Hvem der bare var en måge

Næsten alt
Besvar
besked
Forfatter
Brugeravatar
Jonas
Indlæg: 6239
Tilmeldt: 04 maj 2003 14:43

Hvem der bare var en måge

#1 Indlæg af Jonas » 23 jul 2013 13:26

Mine damer og herrer. Så nåede vi bunden, velkommen til. På min hoveddør i morges hang et ark, som i det store hele var en udskrift fra en Facebookgruppe ved navn “Mågerne ud af Aarhus”. Som indædt mågeapologet fandt jeg denne aggressive hvervningsstrategi endda meget anstødelig og dekadent. I korte træk er denne militante hadefraktions udgangspunkt, at der er for mange måger i byen, at de larmer for meget om morgenen, og at bestanden følgelig må holdes nede. Man må derfor i en sådan tid med stor moralsk krise gå i sandhedens tjeneste og give sin dybfølte respekt til mågen, verdens mest cool dyr.

Mågen giver ikke en fuck. Mågen vil skide på dit rene vasketøj, dine designermøbler og dine ønskebørn, skide på din byplanlægning, skide på din fornemme arkitektur. Mågen flyver lidt rundt, finder mad og cruiser ellers og gør sin ting. Mågen sidder på toppen af de højeste bygninger og kigger ud i luften, uanfægtet menneskemylderet under den. Den er det fornemste eksempel på, hvordan verden og ikke mindst naturen er ligeglad med os mennesker. Mågen er fuldstændig indifferent. Mågen vil skide på dine problemer, skide på din friværdi, din racercykel, din udsigtsløse uddannelse. Den er allerede transcenderet. Mågen er helt, helt cool. Mågen er jazz, og den aftvinger respekt.

Denne Endlösung-liderlige gruppe af mågehadere må følgelig bekæmpes. Det første disse knaldhatte gør, idet de identificerer et problem, er straks at oprette en Facebookgruppe. Der er følgelig formentlig tale om ganske unge mennesker. De nævner, at mågerne er et problem om sommeren, hvor de på jævnt fatsvag antropomorfiseret vis “skriger og skråler” klokken fem om morgenen (dokumentation herfor findes på deres side). Her må man naturligvis være på mågens side -- det er jo for helvede ikke mågens skyld, at de uduelige døgenigte ikke kan finde ud af at stå op, subsidiært føler sig anfægtet i deres hellige ret til at sove brandert ud hele vejen fra midtjuni til semesterstart.

Og nu appellerer humanisterne så til, at vi kommer ind i “kampen,” så der kan blive “plads til både måger og mennesker.” Kunne vi mon overføre dette rationale til andre områder? Hvad med at riffelreducere bestanden af fulde idioter? AGF-fans? Hjemløse, polakker, arbejdsløse og andre som en eller anden med en internetforbindelse synes er irriterende? Pløk alle støjende naboer? Kvinder? Homoseksuelle? At skyde måger er tåbeligt, og at man ikke engang respekterer mågens coolness ved også at foreslå en form for tilberedningspligt, er direkte blasfemisk. Mågehaderne claimer retten til ikke at få forstyrret deres adfærdsmønstre, men mon ikke de burde tage sig lidt sammen, droppe deres hadekampagne og give den op for et dyr, som er meget sejere end os.

EDIT: Stavefelj
Senest rettet af Jonas 23 jul 2013 15:33, rettet i alt 2 gange.
HIL BOOMERPOX

Brugeravatar
eini
Indlæg: 7398
Tilmeldt: 18 maj 2004 14:14

Re: Hvem der bare var en måge

#2 Indlæg af eini » 23 jul 2013 13:38

<3<3<3<3<3<3
Remember, the algorithm only learns from you. Do not thank the algorithm. You are here because you are you.

Brugeravatar
Rudi
Indlæg: 3515
Tilmeldt: 11 jul 2002 08:21
Geografisk sted: 22081970
Kontakt:

Re: Hvem der bare var en måge

#3 Indlæg af Rudi » 23 jul 2013 13:54

Billede
Dø måger. DØ!
http://densurefar.wordpress.com/ - så er sommerferien forbi.

Brugeravatar
Rahrs
Indlæg: 375
Tilmeldt: 29 feb 2012 18:33
Geografisk sted: Solen

Re: Hvem der bare var en måge

#4 Indlæg af Rahrs » 23 jul 2013 13:57

Al magt til mågen.

Brugeravatar
Rodion
Indlæg: 323
Tilmeldt: 28 aug 2009 10:53
Geografisk sted: Göttingen omkring år 1781

Re: Hvem der bare var en måge

#5 Indlæg af Rodion » 23 jul 2013 15:20

Jeg slog en måge ihjel den anden dag. Jeg gik en aftentur sammen med min kæreste ved halv elleve-tiden her på Trøjborg, hvor vi bor. Vi krydser ned mod skoven ad en gade, som jeg aldrig kan huske, hvad hedder. Edouard Suensonsgade, måske. Der ser vi en mågeunge gå langs den lille åbne rendesten, som er på den gade. Den er stor som en fuldvoksen måge, men har mørke, blå fjer. Min kæreste siger: Se, der er mågeungen! Flashback: Min kæreste kommer tidligere på dagen hjem og fortæller, at der sidder en mågeunge nede foran vores hoveddør, den ligger nærmest ned, helt ristet i sommerheden. Nu går den så rundt ved den åbne rendesten her omkring klokken halv elleve ved aftenstide. Jeg går og spiser en nektarin for sundhedens skyld og snakker forresten i telefon med min lillesøster. Så vi stopper op ved mågen, fordi jeg er lidt distræt, som man er, når man går og snakker i telefon samtidig. Jeg gnasker min nektarin næsten færdig og får så den i bakspejlet set fatale idé at give det sidste af min nektarin til mågeungen. Min kæreste er jo helt vild med den. Så jeg kaster nektarinresten, der egentlig på det tidspunkt bare er en sten med lidt frugtkød på, ned til mågeungen, og snakker derudover videre med min lillesøster. Jeg ænser ikke rigtig, hvad jeg har gjort. Mågeungen nipper lidt til nektarinen og den kan åbenbart godt lide, hvad den smager, for den hapser derefter hele nektarinstenen op i næbet og - nu begynder det at gå i slow-motion for mig - ligesom kaster nektarinstenen lidt op i luften og sluger den så helt. Jeg kigger på min kæreste og hun kigger på mig. Jeg udbryder, halvt til min lillesøster i telefonen, halvt til min kæreste: "Jeg har lige slået en måge ihjel". Mågeungen sidder helt stille og ser lidt akavet ud, som om den godt ved, at den har gjort noget forkert, men ikke vil lade sig mærke af det, som om den i et øjeblik er blevet opmærksom på, at den selv er et dyr. (Her begynder jeg måske at tillægge mågeungen nogle følelser, som den ikke helt har haft, men jeg står jo også selv med følelsen af at have slået den ihjel.) Min kæreste og jeg bliver lettere perplekse, for den spytter ikke stenen ud igen, og det er helt tydeligt, at den nektarinsten vil smadre alt indvendig i den måge, hvis den ellers får lov til rigtigt at komme ind i den. Så jeg siger farvel til min lillesøster, og min kæreste og jeg står og vurderer situationen lidt i et par minutter. Mågen vil ikke rigtig lade sig mærke af, hvad der lige er sket. Vi går videre ned til skoven og senere til en punkkoncert på havnen og jeg har ikke set mågeungen på Trøjborg siden.

Brugeravatar
DeathPosture
Indlæg: 3635
Tilmeldt: 16 apr 2009 11:19
Geografisk sted: 9 kilo bongmix

Re: Hvem der bare var en måge

#6 Indlæg af DeathPosture » 23 jul 2013 15:26

:D
...mit liv har altid været fuld af lort, først griselort og nu hønselort. [Lasse Basse, december 2018]

Brugeravatar
Jonas
Indlæg: 6239
Tilmeldt: 04 maj 2003 14:43

Re: Hvem der bare var en måge

#7 Indlæg af Jonas » 23 jul 2013 15:29

Stærk historie! Må dit vasketøj være tilskidt i al evighed. Mon ikke den er blevet reddet af Mågemanden, som holder til i de gamle tunneller under kvarteret og bidrager til mågeplagen ved at behandle de medtagne måger med hedenske ritualer og forbudte kemikalier.
HIL BOOMERPOX

Brugeravatar
Jonas
Indlæg: 6239
Tilmeldt: 04 maj 2003 14:43

Re: Hvem der bare var en måge

#8 Indlæg af Jonas » 23 jul 2013 15:32

Billede
"TEKE-LI-LI"
HIL BOOMERPOX

Brugeravatar
fabriz
Indlæg: 6348
Tilmeldt: 13 jul 2005 18:30

Re: Hvem der bare var en måge

#9 Indlæg af fabriz » 23 jul 2013 15:53

En meget flot tråd.


Brugeravatar
Jonas
Indlæg: 6239
Tilmeldt: 04 maj 2003 14:43

Re: Hvem der bare var en måge

#10 Indlæg af Jonas » 23 jul 2013 16:15

Det er nogle udknaldede mennesker, der har bestanden af måger som mærkesag. Hende Joan "De måger aner ikke, hvad de er op imod" Drews, som Rudi postede et billede af, er simpelthen et portræt værdigt. Hun er nok bange for, at mågerne spiser den lille hund, hun formentlig har. Børnene er flyttet hjemmefra, og så er der pludselig ikke meget at gå op i.
HIL BOOMERPOX

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: qbert og 4 gæster