Psykedeliske oplevelser

Næsten alt
Besvar
besked
Forfatter
Brugeravatar
Kong Louie
Indlæg: 3038
Tilmeldt: 18 jul 2016 19:24

Re: Psykedeliske oplevelser

#101 Indlæg af Kong Louie » 25 apr 2020 13:37

secondtoughestintheinfant skrev:
25 apr 2020 13:24
Og altså, naturen har jo ikke en intention.
Hmmm, en orkide, der er formet præcist efter én bestemt fugls næb? Paradisfugle, der former små teaterstykker med sceneopsætning og dans. Den lille fisk, der laver det her?

Billede
Now I'm the king of the swingers

Brugeravatar
Jonas
Indlæg: 6193
Tilmeldt: 04 maj 2003 14:43

Re: Psykedeliske oplevelser

#102 Indlæg af Jonas » 25 apr 2020 14:42

secondtoughestintheinfant skrev:
25 apr 2020 13:24
Så kunst skaber ikke noget nyt i bearbejdelsen af skønheden? Det er blot og bar spejling?
Jeg kan simpelthen ikke få øje på noget transcendentalt spring. Der er masser af overlap i måden at erfare på, fx frøer og musik. Man kan selvfølgelig insistere på, at kunst er noget skabt, der ikke kan erfares på samme måde som noget naturligt forekommende, men så har man vist også maltrakteret begrebet til ukendelighed. Og så skal man arbejde for at ekskludere ting i den anden ende, som ikke har noget at gøre med, hvad vi almindeligvis forstår som kunst.
secondtoughestintheinfant skrev:
25 apr 2020 13:24
Og hvorfor dette evindelige fokus på "skønhed", jeg forstår det simpelthen ikke. Hvad med al den kunst, der ikke har skønhed som udgangspunkt?
00Voids erfaring med peyote i ørkenen virker heller ikke ubetinget skøn, men samtidig er det en fundamentalt æstetisk oplevelse. Bonuspoint for også at være mere ubehagelig end nogen Woody Allen-film. Og så alligevel. I det hele taget er der masser at lære om æstetisk erfaring (og for den sags skyld kunstnerisk frembringelse) ved at sysle med hjernekemien.

Generelt synes jeg, spørgsmålet om intentionalitet er næsten dræbende kedsommeligt og banalt på samme måde, som når den 15-årige spørger sig selv, om fri vilje findes. Eller om andre mennesker har bevidsthed. Eller om vi lever i en simulation. Sandheden er, at spørgsmålet er fænomenologisk ugyldigt, fordi svaret ikke kan gøre nogen forskel.
HIL BOOMERPOX

Brugeravatar
00Void
Indlæg: 6193
Tilmeldt: 10 jul 2006 19:04

Re: Psykedeliske oplevelser

#103 Indlæg af 00Void » 25 apr 2020 15:16

shaken skrev:
25 apr 2020 12:00
Tak for rapporten, 00Void.

Mit fattige erfaringsgrundlag taget i betragtning kom jeg i tanke om filmen The Crystal Fairy and The Magical Cactus med Michael Cera og vil i den forbindelse spørge dig om, hvordan din oplevelse af andre mennesker var under og efter påvirkning? Mit indtryk er, at psykedeliske stoffer ikke højner socialitet som f.eks. ecstasy, men jeg er i tvivl om oplevelsen og forholdet til mennesker efterfølgende bliver dybere eller hvordan?

Beklager, men må også lige poste dette billede fra filmen af Michael Cera, der krammer en kaktus <3
Spoiler:
Billede
Jeg har altid gjort det med rigtigt gode venner, så under selve trippet har det været så afslappet og trygt, at deres tilstedeværelse ikke rigtigt har påvirket mig andet end positivt. Det er til og med oplevelser som vi stadig nu, over ti år senere, stadig snakker om, så jeg er da sikker på det i al fald har bragt mig tættere på nogle folk. Fremmede mennesker derimod kan være ret svære at greje når man tripper. Både fordi man kan blive selbevidst om man ser fucked ud, siger kogeren ting eller opfører sig underligt, men også bare fordi man RIGTIGT gerne vil snakke og fortælle om det man oplever, og det er bare lidt federe at gøre med folk som fatter det.
I dagene efter et trip har jeg klart været mere opmærksom på og interesseret i andre mennesker og generelt haft det nemmere socialt - og i forlængelse af det, så tror jeg totalt på mikrodosering som antidepressant og social doping.

Men jeg tror det handler rigtigt meget om ens indgangsvinkel til det. Vi ville bare gerne være fucked og have det grineren, og vi holdte os til relativt milde doser. Hvis man går ind i trippet med en god bekendt, med det formål at undersøge ens relation, så tror jeg man kan få et meget dybere forhold til vedkommende og have nogle ret vilde oplevelser. Men lad være med at kneppe på svampe. Det er alt for meget.
fire hang out with me

Brugeravatar
secondtoughestintheinfant
Indlæg: 13419
Tilmeldt: 15 nov 2003 13:19
Geografisk sted: Jerusalem

Re: Psykedeliske oplevelser

#104 Indlæg af secondtoughestintheinfant » 25 apr 2020 16:24

Jonas skrev:
25 apr 2020 14:42
secondtoughestintheinfant skrev:
25 apr 2020 13:24
Så kunst skaber ikke noget nyt i bearbejdelsen af skønheden? Det er blot og bar spejling?
Jeg kan simpelthen ikke få øje på noget transcendentalt spring. Der er masser af overlap i måden at erfare på, fx frøer og musik. Man kan selvfølgelig insistere på, at kunst er noget skabt, der ikke kan erfares på samme måde som noget naturligt forekommende, men så har man vist også maltrakteret begrebet til ukendelighed.
Altså, jeg aner ikke, hvad det overhovedet vil sige at "erfare" en frø. Tror aldrig, jeg hae prøvet noget i den stil. Jeg synes, du maltrakterer kunstbegrebet, når du opløser skellet mellem kunst og frøer, og når du ikke anerkender kategoriforskellen i oplevelsen af de to domæner. Men du må jo kunne se et eller andet i naturen, som jeg slet ikke har blik for.
jegharfangetmigenmyg skrev:
29 maj 2019 11:28
Touché.

Brugeravatar
Ungfugl
Indlæg: 3590
Tilmeldt: 04 maj 2012 19:28
Geografisk sted: Sdr. Bjert

Re: Psykedeliske oplevelser

#105 Indlæg af Ungfugl » 25 apr 2020 16:25

Øj, tak for at dele, 00Void! Lyder sgu heftigt, og minder mig om min første oplevelse med svampe. Jeg havde nok det samme forhold til narko dengang, som Kong Louie har det nu. Men så gik mig og min kæreste gennem ni år fra hinanden, jeg var 28 og lige kommet hjem fra et halvt år i Istanbul, og havde sådan lidt fuck det hele til alt. Anede ikke, hvad jeg ville, selvom jeg allerede dengang havde et helt okay arbejde.

Nå, men det udspillede sig i Amsterdam, jeg var dernede selv, men skulle mødes med en tyrkisk veninde, som tilfældigvis var i byen på samme tidspunkt. Vi skulle mødes foran hovedbanegården, for hun havde aldrig været i byen før, men der gik en time, inden jeg fandt hende. Hun var sammen med en flok mexicanere, og det viste sig, de var godt inde i et svampetrip, men man kunne kun mærke det på min veninde, fordi hun græd, når hun så solen, og jeg rimelig hurtigt lagde to og to sammen. Så gik vi i Red Light District - dumt sted at trippe - men altså, de var jo unge mexicanere og tyrkere, en håndfuld år yngre end mig, og aldrig været i Amsterdam før. Det viste sig, de havde nogle truffels tilbage, som jeg fik. Jeg tror kun, der gik et kvarter, inden jeg var ved at blive fuldstændig sendt afsted. Havde ikke rigtig spist den dag, så det spillede nok ind. Hele min krop begyndte at summe, og jeg var sådan lidt "hvordan fuck kan de andre være så rolige, hvis de har det sådan her?!?". Efter jeg har siddet og stenet lidt, afbryder jeg de andres samtale for at spørge, hvorfor der er så mange døde væsner ovre i den anden ende af lokalet af den coffee shop, vi har placeret os selv på. Rummet havde vitterligt delt sig op i to, hvor der var blomster i vores ende, og døde mennesker og edderkoppespind i den anden. Deres forundrede blik bragte mig i en mild tilstand af paranoia, der kun skulle blive værre i løbet af de næste timer.

Jeg spurgte dem så, om de kunne få mit trip til at stoppe, og en af de mexicanske drenge havde druesukker og nogle andre ting, som åbenbart kan hjælpe. Han havde så også nogle rimelig heftige ticks(ikke en del af mit trip, det havde han lige, fra jeg mødte ham), som gjorde mig totalt nøjeren.. og jeg stolede simpelthen ikke på hans instrukser, fordi de der ticks blev så vulgære i mit trip. Jeg fik vist spist noget druesukker, men imens han talte til mig, forvandlede hans hoved sig pludselig til at fiskehoved, som bare sagde sådan nogle boblelyde, der hylede mig helt ud af den. Så jeg råbte vist i forskrækkelse og gik ud af coffee shoppen og satte mig på en bænk lige foran. Der kunne jeg så se, hvordan jorden begyndte at smelte til en slags lava, og alle mennesker, der gik igennem det, var sådan nogle små hattifnatter fra Mummitroldene, der gik i samlet flok og rallede nogle mærkelige lyde. Min veninde Duha kom ud til mig, og forsøgte at berolige mig. Det hjalp lidt, ind til jeg løftede mit hoved for at kigge på hendes fjæs, der omformede sig til en klippede, der voksede sig til at blive et par meter stort.

Hendes trip var ved at ebbe lidt ud, så hun kunne godt se, det nok var bedst at få mig hjem. Så vi fandt en taxa, hvor turen lyder meget som den 00Void havde gennem ørkenen i Mexico. Da bilen satte i gang kørte vi ind i en enorm lystunnel, hvor der bankede lys ind i mit hoved, så jeg blev helt paralyseret. Det føltes, som om der gik en times tid med det, men så blev jeg revet ud af lysinfernoet, fordi jeg pludselig kunne høre en underlig insektagtig lyd. Jeg spurgte Duha, om hun også kunne høre den, men hun svarede bare afvisende. Det var fra mine ben, lyden kom. Jeg kiggede ned på dem, og de var forvandlet til gigantiske græshoppeben, hvilket selvfølgelig også freakede mig helt ud. Det sad jeg så og trippede virkelig meget over, ind til vi omsider kom til mit hotel. Da vi gik op ad trappen, trådte jeg ind i en vandboble, der gjorde det svært at komme op ad trappen, men vi gik og gik. Duha spurgte, om det kunne passe, at vi skulle så langt op. Nej, sagde jeg. Så spurgte hun, hvilken etage, jeg boede på. - Første! ... "Vi er på sjette, Ungfugl", stønnede hun lettere irriteret og måtte tage mig ved armen, fordi jeg slet ikke kunne navigere, og følge mig ned på mit værelse.

Der stak det så lidt mere af. Jeg forsøgte at lægge mig til at sove, men hver andet øjeblik sprang jeg op for først at rive min t-shirt af.. to minutter senere rev jeg mine sokker af.. de MÅTTE bare af. På et tidspunkt skulle jeg på toilettet. Men lige inden jeg tager fat i dørhåndtaget til toilettet, rykker toilettet om bag mig. Forvirret vender jeg mig 180 grader rundt for igen at forsøge at tage fat i dørhandtaget, men det rykker bare om bag mig igen, hvilket resulterer i, at jeg løber i ring på mit 10m2 store hotelværelse i jagten på toilettet. Her er Duha flad af grin, og jeg lægger mig på sengen og er tæt på at besvime af udmattelse. Efter lidt tid kigger jeg ind på toilettet, hvor der står et væsen med pestmaske på og forsøger at lokke mig ind på toilettet. "Jeg skal tale med dig om noget, Ungfugl", siger det. Så falder jeg i søvn. Duha bliver hos mig. Da jeg vågner lidt tid efter, har jeg det fuldstændig sindssygt godt. Væggene ånder. Jeg får en åbenbaring. Jeg vil ændre min personlighed. Jeg vil aldrig snakke med min ekskæreste igen(selvom hun er sød), men problemet er, jeg stadig er den 21-årige Ungfugl, selvom jeg nu er 28. Alt giver fuldstændig mening, og mig og Duha sidder og snakker i en time, måske timer, mens væggene bare ånder, og jeg rabler derudad.

Oplevelsen var alt, alt for meget, især de første par timer. Jeg ville ønske, jeg havde sat mig mere ind i tingene, at mit trip havde været i bedre omgivelser, blandt folk jeg kendte. At det ikke skete, mens jeg for første - og ind til videre - eneste gang jeg har haft det psykisk skidt i mit liv. Men jeg er stadig virkelig glad for oplevelsen. Det vilde er, hvor fucking klart alle hallucinationerne stadig står for mig. Jeg er begyndt at drikke mindre, efter jeg prøvede psykedelika for første gang der i Amsterdam. Jeg har siden prøvet lsd et par gange, svampe en enkelt gang, mdma og nogle af de andre partystoffer. Men altid med ret jævne mellemrum, ellers er det for intenst for mig.

Brugeravatar
Pete Rock
Indlæg: 9660
Tilmeldt: 02 apr 2007 20:54
Geografisk sted: York University, Toronto

Re: Psykedeliske oplevelser

#106 Indlæg af Pete Rock » 25 apr 2020 17:56

Jensth skrev:
25 apr 2020 07:49
@Pete: Hvad er forskellen på at drikke 2 halvliters kontra 3 33 cl?
Meget simpelt. (a) Ofte er 0.5 L for lidt, og 1 L for meget. (b) De sidste 17 cl i en 0.5 L dåse er sjældent så gode som de første 17 cl i den næste flaske. Derudover så er det vel ikke kontroversielt at leveringsmediet kan have indflydelse på oplevelsen af mad og drikke?

Nu skal jeg nok holde mine dybt banale indspark ude af denne tråd.
Dance encourages the body to move without permission. That's a fundamental flaw. It must be solved.

Brugeravatar
mary jane
Indlæg: 3952
Tilmeldt: 10 jan 2008 18:25

Re: Psykedeliske oplevelser

#107 Indlæg af mary jane » 25 apr 2020 18:36

Pyha, Ungfugl, sikke et mareridt. Første gang jeg tog syre var det også så intenst, fabelagtigt, rædselsfuldt og livsomvæltende, nærmest i en sådan grad at det er en alt for personlig oplevelse for mig at dele. Husker så tydeligt hvordan et ellers nært menneske forvandlede sig til en frygtelig dyreskikkelse som kulminationen på en rejse der gik fra overjordisk helaftensforestilling til ond virkelighedsdrøm. Men det er også en vild følelse at komme ud på den anden side af dage med hård bearbejdning og psykotiske tømmermænd med klarsyn. Siden har jeg været ekstremt forsigtig og haft et par gode oplevelser på svampe, både alene og i godt selskab, de har det ikke med at sende en ned i sølet på samme måde som narko.

Brugeravatar
kasper kål
Indlæg: 6123
Tilmeldt: 19 jul 2002 18:12
Geografisk sted: 2450 Apathy
Kontakt:

Re: Psykedeliske oplevelser

#108 Indlæg af kasper kål » 25 apr 2020 22:40

Tak for de enkeltes dejlige bud. Hvis man går op i hvad kunst er, skal man tage noget mere narko. Eller alternativt mærke mere end man tænker.

Brugeravatar
Jonas
Indlæg: 6193
Tilmeldt: 04 maj 2003 14:43

Re: Psykedeliske oplevelser

#109 Indlæg af Jonas » 26 apr 2020 08:54

secondtoughestintheinfant skrev:
25 apr 2020 16:24
Altså, jeg aner ikke, hvad det overhovedet vil sige at "erfare" en frø. Tror aldrig, jeg hae prøvet noget i den stil. Jeg synes, du maltrakterer kunstbegrebet, når du opløser skellet mellem kunst og frøer, og når du ikke anerkender kategoriforskellen i oplevelsen af de to domæner. Men du må jo kunne se et eller andet i naturen, som jeg slet ikke har blik for.
Selvfølgelig gør du det. Du aner også, hvordan havets musik lyder. Det gør alle. Jeg opløser ikke skellet, men jeg siger, at der er tale om æstetiske erfaringer inden for samme register. Selvfølgelig er der en objektiv forskel på tingene. Et bøgetræ i starten af juni er ikke et maleri. Men forskellen er overfladisk -– ligesom også forskellen på at leve i et simuleret univers og et fysisk univers er det –- og ultimativt ligegyldig for, om du har en æstetisk oplevelse eller ej.

Jeg synes helt overordnet, du voldspilder din tid på at diskutere med mig. Dit egentlige arbejde begynder først, når du skal forklare folk, at Beethovens klaverkoncerter ikke er kunst. Der er kæmpestore kunstsfærer, som har væsentligt mere med frøerne på engen at gøre, end de har med Wes Anderson og Woody Allen.
HIL BOOMERPOX

Brugeravatar
andreassyr
Indlæg: 6995
Tilmeldt: 20 apr 2007 00:18
Geografisk sted: Fakultet for Komparativ Irrelevans

Re: Psykedeliske oplevelser

#110 Indlæg af andreassyr » 26 apr 2020 09:14

secondtoughestintheinfant skrev:
24 apr 2020 21:41
Jonas skrev:
24 apr 2020 17:53
Jamen, det er nærmest præcis dét, jeg mener. Solnedgange, bjergpas og isblåt hav er essentielt skønne. Da den sidste gatekeeper blev guillotineret, mistede kunsten evnen til at hævde legitimitet. Den blev relativeret og stillet til forhandling. Demokratiseret, retorisk. Derefter opstår et negativt feedback-loop, hvor kunsten mimer modens logikker. Der er det, du kan lide, fordi det er behageligt. Og så er der det, du kan lide, fordi det klæder dig. Dekadent kultur skaber grim kunst. Grimme bøger, grimme billeder, grim musik, grimme mennesker. En væsentlig del af kunstens praksis handler om at bilde intelligente mennesker ind, at grimme ting i virkeligheden er pæne. Det er helt åbenlyst med samtidens billedkunst. Og så er det, igen, ekstremt tydeligt skitseret inden for mode. Grækerne løste æstetikken. Mimesis er konge. Jeg sammenligner psykedeliske stoffer med solnedgange, fordi der er essens.
Men mimesistanken er jo forsimplende og kedelig, og den har for mig at se ikke meget med kunst at gøre. Kunst er jo netop ikke essens, kunst er en forskydning. Kunst er ikke en mere intens udgave af noget, du allerede går og føler, og kunst handler ikke om dig selv. Kunst gør, at man får afstand til det, man ellers hele tiden befinder sig midt i, hvad end det er store følelser eller en fucking solnedgang. Kunsten opløser 1:1-relationen og gør, at man kan opleve oplevelsen udefra, at den kan virke med forsinkelse og i en sammenhæng, der indbefatter andet end en selv. At man kan føle tiden - at en oplevelse bliver mere end et akut nu. Det er derfor så meget kunst ikke er behageligt eller "fedt" eller "lol", og det er derfor så meget kunst først viser sin effekt med en vis forsinkelse. Man kan have det virkelig hårdt, mens man læser Vergils død eller ser en film af Straub/Huillet, men lidt forsinket og særligt bagefter rammes man af effekten: af perspektivforskydningen. Man bliver løftet til et nyt niveau. Det er derfor, rockmusik, tv-serier og populærlitteratur ikke er kunst - det er bare en intensivering af nuet og af en følelse, man alligevel føler (og på den måde minder dét måske om narko, det skal jeg ikke kunne sige). Intet gør mig mere mistænksom end følelsen af, at en roman, jeg læser, er spændende, og at jeg virkelig gerne vil vide, hvad der sker på næste side, og at siderne så at sige læser sig selv.
Konsekvensen af det her må vel også være at du ikke anerkender udtryk uden et tidsligt aspekt som relevant. Som, hvad ved jeg, billedkunst, skulptur og arkitektur.
Spot On

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 5 gæster