Udflyttertråden

Næsten alt
Besvar
besked
Forfatter
Brugeravatar
Broder Salsa
Indlæg: 4348
Tilmeldt: 19 feb 2006 22:05
Geografisk sted: Dodge City

Re: Udflyttertråden

#611 Indlæg af Broder Salsa » 27 apr 2020 22:25

Hvor er det nu, I er flyttet hen, Jallan? Lyder virkelig nice.

Edit: ved Femøren, fandt jeg ud af ved at bruge 15 sekunder i søgemaskinen.

Brugeravatar
foxtrot
Indlæg: 7293
Tilmeldt: 23 okt 2003 22:48
Geografisk sted: Grosse Pointe

Re: Udflyttertråden

#612 Indlæg af foxtrot » 27 apr 2020 23:09

You know, Mike Yanagita. Remember me?

Brugeravatar
Jensth
Indlæg: 4642
Tilmeldt: 29 maj 2004 22:20
Geografisk sted: 2400

Re: Udflyttertråden

#613 Indlæg af Jensth » 27 apr 2020 23:50

:lol:
Den fylde, der udfylder svingningernes varighed, er væk.

Brugeravatar
eini
Indlæg: 7398
Tilmeldt: 18 maj 2004 14:14

Re: Udflyttertråden

#614 Indlæg af eini » 23 maj 2020 23:43

Tak, foxtrot. Den ser smart ud. Jeg overvejer den stadig som supplement til den benzinkædesav som jeg nu har købt til ham.

En opdatering:

Siden solen kom i april har det været himmelsk at være her, det har det virkelig. Og ved lettelsen over dét kan jeg indrømme at de første tre måneder, januar, februar, marts, var helvede rent ud sagt. Gik rundt på grunden i uendelig regn og så på træerne som noget der var tabt, vaklende i smatten, syge af grågul mos, som om intet levende nogensinde ville kunne vise sig på dem, som om alt der kunne vokse, om noget, skulle vokse direkte ud i sygdommen. Jeg var klar til at sælge og flytte tilbage. Blive skilt en gang til. Men jeg er glad for jeg blev.

Jeg har let ved at tale med de lokale. Der er nogle tydelige grænser for samtalen, vi taler kun om konkrete sager som gode råd til lokalområdet, praktik, alt der har med havearbejde og vejret at gøre. Jeg elsker at tale om vejret. Der er ingen faldgruber i sådan en samtale, ingen strategisk foregivne ønsker om intimitet, ingen fortrolighed jeg kan komme til at overbebyrde, ingen forvirrende signaler og #oversharingiscaring.

Vores genbo, den pensionerede storlandmand, er et lykketræf, fordi han ved alt om hvad der er værd at vide noget om, og altså alt om det vi intet ved af, og gerne vil lære fra sig. Han hjælper os, viser os hvordan man fanger en and for eksempel, og finder glæde i at gøre det. Og så tjener han som et forbillede, næsten en forældererstatning. Han har stil. Nystrøget kanvas-tøj og nypudsede hjulkapsler på veteranbilen der luftes hver solrig søndag.
Jeg ved at han ikke deler vores ukrudtsromantik, i hans forhave er der rene linjer og ikke en eneste vækst der ikke er plantet, han udsletter alt der vokser uden menneskelig intention, det er vel landmandens etos, men han dømmer ikke os for vores hippierod, han respekterer individets ret til at gøre som det selv ønsker og han mener det han tror på. En overbevisning er ikke noget man smykker sig med, men noget man praktiserer.

Jeg er også vild med den uformelle og alligevel ritualiserede bytteøkonomi det praktiseres i sådan en landsby. Vi giver dem æg og asparges, de giver os kartofler og hindbærsnaps. Sådan kører det bare.

Jeg savner koncerter rigtig meget. Men ellers har afstanden mest givet mig afsmag for tilstanden af byliv med den konstante bevidsthed om hvem der tænker hvad som den indebærer, al den støj i hovedet. Jeg veksler mellem at savne at drikke øl med venner og at fantasere om aldrig nogensinde at skulle se nogen fra København igen. Jeg genfinder i glimt glæden ved mit eget selskab sådan som jeg ikke har mærket det i mit voksne liv. Resten af tiden vader jeg rundt i livsleden, men i det mindste fritaget fra skammen over at andre kan mærke den på mig. Jeg er ensom, nogle gange lykkeligt.

Hønsene ruger som gale. Sådan en rugetrance er frygtindgydende. De har ligget på deres æg siden april med deres arrige gule øjne. En enkelt har udruget to kyllinger. Ekstremt nuttede! Små pelsede bolde der piler rundt og pipper og lærer at være høns. Hønemor der gokker mildt til dem og skraber næbet mod foderskålen for at vise dem ‘mad’, er knusende sødt. Men man skal ikke prøve på noget, så går hun amok. Og så bliver hun ved med at begrave alting i halmen. Maden. Vandet. Og det er jo dumt, for så kan de heller ikke selv finde det. Så det går dagene også med: at afbegrave kyllingemad.

Det der med at så og plante er et meget stressende job man giver sig selv. Hele tiden deadlines. Alligevel er det fedt. Jeg elsker at luge et bed. Elsker i det hele taget at være nede ved jorden og se nærmere på den. Der sker hele tiden noget. Jorden > himlen.

Svalerne er ved at udruge første kuld, så de er også rasende og angriber katten der ikke længere tør at gå ud uden følge. Men svalerne giver klart points til himlen. Kan godt få tid til at gå med at glo på deres himmelshow. De kan drikke af en sø mens de flyver med 70 km/t. De har reder på høloftet og i laden. Den tidligere ejer har sat træplader under deres faste redeplader for at opsamle lorteproduktionen. Det er en af utallige detaljer vi har at takke ham for.

Det giver en helt særlig følelse af forbundethed at se på sine bede og hegn og frugttræer og forstå at de er blevet plantet af mennesker der engang havde den have man nu har, det gør ejerskab mere tydeligt som noget illusorisk. At have en have giver kun mening på den måde at du nu er den der har ansvar for at passe på den. Det kan jeg virkelig godt lide.

Man kommer til at savne regnen når den ikke har været der længe. Man kan mærke hvordan alt står og tørster. Så når den kommer, elsker man også den.

En ven gjorde mig opmærksom på at det liv jeg lever nu, har hashtagget #cottagecore på Instagram og er meget moderne. I det lys kan man finde min glæde ved det hele ret irriterende korrekt. Men nu er det byen der støjer igen. Ses.
Remember, the algorithm only learns from you. Do not thank the algorithm. You are here because you are you.

Brugeravatar
Pete Rock
Indlæg: 9698
Tilmeldt: 02 apr 2007 20:54
Geografisk sted: York University, Toronto

Re: Udflyttertråden

#615 Indlæg af Pete Rock » 24 maj 2020 00:08

dejligt, eini. bare dejligt.
Dance encourages the body to move without permission. That's a fundamental flaw. It must be solved.

Brugeravatar
kulsoen
Indlæg: 4311
Tilmeldt: 18 mar 2005 17:08

Re: Udflyttertråden

#616 Indlæg af kulsoen » 24 maj 2020 11:15

<3

Brugeravatar
eini
Indlæg: 7398
Tilmeldt: 18 maj 2004 14:14

Re: Udflyttertråden

#617 Indlæg af eini » 24 maj 2020 14:32

Jeg må hellere lige fortælle hvordan det går med at tage kørekort. Jeg havde sådan set indstillet mig på at jeg ikke ville stryge igennem forløbet, men det overraskede mig trods alt at jeg måtte trække mig allerede under anden undervisningsgang. Vi skulle ud og køre på manøvrebane, hvilket alle de fnisende teenagere, alle andre end mig, tilgik med målrettet selvtillid, og så var det at det gik op for mig at man heromkring selvfølgelig har prøvet at sidde bag rattet i en bil før man tager sit kørekort, man har faktisk kørt lastbiler siden man var ni år, men jeg sad så der i Nissanen og stirrede i rædsel på startnøglen eller havd den hedder, indtil jeg steg ud af bilen igen, undskyldte mig over for kørelæreren og ringede efter et lift hjem.

Nu lærer min kæreste mig at køre bil på affolkede parkeringspladser og grusveje. Det er til gengæld sjovt. Jeg har tænkt mig at have styr på det hele før jeg begynder at tage kort igen.

Jeg kan ellers godt anbefale Claus' køreskole, hvis man vil have den helt tørre, oldschool kørelærer-stil uden pædagogiske fornemmelser. Han havde helt sikkert orden i sagerne.

Billede

Jeg valgte ham pga. billedet. En mand med styr på det. Lidt lummer også.

Sygt fedt videoundervisningsmateriale også (omend fuldstændig ubrugeligt som formidling):

Remember, the algorithm only learns from you. Do not thank the algorithm. You are here because you are you.

Brugeravatar
gigantic
Indlæg: 6945
Tilmeldt: 19 okt 2006 00:39

Re: Udflyttertråden

#618 Indlæg af gigantic » 25 maj 2020 10:12

Jeg elsker de opdateringer, Eini. Hvordan går det med den anden side af countryduetten? Er han ligeså ekstatisk nu, hvor foråret er kommet?
eini skrev:
24 jan 2020 15:59
Svingninger er et af de sidste offentlige steder vi har hvor det er vigtigere at være intelligent end at være sympatisk. Lad os da for helvede værne om det. Du kan få alle de hjerte-emojis du skal bruge ovre på Facebook.

Brugeravatar
eini
Indlæg: 7398
Tilmeldt: 18 maj 2004 14:14

Re: Udflyttertråden

#619 Indlæg af eini » 25 maj 2020 21:46

Den anden cowboy gør sig ikke så meget i det ekstatiske, det er noget jeg har at give ham til gengæld for hans ro og regelmæssighed, men inden for sit følelsesspektrum er han efter eget udsagn gladere end han nogensinde har været. Han har ligesom mig tilbragt hele sit hidtidige liv som natursky storbysneurotiker og foragtet idéen om haven som et knæfald for det forstadstyrrani han flygtede fra, så han er lige så dårlig til alt det praktiske som jeg er, og det er meget rart på den måde at kunne øve sig i det nødvendige sammen, at der ikke er én der har styr på det hele.

Det giver os begge en eksistentiel ro at have et sted vi elsker og som vi ved vi kan pleje, bygge og plante videre på resten af vores liv. Jeg var jo godt klar over det tragikomisk håbløse i at flytte på landet for at redde et parforhold, men status er at det faktisk har reddet os på en måde, forankret os i en fælles kærlighed til noget større og sådan. Og så er der lige pludselig altid noget at snakke om, noget at gøre som ikke kun findes oppe i hovedet. Det er også sjovt at diskutere abstrakter, men det giver et andet nærvær at kunne tale om noget der findes nu.
Selv fremtiden er blevet mere nærværende at have med at gøre, fordi den kan fyldes op med projekter. Lige nu er vi for eksempel ved at udfolde fantasien om og undersøge muligheden for at bygge en hytte i træerne nede i skovenden af grunden. Tagterrasse i trækronerne! Og et sted at tage hen og bo i nogle dage når man skal være lidt væk fra den anden.
Remember, the algorithm only learns from you. Do not thank the algorithm. You are here because you are you.

Brugeravatar
gigantic
Indlæg: 6945
Tilmeldt: 19 okt 2006 00:39

Re: Udflyttertråden

#620 Indlæg af gigantic » 26 maj 2020 09:42

Fedt fedt fedt. Dejligt at høre.
eini skrev:
24 jan 2020 15:59
Svingninger er et af de sidste offentlige steder vi har hvor det er vigtigere at være intelligent end at være sympatisk. Lad os da for helvede værne om det. Du kan få alle de hjerte-emojis du skal bruge ovre på Facebook.

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 2 gæster