Dato og tid er 16.12.2017 00:20:06

Alle tider er UTC + 1 time




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 60 indlæg ]  Gå til side 1, 2, 3, 4, 5, 6  Næste
Forfatter besked
 Titel: K-pop/J-pop-ekstravaganza!
Indlæg: 09.07.2012 21:17:11 
Brugeravatar

Tilmeldt: 16.04.2006 18:55:53
Indlæg: 4191
Denne tråd er at betragte som en forsinket hyldest til og opfølgning på Gregor Samsas hærgen gennem diverse musiktråde, vi skal nemlig helt derind i popsindet, hvor det bliver allermest klæbrigt, sukret og uskyldsrent, vi skal svælge i det ironifri hook, vi skal være som teenagepiger igen, vi skal se tilfældige engelske gloser som seje og dragende, vi skal høre det de kalder k-pop og j-pop.

For mig at se udspiller k-pop/j-pop sig i spændingsfeltet mellem enerverende og inciterende, irriterende og insisterende, og det er her dens umiskendelige charme opstår. Gregor postede et link med en dude, der citerede Mille Plateaux, men jeg lader de intellektuelle om at være intellektuelle (jeg er selvsagt kun en halvstuderet spasser), og nøjes med at konstatere, at det her er som at lytte til All Saints, de bedste Britney numre og Taylor Swift for første gang.

Jeg har gennem tiden (dvs. indenfor den seneste måned med et enkelt anfald for nogle år siden) iagttaget, at der er en række dødsforagtende discipliner.

1. Harajuku udspasseri:


Jeg elsker videoen, selvom musikken måske er lidt under middel. Den minder lidt om filmen Hausu. Den her sang går virkelig ud på at være så enerverende som muligt.

2.Pige med guitar spiller sød pop med vennerne:


Jeg er dybt forgabt i den sang på trods af eller på grund af de uheldige under og overstrømme af vammel, vammel ska.

Alle hendes plader hedder noget med Love (måske mest iøjnefaldende er den, der hedder Love Cook, hvor der ifølge Wiki er en sang, der handler om at koge treminuttersnudler).

3.De tusind pigers band. De koreanske pigegrupper har Gregor allerede været fint omkring, men jeg har forhørt mig hos en kapacitet udi k-poppen, min lillesøster, og hun har med autoritativ mine udråbt Genie til Girls Generations bedste:



Hvis man vil være i good standing i de edgy poptimistteenagepigeværelser er dette sangen. Prikken over i'et er den lette læspen hvormed de siger 'wish'.

Jeg kan nu også ret godt lide Run Devil Run:



Hvis man vil have endnu mere poptimistteenagecred, fremhæver min søster desuden Brown Eyed Girls med Abracadabra:


Og hvor har hun ret. Det er pissefedt.

og 2ne1s Hate You:


Som også er vildt god. Lige som man troede at Naga Jael Jal Naega var højdepunktet kommer det her steady beat ind fra højre og lægger en fladt ned.


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 09.07.2012 21:38:14 
Brugeravatar

Tilmeldt: 25.02.2010 18:45:06
Indlæg: 2002
Jeg lyttede lidt sporadisk, og da det ikke lod til at jeg rigtig fangede noget af det, prøvede jeg at give den der Girls' generation - Genie et (nær)lyt. Umiddelbart glimter den ved sin totale fravær af hooks? Altså det er da afsindigt generisk. Ingen gode melodier, totalt flad og kedelig produktion, ekstremt ucharmerende piger der synger det. De er umiddelbart meget langt fra dem du sammenligner med synes jeg. Hvad er det du synes gør den sang god? Udover at de læsper. De minder mig lidt om en afsexualiseret udgave af de der pussykittens sex-something som havde et eller andet hit for nogle år siden. Sådan en 7-mands pigegruppe fra USA.

_________________
----


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Skævøjepopekstravaganza!
Indlæg: 09.07.2012 22:16:25 
Brugeravatar

Tilmeldt: 16.04.2006 18:55:53
Indlæg: 4191
Udover at det er måske mere er min søsters yndlingssang end min, så jeg forstår ikke du synes den er uden hooks. Det synes jeg ikke, den er, men det er rigtigt, at den er strømlinet og flyder derudaf uden forfærdeligt meget variation, men nu kan jeg godt lide disco, så det er ikke en hindring. For mig gav den først mening efter gentagne lyt. Jeg synes der er noget stærkt smittende over unisonsangen (eller hvad det hedder). Desuden synes jeg omkvædet har et fint hook. På mange måder er jeg nok lidt ligeglad med produktionen i et nummer, som det der, hvor det handler så meget om sangforedraget. Jeg synes nummeret har en fin flydende karakter, hvor alle dele passer nøje sammen. Det er fuldstændig uden modhager og det bekommer mig vel. Men en sang som Abracadabra er nok en tand bedre. Sammenligningen med Pussycat Dolls forstår jeg ikke (jeg kan såmænd godt lide en Pussycat Dolls sang eller to), for PD er da meget mere gimmickorienteret.


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Skævøjepopekstravaganza!
Indlæg: 10.07.2012 00:36:23 
Brugeravatar

Tilmeldt: 25.03.2007 14:40:24
Indlæg: 6519
Mit umiddelbare bud er måske, at det er svært at se skoven for bare træer i en sang som Genie. I en vestlig popsang har du ét hook, måske to. Her er alt hooket, helt ned til de små rytmiske ting, og så drukner det jo, hvilket netop er det fede ved det. Og det der hjerteslag er da også virkelig fedt. Run Devil Run er også godt, men jeg tror jeg er så old school, at jeg foretrækker Gee, som jeg har postet før.

Et andet godt pigeband er F(x). Nu ABO var på det mix jeg fandt og trippede over, og de har også lavet andet godt.


Men den her er godt nok svær at slå, selvom videoen er lidt stress. Dels hedder den Chu~<3, dels er der det vildt fede skift 2:09

Amber! Jeg tror hun er min yndlings, men hun er så også den eneste jeg kan skelne. Alle de her piger bliver stylet enten helt ens, eller fjollet outreret, og så bliver de vist ret ofte skiftet ud af bandsne...

Men helt så gode som 2ne1 er de altså ikke. Vi er lige nød til at have den igen:

Bum-ra-ta-ta-ta

Men Hate You var godt nok også god. Det omkvæd kommer jeg til at have på hjernen længe.

Er j-pop lige så godt? Jeg synes det er svært at finde en indgangsvinkel. Jeg er ikke ret god til youtube.

_________________
Grundet Gregor XIII er vi alle fortabte

Kronoper!


Top
 Profil Hjemmeside 
 
 Titel: Re: Skævøjepopekstravaganza!
Indlæg: 10.07.2012 09:03:02 
Brugeravatar

Tilmeldt: 25.02.2010 18:45:06
Indlæg: 2002
Sammenligningen med Pussycat dolls gik mest på, at begge dele tilsyneladende repræsenterer en hær af så anonyme kvinder, med så anonyme stemmer som muligt. Nu tror jeg, at mit kendskab til Pussycat Dolls begrænser sig til at have set en musikvideo eller to, men de skulle simpelthen være mere gimmickorienteret end det der japanske kvindeorkester udklædt i sygeplejeuniform?

Gregor jeg tror forklaringen med at jeg ikke forstår det, fordi der simpelthen er for mange gode hooks er lige far-fetched nok. Jeg vil godt prøve at lytte mere til nogle af tingene. Jeg har meget svært ved at se mig selv nogensinde for alvor holde af det, men jeg kan ret godt lide at have en grundlæggende forståelse af, hvilke kvaliteter forskellige genrer rummer. Mit allerførste indtryk af det her er, at det er mere sjovt end godt og jeg hader sjov musik.

edit: Nu ABO kan jeg bedre forstå. Den efterfølgende Chu <3 er da til gengæld helt forfærdelig. Beklager hi-jack af tråden.

_________________
----


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Skævøjepopekstravaganza!
Indlæg: 10.07.2012 15:15:09 
Brugeravatar

Tilmeldt: 25.03.2007 14:40:24
Indlæg: 6519
Nå ja, det var måske også lige at stramme den, det er jo ikke fordi du har overhørt et sitar-sample eller noget. Men altså, der er jo ingen 'melodier', der er bitte små catchy hook-lignende melodi-stumper, der konstant og hele tiden ændrer sig. Det er det jeg mener med, at det lidt drukner. Og så er c-stykket altså fedt. Men den her er altså bedre:


O'R'Lyeh, hvordan er det med drengebandsne? Er det helt ignoreret hos teenage-pigerne, eller kan man også få nogle tips der?

_________________
Grundet Gregor XIII er vi alle fortabte

Kronoper!


Top
 Profil Hjemmeside 
 
 Titel: Re: Skævøjepopekstravaganza!
Indlæg: 10.07.2012 15:34:56 

Tilmeldt: 10.04.2006 16:23:55
Indlæg: 3842
Jeg kan huske om den er postet før, men japanske Babymetal er godt nok en vild segment-analyse. Team Rocket goes metal?

_________________
https://www.facebook.com/pages/Navy-Bruise/359357670829460
https://www.youtube.com/channel/UCDOaJyDyA3lK5_4xc-rVj3Q
https://slagskygge.bandcamp.com/album/blinding-light
It´s my party, and I´ll sing if I want to


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Skævøjepopekstravaganza!
Indlæg: 10.07.2012 15:59:07 
Brugeravatar

Tilmeldt: 12.05.2006 10:27:52
Indlæg: 1097
Gregor XIII skrev:
Nå ja, det var måske også lige at stramme den, det er jo ikke fordi du har overhørt et sitar-sample eller noget. Men altså, der er jo ingen 'melodier', der er bitte små catchy hook-lignende melodi-stumper, der konstant og hele tiden ændrer sig. Det er det jeg mener med, at det lidt drukner. Og så er c-stykket altså fedt. Men den her er altså bedre:


O'R'Lyeh, hvordan er det med drengebandsne? Er det helt ignoreret hos teenage-pigerne, eller kan man også få nogle tips der?


Anan Anwar er/var sej!


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Skævøjepopekstravaganza!
Indlæg: 10.07.2012 16:12:37 
Brugeravatar

Tilmeldt: 16.04.2006 18:55:53
Indlæg: 4191
Nu kan jeg dårligt tale på alle poptimistteenagepigers vegne, men min kpopconnoisseur søster er negativt indstillet, hvis ikke decideret afvisende, overfor drengegrupperne, hvorfor Sorry Sorry selvsagt er bedre i SNSDs (som Girls Generation hedder blandt os in the known) version end Super Juniors original. Jeg er tilbøjelig til at være enig i at pigegruppernes sange er bedre. Min søster er dog ret hardcore og kan f.eks. se gode ting i Wonder Girls (hvor hende der Hyuna er med), og det er vitterligt er noget tweenlort.
Den her er også god:


M.h.t. til jpop, så er mit indtryk, at det er mere broget end kpops elektro og rnbpop udført af pige og drengegrupper. De har f.eks. en del rockbands, og så er der selvfølgelig al animemusikken. En anden komplikation er at deres største hitliste ikke tæller downloads, hvorfor den er domineret af schmaltzy lort til midaldrende. De har pigegruppen Akb48, som er store (også rent kvantitativ, Girls Generation ain't got on them, ifølge wiki er de 64 medlemmer), som virker ret tvivlsomt, også når de synger om Fukushimakatastrofen. Der er en undergruppe, der sigter til et ældre publikum, SDN48, og det er noget eurovisionslort.


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Skævøjepopekstravaganza!
Indlæg: 10.07.2012 17:14:25 
Brugeravatar

Tilmeldt: 25.03.2007 14:40:24
Indlæg: 6519
Jeg er nok enig i, at pigegrupperne i det store hele er bedre, og deres videoer er jo pænere at se på, men der er nu også nogle sjove drenge-ting.



Og så er der G-Dragon & T.O.P., der både laver ting med Big Bang, sammen som duo, og hver for sig.



Det er måske noget af det mere lettilgængelige K-pop for nysgerrige? Ellers kan man også læse den her artikel fra pitchfork. Den er for øvrigt skrevet af en af dem fra Elite Gymnastics, dem der har lavet det her remix:

Hvis man anstrenger sig kan man måske høre k-poppen under al 'ardcore'en?

Det der Babymetal-nummer er da også ret godt, er det ikke? Altså, ikke som metal, men som pop? Ikke så godt som det her, forstås:

Men hvad er?

_________________
Grundet Gregor XIII er vi alle fortabte

Kronoper!


Top
 Profil Hjemmeside 
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 60 indlæg ]  Gå til side 1, 2, 3, 4, 5, 6  Næste

Alle tider er UTC + 1 time


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team