Dato og tid er 15.12.2017 07:16:12

Alle tider er UTC + 1 time




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 22 indlæg ]  Gå til side Foregående  1, 2, 3
Forfatter besked
 Titel: Re: Global. Imarhan, Foghorn Stringband, Mandolin Sisters
Indlæg: 06.09.2017 13:18:46 
Brugeravatar

Tilmeldt: 12.01.2012 16:47:27
Indlæg: 40
Offentliggjort i dag!

Billede
28/10 // Juana Molina

En af Argentinas vigtigste moderne musikere, Juana Molina, byder på okkult folk i eksperimenterende indpakning på Global. Ikonet er aktuel med det kritikerroste album ‘Halo’.

Juana Molina har siden starten af årtusindet stået som en af de mest personlige og interessante argentinske musikere. Og skønt hun har holdt fast i at synge på spansk, har hun opnået en global respekt. Molina startede sin karriere som TV-komiker, hvor hun blev et kendt navn i Argentina. Det var dog musikken hun egentlig brændt for, men hendes folk-orienterede sange på debutalbummet ‘Rara’ (1996) tog hjemlandet kun lunkent imod. Opfølgeren ‘Segundo’ (2000) blev dog et markant gennembrud, også internationalt, da ingen ringere end David Byrne faldt pladask for musikken og inviterede Molina med på en større tour. Også en af USA’s fremmeste eksponenter for alternativ folk, Will Oldham, erklærede sig som fan og sørgede for, at Molina fik pladekontrakt på det vigtige alternative label Domino.

På grund af sin knitrende, boblende og poetiske blanding af akustisk folk og elektroniske understrømme blev Molina snart associeret med 00’ernes folktronica-bølge, og nogle anmeldere følte sig kaldet til at se hende som en slags latinamerikansk Björk. Det stod dog hurtigt klart, at Molina på ingen måde lod sig indfange af sådanne modebegreber. Hendes sange finder deres egne veje med et varmt og intimt udtryk, hvor ofte helt enkle melodier folder sig ud i en stor lydmæssig detaljerigdom, og hvor et næsten fjerlet anslag møder mørke understrømme.

Hvor mange navne fra folktronica-bølgen hurtigt blev glemt, har hendes musik da også bibeholdt en tidsløs fornemmelse og en aktualitet, og hun er fortsat med at udvikle sit eget personlige musiksprog. Hendes seneste album, ‘Halo’, fra i år, er da også blevet hyldet flere steder som én af karrierens bedste. Således skrev Pitchfork:

»Halo is Molina’s seventh and strongest LP. She wields a sonic palette refined by two decades of experimentation to create a narrative defined not by words, but by mood. Loosely based on the folk legend of the “luz mala”—a halo of “evil light” that floats above the ground where bones are buried—the record evokes the occult in its music as much as in its Spanish lyrics.«

På ‘Halo’ går Molinas velkendte elektroniske folk-udtryk hånd i hånd med en mørk og okkult tematik, der skaber grobund for at dyrke de tætte stemninger og dystre anelser, som ofte skjuler sig under sangenes blide overflade. Det er aldrig sange, der jager effekter og bombast, men sange, der inviterer til, at man synker ned i dem og lader sig føre med til ukendte egne. Med ‘Halo’ viser Juana Molina, at hun mere end 20 år efter sin debut er i absolut kunstnerisk topform, og Global er stolte over at kunne præsentere det argentinske ikon i København.


Læs mere og køb billet her: http://globalcph.dk/juana-molina-ar/



Første indlæg er opdateret med highlights fra efteråret!
Links her
16/9 - Ahmet Aslan + Mizgin
22/9 - 47soul
29/9 - Groupa
07/10 - Shermin Movaffaghi & Hashem Kashef
14/10 - Ifriqiyya Électrique
26/10 - Yorkston/Thorne/Khan + Moongazing Hare
27/10 - Kasai Allstars
17/11 - Filastine & Nova
02/12 - Klimaforandringer

_________________
http://www.globalcph.dk
https://www.facebook.com/globalcopenhagen/


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Global // Tarawangsawelas, Filastine & Nova m.fl.
Indlæg: 01.11.2017 23:22:46 
Brugeravatar

Tilmeldt: 12.01.2012 16:47:27
Indlæg: 40
Vi er godt oppe at køre over den her!


Billede
TARAWANGSAWELAS + KARINDING ATTACK
SACRED INDONESIAN MUSIC // TORSDAG 23 NOVEMBER

Tarawangsawelas
I en lille håndfuld landsbyer i det sundanesiske Vestjava i Indonesien, er der i tidernes morgen opstået et uløseligt og spirituelt instrumentægteskab mellem den tostrengede, bueførte ‘tarawangsa’ og den sitar-lignende, syvstrengede ‘jentreng’, gennem den hellige tarawangsa-musik, som er helt unik for området.

Og som befandt de to instrumenter sig i et evigt tro kærlighedsforhold, spilles de aldrig hver for sig, men slynger sig i stedet symbiotisk om hinanden i det, der er den hellige tarawangsa-musiks ophøjede formål: At være det bærende og altopslugende fundament for ældgamle, animistiske livscyklusceremonier, der knytter sig til frugtbarheden og høst. Traditionelt består de fulde ritualer ligeledes af besættende, ceremoniel dans, ofringer og bønner – i nogle tilfælde op til otte timer ad gangen – hvor deltagerne langsomt glider mod trancetilstanden og indoptager hidkaldte ånder.

Tarawangsawelas dugfriske og enestående smukke album, ‘wanci’, udkom i start-oktober på Rabih Beainis udforskende Morphine-label, og deres sfæriske og nær-guddommelige fremstilling af den sjældne tarawanga-musik er absolut tro mod den spirituelle arv. Dette er unikt i en global brydningstid, hvor et utal af oprindelige musiktraditioner ikke i samme grad som før viderebringes fra generation til generation og derved balancerer på randen af udryddelse. Samtidig tilfører den unge Bandung-baserede (hovedstaden i det sundanesiske Vestjava) duo bestående af Teguh Permana og Wisnu Ridwana helt nye, moderne elementer til den spirituelle og katarsiske musiktradition.

Det syvstrengede jentreng-instrumentets repetitive, vuggende basgange spinder et hypnotiserende, klangfuldt og dronet tonenet, der gradvist opbygges og eskaleres, alt imens den bueførte, tostrengede tarawangsas yndefulde og insisterende toner transcenderer den virkelige verden. Resultatet er en hjemsøgende og storladen minimalisme med en kompleksitet og lydmæssig fylde, som man absolut ikke ville forvente, at de blot to strenginstrumenter burde kunne fremmane.




Karinding Attack
Ni mand stærke indonesiske Karinding Attack (også kendt som KARAT) er opstået ud af noget så eklektisk som et metalband, der en dag besluttede sig for fremover kun at spille på traditionelle, indonesiske instrumenter af bambus (herunder den traditionelle bambusfløjte ‘karinding’, xylofoner og percussion). Flere af de oprindelige medlemmer er i øvrigt kendt i Indonesien for deres bidrag til undergrundsbevægelsen Ujungberung Rebels, og bandets ånd er i det hele taget præget af en driftig og dybt kreativ fandenivoldskhed.

Deres altoverskyggende og selverklærede mission består nemlig i, gennem musikken, at påminde den indonesiske ungdom om vigtigheden af at bevare og forny de gamle indonesiske musiktraditioner. Gennem en længere periode trænede medlemmerne sig selv i ‘pakem’ – et særligt traditionelt indonesisk regelsæt inden for musikken – hvorefter de gradvist begav sig ud i udforskningen af fusionen mellem de traditionelle instrumenter og den moderne musik.

Med messende stemmer og en kakofoni af dronede urlyde hensætter Karinding Attack både sig selv og publikum til et ulmende, spirituelt mørkeland, hvor lækkert obskure elementer fra traditionelle indonesiske sange og -musikritualer møder bl.a. metal og punk.




Global er ovenud stolte over, i samarbejde med Den Indonesiske Ambassade i Københaven og Jazzhouse, at kunne præsentere to yderst sjældne og medrivende indonesiske musikoplevelser, der på hver deres måde trækker spirituelle tråde fra oldtid til nutid.

Tid: Døre kl. 19 / Koncert kl. 20
Pris: 120 kr
Facebook: https://www.facebook.com/events/2050224498541453/
Billet: http://burl.nu/n1cavd

_________________
http://www.globalcph.dk
https://www.facebook.com/globalcopenhagen/


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 22 indlæg ]  Gå til side Foregående  1, 2, 3

Alle tider er UTC + 1 time


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team