depression/livslede-tråden

Næsten alt
Besvar
besked
Forfatter
Brugeravatar
Jon A
Indlæg: 13577
Tilmeldt: 15 jul 2006 10:31
Kontakt:

Re: depression/livslede-tråden

#561 Indlæg af Jon A » 08 nov 2019 23:37

@ martinmosh, Jimmi Jazz, yossarian et al: Jeg er 1) ikke gået ind i den her diskussion for at samle på likes, og jeg 2) forudsætter, at folk har læst de sidste par dages debat, så de er med på, at den her:
Jon A skrev:
08 nov 2019 13:39
eini skrev:
08 nov 2019 11:53
Uddannelsessystemet er jo efterhånden kun for de middelbegavede og/eller velfungerende. [...] Folk i almindelighed er jo kraftedeme nogle idioter.
Det er da også synd, at du er 2cool4school, så du er nødt til at leve af dit offentlige navn i stedet.
ikke bare er en løsreven perfiditet, men referer til den her:
eini skrev:
08 nov 2019 11:53
Min pointe var ikke at excentrikeren og kunstneren ikke bliver hyldet, men at de ikke længere kan overleve som sådan, dårligt kan eksistere og derfor dårligt kan udvikle deres fulde potentiale. [...]Den eneste grund til at mainstream accepterer mig, er at jeg er fotogen og formår at spille en rolle der passer nogenlunde ind i mainstream. Er i stand til at gøre mig selv ldit dummere end jeg er f.eks. Hvis ikke jeg spillede skuespil, ville det slide for meget på min sjæl, hvilket det sådan set gør alligevel, men en gang imellem, så sjældent som muligt, bliver jeg, indtil videre, nødt til at gøre det, for jeg har kun mit offentlige navn at leve af. Og heldigvis har jeg da det. Uddannelsessystemet er jo efterhånden kun for de middelbegavede og/eller velfungerende.
Nu har eini så selv i mellemtiden modereret sit svar fra tidligere på aftenen, så du er på forkant med, hvad jeg ville svare:
eini skrev:
08 nov 2019 18:58
Jeg kan dog godt se at mine citerede kommentarer er lidt vel smart-ass i tonen. Mit mindreværd løb lige af med mig dér. Det er altid uklædeligt. Den sidste kommentar er dog ironisk.
Det sidste er jeg godt klar over. Den slags har vi allesammen skrevet her, det er aldrig superfedt at blive holdt op på, og derfor skulle jeg måske ikke have brugt det i denne sammenhæng til at understrege min pointe.

Hvad det efterfølgende angår: Hvis du i første omgang havde skrevet, at du var “for ødelagt af PTSD til at kunne gennemføre så meget som et semester”, at ville “have foretrukket at gennemføre filosofistudiet, eller endnu bedre: et naturvidenskabeligt studie”, og, ikke mindst, at det ikke er “fedt at skulle gøgle for sin overlevelse”, så ville jeg sgu da aldrig have affærdiget det med, at du bare troede, at du var 2cool4school.

Jeg er godt klar over, at din tiltro til min empati kan ligge på et meget lille sted lige nu, men come on: Det, jeg reagerede på, var, at du ret eksplicit skrev, at du var for klog til at følge et studie på lige fod med os andre slaver. Vel at mærke et par dage efter, du havde præsenteret dig selv som shaman i et bedre samfund og havde foreslået, at du var “på et mere udviklet analytisk stadie” end mig. Og jeg reagerede nok lige så kraftigt på den tankegang som på, at det så stadigvæk skulle være mig, der var nedladende, “forbitret” og et “afstumpet narhoved”*. Selvom jeg altså ikke vil have det til at handle om at samle på sympatierklæringer til den ene eller anden side.

Igen: Jeg har ikke noget udestående med dig personligt. Vi har diskuteret on/off i, hvad, 10-15 år? Nogle gange har mine holdninger rykket sig af det. Det er jeg parat til, at de kan. Det er vel for helvede det, det handler om, ellers kunne vi lige så godt sidde på Nationen.

Igen: Det handler ikke om dig specifikt. Heller ikke, når det handler om at flytte på et landsted i provinsen som en flugt fra stressende storbyliv. Det er en længere diskussion, der går år tilbage. Jeg kan godt forstå, at du læser den personligt i denne sammenhæng, så derfor gør jeg det klart: Det handler ikke alene om dig. Eller om mig.

* EDIT: Åh, og "boomer", fordi jeg ikke er ung i 30'erne og fraskiltchic.
kulsoen skrev:MÆND (læs: Jon A)
Briller af stål

Brugeravatar
eini
Indlæg: 7137
Tilmeldt: 18 maj 2004 14:14

Re: depression/livslede-tråden

#562 Indlæg af eini » 09 nov 2019 00:27

Tak for et mildt svar. Det er rart ikke at blive dømt. Jeg bed så hårdt fra mig fordi jeg følte mig dømt og truet på min eksistensberettigelse som jeg oven i købet lige havde udtrykt at have et anstrengt forhold til. Men faktisk har det været forløsende for mig at forsvare den. Så tak for det.

Det går i øvrigt op for mig at denne diskussion og prostitutionsdebatten på et følelsesmæssigt OG principielt niveau handler om det samme for mig: retten til at blive taget alvorligt på lige fod med andre, selvom man har taget nogle slag og ikke har haft den gængse vej til rådighed. Retten til ikke at skulle vælge imellem at gøres til offer eller efterlades i stikken. At man kan have ret til omsorg og respekt på een gang. Kampen for ikke at skulle forstå sig selv som skadet, men som en der har værdi i sin egen ret, ikke på trods af at man er den man er, men fordi man overlever på den måde man nu engang gør. Så længe man prøver at være sød bør man respekteres. Det er så svært ikke bare at hærde sig. Luderne er dem der lever af at holde sig bløde, så andre kan købe den blødhed de selv har givet afkald på for at klare sig godt i et hårdt samfund. Det er ikke et let liv, men desto mere er det et liv der fortjener respekt.

One love :ugeek:
All in.

Brugeravatar
Hansen
Indlæg: 4322
Tilmeldt: 10 apr 2006 17:23

Re: depression/livslede-tråden

#563 Indlæg af Hansen » 09 nov 2019 00:39

Yeah mand, Svingz gør det igen! Tager konflikten helt ud og bløde, for så at mødes i et kram af gensidig respekt og forståelse.
Jeg bliver oprigtigt ked af at læse de indlæg, hvor jeg både kan se hensigten og misforståelsen og folk farer i flæsket på hinanden. Men her er der plads til at man kan mødes alligevel, og jeg elsker når det sker.

Brugeravatar
Pete Rock
Indlæg: 9091
Tilmeldt: 02 apr 2007 20:54
Geografisk sted: Stanford University

Re: depression/livslede-tråden

#564 Indlæg af Pete Rock » 09 nov 2019 02:52

Casper skrev:
08 nov 2019 21:38
Jeg er selv lidt forelsket i den narrative tilgang, så jeg kan ikke lade være med at skrive lidt mere om det. Den narrative metode er, som Langley er lidt inde på, hverken værre eller bedre end andre terapiformer. I øvrigt har jeg forstået det sådan, at en terapiforms succesrate i høj grad udgøres af den enkelte psykologs eller psykoterapeuts empatiske evner. Des større empatisk evne (klienten oplever) des større succes uanset terapiform (så man skal bare sørge for at finde sig en empatisk professionel!). Den narrative terapi adskiller sig dog tydeligt ift. andre terapier i dens menneskesyn. Det er individets fortælling om sig selv, der tages udgangspunkt i, og ekspertrollen tillægges i allerhøjeste grad klienten - eller fortælleren. Spørgeren, eller psykologen, er i en ikke-vidende nysgerrig position. Det er så også her en stor del af kritikken af metoden skal findes, for nogle mennesker vil bare gerne have hierarkier, ekspertudsagn og lade sig diagnosticere, og da den professionelles rolle nedtones og diagnoser er noget man undgår (pga. stemplingsteori) vil det for nogle være utrygt at navigere i. Dermed ikke sagt, at metoden ikke vil fokusere på problemerne; det gør den - bare ud fra den enkeltes perspektiv, fortællinger og meninger forstået ud fra eksisterende samfundsdiskurser og at vores identitet i meget høj grad er skabt igennem relationer (og de narrativer vi knytter hertil). Og udøveren af metoden vil være opmærksom på, at det sprog og de historier, man vælger at benytte sig af, ikke er uskyldige væsener ud fra devisen, at problemet er problemet - det er ikke personen, der er problemet.
Fin uddybning, der stemmer overens med min begrænsede indsigt i den narrative tilgang.
eini skrev:
08 nov 2019 19:31
Pete Rock skrev:
08 nov 2019 17:54
Nissen flytter med og nissen er en selv.
siger vel at man aldrig helt kan slippe af med sig selv. I narrativ tradition ville man nok sige at det kan man sagtens, eller nærmere på socialkonstruktivtisk vis mene at der ikke findes et selv uafhængigt af de historier du fortæller om det.
Kan man forestille sig en version, hvor der findes en nisse som er ens selv og som flytter med, men at hvis man lærer den nisse at kende og ser hvordan den har gjort det bedste den kunne og hvordan dens nisseforældre har gjort det bedste de kunne, kan man blive gode venner med nissen? Hvordan passer det ind i den narrative terapi? De følelsesmæssige reaktionsmønstre man har, kan jo være det uanset hvilken historie man fortæller.
Det du beskriver kunne måske nok være brugbart, men stemmer ikke umiddelbart overens med den narrative tilgang som jeg forstår den. Den narrative psykolog ville nysgerrigt spørge om de reaktionsmønstre du observerer i dig selv mon eksisterer uafhængigt af din fortælling om dem. Om det mon kunne være muligt at der var en anden fortælling?
Dance encourages the body to move without permission. That's a fundamental flaw. It must be solved.

Brugeravatar
Pete Rock
Indlæg: 9091
Tilmeldt: 02 apr 2007 20:54
Geografisk sted: Stanford University

Re: depression/livslede-tråden

#565 Indlæg af Pete Rock » 09 nov 2019 03:00

Jon A skrev:
08 nov 2019 23:37
* EDIT: Åh, og "boomer", fordi jeg ikke er ung i 30'erne og fraskiltchic.
Boomeren er jo kendetegnet ved sin priviligie-blindhed, så det er uden tvivl det der med en vis ret henføres til.
Dance encourages the body to move without permission. That's a fundamental flaw. It must be solved.

Brugeravatar
æsmet
Indlæg: 6077
Tilmeldt: 18 mar 2004 21:59

Re: depression/livslede-tråden

#566 Indlæg af æsmet » 09 nov 2019 03:44

I er nogle hårde banditter, eini og Jon A. Jeres 24syv-program skulle have heddet 2cool4school. Men det havnede så på denne frekvens.
Her står jeg så og kigger på denne fabrik.

Brugeravatar
Fisker Thomas
Indlæg: 23183
Tilmeldt: 22 nov 2003 16:33
Geografisk sted: Institut Benjamenta
Kontakt:

Re: depression/livslede-tråden

#567 Indlæg af Fisker Thomas » 09 nov 2019 08:18

Og nu er alle for gamle til Loud. Shamanen og Middelklasseneoliberalisten må over på R4DIO.
"Det provokerer mig, at vores nuværende regering har det som formål, at vi allesammen skal leve tre år længere.
Hvad med i stedet at give tilladelse til eutanasi, for så sjovt er livet trods alt heller ikke."

Jytte Nørtoft Jensen, Silkeborg.

Brugeravatar
martinmosh
Indlæg: 6128
Tilmeldt: 04 maj 2007 22:47
Spotify: 117081941
Geografisk sted: satan's kulsorte røvhul

Re: depression/livslede-tråden

#568 Indlæg af martinmosh » 09 nov 2019 08:24

Fisker Thomas skrev:
09 nov 2019 08:18
Og nu er alle for gamle til Loud. Shamanen og Middelklasseneoliberalisten må over på R4DIO.
Nu får du det til at lyde som en folkekomedie.
Porno og Turtlenecks!

Brugeravatar
secondtoughestintheinfant
Indlæg: 12991
Tilmeldt: 15 nov 2003 13:19
Geografisk sted: Jerusalem

Re: depression/livslede-tråden

#569 Indlæg af secondtoughestintheinfant » 09 nov 2019 08:27

Shamanen og Boomeren - Helt på røven i depressionskøbing
jegharfangetmigenmyg skrev:
29 maj 2019 11:28
Touché.

Brugeravatar
martinmosh
Indlæg: 6128
Tilmeldt: 04 maj 2007 22:47
Spotify: 117081941
Geografisk sted: satan's kulsorte røvhul

Re: depression/livslede-tråden

#570 Indlæg af martinmosh » 09 nov 2019 08:55

"Er du blevet fuldstændig sindsyg?"

"Ja"
Porno og Turtlenecks!

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Rude og 2 gæster