Religiøsitet & tro

Næsten alt
Post Reply
Message
Author
User avatar
Lang
Posts: 9650
Joined: 03.02.2004 09:20:34
Location: Kallipolis

Re: Religiøsitet & tro

#61 Post by Lang » 28.10.2017 14:20:43

Jonas wrote:That's racist

Image
Jeg har ikke valgt Transmission fra.

User avatar
Jonas
Posts: 5338
Joined: 04.05.2003 13:43:01
Spotify: masshaste
Location: Vejen

Re: Religiøsitet & tro

#62 Post by Jonas » 28.10.2017 14:24:06

Jeg var faktisk villig til at betale et større beløb, men hvis du virkelig ikke skal have mere, kan vi nok godt sende æsken rundt og have pengene klar til dig, allerede inden dagen er omme. Aftale?
Vi må da håbe, det bliver bedre i morgen

User avatar
Lang
Posts: 9650
Joined: 03.02.2004 09:20:34
Location: Kallipolis

Re: Religiøsitet & tro

#63 Post by Lang » 28.10.2017 15:27:00

Pas på eller du får en rigtig danskerkrammer - du ved sådan en rigtig kikset bjørnekrammer hvor jeg dunker dig på blidt på ryggen og borer min hage ind i din hals som jeg er sikker på, at du hader inderligt.
Jeg har ikke valgt Transmission fra.

User avatar
Jonas
Posts: 5338
Joined: 04.05.2003 13:43:01
Spotify: masshaste
Location: Vejen

Re: Religiøsitet & tro

#64 Post by Jonas » 29.10.2017 13:19:33

Lige for tiden ku' jeg faktisk godt have brug for sådan én. :shock:
Vi må da håbe, det bliver bedre i morgen

User avatar
miegas
Posts: 489
Joined: 26.01.2012 22:13:27

Re: Religiøsitet & tro

#65 Post by miegas » 29.10.2017 17:02:36

Pas på dig selv, Jonas.
Til de interesserede

User avatar
æsmet
Posts: 5737
Joined: 18.03.2004 21:59:18

Re: Religiøsitet & tro

#66 Post by æsmet » 29.10.2017 17:06:01

Arkivet.
Her står jeg så og kigger på denne fabrik.

Broder Salsa
Posts: 3809
Joined: 19.02.2006 22:05:48
Location: Dodge City

Re: Religiøsitet & tro

#67 Post by Broder Salsa » 30.10.2017 13:26:24

æsmet wrote:Arkivet.
Det håber jeg da ikke - ikke endnu. Som ateist, der dog savner et eller andet højere at tro på (drivkraft?), synes jeg, at det er spændende læsning.

'bs

User avatar
æsmet
Posts: 5737
Joined: 18.03.2004 21:59:18

Re: Religiøsitet & tro

#68 Post by æsmet » 30.10.2017 18:47:36

En dag, en dag bliver det Arkivet!

Jeg forbinder selv kristendommen (især den - for det er den, jeg har været tættest på) med løgne. Fordi det altid er noget med at stå og lyve henne i kirken. Passe på man ikke kommer til at bande. I stil med børnehaven. Bare uden den frie leg. Det har sikkert været sundt nok med noget holden igen, da man skulle have styr på disse barbarer, og det er da også bedre end at gå og gokke hinanden ned med køller. Eller kuffertbomber. Elendigheden er ikke sådan en tydelig en i mangel på mad og et sted at sove for de fleste her, eller de fleste, jeg kender. Elendigheden er en, der gerne kommer og sætter sig inden i. Når man bliver ramt af noget. Tandpine og andre pinligheder. Verdens forestående undergang. Så kan det danne et sår inden i. Det slog mig for et par uger siden, at det bedste middel for mig, og måske er det så min religion (å-åh), er at grine af mig selv (å-åh) i verden (å-åh) i tide, inden det bliver for meget, der har hobet sig op, og såret blevet for stort. Så min (å-åh) bibel er en tynd bog ved navn Armods mæle. Skrevet af Flann O'Brien. Det er sikkert ikke stort anderledes end hvad de store religioner kan diske op med. Men måske er det: jo større problemer, jo tykkere bibler. Hvis det onde liv ikke kan understreges nok i et lille hæfte. Der må et køleskab til! En Matas - og flere endnu! Derudover har jeg intet problem med løgne. Det kan være fint, hvis andre vil noget med deres religion, og man ikke orker at diskutere det lige midt i barnedåben, at sige ja, når der skal siges ja, hvis det er det, man har øvet sig på, eller bare holde sig til nej hele vejen igennem. Men det var måske en afsporing - jeg har glemt hvad vi snakker om. Angst! Det er altid godt at have noget at fjerne de negative tanker med. Tænker jeg. Børn kan gøre en euforisk. De kan også gøre en det modsatte. Det bedste er nok at lade være med at fortryde, man har fået dem. Det bedste at gøre er nok at ikke fortryde for meget. Gøre sit bedste (og fejle). Grine af de hårde kår! Hvis der ikke må grines i et rum, så er det, at jeg er den, der er smuttet. En bog kan være et godt spejl at sidde at kigge i. Der er det, at det er godt, der er nogen til vores forskellige åndeligheder. Eller musik. Det får børnene også ret hurtigt brug for. På den måde er de ikke så forskellige fra os andre.

En af de farligste lege, jeg har leget, var en selskabsleg med nogle venner, hvor vi skulle sige ting om hinanden, der var ubehagelige. Vi skulle sige onde ting om hinanden. Bagefter skulle vi måske sige gode ting (så langt kom vi aldrig)? En slags ærlighedsleg. Ærlighed er virkelig ikke kærlighed. Det blev forfærdeligt, snart var vi ved at slå hinanden ihjel.

Balance er noget, jeg er ret vild med. Det er fordi, jeg er født i oktober, siger Bitten. Så det kan jeg altså ikke gøre for. Det lå i kortene fra start, hvis man går op i hvordan planeterne står. Man var så heldig at komme til verden. Snart rammes man af meningitis. Så er man uheldig. Så dør man ikke af det. Så er man heldig. Så dør man så alligevel i sidste ende. Sort uheld.

Min far siger, at egoernes tid er forbi. Det tror jeg er ønsketænkning fra en eksego. Og dermed egoistisk. Det ville være en bedre ting at se det som det er, tror jeg (egoistisk igen). Hvor meget er vi ikke egoistiske i stort set enhver handling. Også i ønsket (om kærlighed/og at kunne give den igen). Når man er sød. Når man har givet sig hen til en tro for at lette sit hjertes tyngde. Sin sjæls kvaler. Ikke mindst i angsten. Den vel nok mest egoistiske af alle lidelser. Frygten for at falde udenfor og blive knaldet på det. Frygten for at miste (sig selv). I alle mulige grader. Det går igen og igen. Kunne tro være en vej ud af sjælelig smerte? Det religiøse Jylland, man kender det fra Ordet. Det sidder dybt i mange danskere stadig. Jeg tænkte engang, det var nazisternes besættelse, der gjorde jyderne så tavse, men jeg tror sgu, det er Gud. For han så altid med. Den gode sags tjeneste har taget over her. Hvordan skal man kunne begå en god gammeldags fejl, når den er røget i kløerne på forebyggende teams, inden den er begået?

"Jeg kan sagtens kravle op over den mur."
"Det kan du ikke, og du når det heller ikke, for Birgitte og Niels Bjarne fra Omsorgen er her allerede."

"Jeg kan sagtens gå over det stykke vand."
"Som om, lille Jesus."

Derfor foretrækker jeg alligevel nok en religion med en syndsforladelse. Af egoistiske årsager, på menneskehedens vegne. Fordi jeg tror på fejlen. Og tilgivelsen. Hvordan skal man kunne tilgive, hvis der aldrig er noget at tilgive? Nogen ting skal man ikke tilgive, der er det godt med en kirke.

"Jeg kan sagtens kravle op over den mur og gøre det af med hele Omsorgen med det ubeskrivelige indhold af min bagage."

Og løgnen tager jeg i brug (å-åh) for at komme sandheden i forkøbet.
Her står jeg så og kigger på denne fabrik.

User avatar
eini
Posts: 6080
Joined: 18.05.2004 13:14:41

Re: Religiøsitet & tro

#69 Post by eini » 31.10.2017 11:13:54

Åh. Der fattede jeg lige noget som jeg har glemt og glemt. Tak. Tak. Hahahaahah. Tak!

Fremragende.
Last edited by eini on 31.10.2017 12:22:34, edited 1 time in total.

User avatar
eini
Posts: 6080
Joined: 18.05.2004 13:14:41

Re: Religiøsitet & tro

#70 Post by eini » 31.10.2017 12:12:40

Og så tænker jeg... Er det MOR? Det er fandeme også hårdt at være kvinde og blive opdraget osv. til at være omsorgsværn og samtidig blive hadet for at være det. Alle værtindens forpligtelser. Hvor mange har ikke et kompliceret forhold til deres mødre, fordi det er MOR der har installeret alle deres neuroser i dem, mor der holder øje i det høje, mor der afbryder legen fordi man skal i seng, jeg hader selv kvinder for at være dét, har forsøgt at bryde ud af (eller med) min kvindelighed for at bryde ud af neuroserne, har virkelig prøvet, men jeg har fandeme også såret mange mennesker på vejen, det er som om man kan såre folk dybere med den her kvindekrop, det ligger også i kulturen, måske, jeg ved snart ikke, i kroppen er det jo også, og så kommer det med børnene igen.... For hvor fedt ville det være at være alene med far altid? Og når far skal lege, hvem skal så holde sammen på det hele? Kunne verden fungere uden omsorgspersoner? Kan vi alle sammen være fri? Eller er det mors usynlige utaknemmelige slid der muliggør at far kan udleve sig selv/hengive sig til kunsten?
Last edited by eini on 31.10.2017 12:18:16, edited 1 time in total.

Post Reply

Who is online

Users browsing this forum: No registered users and 2 guests