Dato og tid er 22.02.2018 14:04:08

Alle tider er UTC + 1 time




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 92 indlæg ]  Gå til side 1, 2, 3, 4, 5 ... 10  Næste
Forfatter besked
 Titel: Svingningers Havebrugsselskab
Indlæg: 08.02.2016 15:47:23 
Brugeravatar

Tilmeldt: 04.05.2003 13:43:01
Indlæg: 5234
Geografisk sted: Vejen
Spotify: masshaste
Der er videnskabelig evidens for, at visse jordbakterier stimulerer produktion af bestemte signalstoffer i hjernen, herunder serotonin. Det ved man udmærket, hvis man har prøvet at rode lidt i jorden, for der findes intet bedre end duften af muld, mens man har gang i skuffejernet, og katten render og fanger fluer.

Det modsatte af en fælde er en have, og alle mennesker fortjener én, enten på altanen, i vindueskarmen eller ude i jorden.

Er I i gang med at planlægge sæsonen? Hvad er på bedding?


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Svingningers Havebrugsselskab
Indlæg: 08.02.2016 15:47:56 
Brugeravatar

Tilmeldt: 04.05.2003 13:43:01
Indlæg: 5234
Geografisk sted: Vejen
Spotify: masshaste
Inspireret af The Great Ellermann Chili Giveaway har jeg sat chilier til forspiring på varmelegemet fra en hacket tørremaskine. Habaneros, thailuder chilier og nogle lidt mildere, jeg tog frø fra for nogle år siden. Det er lidt en ghettoløsning, så det er meget muligt, jeg lige skal have en termostat på.

I år skal resten af min evnesvage græsplæne dø. Der er få ting, der smadrer ryggen mere end at grave græstørv, så jeg overvejer at leje en græstørvskærer i år og få det klaret på en eftermiddag. Så er det lige til at fylde kompost på og nedfræse den i jorden, inden man anlægger bede.

Vi er blevet ret glade for friskpresset grøntsagsjuice, så i år vil jeg have flere bladgrøntsager. Mere spinat og ruccola, rød russisk grønkål, bladbeder, osv.

Ellers har jeg også et mindre nabochikaneprojekt om at lave et større bed med katteurt under det gamle æbletræ - en slags rygerklub for alle kvarterets katte. De bliver jo skide skæve af det lort. Håber at kunne samle materiale til P1 Shortdox 2016. :twisted:


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Svingningers Havebrugsselskab
Indlæg: 08.02.2016 16:13:24 
Brugeravatar

Tilmeldt: 20.02.2006 22:47:21
Indlæg: 2144
Geografisk sted: Funkytown
Jonas skrev:
Vi er blevet ret glade for friskpresset grøntsagsjuice, så i år vil jeg have flere bladgrøntsager. Mere spinat og ruccola, rød russisk grønkål, bladbeder, osv.

Bladbeder smager kongegodt, og er, så vidt jeg husker, utrolig nemme at have med at gøre i haven. Og så er de nærmest umulige at skaffe nogle steder, når man ikke har en have. Især hvis man ikke bor i Københavns NV-kvarter.

_________________
I'm a good citizen, I'm a good father, I recycle and I masturbate. And I'm proud of it.


Citat:
Hygger også lige med budding


Top
 Profil Hjemmeside 
 
 Titel: Re: Svingningers Havebrugsselskab
Indlæg: 08.02.2016 16:35:56 
Brugeravatar

Tilmeldt: 04.05.2003 13:43:01
Indlæg: 5234
Geografisk sted: Vejen
Spotify: masshaste
Det er også min erfaring, og så giver de rigtig godt. Forrige år havde vi med bare et par planter mange flere, end vi kunne nå at spise. Jeg forestiller mig egentlig, at man også kunne have dem i en krukke på altanen eller i et vindue.


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Svingningers Havebrugsselskab
Indlæg: 08.02.2016 16:40:06 
Brugeravatar

Tilmeldt: 27.08.2005 19:43:53
Indlæg: 896
Jeg fatter ikke noget af at påstå, at bladbeder skulle smage godt. De smager jo af absolut intet. Men hvis man kan lide dem, er det da bare om at melde sig ind i et fødevarefællesskab. Så får man lige så mange bladbeder om efteråret, som man får rødbeder om vinteren, og det siger alligevel noget.

_________________
I'm not taking no fucking responsibility for cats I don't know, man.


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Svingningers Havebrugsselskab
Indlæg: 08.02.2016 22:46:54 
Brugeravatar

Tilmeldt: 19.07.2004 23:21:07
Indlæg: 5939
Geografisk sted: for enden af markvejen...
maskiner er forbudt! purisme ftw! det er sundt for sjælen og legemet! ej gas, havde faktisk overvejet et par gange at låne min ene nabos kultivator, men der er en grund til, at han bliver kaldt krejler-ejler på de her kanter. sådan lidt gangsteragtig type som holder regnskab med hvad man har lånt og hvor længe og lige pludselig begynder at fabulere om kontanter. dertil er jeg sgu for jydsk, gider ikke engang leje et eller andet lort i silvan. så det bliver med håndkraft. der er så mange andre awesome maskiner, jeg hellere vil have fat i først.

jeg har en køkkenhave på godt 120-140 m2, den har jeg efterhånden endevendt 2 gange. hver gang med en trailerfuld selvhentet ultralokal komøg fra naboen og så ellers en to-tre centimeters kommunal gratiskompost. herude på landet ligger det i en gigabunke uden for selve pladsen, så man kan hente døgnet rundt. ret snedigt, når genbrugsstationerne i lokalområdet kun har åbent 2 x 3,5 time i hverdagene. winning!

nåmen, det er fucking hårdt at endevende sådan en omgang. de gamle tosser vi købte huset af har tilsyneladende brugt området til at læsse diverse affaldelementer af i, så første år gav stort set intet - jorden var simpelthen for udpint, og vi (det vil så sige mig) fik for at være ærlig heller ikke smidt nok energi i det mht at fjerne ukrudt rettidigt og få nurset det. en uge på ferie og en uge med alt mulig andet om ørene, så er undskyldningerne mange - og ukrudtet har totalt invaderet køkkenhaven og taget den sparsomme næring fra alt det, vi havde sået. vi såede i rækker på jorden for at øge arealet, som vi kunne få udbytte fra, men med dengang to, nu tre, terrorister, som tror det hjælper på det hele at fræse rundt i køkkenhaven og hamre forhjul fra løbecykler ned i jorden, grave totalt tilfældige huller og generelt bare have en alderssvarende adfærd - så var det ikke lige løsningen. vi fik da høstet lidt ærter og et dusin ynkelige fennikel og lidt forårsløg. det tager sin tid at lære at holde en køkkenhave og få den til at yde. og så kræver det overraskende meget manuelt arbejde, men det er virkelig dejligt!

året efter ville jeg ændre approach og sætte "højbede" - dvs. en 18-20 enkelte pallerammer i jorden i den ene side af køkkenhaven med tilpas afstand for ligesom at markere, hvor man kan gå og hvor man især IKKE kan gå. det virker umiddelbart ret godt, desværre gik jeg totalt ned med det der stress i starten af året, så jeg havde ikke energi til en skid, førend det stort set var for sent (henad juni) at få noget som helst udbytte, så istedet begyndte jeg så småt at forberede til dette år. alle jordbærplanterne, tror der er en 50 stykker, er blevet flyttet, der er blevet sat nogle blommetræer i en ramme for at de kan få lidt fat, inden de skal plantes videre ud, og så skal der ellers sættes pallerammer i den anden side og evt plantes nogle hindbær, som kommer tidligere på sæsonen, end dem vi pt har, så vi har hindbær længere. brombær og humle vader vi i, det udgør vores "læhegn" eller skel, eller hvad det nu kaldes. ind i mellem i hullerne har jeg så plantet solbær, blåbær og et eller andet tredje bær, som osse smager godt. stikkelsbær måske.
vigtigst af alt har jeg fået sat et hegn, som skal holde de fucking hjorte, som stort set æder alle friske skud og gnaver løs af min prægtige hindbærbusk, som giver fucking vanvittigt helt hen til sen september, tidlig oktober. nu skal jeg bare lige lave et par låger i løbet af foråret for lissom at lukke køkkenhaven helt af. pt er der bare gennemgang.

kartoflerne i år skal gro "opad" - det vil sige, at der bliver sat en palleramme mere ovenpå og så ellers kastet jord over, indtil kun toppen af planten er synlig - og så ellers bare derudaf, eller nok nærmere deropad. the sky is the limit! :lol: på den måde kan jeg bruge et mindre areal af haven, hvilket i mit hoved giver meget god mening, eftersom de åbenbart skal rotere hvert år og ikke stå samme sted. aha!

den største udfordring ifm køkkenhaveprojektet er faktisk iberiske snegle. omg de tager overhånd i perioder. faktisk så meget, jeg har overvejet at grave en voldgrav og sætte stødhegn op, for det kan aldrig blive teknisk nok! men, mere lavpraktisk - så skal jeg have bygget en ande/hønsegård. jeg får to-tre moskusænder og en andrik her inden 1/3, som forhåbentlig skal blive min primære snegledræber. de lægger desuden masser af æg, hvilket enten resulterer i en fucking masse æg til husholdningen - eller en uoverskuelig mængde ællinger, som kan fedes op og slagtes og så ellers foræres væk/spises. det skal der lige findes en balance i. når tingene i køkkenhaven har fået fat, så kan ænderne få lov at rende ind og støvsuge der i ny og næ, og når så sneglesæsonen går amok, så har jeg forhåbentlig en 20-30 ællinger, der kan følge trop. høns kommer senere, gerne i år, for det kunne virkelig være nice at have en kompostkværn, som man kan slagte eller bare nakke æg fra.

derudover skal jeg bygge en bistade umiddelbart efter andegården er blevet up-and-running. der er jeg endnu mere noob, men en ven bosiddende i skotland har gode erfaringer med at dyrke bier efter "natural beekeeping", det kan der læses mere om her: http://www.biobees.com/forum/

det er fantastisk at have 6 dage fri hver anden uge, så er der virkelig mulighed for at rykke lidt på hjemmefronten og bidrage lidt til at skabe modvækst.

om et par dage kommer der nogle minidrivhuse til at spire frø. det snedige ved den her type er i min bog, at den 1: er selvvandende, for jeg er en fucking klaphat til at huske sådan nogle ting og 2: så kan de udvikle et større rodnet og blive mere robuste. jo, jeg har en kone, men hun er lisså distræt, så des mere der kan slippes for, ah yes! de koster nogle hundrede kroner stykket, men jeg bilder mig selv ind, at det hurtigt er tjent hjem igen, for nu kommer tingene ud i kampklar form ind i et just klargjort drivhus. så kan de næste spirer kyles i, og chili/tomat/agurk til at starte med kan stå og vokse sig fuldfede. med lidt held kan chilierne stå i køkkenhavens nordlige ende, hvor der er en mur, der peger stort set stik syd. det er vanvittigt varmt der om sommeren, det bliver nærmest en gryde. der er høje forventninger til denne sæson! og så bliver det fedt at spise nogle chili, der - forhåbentlig - smager af lidt mere end pikant peberfrugt, hvilket de pottechiliplanter jeg har fundet i plantorama/rema 1000 har gjort.

_________________
om ikke andet, så har du en middelmådig musiksmag og en halvstor samling af david tibet-effekter..


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Svingningers Havebrugsselskab
Indlæg: 08.02.2016 23:14:28 
Brugeravatar

Tilmeldt: 02.04.2007 19:54:29
Indlæg: 7278
Geografisk sted: Stanford University
fedt indlæg. hvordan smager andeæg - ligesom hønseæg?

jeg har tomatplanter på min altan siden i sommers, hvor vi redede et par planter som voksede i gården og som vores udlejer var ved at hive op og smide ud. De laver vildt mange tomater-klaser, men de bliver ved med at være grønne i psykko lang tid, sikkert fordi der er for meget skygge på vores altan, især her om vinteren (motherfucker træer). Jeg tænker at de bliver gode til sommer. Men hvor meget skal man vande sådan nogen? De vokser rimeligt fucking godt, men der er ret mange døde grene på planten, ind imellem de gode velvoksende skud. Er det noget vi gør galt?

Vi har også prøvet med nogen krydderier, men det eneste der rigtig er lykkes er en persille-plante, som så til gengæld vokser ad pommern til. Men hvordan høster man krydderier, helt generelt? Klipper man hele stilken af, ned til roden, eller kun de blade og små-stilke man skal spise? Jeg har mest gjort det sidste, men der gror ikke rigtigt nyt på de afklippede stilke, og tager de så ikke energi fra planten?

_________________
Dance encourages the body to move without permission. That's a fundamental flaw. It must be solved.


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Svingningers Havebrugsselskab
Indlæg: 08.02.2016 23:18:44 
Brugeravatar

Tilmeldt: 26.05.2010 16:17:43
Indlæg: 5700
Geografisk sted: Working class hero.
Spotify: 114022072
Hold så kæft.
Jeg tror vi er flere, der godt kunne tænke os at høre om not_batmans have.

Det er vel der, vi skal holde sommerfest?

_________________
Frugtprovokatøren - - Svingninger 3.0

Norge, Norge, Norge
(Screaming)


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Svingningers Havebrugsselskab
Indlæg: 08.02.2016 23:52:57 
Brugeravatar

Tilmeldt: 04.05.2003 13:43:01
Indlæg: 5234
Geografisk sted: Vejen
Spotify: masshaste
Pete Rock skrev:
jeg har tomatplanter på min altan siden i sommers, hvor vi redede et par planter som voksede i gården og som vores udlejer var ved at hive op og smide ud. De laver vildt mange tomater-klaser, men de bliver ved med at være grønne i psykko lang tid, sikkert fordi der er for meget skygge på vores altan, især her om vinteren (motherfucker træer). Jeg tænker at de bliver gode til sommer. Men hvor meget skal man vande sådan nogen? De vokser rimeligt fucking godt, men der er ret mange døde grene på planten, ind imellem de gode velvoksende skud. Er det noget vi gør galt?

Jeg fucking elsker at dyrke tomater. Der findes overordnet to slags: dem der på engelsk hedder 'determinate' og 'indeterminate' typer. Determinate er de mindre, buskede tomatplanter, som sætter alle sine frugter på én gang. De er fine til altaner og vindueskarme, men hvis man har mulighed for det, skal man gå efter indeterminate. De er den fede slags, som bare vokser og vokser indtil frost eller sygdom tager livet af dem, men de skal også holdes efter et rimelig nazi regimente for ikke at stikke helt af. Så får man til gengæld også minimum 2-3 gange så højt udbytte. Hurtige tips:

Ud over de gode, frugtbærende grene sætter tomater også vildskud ("suckers"), som vokser skråt opad i en 45° vinkel. Dem skal man fjerne så ofte som muligt. Ellers bliver planten til et veritabelt krat, der bruger flere kræfter på at vokse end på at sætte frugt. Efterhånden som planten sætter frugt og vokser opad, kan man med fordel fjerne de grene og blade, som sidder under frugterne.

Derudover skal den have noget at klatre op ad. Der findes mere eller mindre snedige løsninger, men low-tech udgaven med bare at hænge et stykke snor fra loftet, som man snor planten omkring, efterhånden som den vokser, har altid virket fint for mig. Husk at give planterne lidt kalk, hvis du vil undgå griffelråd. Det får man ellers altid, når man dyrker tomater i potter.

Mht. vanding, så stik en finger i jorden. Altså, ja, bogstaveligt talt. Stik en finger i jorden. Hvis den er tør mere end et par centimeter ned, så skal der vandes. Vand i dybden, så du stimulerer du rødderne til at vokse dybt ned i jorden, og så bliver de mere modstandsdygtige overfor kortvarig tørke. Vand også helst om aftenen, hvor der er mindre fordampning. Jeg har før prøvet at dyrke i "selvvandende" kapilærkasser, men synes erfaringsmæssigt det fungerer ret elendigt.


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Svingningers Havebrugsselskab
Indlæg: 09.02.2016 00:11:10 
Brugeravatar

Tilmeldt: 04.05.2003 13:43:01
Indlæg: 5234
Geografisk sted: Vejen
Spotify: masshaste
@not_batman: Jeg er virkelig røvhamrende træt af at luge, så i år prøver jeg at forebygge mere end normalt med ukrudtsduge osv. Har du overvejet stale seed bed-princippet, hvis du døjer med ukrudt? Det vil jeg gøre i år. Det handler om at lade bedene stå et stykke tid, efter man har klargjort dem, og så prøve at drive så meget ukrudt frem som muligt, så man kan nakke det hele på én gang med en ukrudtsbrænder.

Jeg læste et eller andet sindssygt om, at der ligger 130 millioner ukrudtsfrø nede i jorden for hver hektar. Hver eneste gang man graver, hiver man flere latente frø op fra frøbanken, så det handler faktisk om at grave så lidt som muligt. Det lyder også til, at du får en masse ukrudtsfrø hjem med den kommunale kompost. Det sker også for mig hvert eneste år.

Nogle fikse hoveder er endda så snedige, at når de fx anlægger et gulerodsbed, så sætter de nogle rødbedefrø i bunden af bedet. Rødbeder spirer lidt hurtigere end gulerødder, og så snart de kigger frem, er det tid til at gå i gang med ukrudtsbrænderen. Så kan man nakke alt ukrudtet, så bedet er helt rent, når gulerødderne spirer frem to dage senere. Ukrudtet skal ikke brændes helt væk, men bare varmes så meget op, at cellestrukturen ødelægges -- så dør planterne i løbet af få timer. Hvis man så i øvrigt planter gulerødderne tilpas tæt, danner de til sammen en form for krone, der holder lyset væk og forhindrer nyt ukrudt i at komme frem, og på den måde kan man faktisk helt slippe for at luge sådan et bed.

EDIT: Jeg vil sindssygt gerne have sådan en her.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 92 indlæg ]  Gå til side 1, 2, 3, 4, 5 ... 10  Næste

Alle tider er UTC + 1 time


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team