Dato og tid er 22.02.2018 08:01:51

Alle tider er UTC + 1 time




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 5979 indlæg ]  Gå til side Foregående  1 ... 593, 594, 595, 596, 597, 598  Næste
Forfatter besked
 Titel: Re: TV-Serier
Indlæg: 05.02.2018 23:23:08 
Brugeravatar

Tilmeldt: 18.05.2004 13:14:41
Indlæg: 5932
Jeg vil til gengæld gerne ønske død over alle kritikere der konsekvent formår at time deres præferencer og aversioner med folkestemningen.


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: TV-Serier
Indlæg: 06.02.2018 00:44:57 

Tilmeldt: 24.05.2017 07:33:22
Indlæg: 112
Geografisk sted: Ved siden af mig selv
eini skrev:
Jeg vil til gengæld gerne ønske død over alle politikere der konsekvent formår at time deres præferencer og aversioner med folkestemningen.

FTFY.

Ej. I forhold til mine sociale feeds (som naturligvis er folkestemningen), så vælger barometerværten vel mest af alt en #konhol ang. TEOTFW.

_________________
P’L’ØR


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: TV-Serier
Indlæg: 06.02.2018 00:52:56 
Brugeravatar

Tilmeldt: 16.11.2005 17:19:33
Indlæg: 11516
Spotify: 113192036
Men det hele får mig da til at erkende at mig og så Politikens Poptillæg vist ikke er kulturelt kompatible overhovedet. Jeg tror bare jeg principielt vil forsage al pop og en gang for alle forsvinde ind i en sur-gammel-mand verden af klassisk rock, folk, country og modernistisk kompositionsmusik.

_________________
Verdens Bedste Sange (Een fra hver kunstner), min Spotify-playliste


Top
 Profil Hjemmeside 
 
 Titel: Re: TV-Serier
Indlæg: 06.02.2018 08:41:19 
Brugeravatar

Tilmeldt: 04.05.2003 13:43:01
Indlæg: 5234
Geografisk sted: Vejen
Spotify: masshaste
kritikere :lol:


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: TV-Serier
Indlæg: 06.02.2018 09:30:51 
Brugeravatar

Tilmeldt: 18.05.2004 13:14:41
Indlæg: 5932
Piverenseren skrev:
eini skrev:
Jeg vil til gengæld gerne ønske død over alle politikere der konsekvent formår at time deres præferencer og aversioner med folkestemningen.

FTFY.

Ej. I forhold til mine sociale feeds (som naturligvis er folkestemningen), så vælger barometerværten vel mest af alt en #konhol ang. TEOTFW.


Ja okay, der lod jeg mig lige rive med af retorikken. Jeg ønsker selvfølgelig ikke død over nogen som helst andre end mig selv.


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: TV-Serier
Indlæg: 06.02.2018 09:40:46 
Brugeravatar

Tilmeldt: 22.11.2003 16:33:11
Indlæg: 21796
Geografisk sted: Institut Benjamenta
eini skrev:
La Mouche skrev:
Jallan skrev:
eini skrev:
Fisker Thomas skrev:
eini skrev:
Jeg har til min egen overraskelse lige ædt hele The End of the F***cking World: Jeg havde aldrig forventet at en netflix-serie med den titel og den pitch (to teenagere, han er psykopat og hun er nymfoman, sammen stikker de af hjemmefra) kunne være andet end ren lort, men den er virkelig virkelig god. Jessica Barden er en stjerne. Usædvanligt godt klippet. Også et eksempel på en serie der lige så godt kunne være en film, men som giver fuldt ud mening i serieformatet.

På mange måder forekommer den mig ret film-som-serie-agtig. Men emnerne taget i betragtning er det nok nemmere at lave den som serie end at få den i biografen.

Er to afsnit inde og synes, den kan noget, men også at replikkerne i kombination med nærbillederne af ansigtsudtryk under replikleveringen bliver sådan ret kalkuleret. Den prøver ikke engang at skjule, at nu trykkes der på en knap. Og bipersonerne - drengens far, pigens klamme stedfar og ham ex-soldaten, der selvfølgelig er skabsbøsse, fx - er godt nok nogle karikaturer.

Man skal sluge nogle meget britiske og lidt for cutesy kameler, men så synes jeg også, den fungerer.

Er det i øvrigt ikke urealistisk, at sådan en aspirerende seriemorder er aseksuel? Burde hans voldstrang og trang til at slå dyr ihjel ikke være tæt knyttet til seksualiteten? Det siger de seriemorderbøger, jeg har læst i.


Til det sidste: Jo. Men det er der også en mening med..


Jeg gav det 5 minutter og vil gerne vide om jeg skal se videre, hvis jeg umiddelbart hader det so far. Gider ikke se halvdelen af sæsonen for at finde ud af det, men nogle gange skal man jo lige over et eller andet. Synes karaktererne virker skrækkelige og dialogen/monologen dårlig.


Dejligt at se at serien får lidt love herinde, blev faktisk lidt personligt berørt over Lucia Odoom's nedrakning af serien i politiken, ved godt jeg burde have tykkere hud.... må man nu ikke nyde sjove indie-cute serier om unge voldspsykopater mere? Og fair nok at hate lidt på Wes Anderson.... men "Juno" også? Det er sådan en sød og uskyldig film. :(

https://politiken.dk/kultur/filmogtv/ar ... re-d%C3%B8


At kalde karaktererne i The End of the Fucking World for quirky er virkelig missing the mark, synes jeg. Det er meget mere eksistentiel krise end æstetisk excentricitet der er på spil i den serie. Hovedkaraktererne er mere som klassisk mytologiske karakter i og med at de både er meget dramatisk/overtydeligt tegnet OG referer til moderne filmhistoriske figurer (hvoraf den mest åbenlyse reference er Bonnie & Clyde, men hele seriemorder- + nymfoman-mytologien er i spil), og hvor den slags eksistentiel krise før i tiden ville blive behandlet med en overfladisk idealisering af smerte som en excentrisk kvalitet, kommer de her karakterer til at gennemleve et mytologisk mareridt, fordi virkeligheden blotter sig mere og mere og fuldender historien som en klassisk tragedie.


Det, at det ikke ender lykkeligt (så vidt vi ved), at skruen hele tiden stammes, der hjælper ret meget på quirkyheden. I det hele taget er jeg ret enig i - selvom jeg ikke er blind for seriens problemer - at det ikke er quirkyness, den serie går efter, selvom det da godt kan ligne, fordi vi så at sige går fra en quirkyness-lignende tilstand til en tydeligt markeret alvor.

Efter Berghain-gate er nogle af den ellers berettigede kritik af unikhed nok også lidt svært at løfte.

_________________
"Det provokerer mig, at vores nuværende regering har det som formål, at vi allesammen skal leve tre år længere.
Hvad med i stedet at give tilladelse til eutanasi, for så sjovt er livet trods alt heller ikke."

Jytte Nørtoft Jensen, Silkeborg.


Top
 Profil Hjemmeside 
 
 Titel: Re: TV-Serier
Indlæg: 07.02.2018 01:41:17 
Brugeravatar

Tilmeldt: 01.01.2005 20:18:49
Indlæg: 1490
Geografisk sted: Kbh
Så blev jeg færdig med de sidste fem afsnit af Sopranos. Umiddelbare tanker:

Spoiler:
Meget undervældende afslutning. Finalen var solid, men de sidste fem afsnit som helhed var ikke noget at råbe hurra for. Mine hovedkritikpunkter:
- Christopher. Jeg var overbevist om at seriens klimaks ville være opgøret mellem Chris og Tony, og 95% sikker på at den ene ville dræbe den anden. Det kunne ikke være anderledes; det var den eneste reelle high stakes-storyline, der ikke gik i sig selv i løbet af serien. Så meget desto mere skuffende, at det var et totalt non-event uden følelsesmæssig payoff. Hvorfor gør serien alt hvad den kan for at gøre mordet let, logisk og uden kvaler for Tony? Tilsyneladende åbenbart kun for at tjene ét formål: at tegne et billede af ...

- ... Tony som sociopat. Seriens tilbagevendende problemer med karakterisering af psykisk sygdom (hvornår er det blevet standard at besvime ved angstanfald, endda uden at hyperventilere nævneværdigt?) har næppe været mere udtalte end den latterlige måde, hvormed Tony og Dr. Melfis forhold ophører. For det første er Tony Soprano ikke sociopat, for det andet giver det ingen mening, at hun netop nu får moralske kvaler. Endnu en storyline, der aldrig blev forløst - omkring hendes voldtægt åbnedes der op for moralske gråzoner og menneskeligheden i at ønske blodhævn, men det gik i sig selv igen, indtil kaninen AKA sociopatundersøgelsen blev trukket op af hatten. Dovent plotarbejde.

- At de store hændelser blev varslet eksplicit. Meadow advarer om, at AJ er suicidal. Jeg regnede med at det var bluff, og at det i virkeligheden var Tony, der var suicidal, men nej. Flashbacket til Bobby, der fortæller at man aldrig hører det skud, der slår én ihjel. Det ville have klædt den ellers så flot filmede afslutningsscene med en mere åben afslutning, f.eks. med familien siddende rundt om bordet og masser af potentielle trusler rundt omkring. Tonys død var hverken overraskende, katarsisk eller specielt interessant, selvom det da har givet stof til eftertanke, at Tony får den behageligst mulige død; han bliver skudt mens han for en gangs skyld ikke er på stikkerne og blot fokuserer på mad og familie. Hvorfor får han den mest gavmilde død af alle? Er det meningen, at man skal synes at han har fortjent at slappe af?

- Endnu mere deus ex machina. Det virker usandsynligt at Meadow ville fortælle, at hun var blevet antastet af en goon fra New York, men det sker, så Tony kan hævne sig og dermed vælte den første dominobrik i det i øvrigt ret uinteressante opgør med en Lupertazzi-familie uden Carmine og Johnny Sack.

Til gengæld:
- Generelt en meget flot filmet finale. Efter 88 mestendels kedeligt filmede afsnit uden flair var det en fornøjelse at se et afsnit (og især en finalescene), hvor billederne var lidt levende.

- Mens Meadow blev til en fuldstændigt ligegyldig karakter voksede AJ mod slutningen, selvom han vekslede lige vel meget mellem depressiv grøntsag og drømmende high school-womanizer. En skam, at hans vækst som karakter ikke medførte en uddybning af han og hans fars forhold, især kontrasteret med Christopher.


Som nævnt før kan jeg ikke helt finde ud af, hvad Sopranos egentlig gør sådan rigtig godt. Mange af dens temaer og emner er behandlet bedre af andre serier: moralske kvaler vs. sociopati (Breaking Bad, Mad Men), krimi (The Wire), social mobilitet (The Wire), psykologsessions (Tell Me You Love Me), eksistentiel angst (Rectify, The Leftovers), depression (BoJack Horseman, You're The Worst), kriminelt familieliv (The Americans), psykedeliske stoffer (alle andre serier, der har en scene med psykedeliske stoffer), koma/liv efter døden (The Leftovers), etc. etc.

Jeg har masser af respekt for serien som banebryder og forgangsserie for alt det tv, jeg holder af nu, men hvor The Wire stadig er fuldstændigt urørlig inden for sin genre er Sopranos lidt for ufokuseret til min smag. Jeg ville ønske den havde dedikeret mere tid og plads til psykologisk fordybelse i stedet for at tage til takke med poppsykologi, at den ikke havde været så low stakes og næsten sitcom-agtig i sin korttidshukommelse, og at karaktererne havde været tvunget til at træffe reelt svære beslutninger i stedet for at ende i situationer, hvor der kun var én udvej (mordene på Adriana, Tony B og Christopher, mv.). Måske forventer jeg for meget af en serie, som ganske rigtigt byder på hyggeligt selskab med et bredt udvalg af karakterer (dog kun én interessant kvindelig karakter)? Måske er Sopranos bare den solide, letfordøjelige tv-serie, de fleste kan blive enige om er god. TV-seriernes svar på Dark Side of the Moon.


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: TV-Serier
Indlæg: 07.02.2018 10:09:55 
Brugeravatar

Tilmeldt: 15.11.2003 13:19:25
Indlæg: 9949
Geografisk sted: Jerusalem
@Spammaster:

Spoiler:
Der er godt nok mange ting i det du skriver, som jeg slet ikke forstår. Primært: Hvad sker der for, du bare antager, at Tony dør i slutscenen? Den antagelse ødelægger jo hele afslutningen på serien. Hele pointen er jo, at den går i sort, inden der enten sker eller ikke sker noget; idet enten members only-jakke-manden eller Meadow træder hen mod ham eller noget helt tredje sker (noget helt tredje uden nogen konsekvenser ville nok være mest i seriens ånd). Men hele pointen er jo, at den slutter inden. Det er jo netop den mest åbne afslutning, man overhovedet kan forestille sig. Pointen er jo, at Tony ikke får nogen død, og at han i seriens allersidste sekund er så lidt afslappet, som man overhovedet kan være, fordi det er sådan, hans liv er.

Jeg elsker, at hele Tony/Melfi-forholdet bare stopper. Psykologforløbet leder ikke hen til noget som helst, det rummer ingen større indsigt, og der er ikke skyggen af udsagn for eller imod potentialet i psykoterapi. Det underløber den udsigelse af en pointe, der er selve pointen med den slags i alle andre TV-serier.

Og det er nok derfor, jeg elsker Sopranos så meget, for hvis der er noget, jeg generelt er fuldstændig ligeglad med i TV-serier,
så er det storylines. Jeg interesserer mig kun for karakterer, karakterudvikling og metaspørgsmål som i hvor høj grad serien formår at bringe sine primære billeder og symboler i spil. Eksempel, The Wire: Den handler primært om, hvordan institutioner fungerer og hvilken konsekvens de har for individer. Grunden til at sæson fem er markant ringere end sæson tre er ikke fordi plottet om den fake seriemorder er mindre veludført eller mere urealistisk end plottet om Hamsterdam. De er begge lige urealistiske. Det fungerer bedre,
fordi Hamsterdam siger en masse interessant om seriens metaproblemstillinger, mens fake seriemorder-plottet er totalt ligegyldigt i den henseende. Og der synes jeg, Sopranos, som serien skrider frem, har eksponentielt flere interessante ting at vise om familien som entitet, post-9/11 USA, amerikanskhed, og hvad den ellers har af temaer. Og dens udsagn om egne temaer er langt mindre didaktiske end The Wires (hvilket ikke er en kritik af The Wire - der er ikke noget galt med at være didaktisk, hvis det hele udføres bevidst og med intelligens. Det bevirker blot, at man ikke som sådan kan kondensere, hvad Sopranos udsiger, man kan kun opleve det i selve serien).

Jeg synes, det er fantastisk, hvordan sidste sæson på en gang bliver mere og mere mørk og gloomy og storladen og deterministisk, som den skrider frem. Jeg elsker for eksempel "Blue Comet"-afsnittet og Bobbys død. Og sommerhusturen er også fænomenal ("Sopranos! You go too far!").

Alle de ting, du lægger vægt på med storylines og sandsynlighed og forudsigelig og så videre, kan du muligvis have ret i. Den slags interesserer mig ikke det mindste, så hvad man får ud af sidste sæson/serien som sådan afhænger nok også af, hvad man generelt sætter sætter pris på i TV-serier.

Ift. det æstetiske, så har jeg aldrig nogensinde fået en æstetisk/filmisk oplevelse ved at se en TV-serie, så det er jeg også fuldkommen ligeglad med. Jeg foretrækker sådan set, at det ser så 'TV-serie-agtigt' ud som muligt (hvilket både Sopranos og The Wire gør), da det bare gør det endnu værre, hvis en serie er æstetisk forloren og har prætentioner om filmiske kvaliteter.

_________________
The Internet Destroyed Everything He'd Ever Loved, Everything He'd Ever Hoped For. It Only Made One Mistake. IT LEFT HIM ALIVE.


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: TV-Serier
Indlæg: 07.02.2018 12:03:10 
Brugeravatar

Tilmeldt: 03.06.2009 21:48:02
Indlæg: 8236
Geografisk sted: Jeg er i lommen på dig
La Mouche skrev:
Men det hele får mig da til at erkende at mig og så Politikens Poptillæg vist ikke er kulturelt kompatible overhovedet. Jeg tror bare jeg principielt vil forsage al pop og en gang for alle forsvinde ind i en sur-gammel-mand verden af klassisk rock, folk, country og modernistisk kompositionsmusik.

Jeg vil med. Kan du anbefale noget modernistisk kompositionsmusik, jeg vil kunne lide? Og ja, "kritikere". :?

_________________
Karsten Olesen skrev:
knepningens mester!


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: TV-Serier
Indlæg: 07.02.2018 12:52:46 
Brugeravatar

Tilmeldt: 16.11.2005 17:19:33
Indlæg: 11516
Spotify: 113192036
haha, seriøst?

Siden igår er jeg dog blevet begejstret over forhåbentligt at kunne tage mig sammen til at gå ind og se den nye Black Panther film.... det er vel sådan en rigtig Lucia Odoom "Politikens poptillæg" afro-futurist ting.

https://www.theguardian.com/film/2018/f ... ck-boseman

_________________
Verdens Bedste Sange (Een fra hver kunstner), min Spotify-playliste


Top
 Profil Hjemmeside 
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 5979 indlæg ]  Gå til side Foregående  1 ... 593, 594, 595, 596, 597, 598  Næste

Alle tider er UTC + 1 time


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team