TN 2018 - Hundens år

Næsten alt
Besvar
besked
Forfatter
Brugeravatar
not_batman
Indlæg: 6075
Tilmeldt: 20 jul 2004 00:21
Geografisk sted: for enden af markvejen...

Re: TN 2018 - Hundens år

#1831 Indlæg af not_batman » 16 jun 2018 07:01

Antimatter skrev:
07 jun 2018 11:16
For eksempel snakker du om voldtægsskader, men der er uenighed indenfor videnskaben om hvor vidt voldtægter overhovedet efterlader skader som kan identificeres ved en undersøgelse.
det der springer allermest i øjnene i den der sag - og som samtidig gør det umuligt at få nogle reelle data til retsspørgsmålet - er, at der er blevet brugt en gynækolog til personundersøgelsen og ikke en retsmediciner.
om ikke andet, så har du en middelmådig musiksmag og en halvstor samling af david tibet-effekter..

Brugeravatar
tårer
Indlæg: 833
Tilmeldt: 02 mar 2008 10:08
Geografisk sted: concrete desert
Kontakt:

Re: TN 2018 - Hundens år

#1832 Indlæg af tårer » 16 jun 2018 18:12

Weekendavisen skrev: ...
»Når viden og information er tilgængelig lynhurtigt, er det at besidde viden ikke i sig selv en vej til succes,« står der i kommunens præsentation af Læringshuset Nærheden. »Tværgående kompetencer som kreativitet, forandringsparathed, kommunikation og samarbejde forventes at blive afgørende og teknologiske færdigheder helt nødvendige i vores børn og unges fremtidige liv og arbejde.«
...
Gad vide hvor længe og dybt kommunen har tænkt, inden de opdagede det fremhævede*. "Intellektuel ejendomsret har gjort, at folk kan tjene penge på at skrive bøger og sælge dem i Føtex. Ligesådan kan vores reelle ejere, tech-billionærerne, holde et hyper-voldeligt globalt imperium kørende, fordi vi ikke må kopiere deres software.... Men hvis nu vi lærer alle Danmarks børn at blive tech-billionærer, så kan de måske nå at bygge mansions højt oppe på stål-søjler, inden vandet og skovbrandene kommer."

Jeg ved ikke, om det er korrekt læst. Men det er sådan, jeg forestiller mig, at de tænker.

* Det er i øvrigt sådan noget man tænker over inden man tvinger en hel nations børn til at dyrke viden og information.
"Zuckerberg grandson of david rockefeller,Bill Clinton is other Rockefeller,Angela merkel is daughter of hitler thats why she is a Rotschild.10 famiilies control the world,they are in everything and have all the gold metal"

Brugeravatar
Hansen
Indlæg: 4302
Tilmeldt: 10 apr 2006 17:23

Re: TN 2018 - Hundens år

#1833 Indlæg af Hansen » 17 jun 2018 09:20

Ziegler har en klar idé om at skolen kun er til for erhvervslivet. Og imens der stadig ikke er nogen egentlig overenskomstaftale, kan han gøre næsten hvad han vil. Jeg kan godt frygte hvilke mennesker der kommer ud i den anden ende, efter sådan en skolegang som han ser for sig.

Brugeravatar
Pete Rock
Indlæg: 9002
Tilmeldt: 02 apr 2007 20:54
Geografisk sted: Stanford University

Re: TN 2018 - Hundens år

#1834 Indlæg af Pete Rock » 17 jun 2018 17:20

stilhed skrev:
06 jun 2018 20:45
Pete Rock skrev:
06 jun 2018 20:01
Jeg har haft den her Chuck Persons box fra Software til salg på Discogs i nogle år:
https://www.discogs.com/Chuck-Persons-A ... se/3942206

Jeg satte den til $500, lidt for sjov, men nu er der dælme en fyr fra providence der har købt den. Har I nogle gode råd hvad angår forsendelse og sådan? Jeg tænker særligt stilhed måske har erfaring i den retning.
jeg har meget lidt erfaring med at sende. men hvis du sender forsikret og med tracking, pakker pladerne uden for sleevet for at undgå ring wear (eller at de ryger frem og tilbage i en boks) og bruger bubble wrap eller fylder op med foam peanuts, forstærker hjørnerne med papstykker og enten bruger en double layered boks eller smider et ekstra lag pap for og bag, er du vist meget godt kørende.
Nu har han fandme skrevet at han har modtaget den og mange tak. #lettet
Dance encourages the body to move without permission. That's a fundamental flaw. It must be solved.

Brugeravatar
eini
Indlæg: 6999
Tilmeldt: 18 maj 2004 14:14

Re: TN 2018 - Hundens år

#1835 Indlæg af eini » 18 jun 2018 00:46

TN:



Vi har mistet troen på originaler, har vi ikke? Er det ikke en ting der er sket, og som vi pludselig har accepteret? Er det ikke nærmest dårlig smag at tro på en identitet som noget der har en iboende værdi?

Hvis det er sandt, er det vel på sin vis godt, som en overgivelse til fællesskabet, bevidstheden om at vi alle er en del af samme bevægelse, og at intet derfor er enestående.

Men det er også et skridt væk fra at anerkende et individs betydning i sig selv.

Jeg ved ikke hvorfor det lige var denne Mazzy Star-liveoptagelse der fik mig til at tænke på det. Måske fordi Hope Sandovals lillepige-pouty sørgmodigt-sexede udtryk er blevet så almindeligt, man ser det overalt, men engang var det helt enestående hendes, og det mærker man ligesom hér.

Jeg husker lige akkurat (det forsvinder så hurtigt!) halvfemserne og efterdønningerne af halvfemserne, hvor musikerens individuelle udtryk havde en særlig uopnåelig aura omkring sig. I dag kan et hvilket som helst udtryk kopieres og imiteres efter hvem du ønsker at se dig selv som. Alt er blevet mode. Købekraft og mode. Jeg ved ikke, om man kan sige at skellet mellem mode og kunst er opløst, det er nok at tage munden for fuld. Men skellet mellem popkultur og nichekultur er i hvert fald, og dermed også skellet mellem massekultur (mode) og musik, og jeg kan ikke lade være med at tænke, at det, selvom det også rummer noget progressivt, er virkelig ærgerligt, på samme måde som udryddelsen af blåklokken er ærgerlig, uanset at blåklokken ikke nødvendigvis tjener noget særligt formål i sig selv. Når nicherne ikke kan få lov til at være nicher længere, bliver det på bekostning af mangfoldigheden, og jeg frygter at vi kommer til at leve i et kulturelt og identitetsmæssigt pangæa.
All in.

Brugeravatar
eini
Indlæg: 6999
Tilmeldt: 18 maj 2004 14:14

Re: TN 2018 - Hundens år

#1836 Indlæg af eini » 18 jun 2018 00:55

Men jeg begynder bedre at forstå Secondtoughest' idé om at musik ikke er kunst, uden helt at kunne sætte ord på det endnu. Musik har mere med identitet at gøre, ikke kun som overfladisk identitetsmarkør, men som udforskning af følelsesliv osv.

Musik kan selvfølgelig også eksistere med sin egen materialitet, uden identitet som bærende værdi, men så er det måske netop at det bliver "kunst"?

Næste spørgsmål er vel så om identitet har noget der kan kaldes kunstnerisk værdi. Men så bevæger vi os hurtigt ind på det farlige "livskunstner"-territorie...

OG altså, jeg har altid undret og ærgret mig over, at folk holdt op med at gå op i musik når de fyldte 30, men ærgerligt nok, forstår jeg det egentlig godt, nu hvor jeg selv er blevet 30. Det føles faktisk lidt mindre interessant og relevant med alle de følelser og personlige udtryk. Jeg orker ligesom ikke rigtigt at føle så meget længere. Det er vel her, man burde få børn, så man igen kan føle noget igennem dem. Puha, det er brutalt at leve. Enten dør du eller også dør du.
All in.

Brugeravatar
secondtoughestintheinfant
Indlæg: 12697
Tilmeldt: 15 nov 2003 13:19
Geografisk sted: Jerusalem

Re: TN 2018 - Hundens år

#1837 Indlæg af secondtoughestintheinfant » 18 jun 2018 09:46

Det, som jeg føler, at jeg oplever i de her år, er først og fremmest, hvor sindssygt hurtigt alting går. Modernitetens teknologikritikere fra Benjamin over Heidegger til Debord talte relativt abstrakt om "das gestell" og "société du spectacle" osv., men i dag har deres teorier manifesteret sig i den konkrete virkelighed på en måde, der ville få dem til at skide i bukserne af skræk. På samme måde: Da vi var teens og havde samfundsfag i gym osv., da fik vi altid at vide, at alting ændrer sig så hurtigt i dag og omstillingsparathed, og unge mennesker kan ikke overskue alle deres muligheder, og risikosamfundet osv. Dengang fremstod de ting stadig relativt abstrakt, men i dag er det altsammen akut hverdag i en grad, så vi lige knap taler om de ting længere (på samme måde som det at "være offline" ikke længere er et reelt valg, normale mennesker kan træffe). Så jeg ved ikke, om det er fordi, folk og fænomener er mindre autentiske i dag, jeg tror snarere, sagen er, at alting går så absurd hurtigt, at ingenting når at fæstne sig, ingenting bliver tildelt den tid, det tager at opnå en egentlig virkning i mennesker, før et eller andet nyt er kommet til. Lidt ligesom at man umuligt kan opleve og erfare afstanden mellem Danmark og Italien på samme måde, når man flyver fra det ene land til det andet, som når man kører med hestevogn (eller bare bus) hele vejen. Strømmen af musik er eksempelvis så enorm og så konstant, at det eneste, der når at fæstne sig er overfladiske identitetsmarkører, som er del af et konstant foranderligt spil af markører (og for et halvt år siden troede jeg, at albumformen ville blive endeligt opløst i tre timer lange playlists, men nu ser det ud som om, den bliver omkalfatret til syv tracks på i alt 25 minutter). Sådan har det nok altid været, men før internettet gik tingene bare så langsomt, at markørerne nåede at manifestere sig og blive bearbejdet til egentlige identiteter, inden de blev afløst af noget nyt, som så kunne blande sig med og stå i modsætning til det foregående. Jævnfør: Da vi begyndte at høre musik, var identitet jo faktisk en langt mere bærende værdi end i dag. Hvis du hørte punk så hørte du fandme ikke pop, og hvis du hørte hiphop, hørte du fandme ikke indierock, fordi ens forhold til musik var langt mere end en markør, det var en del af ens identitet. Der var ægte fjendskaber mellem folk, som udelukkende beroede på, at den ene identificerede sig med noget radikalt andet musik, end den anden gjorde. På samme vis var rigtig meget centreret omkring "at sælge ud" (eller ikke at gøre det), og jeg spekulerer på, om unge menneske i dag overhovedet ved, hvad det betyder og indebærer (lidt på samme måde som et hævdvundet begreb fra vores tidlige ungdom som "evighedsstudent" må være gledet ud af ordbogen i dag, fordi det ikke længere giver mening i verden).

Ift. kunst osv., så er det jo stadig subjektivt, og jeg har stadig ikke nogen fuldt udfoldet teori, jeg ved bare, at musik ikke er kunst for mig. Det første, der er nødvendigt, hvis man skal diskutere det, er naturligvis at afgrænse "kunst", så konnoterer noget mere, og noget mere præcist, end blot et synonym for "godt" eller "attråværdigt". Og sådanne afgrænsninger er ofte - lige meget hvilke kulturhistoriske teorier, de påberåber sig - så subjektive, at det næsten kan være lige meget.

For sådan nogen som os her på foraet er den store udfordring jo, at vores indtræden i voksenlivet faldt sammen med de teknologiske paradigmeskift, så det kan være ekstremt svært at skelne imellem, hvilke oplevede forandringer, der er en konsekvens af verdens faktiske udvikling, og hvilke der blot er en konsekvens af at have rundet de 30.

Ift. det med at føle, er det jo nok også subjektivt. Jeg synes, jeg føler så meget som nogensinde, bare ikke lige omkring musik. Det eneste, jeg føler det samme omkring, som jeg aldrig har gjort (ja, måske endda stærkere og stærkere med årene), er litteratur, og det tror jeg har noget at gøre med, at litteratur (både læsning og skrivning) til alle tider tager den tid, det tager (i.e. lang tid, realtid).
jegharfangetmigenmyg skrev:
29 maj 2019 11:28
Touché.

Brugeravatar
gigantic
Indlæg: 6727
Tilmeldt: 19 okt 2006 00:39
Geografisk sted: Up in Bryant-Denny / with a couple of fine women / in my Crimson Tide linen

Re: TN 2018 - Hundens år

#1838 Indlæg af gigantic » 18 jun 2018 09:57

eini skrev:
18 jun 2018 00:55
Men jeg begynder bedre at forstå Secondtoughest' idé om at musik ikke er kunst, uden helt at kunne sætte ord på det endnu. Musik har mere med identitet at gøre, ikke kun som overfladisk identitetsmarkør, men som udforskning af følelsesliv osv.

Musik kan selvfølgelig også eksistere med sin egen materialitet, uden identitet som bærende værdi, men så er det måske netop at det bliver "kunst"?

Næste spørgsmål er vel så om identitet har noget der kan kaldes kunstnerisk værdi. Men så bevæger vi os hurtigt ind på det farlige "livskunstner"-territorie...

OG altså, jeg har altid undret og ærgret mig over, at folk holdt op med at gå op i musik når de fyldte 30, men ærgerligt nok, forstår jeg det egentlig godt, nu hvor jeg selv er blevet 30. Det føles faktisk lidt mindre interessant og relevant med alle de følelser og personlige udtryk. Jeg orker ligesom ikke rigtigt at føle så meget længere. Det er vel her, man burde få børn, så man igen kan føle noget igennem dem. Puha, det er brutalt at leve. Enten dør du eller også dør du.
Jeg synes i udgangspunktet, det er fedt, at andre end lige os herinde kan gokke over et eller andet tidligere ukendt musik. Awesome Tapes from Africa bliver ikke pludselig noget, alle hører, men alle har meget mere umiddelbar adgang til det pga. Spotify osv. Jeg synes også selv, det er megafedt at kunne lytte til en plade uden at skulle lægge 100+ kr og vente et par uger for at gøre det. Noget af magien forsvinder naturligvis, og vores sekt føles mere truet, når det, der oprindeligt var vores samlingspunkt pludselig bliver tilgængeligt for alle mulige udefra kommende sabotører, men lige her falder regnskabet for mit vedkommende ud til fremskridtets fordel.

Ift. det med musik og folk over 30, så er det mit indtryk, at de fleste mennesker, sådan set begynder at dø langt tidligere. Mange mener jo, at gymnasiet var den bedste tid i deres liv, og derfor samler Rammstein og Vi elsker 90'erne så mange mennesker. Det er da ærgerligt, men er det ikke bare sådan det er? De fleste mennesker vil jo ikke, er jeg kommet frem til, udfordres på hverken den ene eller den anden måde. Motherfucking Sash er den koncert du prioriterer at tage til?

For mit vedkommende har musikudforskning stået ret stille, da jeg jo netop er i den livsfase, hvor der er så fucking meget drift: børn der skal skiftes og opdrages og hentes og fodres og puttes, job der kræver en indsats, boligskift og så videre og så fucking videre. Det er meget fedt, men det betyder, at andre ting i en periode rykker lidt i baggrunden. For mit vedkommende er skuden ved at vende igen, og jeg er klar til nye input, der kommer fra steder, der ikke (nødvendigvis) er minmave.dk og hestenettet.
Ikke dermed sagt, at jeg forventer at opdage bedre musik end ZZ Top og Skynyrd, men jeg er villig til at prøve.

Jeg er ikke sikker på, jeg læser dig rigtigt ift. det med identiteterne. Jeg kan se, hvad du mener med at miste troen på originalerne, men jeg ser samtidig en dyrkelse af (uoriginale) identiteter. Er al fællsesskabsfølelse ikke død med undtagelse af, når Michael Ziegler vil "effektivisere" et eller andet, som fandeme er for dårligt? Som jeg oplever det, så startede al det lort herhjemme med Anders Fogh og hans opgør med ekspertvældet og slut med rundkredspædagogikken og mere personligt ansvar og al det Venstregøgl, som alle andre partier i en eller anden form stadig navigerer ud fra. Hele venstrefløjen handler jo efterhånden om identiteter, og hvordan hver enkelt lille subset af en gruppe er noget helt unikt, som ikke er fælles med de andre, men noget helt unikt, og det kan I andre godt lige tage at anerkende. Og højrefløjen kører jo derudad med Ayn Rand og CBS og hele det yuppiecirkus, som de stadig ser et eller andet lys i. Og populisterne gør det samme med danskerne mod de andre. Alle kører på en eller anden "mig eller vores lille gruppe er noget helt unikt, som er bedre end resten af samfundet". Men altså originalt er det sgu ikke. Måske vi er enige?
eini skrev:
26 jun 2019 10:34
God lol og klar tænkning er forudsætningen for et godt liv.

Brugeravatar
gigantic
Indlæg: 6727
Tilmeldt: 19 okt 2006 00:39
Geografisk sted: Up in Bryant-Denny / with a couple of fine women / in my Crimson Tide linen

Re: TN 2018 - Hundens år

#1839 Indlæg af gigantic » 18 jun 2018 10:04

Ift. 2nd, så kan jeg godt se, hvad I mener med identitet ift. musik, men er mennesker ikke generelt meget mere faste i deres identitet i dag? Kan man ikke sige, at det at man hørte Radiohead og fandeme ikke sådan noget hip hop-lort er en meget mere vag identitet, end at være meget aktiv omkring at man fandme ikke spiser kød og fandme ikke vil have noget med de facister til venstre for Enhedslisten at gøre? Og det kan jeg sagtens se hænge sammen med den alt for hurtige teknologiske udvikling, hvor man er nødt til at have et eller andet stabilt i den strøm af forandringer.
Så altså musik er helt kalrt færdig som identitetsmarkør, men det er fordi den ikke er stærk nok, tror jeg. Det giver jo ingen mening, at være til Radiohead i dag. ALLE mennesker har Radiohead i lommen.
eini skrev:
26 jun 2019 10:34
God lol og klar tænkning er forudsætningen for et godt liv.

Brugeravatar
eini
Indlæg: 6999
Tilmeldt: 18 maj 2004 14:14

Re: TN 2018 - Hundens år

#1840 Indlæg af eini » 18 jun 2018 10:31

Men hvor skal outsiderne finde trøst, hvis ikke i en (musik)subkultur? Jeg er oprigtigt bekymret for outsiderne, ikke kun af den grund.

Superfed pointe med hastigheden, tuffy.
All in.

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 1 gæst