Nu kommer den endelig: Allan Olsen-tråden!

besked
Forfatter
Brugeravatar
gigantic
Indlæg: 6531
Tilmeldt: 19 okt 2006 00:39
Geografisk sted: Up in Bryant-Denny / with a couple of fine women / in my Crimson Tide linen

Re: Nu kommer den endelig: Allan Olsen-tråden!

#31 Indlæg af gigantic » 21 jan 2019 10:32

Jeg har forsøgt mig med Hausgaard på Spotify, for der er virkelig guld imellem, men der er også så langt mellem snapsene, at jeg gav op. Jeg tager gerne med på en kurateret tur i hans diskografi. Megastærke sange, du linker til, Fabbe.

Ift. Hausgaard på Jøwt, så er det da også ham, der er med på "Hjemstavn", ikke? Det lyder i hvert fald sådan, og det er jo en sang, Hausgaard har skrevet.
G er et uskyldigt lam der blev lokket i en fælde græder

Brugeravatar
kenk
Indlæg: 3589
Tilmeldt: 21 nov 2009 11:44
Geografisk sted: Århus

Re: Nu kommer den endelig: Allan Olsen-tråden!

#32 Indlæg af kenk » 21 jan 2019 11:50

gigantic skrev:
21 jan 2019 10:32
Ift. Hausgaard på Jøwt, så er det da også ham, der er med på "Hjemstavn", ikke?
Jo. Og han falder virkelig fremragende ind i sangen.

Jeg kunne godt forestille mig, at den har krævet en del takes, før den er faldet i hak, uden at de begge to har ligget vandret af grin undervejs.
:crown:

Brugeravatar
Josti
Indlæg: 2680
Tilmeldt: 27 mar 2004 17:16
Geografisk sted: På tønden
Kontakt:

Re: Nu kommer den endelig: Allan Olsen-tråden!

#33 Indlæg af Josti » 21 jan 2019 12:59

gigantic skrev:
21 jan 2019 10:32
Jeg har forsøgt mig med Hausgaard på Spotify, for der er virkelig guld imellem, men der er også så langt mellem snapsene, at jeg gav op. Jeg tager gerne med på en kurateret tur i hans diskografi. Megastærke sange, du linker til, Fabbe.

Jeg er ikke Hausgaard-ekspert, men jeg elsker Da jeg var i lære.
"Hvorfor sidder vi to og taler om sex?"
"Fordi, vi godt kan lide at lege med ilden."

Brugeravatar
gigantic
Indlæg: 6531
Tilmeldt: 19 okt 2006 00:39
Geografisk sted: Up in Bryant-Denny / with a couple of fine women / in my Crimson Tide linen

Re: Nu kommer den endelig: Allan Olsen-tråden!

#34 Indlæg af gigantic » 23 jan 2019 07:52

Nå, takket være Fabbe er jeg gået totalt på et Hausgaard-binge, og dette
gigantic skrev:
21 jan 2019 10:32
Jeg har forsøgt mig med Hausgaard på Spotify, for der er virkelig guld imellem, men der er også så langt mellem snapsene, at jeg gav op.
er et af mine dummeste indlæg på Svingninger. Det er jo perle på perle.
Albummet Han tog realen med er min favorit so far.
Billede
"Tre måneder igen" er et sviende portræt af livet i mangt et parcelhus, og det holder 1:1 i dag (bortset fra det med bidetet). Så er der anden sang på albummet, hvor fortælleren lettere kunne tage til Kina (ikke at han har noget at gøre der, men det kommer sådan set ikke sagen ved) end nå hende på den anden side af bordet. Det er et parforhold i total opløsning, og det bliver fortalt på den morsomme måde, Fabbe beskriver så godt:
"Du siger, der er ingenting ved mig, og at jeg ødelægger alting for dig
Så'n noget snak! Ja, jeg synes, det er urimeligt.
Du ødelægger da også meget for mig"

Og så er der jo "Han tog realen med", som er fantastisk.
"Ikke om jeg fatter" starter med, at Ida slår op med ham, fordi hun finder sig "en bleg bette fis." Det går fortælleren meget på i de første fjorten dage.
"Jeg var så fortvivlet, som jeg tror, jeg kunne blive
I de første fjorten dage
Jeg ville have hængt mig, det havde jeg bestemt
I de første fjorten dage
Jeg var så aldeles ligeglad med at leve.
Så ville jeg have skrevet en sidste besked og sat den fast på mit bryst
Der skulle stå, 'Ida, jeg elsker kun dig'
Skulle der have stået på mit bryst
Og, 'gid du bliver lykkelig. Farvel min egen'
Det skulle hun nok være blevet ked af at læse
Og som hun ville græde
Ja, hun ville fortryde, mens hun langsomt sygnede hen
Simpelthen lå og græd
Og hun ville glemme ham den højrøvede fløs
Nå, men så var der så meget, så jeg fik det ikke gjort
Og jeg havde ikke noget reb
Og nu var jeg begyndt så småt at komme over det."
Tomheden og opgivelsen på "Det regner lidt", hvor han accepterer, at det er slut. Hun er gået.
"Det sku' nogen gøre noget ved" handler om alle de ting, der er galt i verden, og om at nogen burde gøre noget ved det. Så slutter den af med, at han har fået en ridse i bilen, og det skal han dælme nok gøre noget ved.

Og så skal vi lige have den, Josti nævnte. Jeg grinede højt på det åbne kontor, og det gjorde jeg også anden gang:
G er et uskyldigt lam der blev lokket i en fælde græder

Brugeravatar
gigantic
Indlæg: 6531
Tilmeldt: 19 okt 2006 00:39
Geografisk sted: Up in Bryant-Denny / with a couple of fine women / in my Crimson Tide linen

Re: Nu kommer den endelig: Allan Olsen-tråden!

#35 Indlæg af gigantic » 23 jan 2019 09:27

Der hvor Kurit skal skilles fra Anni, og de skal dele ejendelene, og Kurit siger til Anni, at hun kan bare tage det hele, så længe han bare kan få lov at beholde sine Allan Olsen-plader. Det kan han godt, for Anni vil ikke have dem alligevel. "Det er sjovt med min bror: Han er fuldstændig umusikalsk, men Allan Olsen, det kan han godt med."
G er et uskyldigt lam der blev lokket i en fælde græder

Brugeravatar
Fabbe
Indlæg: 2015
Tilmeldt: 23 jan 2006 17:22

Re: Nu kommer den endelig: Allan Olsen-tråden!

#36 Indlæg af Fabbe » 23 jan 2019 15:03

Coveret afslører det næsten selv. Og nu ved jeg godt, at Svingerne er et særligt segment af radikalt frigjorte:

Men "...han tog realen med" hælder så tilpas meget til den vinterdeprimerede side, at det er den Hausgaard-plade, som nok vil glide nemmest ned hos den velopdragne rockist, der kan have det svært med det satiriske og revyagtige tilsnit i Hausgaards værk.

I det hele taget er der kun gode sange på "...han tog realen med".

Et udpræget komediestykke, som slet ikke er til at stå for, er "Jamen" (Når alt kommer til alt, 1982). En perle på en lidt anstrengende plade:


Brugeravatar
gigantic
Indlæg: 6531
Tilmeldt: 19 okt 2006 00:39
Geografisk sted: Up in Bryant-Denny / with a couple of fine women / in my Crimson Tide linen

Re: Nu kommer den endelig: Allan Olsen-tråden!

#37 Indlæg af gigantic » 24 jan 2019 12:24

Jeg har det fint - mere end fint- med de satiriske og revyagtige ting.
Men jeg er mest overrasket over, hvor pissegode tekster, han indimellem har skrevet. Nogle af sangene er jo decideret smukke: "Far" er den danske "Cats in the Cradle" bare bedre. Og "Skruk" fik tårene helt op i øjnene på mig.
Måske han skulle have sin egen tråd.
G er et uskyldigt lam der blev lokket i en fælde græder

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 2 gæster