DISKOGRAFI - Coil

NP, lister, sortering, generel musiksnak osv.
Besvar
besked
Forfatter
Brugeravatar
kulsoen
Indlæg: 3874
Tilmeldt: 18 mar 2005 17:08

Re: DISKOGRAFI - Coil

#261 Indlæg af kulsoen » 02 feb 2016 00:48

Jeg skal krafteddeme arbejde den aften! Håber Mayhem holder vanlig fed stil og lader tidsplanen skride, så jeg kan nå derud og gokke som en fan.

De der samples, jeg fik aldrig tid til detektivarbejdet og nu er youtube-linket dødt T_T
Jeg er tosset med mange af de samples Coil bruger, mange af dem løfter numrene på en helt vild måde. Elsker Further Back and Faster. Det er nok også derfor, at jeg kan se en del kvaliteter i Stolen and Contaminated, hvor Her Friends the Wolves dog løber med titlen som det absolut vildeste nummer på pladen. Jeg er helt tosset med den der vilde knirkende lyd, synthen der kommer ind senere og binder alt sammen, det hele. Øksemordersoundtrack <3

Brugeravatar
Hansen
Indlæg: 3990
Tilmeldt: 10 apr 2006 17:23

Re: DISKOGRAFI - Coil

#262 Indlæg af Hansen » 02 feb 2016 10:01

Det var links til Performance-filmen. En del af samplesne er fra slutningen af denne scene:

Brugeravatar
Hansen
Indlæg: 3990
Tilmeldt: 10 apr 2006 17:23

Re: DISKOGRAFI - Coil

#263 Indlæg af Hansen » 03 feb 2016 00:26

Nu kom jeg til at læse hele tråden igennem, og der er dejlig læsning imellem :)
Det gør mig dog lidt ked af det, at ingen spurgte ind til den anekdote jeg antydede, omkring Coil og et backstageområde. Så nu får I den alligevel, i håb om at puste liv i tråden igen.
Coil har spillet én gang i Danmark, og det var i Amager Bio 16. oktober 2003. Jeg spillede support som Unveiled, og havde derfor det ene af de to backstagelokaler. Hvad jeg ikke ved, er at Sleazy ikke kan lade være med at drikke, og det går ikke at han er fuld før en koncert. Så crewet har stillet al deres alkohol ind til mig, hvor bandet, crew og dansere så holder en lille pre-fest. Bortset fra Sleazy, der sidder på den anden side af døren og undrer sig over hvor de mon er gået hen allesammen. :sad: :lol: :roll:
Efter min lydprøve åbner jeg døren og træder direkte ind i lokalet og opdager først der, at det er fyldt med mænd i forskellig grad af nøgenhed, i fuld sving med at intimbarbere hinanden. Hud, creme, sprut og mine allerstørste helte i en cocktail der kunne gå helt galt. Havde jeg været lidt mindre starstruck havde jeg selvfølgelig smidt tøjet og sagt "do me, too, please", men det var jeg ikke. Jeg trådte to skridt baglæns og lukkede døren igen. Et scenarie jeg har ærgret mig over en del gange siden. En meget ringe trøst at have en LTD. C93 taske med barberskumspletter fra dén session.
Så gik jeg ind til Sleazy, drak en cola og snakkede om maskiner. Senere kom Balance ind, og jeg viser ham mit live set-up imens vi sludrer lidt om at opføre den slags musik live. Det er på dette tidspunkt ikke noget de har gjort særlig mange gange.
Han bliver dog afbrudt af sin telefon. Det er kæresten der ringer fra London, for at fortælle at han er HIV-positiv. Så skiftede stemningen lidt.

Brugeravatar
miegas
Indlæg: 509
Tilmeldt: 26 jan 2012 22:13

Re: DISKOGRAFI - Coil

#264 Indlæg af miegas » 03 feb 2016 07:50

En af de bedre anekdoter.
Til de interesserede

Brugeravatar
phisteria
Indlæg: 2620
Tilmeldt: 26 jan 2009 20:31

Re: DISKOGRAFI - Coil

#265 Indlæg af phisteria » 06 feb 2016 12:29

Er tråden død, Fisker?
Jeg har ikke valgt transmission fra.

Brugeravatar
Fisker Thomas
Indlæg: 22173
Tilmeldt: 22 nov 2003 16:33
Geografisk sted: Institut Benjamenta
Kontakt:

Re: DISKOGRAFI - Coil

#266 Indlæg af Fisker Thomas » 06 feb 2016 13:45

Nej, jeg har bare haft travlt. Ingen skrev om solhvervspladerne, så jeg venter på det, før jeg rører en finger.
"Det provokerer mig, at vores nuværende regering har det som formål, at vi allesammen skal leve tre år længere.
Hvad med i stedet at give tilladelse til eutanasi, for så sjovt er livet trods alt heller ikke."

Jytte Nørtoft Jensen, Silkeborg.

Brugeravatar
phisteria
Indlæg: 2620
Tilmeldt: 26 jan 2009 20:31

Re: DISKOGRAFI - Coil

#267 Indlæg af phisteria » 06 feb 2016 23:46

Ja det giver vel på en eller anden måde mening.
Jeg har ikke valgt transmission fra.

Brugeravatar
phisteria
Indlæg: 2620
Tilmeldt: 26 jan 2009 20:31

Re: DISKOGRAFI - Coil

#268 Indlæg af phisteria » 08 feb 2016 14:05

Nåmen Hansen, kan du ikke lige skrive noget om de plader der så tråden kan komme igang igen?
Jeg har ikke valgt transmission fra.

Brugeravatar
Hansen
Indlæg: 3990
Tilmeldt: 10 apr 2006 17:23

Re: DISKOGRAFI - Coil

#269 Indlæg af Hansen » 09 feb 2016 23:35

Hmm, der er vel ikke andet for, så. Selvom det ikke er en udgivelse der kalder på særlig mange ord hos mig. Hvis man synes Coil nogen gange er for meget, så er det nok præcis det her de snakker om. Helt stillestående flader, oppustede lyde, billige synthlyde, højstemt tale med rumklang og #dybfølt dybde. Der er også smuke passager der holder igennem fordommene, min personlige favorit er nok Bee Stings, selvom den rammer ret præcist ned i de flestes fordomme.

Dengang pladerne kom, som EP'er på de tilsvarende mærkedage, gav det meget mere mening for mig, end det gør på dobbelt CD'en. Jeg har endnu ikke gennemført den som album, men hørt 7"erne ret mange gange.
Det er tydeligt at det er et band i et vadested. På den ene side er de klart bedst til drone på det tidspunkt, på den anden side har de lyst til det mere catchy, og nu er de jo fire mand og kan lige så godt være lidt band-agtige. Drew McDowall er mere tydelig her end på nogen af de andre Coil plader, og jeg synes egentlig at ham og Thighpaulsandra skulle have lavet en remix-udgave som album, i stedet for at genudgive numrene. Fjerne vokalen og lade maskinerne gå full on månesyge. Det skete ikke, og lige nu synes jeg at det som albumer en lidt rodet opsamling af fire stærke EP'er, som jeg ville spille meget sent i forløbet over for nye lyttere. Den ligger nok nederst på min aldrig lavede liste over Coil albums.

Brugeravatar
naunyn
Indlæg: 851
Tilmeldt: 15 nov 2007 15:15

Re: DISKOGRAFI - Coil

#270 Indlæg af naunyn » 10 feb 2016 12:33

Solhvervspladerne er både noget af det bedste og værste ved Coil. Mit store problem ved dem er ofte Balances vokal, der er helt gemt bag en mur af effekter. Det fremstår enormt usikkert og på et nummer som Amethyst Deceivers, synes jeg det smadrer et ellers ret spændende nummer. Generelt er Autumn Equinox nok en af de Coil udgivelser, jeg har dyrket allermindst. Den har aldrig fanget mig, selvom jeg har forsøgt. Det er faktisk så slemt, at jeg ikke kan huske andet fra den end Amethyst Deceivers.

Derimod er Spring Equinox helt fantastisk. Jeg elsker simpelthen Bill Breezes violin på b-siden. Selvom det (fra min hukommelse - mine cd'er er for tiden pakket ned i flyttekasser, så jeg har ikke helt mulighed for at finde dem frem) er samme nummer bare med violin, så sker der virkelig noget i sammenspillet der. A-siden uden violin er så dejlig ulmende - det er helt eminent.

Spring Equinox har også den fordel at den ikke er for lang. Ep'erne lider af en del numre, der simpelthen ikke kommer nogen steder hen (her tænker jeg specielt på Summer Solstice, der har Beestings og ikke vildt meget andet).

Jeg synes helt sikkert Winter Solstice er stærkest af dem, men det skyldes mest A White Rainbow. Hvilket nummer! Live versionen fra Dublin giver mig stadig gåsehud.

(Hvilket minder mig om at live versionen af A Warning from the Sun på Live Four er helt eminent, mens studie versionen på Summer Solstice er helt rædsom - igen på grund af vokalen)

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 2 gæster