TN 2020 - Orcs are human too

Næsten alt
Besvar
besked
Forfatter
Brugeravatar
A Friend in London
Indlæg: 372
Tilmeldt: 09 dec 2019 14:53

Re: TN 2020 - Vi hører fede plader og spiser gode madder

#1721 Indlæg af A Friend in London » 15 maj 2020 20:13

Havde Jan Grarup som outsider, men han er jo stadigvæk i den fase.

Brugeravatar
nap nap.
Indlæg: 2994
Tilmeldt: 03 aug 2004 21:04

Re: TN 2020 - Vi hører fede plader og spiser gode madder

#1722 Indlæg af nap nap. » 15 maj 2020 20:15

Binzer ku også godt have rockisme som religion og Marcuse som bibel.
Forestil dig et kunstværk skabt af Per Arnoldi med musik af Niels Lan Doky.

Brugeravatar
A Friend in London
Indlæg: 372
Tilmeldt: 09 dec 2019 14:53

Re: TN 2020 - Vi hører fede plader og spiser gode madder

#1723 Indlæg af A Friend in London » 15 maj 2020 20:16

Ville det ikke mere være Stig?

Brugeravatar
secondtoughestintheinfant
Indlæg: 13899
Tilmeldt: 15 nov 2003 13:19
Geografisk sted: Jerusalem

Re: TN 2020 - Vi hører fede plader og spiser gode madder

#1724 Indlæg af secondtoughestintheinfant » 15 maj 2020 20:17

Stigge Nasty er for dum.
jegharfangetmigenmyg skrev:
29 maj 2019 11:28
Touché.

Brugeravatar
Kong Louie
Indlæg: 3585
Tilmeldt: 18 jul 2016 19:24

Re: TN 2020 - Vi hører fede plader og spiser gode madder

#1725 Indlæg af Kong Louie » 15 maj 2020 20:34

Jeg er også ret sikker på, at der ikke er nogen i DAD, der nogensinde nævner noget om den "kapitalistisk tidsalder". Det skulle måske lige være BinzerKing hamself. - men også kun lige
Now I'm the king of the swingers

Brugeravatar
nap nap.
Indlæg: 2994
Tilmeldt: 03 aug 2004 21:04

Re: TN 2020 - Vi hører fede plader og spiser gode madder

#1726 Indlæg af nap nap. » 15 maj 2020 20:52

Niveauforskellen mellem Binzer og Falch er helt monumental.
Forestil dig et kunstværk skabt af Per Arnoldi med musik af Niels Lan Doky.

Brugeravatar
Kong Louie
Indlæg: 3585
Tilmeldt: 18 jul 2016 19:24

Re: TN 2020 - Vi hører fede plader og spiser gode madder

#1727 Indlæg af Kong Louie » 15 maj 2020 21:02

Jeg vil helst køre på skateboard med Binzer, sådan vil jeg sige det. Han er i øvrigt rigtig flink. Når man hilser på ham, er han altid helt vildt venlig. Bjørn og jeg spurte ham engang om vej ude på refshalen. Vi kunne ikke finde et eller andet, og så kom Binzer gående. "Spørg Jesper", sagde jeg til Bjørn. "Hey!" råbte Bjørn så, helt akavet og alt for højt. Men så fortalte Binzer meget udførligt, hvor vi skulle hen. "Vi troede, vi skulle dén vej rundt om bygningen?" sagde vi. "Nej, nej, nej, drenge, det er helt forkert, nu skal I høre her."
Now I'm the king of the swingers

Brugeravatar
gigantic
Indlæg: 7052
Tilmeldt: 19 okt 2006 00:39

Re: TN 2020 - Vi hører fede plader og spiser gode madder

#1728 Indlæg af gigantic » 15 maj 2020 23:10

Jeg havde satset hele butikken på Viskinde.
eini skrev:
24 jan 2020 15:59
Svingninger er et af de sidste offentlige steder vi har hvor det er vigtigere at være intelligent end at være sympatisk. Lad os da for helvede værne om det. Du kan få alle de hjerte-emojis du skal bruge ovre på Facebook.

Brugeravatar
Jimmi Jazz
Indlæg: 4768
Tilmeldt: 27 aug 2009 14:30
Geografisk sted: Nbro

Re: TN 2020 - Vi hører fede plader og spiser gode madder

#1729 Indlæg af Jimmi Jazz » 16 maj 2020 07:36

En sang som "Gak gak i gågaden" fremstår pludselig ganske anderledes efter Marcuse kom på banen!
kenk skrev:Jaja, den er god med jer og Bathory.

Brugeravatar
stilhed
Indlæg: 7980
Tilmeldt: 16 jul 2002 14:46
Geografisk sted: on a mountain
Kontakt:

Re: TN 2020 - Vi hører fede plader og spiser gode madder

#1730 Indlæg af stilhed » 16 maj 2020 21:36

marstal er tilbage i absolut topform. jeg håber, at det er et sign of things to come. for synes godt nok, han har befundet sig i en bølgedal længe.

Spoiler:
Ytringsfrihedskommissionens betænkning, der blev offentliggjort først på måneden under titlen ’Ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark’, har endnu engang sat fokus på, hvad der kan siges herhjemme – og hvordan.

Selv har jeg ved en række lejligheder argumenteret for, hvorfor ytringsfrihedens vide rammer kan vise sig problematiske ikke mindst i netbaserede debatter. For her kan tonen ofte blive endog meget hård og uforsonlig, hvilket næsten aldrig fører noget godt med sig.

Kommissionen forholder sig til denne problematik ved blandt andet at trække på Institut for Menneskerettigheders rapport ’Demokratisk deltagelse på Facebook’ fra 2019, der påpegede, at ikke færre end 59 procent Facebook-brugere helt afholder sig fra at deltage i debatter på platformen på grund af den hårde tone eller frygten for den.

Selvcensuren på et ellers demokratisk debat- og oplysningsorienteret medie som Facebook er altså overvældende, og alene derfor er der al mulig grund til at arbejde for, at der bliver skabt en bedre debatkultur herhjemme.

Det er kommissionen også opmærksom på, idet den i betænkningens andet kapitel skriver: »Efter kommissionens opfattelse er det ikke holdbart, at folk udsættes for hadefulde kommentarer og voldsomme personangreb, når de debatterer på f.eks. sociale medier«.

Og den konkluderer: »Der er efter kommissionens opfattelse (...) et helt grundlæggende behov for at styrke debatkulturen, så ytringsfriheden ikke i samme omfang bruges til at intimidere andre«.

Men hvad kræver en sådan styrkelse af debatkulturen? For de sociale mediers vedkommende kræver det først og fremmest, at dens deltagere er mere anerkendende og mindre dømmende over for hinandens løbende synspunkter, og at aggressivt sprogbrug betragtes som et faux pas, noget, man taber ansigt på at praktisere.

Hvis en sådan styrkelse virkelig blev en realitet, ville vi være nået langt: For den sociale selvjustits ville dermed sikre større gensidig anerkendelse mellem debattørerne, og de 59 procent ville snart blive langt færre.

Hvad angår de publicistiske medier – aviser, magasiner, radio og tv – ville en styrkelse af debatkulturen forudsætte, at disse medier begyndte at tage et mere markant moralsk medansvar for, hvilke holdninger de rent faktisk præsenterer på deres debatsider eller i deres interviews.

I mange aviser bliver debatindlæg ofte fulgt af en redaktionel standardformulering om, at indholdet af indlægget alene er udtryk for skribentens egen holdning, underforstået: at den pågældende avis ikke nødvendigvis deler den. Det gælder indlysende også for interviews.

I begge tilfælde er der tale om praktiseringen af en slags underforstået kontrakt med brugeren af mediet, der sikrer, at alle holdninger kan blive hørt, og at mediet tillader holdninger, som i god demokratisk ånd udfordrer dets eget og dets brugeres selvbillede.

Men såvel standardformuleringen som kontrakten har en skyggeside: For det er samtidigt det figenblad, der giver medierne et belæg for at bringe udsagn med et indhold, som kan være krænkende eller destruktivt i en grad, så det helt spolerer debatten.

Et særdeles illustrativt eksempel er KU-lektor og medlem af Det Danske Akademi Marianne Stidsens meget kontroversielle holdninger til #MeToo-bevægelsen, som hun i Berlingske i oktober sidste år kaldte en terrorbevægelse.

Stidsens lovmæssigt sikrede ytringsfrihed gav hende naturligvis fuld ret til at sige det, og Ytringsfrihedskommissionen vil formodentlig mene, at det bør forblive sådan. Også jeg.

Men der er ikke blot noget, der hedder ytringsfrihed. Der er også noget, der hedder ytringsetik. For bør man virkelig fremsætte så uhyrlige og proportionsforvrængende udsagn i fuld offentlighed, bare fordi man kan? Og skal et medie virkelig give taletid til en person, der siger sådanne ting?

Ytringsetikken angår nemlig ikke blot den, der taler, men også det medie, vedkommende taler i. Derfor var det, vil jeg hævde, problematisk overhovedet at lade Stidsens udtalelser få spalteplads.

I stedet kunne avisen have vurderet, at uhyrligheden i udsagnet fratog det enhver legitimitet, og at sammenligningen med nazismen ganske enkelt var for utroværdig til at dele med læserne.

For hvordan kan det gavne debatkulturen, at sådanne uhyrligheder bliver formidlet i landsdækkende medier? Hvordan kan det højne respekten for det talte ord, at det får lov til at ske?

Hvis debatkulturen skal blive mere anerkendende og søge at få den hårde tone neutraliseret, er medierne fremover nødt til at indtænke et etisk perspektiv i forhold til, hvilke synspunkter de vælger at lægge frem.

Debatkulturens muligheder for at blive styrket er som nævnt ikke kun betinget af, hvem der taler, men også af, hvad der bliver bragt videre til offentligheden: Rammen kan ikke skilles fra indholdet. Og derved bliver det ytringsetiske aspekt principielt set lige så vigtigt som ytringsfriheden selv.

Det kunne have været perspektivrigt, hvis kommissionen havde forholdt sig til det også.
der har altid eksisteret et misforhold mellem de små folks kår og den betydning, de tillægger deres egen eksistens

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 6 gæster