.2007 15:05:57
Indlæg: 3258
Spotify: 113262106
Mit 2016 er begyndt 0/6. Der er ikke det, der ikke er gået helt galt. Dansktoptråden er højdepunktet i mit liv pt.; det er dér, vi er.

Så det gik hverken værre eller bedre, end at jeg, rationelle haile lassie, i ren desperation efter håb endte til gudstjeneste i søndags i Grundtvigskirken. Det var meget, meget kedeligt og rigtig, rigtig rart. Dér står et menneske og siger med fuldstændig overbevisning i stemmen, at et andet menneske, som måske/måske ikke levede for to tusind år siden altid vil være der for mig, og at han godt ved, at jeg er bange og uden håb.

Det har jeg svært ved at få til at give mening ellers. Men det virkede at underkaste sig den tanke i det rum i den tid, jeg var der. I søndag var jeg tæt på at blive et troende menneske.

Så går det jo hverken værre eller bedre end, at jeg træder ud af kirken, og derude er alt, som det altid har været, og troen forsvinder igen. Jeg forsøger at læse i Biblen, men det sidder ikke. Det påvirker mig ikke. Det fascinerer - meget endda - men that's it.

Nu kan jeg ikke slippe idéen om at tro, for der sad jo masser af mennesker til den gudstjeneste, og de bad og gennemførte ritualer og jeg skal komme efter dig, og jeg forstod dem kortvarigt, men det gør jeg ikke længere, så derfor spørger jeg:

Er I troende? Hvorfor, hvorfor ikke? Og kommer det altsammen ned til, at det er svært at være menneske?

_________________
MASTER OF THREADS


Senest rettet af haile lassie 19.04.2016 16:16:52, rettet i alt 1 gang.

Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Religiøsitet & tro
Indlæg: 19.04.2016 16:12:38 
Brugeravatar

Tilmeldt: 26.05.2010 16:17:43
Indlæg: 5473
Geografisk sted: Working class hero.
Spotify: 114022072
Nu har det jo lige været påske, og påskesalmerne er blandt de allersmukkeste og sejeste i vores danske kristendom.



Heftig indoktrinering i form af fast studiejob hver søndag morgen har hjulpet til med at gøre mig lige skridtet over kulturkristen. Synes det er en vigtig lære og nogle dybe og gode budskaber.
Det værste, man kan gøre ved kirken, er at gøre den for pæn og klinisk og universitetskor-agtig.
Det er derimod dejligt med et sted med smuk kunst, gode budskaber og frihed til at være sig selv i sine egne tanker.
Godt, at du havde en god oplevelse.
Bedste ønsker for resten af 2016, m8. 8)

_________________
Frugtprovokatøren - - Svingninger 3.0

Norge, Norge, Norge
(Screaming)


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Religiøsitet & tro
Indlæg: 19.04.2016 16:13:40 
Brugeravatar

Tilmeldt: 16.11.2005 17:19:33
Indlæg: 10981
Spotify: 113192036
Jeg er agnostiker i den forstand, at The Big Bang vel i princippet godt kan være sat igang af en højere intelligens, eller at hele universet er en simulation i en stor computer. Det er bare ikke noget der er relevant for mit daglige liv, eller som giver mig grund til at bede til nogen.

Nåjo, og så er jeg som regel 'ægte' troende i de 4 minutter det tager at lytte til Bob Dylan's Every Grain of Sand.

_________________
Verdens Bedste Sange (Een fra hver kunstner), min Spotify-playliste


Top
 Profil Hjemmeside 
 
 Titel: Re: Religiøsitet & tro
Indlæg: 19.04.2016 16:18:28 
Brugeravatar

Tilmeldt: 11.08.2005 19:17:23
Indlæg: 3153
Geografisk sted: 123 Fake Street
Selv bliver jeg nok aldrig troende, af den simple grund at jeg simpelthen ikke tror på, at Gud eksisterer i den ene eller anden udlægning. Det virker så usandsynligt mærkeligt, at det skulle være tilfældet. Det giver ingen mening for mig, at en Gud skulle stå bag universet, og efter at have set en uskyld og god mand som min onkel bruge de sidste 14 dage på at dø en lang og pinefuld død, føler jeg heller ingen trang at forsøge at søge mening i det religiøse. Det er gamle teologiske travere, det ved godt, men de bærer nu en vis vægt i min verden. Men jeg er dog oprigtigt nysgerrig om, hvad der gør, at folk er i stand til at tro på det? Så spændende tråd haile lassie.

_________________
This song is about enjoying the fact that we live in a world where God is dead and Elvis lives


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Religiøsitet & tro
Indlæg: 19.04.2016 16:32:22 
Brugeravatar

Tilmeldt: 27.08.2009 13:30:24
Indlæg: 4161
Geografisk sted: Nbro
@Haile Lassie

Det er en meget protestantisk tilgang, den der med at sætte lighedstegn mellem religion og tro. Og som følge deraf granske sit hjertekammer for tvivl og søge i sin sjæl efter nådeglimt af sand tro.
For mange religiøse mennesker er religion imidlertid først og fremmest noget, man gør. Fokus er meget dennesidigt: Man udfører ritualer for at bestå den kommende køreprøve eller for at få nogle sunde og raske børn, man overholder renhedspåbud for at opretholde kosmos og sin identitet som medlem af x-gruppe (og så også fordi det er fucking ulækkert at spise den tabubelagte føde eller whatever), man kontakter forfædreånderne eller loaerne for at få hjælp og retning i ens aktuelle livssituation, man ofrer sukkerkugler til abeguden for at få større muller eller dyrker noget sexmagi for at optimere sin væren i kosmos.

Det kan selvfølgelig være svært pludselig at skulle til at lege lægmandshindu, taoist eller voodoo-udøver, men hvis du synes, at den ovenfor skitserede tilgang til religion er spændende, kan eksempelvis arketypepsykologi, kaosmagi og thelema røres sammen til potent cocktail ret langt fra den lidt fade portvin, du fik til søndagens altergang i den lokale folkekirke.

Alt det bedste

Frater Jazz

_________________
kenk skrev:
Jaja, den er god med jer og Bathory.


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Religiøsitet & tro
Indlæg: 19.04.2016 20:17:21 
Brugeravatar

Tilmeldt: 31.01.2016 00:36:31
Indlæg: 979
Geografisk sted: nation of islam
Jeg tilhører church of england. Du er velkommen i vores klub.

_________________
Forlovet med verdens dejligste fyr! Life IS beautiful.


Top
 Profil Hjemmeside 
 
 Titel: Re: Religiøsitet & tro
Indlæg: 19.04.2016 22:24:50 
Brugeravatar

Tilmeldt: 17.09.2002 19:32:42
Indlæg: 5577
Geografisk sted: med hænderne i mulden
Jeg kom bare lige ind for at tjekke Svingninger efter endnu et par måneder væk (det er jo egentligt fedt, at man pludseligt kan glemme at tjekke at tjekke Svingninger, som at glemme at tage sin daglige heroin), og så lå der det her. Jeg tygger lige på et svar, Scapa; første del af et svar vil være, at jeg er troende, og at det gik op for mig i en form for stor, angstfyldt fortvivlethed, hvor jeg blev mødt af noget andet.

_________________
whose fool are you?


Top
 Profil Hjemmeside 
 
 Titel: Re: Religiøsitet & tro
Indlæg: 19.04.2016 22:31:38 
Brugeravatar

Tilmeldt: 25.03.2007 14:40:24
Indlæg: 6519
Haile har du prøvet at læse Jobs bog? En af de stærkeste religiøse oplevelser jeg har haft var i Harlem, hvor præsten prædikede om hans egen depression, og krydrede det med uddrag fra Jobs bog. Visse dele af bibelen er ret smuk og dyb. Andre gange er det 50 sider om et telt.

v2 Jeg klager trodsigt stadigvæk;
hans hånd ligger tungt, og jeg sukker.
v3 Gid jeg vidste, hvordan jeg skal finde ham
og nå frem til hans bolig.
v4 Så ville jeg fremlægge min sag for ham
og tage kraftigt til genmæle.
v5 Jeg ville få at vide, hvad han havde at svare mig,
blive klar over, hvad han havde at sige til mig.
v6 Ville han bruge sin vældige styrke i sagen mod mig?
Nej, han måtte høre på mig!
v7 Dér skulle en retskaffen gå i rette med ham,
og så var jeg endelig sluppet fri af min dommer.
v8 Men går jeg mod øst, er han der ikke,
går jeg mod vest, får jeg ikke øje på ham;
v9 virker han i nord, ser jeg ham ikke,
vender han sig mod syd, får jeg ham ikke at se.
v10 Gud kender min færd,
prøver han mig, kommer jeg ud som guld.
v11 Min fod har fulgt i hans spor,
jeg har holdt mig til hans vej uden at bøje af,
v12 uden at bryde de bud, han gav,
de ord, han talte, har jeg gemt i mit bryst.
v13 Men når han vil noget, hvem kan så hindre ham?
Han gør, hvad han har lyst til!
v14 Sin bestemmelse med mig fører han til ende,
og meget af samme slags har jeg i vente fra ham.
v15 Derfor fyldes jeg af rædsel for ham,
når jeg indser det, gribes jeg af angst for ham.
v16 Gud har gjort mig bange,
den Almægtige har slået mig med rædsel.
v17 Men mørket har ikke bragt mig til tavshed,
skønt det dybeste mørke skjuler mit ansigt.

_________________
Grundet Gregor XIII er vi alle fortabte

Kronoper!


Top
 Profil Hjemmeside 
 
 Titel: Re: Religiøsitet & tro
Indlæg: 20.04.2016 08:35:23 
Brugeravatar

Tilmeldt: 20.02.2006 22:47:21
Indlæg: 2115
Geografisk sted: Funkytown
haile lassie skrev:
et andet menneske, som måske/måske ikke levede for to tusind år

Der er vist ret bred enighed blandt historikere af alle slags, at Jesus eksisterede.

Regular John skrev:
Selv bliver jeg nok aldrig troende, af den simple grund at jeg simpelthen ikke tror på, at Gud eksisterer i den ene eller anden udlægning. Det virker så usandsynligt mærkeligt, at det skulle være tilfældet. Det giver ingen mening for mig, at en Gud skulle stå bag universet, og efter at have set en uskyld og god mand som min onkel bruge de sidste 14 dage på at dø en lang og pinefuld død, føler jeg heller ingen trang at forsøge at søge mening i det religiøse. Det er gamle teologiske travere, det ved godt, men de bærer nu en vis vægt i min verden. Men jeg er dog oprigtigt nysgerrig om, hvad der gør, at folk er i stand til at tro på det? Så spændende tråd haile lassie.

Nu er jeg ikke religiøs eller kreationist eller intelligent designer, men som jeg har forstået livets skabelse (naturvidenskabeligt set) så bygger det på en tilfældighed. Jeg finder hele evolutionen og den enorme plante- og dyrediversitet usandsynligt mærkeligt. Jeg kan virkelig få et WTF-rus af at tænke over det - at alt det her, f.eks. bare alle de forskellige insekter vi kan se når vi roder i en skovbund, er udviklet i et fælles økosystem gennem millioner af år.
Det er sgu næsten ligeså usandsynligt og mærkeligt, at verden som vi kender den eksisterer som at Gud skulle eksistere. Forskellen er selvfølgelig noget med, at den vi kan vi erkende direkte, lave videnskabelige teorier om hvorfor og forklare hvorfor.

Undskyld, det var ikke rigtigt om religion og tro.


Selv er jeg ikke troende. Var det da jeg var yngre, mente mit "ja" til konfirmationen og så gik det bare derudaf, indtil jeg kom på matematisk gymnasium med fysik og kemi på A-niveau. Så skulle verden kortlægges og registreres og ret hurtigt var der ikke plads til troen. Jeg startede på religionsstudiet, hvor jeg under Michael Rothsteins kærlige vinge begyndte at se mere og mere på religion og religiøsitet som et rent studieobjekt. Tror der i dag er alt for meget baggrundviden og teori om religion samt analytisk tilvænning i mit hovede, til at jeg vil kunne blive religiøs igen. Guderne skal vide (pun intended) at jeg godt kunne have brug for noget sjælefred og noget mening i hvorfor det hele er som det er, samt en fast tro på, at alt nok skal gå (som jeg tænker religionen vil kunne give*), men det kommer nok ikke til at ske.

*Hermed ikke ment at mennesker nødvendigvis tilvælger religion som middel til at opnå noget andet. Jeg tror på at religionen er førsterangs, at religiøse rent faktisk TROR på deres tro, og at det er det primære, men jeg tror også tit det kan medføre noget sikkert og et holdepunkt, som er det jeg mangler i mit liv.

_________________
I'm a good citizen, I'm a good father, I recycle and I masturbate. And I'm proud of it.


Citat:
Hygger også lige med budding


Top
 Profil Hjemmeside 
 
 Titel: Re: Religiøsitet & tro
Indlæg: 20.04.2016 08:55:48 
Brugeravatar

Tilmeldt: 15.06.2010 08:23:45
Indlæg: 200
haile lassie skrev:
Det var meget, meget kedeligt og rigtig, rigtig rart. Dér står et menneske og siger med fuldstændig overbevisning i stemmen, at et andet menneske, som måske/måske ikke levede for to tusind år siden altid vil være der for mig, og at han godt ved, at jeg er bange og uden håb.


Det der med at det er meget kedeligt og dog svært dragende, synes jeg er spot on. Det næste du så skriver mærker jeg aldrig derinde. Herren og hans søn og deres høje tanker om mig, kan jeg ikke finde ud af at forholde mig til. Men det er tit at linjer i salmerne rammer mig lige i sylten, hvad enten vi sidder og synger til begravelse, bryllup, dåb eller bare sådan en søndagsting dér. Den der med at "de mægtede ej det mindste blad, at sætte på en nælde" fik mig til at tude sidst fordi det var så fint. Men jeg kender heller ingen af de salmer, så det er altid med helt friske øjne og sind at jeg møder dem, og så er skønheden i dem nogle gange svær ikke at blive overrumplet af.

Jeg har aldrig haft religion omkring mig, bortset fra at der var en bibel og måske en salmebog på hylderne hos bedsteforældrene, eller nogle kusiner der blev konfirmeret. Min mor prøvede engang en Møllehave børnebibel af på mig og min lillebror da vi var små, men altså, når hun ikke engang selv købte pakken så var det ret svært for os at forstå, hvorfor vi ikke bare fik læst brødrende løvehjerte. Hun ville jo bare give os en eller anden mulighed for at høre lidt om alt det med Noahs ark og Moses og alt det der, men børnebibler er jo det argeste lort der findes. Ligesom børnechampagne. Alt for svagt indhold.

Så begyndte jeg at hade kristendommen helt ustyrligt som teenager og legede satanist, men det havde jo nok mest at gøre med Marilyn Manson, Mike Diana og de der drenge i norge..

Nu er jeg ligeglad med det hele, men jeg holder meget af at komme i kirke. Især hvis det er rituelle sager som bryllupper og begravelser. Men jeg tager det aldrig med mig, det stopper ligeså snart jeg er ude af døren igen. Og det tror jeg altså har lidt at gøre med, at jeg aldrig fik det ind da jeg var barn. Det har aldrig været en mulighed for mig, at tænke sådan, det har jeg ikke lært. Jeg synes ikke længere at det er noget fis med den religion, jeg kan bare mærke at det er noget jeg aldrig kommer til at kunne.

Når livet så går en imod i længere perioder og alting ikke fungerer, så er religion og rusmidler det sidste jeg har brug for. Så er det bedst bare at ride den skide storm af og huske på hvor kort et år alligvel er. April er den hårdeste af alle månederne hvis tingene ikke spiller.

Jeg har dog én gang haft en meget ubehagelig oplevelse i en kirke. Det var en barnedåb i jesuskirken hvor Sørine Gotfredsen stod for herligheden. Da hun så gik igang med sin prædiken fik den fuld hammer på hvad næstekærlighed nu lige var for noget. Det var imens ham præsten fra nørrebro havde irakerne i sin kirke. Det var Sørine meget vred over. Så sad man bare der og kunne intet skyde tilbage, imens hun bare tordnede løs og de der babyer, som havde fået vand i hovedet, græd.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 89 indlæg ]  Gå til side 1, 2, 3, 4, 5 ... 9  Næste

Alle tider er UTC + 1 time


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 4 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team