DISKOGRAFI - Dylan i firserne - 'Shot of Love' (1981)

NP, lister, sortering, generel musiksnak osv.
Besvar

Hvor god er 'Shot of Love'?

Afstemning sluttede 27 sep 2017 12:14

1/6
0
Ingen stemmer
2/6
0
Ingen stemmer
3/6
1
50%
4/6
1
50%
5/6
0
Ingen stemmer
6/6
0
Ingen stemmer
 
Afgivne stemmer: 2

besked
Forfatter
Brugeravatar
G9
Indlæg: 987
Tilmeldt: 31 mar 2006 11:25
Geografisk sted: Søvind

Re: DISKOGRAFI - Dylan i firserne - 'Slow Train Coming' (197

#31 Indlæg af G9 » 10 sep 2017 11:58

At spille til et award show med et 10 mand stort orkester/kor sangerinder, i smoking, butterfly og gallakjoler, for at spille tidstypisk blues rock.. det virker temmelig sell out i min bog.
drunk at will G9 style

Martin : "jeg kan slet ikke finde rundt i alle de der københavner bands som ikke er on trial"

Brugeravatar
secondtoughestintheinfant
Indlæg: 10920
Tilmeldt: 15 nov 2003 13:19
Geografisk sted: Jerusalem

Re: DISKOGRAFI - Dylan i firserne - 'Slow Train Coming' (197

#32 Indlæg af secondtoughestintheinfant » 10 sep 2017 12:22

Nu tænker jeg mere sellout i forhold til #kunsten og de enkelte plader og de musikalske valg, han har foretaget osv. Han har jo også medvirket i reklamer osv., hvis det skal være med den på.

Ift. de mange fine ting, Aben skriver, så synes jeg, man bør skelne mellem Dylans fremførte sange og så hans optræden i offentligheden, under interview, til koncerter og ceremonier osv. Jeg synes ikke, der er en eneste Dylan-sang, der ikke virker 100% oprigtig, og det gælder både for mesterværkerne og de elendige (og for albums som Christmas in the Heart). Og det gælder i den grad også for en plade som Slow Train Coming. Man kan høre den pludselige bitre omvendelse i hver eneste sang, og nu mener Dylan så, han skal tage udgangspunkt i gospel i stedet for blues og folk, og det gør han så, så godt han nu kan - det bliver mere end slags ballet forladen sig på tidens lyd end noget, han selv har under huden. Det er en endeløst fascinerende plade, synes jeg. Et meget jødisk take på kristendommen i den forstand, at det hele handler om at gøre ting i langt højere grad, end det handler om at tro. Man kan jo slet ikke forestille sig, hvor chokerende Slow Train Coming må have virket på Dylan-fans, da den udkom. Jeg glæder mig helt vildt til den næste Bootleg Series, der kommer til at dække den her periode.

Ift. Dylans offentlige optræden, så kan man sagtens argumentere for, han virker uoprigtig eller i hvert fald demonstrativt opmærksom på ikke at blive holdt fast på noget. Her er der i hvert fald ingen som helst tvivl om, at Lynch er hans nærmeste slægtning.
Jeg tager tit fejl, men jeg tror jeg tager lidt mindre fejl end de fleste andre herinde, fordi jeg er grundig.

Brugeravatar
yossarian
Indlæg: 5182
Tilmeldt: 11 jul 2002 11:10
Spotify: 113344089
Geografisk sted: fuckin' dobbelt-A
Kontakt:

Re: DISKOGRAFI - Dylan i firserne - 'Slow Train Coming' (197

#33 Indlæg af yossarian » 10 sep 2017 13:49

secondtoughestintheinfant skrev:Ift. Dylans offentlige optræden, så kan man sagtens argumentere for, han virker uoprigtig eller i hvert fald demonstrativt opmærksom på ikke at blive holdt fast på noget. Her er der i hvert fald ingen som helst tvivl om, at Lynch er hans nærmeste slægtning.
Dylans liv er jo det vildeste selviscenesættelsesprojekt. jeg tror nok, jeg også opfatter sangene som en-eller-anden-form for oprigtige, men er der nogen af hans sange som er oprigtigt personlige? Blood On The Tracks fremhæves altid som en "skilsmisseplade", men det er bemærkelsesværdigt hvor upersonlig og ukonkret den er, ikke bare i den version som udkom, men også i de sange som blev genindspillet til den.
Der er ét nogenlunde oplagt eksempel, Sara på Desire, som i hvert fald foregiver at sænke paraderne og være en direkte sang fra Dylan til hans (ex-) kone, men selv dér kommer man hurtigt i tvivl, ikke bare om detaljer og indhold, men navnlig om timing og intention. Den er skrevet ovenpå hans skilsmisse men er en kærlighedssang til hende, er det oprigtigt, er det en demonstration, et forsøg på at manipulere, hvad?
For stort set alle Dylans sange gælder det, at de er observationer og historier, meget ofte i tredje person, og at hans favorit-trick (som han bruger igen og igen) er at "mytologisere" og "forstørre" historierne ved at bruge navne med litterære allusioner eller på anden vis sætte dem ind i en "litterær" kontekst. Der er mega-mange konnotationer til alt-muligt i sangene, men de er ikke som sådan personlige.
Også udenfor sangene er "Dylan" i enormt høj grad et selviscenesættelsesprojekt som han tydeligvis hygger sig enormt med, det er fx ikke noget uheld, når folk finder plagierede passager i Chronicles eller hans nobel-tale, han gør det tydeligvis med vilje som et led i et projekt om at gøre sin offentlige figur til en mosaik af andre folks fremstillinger. Han har aldrig nogensinde holdt et oprigtigt, personligt dybdeborende interview, og han har aldrig ladet offentligheden få nogetsomhelst at vide om sit personlige liv. Derimod har han kontinuerligt arbejdet på at opbygge myter om sig selv de seneste 55 år. Der var stort set ingen der vidste, han dannede par med Carolyn Dennis i 12-14 år (indtil 1992), før Howard Sounes' Down the Highway: The Life of Bob Dylan udkom i 2001.
foxtrot skrev:En internetperson, der ikke kan se hvornår man er sarkastisk, er jo bare et fjols man endnu ikke har mødt.

Brugeravatar
G9
Indlæg: 987
Tilmeldt: 31 mar 2006 11:25
Geografisk sted: Søvind

Re: DISKOGRAFI - Dylan i firserne - 'Slow Train Coming' (197

#34 Indlæg af G9 » 10 sep 2017 14:43

Dylan har da altid været temmelig standard/ballet i sin musik, så jeg kan slet ikke se hvordan kompromisløshed spiller ind...
drunk at will G9 style

Martin : "jeg kan slet ikke finde rundt i alle de der københavner bands som ikke er on trial"

Brugeravatar
secondtoughestintheinfant
Indlæg: 10920
Tilmeldt: 15 nov 2003 13:19
Geografisk sted: Jerusalem

Re: DISKOGRAFI - Dylan i firserne - 'Slow Train Coming' (197

#35 Indlæg af secondtoughestintheinfant » 10 sep 2017 15:17

Der er jo ikke noget inhærent kompromisløst i ikke at spille standard.

Og yossarian, jeg synes lidt, du forveksler det oprigtige med det personlige/private. Lidt som at sige, at Knausgårds Min kamp er oprigtig litteratur, mens, hvad ved jeg, Hemingways The Sun Also Rises ikke er det.
Jeg tager tit fejl, men jeg tror jeg tager lidt mindre fejl end de fleste andre herinde, fordi jeg er grundig.

Brugeravatar
G9
Indlæg: 987
Tilmeldt: 31 mar 2006 11:25
Geografisk sted: Søvind

Re: DISKOGRAFI - Dylan i firserne - 'Slow Train Coming' (197

#36 Indlæg af G9 » 10 sep 2017 15:21

jeg tror at man er nødt til at være lidt af en fan boy for at finde det kompromisløst, når man spiller det samme som alle de andre...
drunk at will G9 style

Martin : "jeg kan slet ikke finde rundt i alle de der københavner bands som ikke er on trial"

Brugeravatar
secondtoughestintheinfant
Indlæg: 10920
Tilmeldt: 15 nov 2003 13:19
Geografisk sted: Jerusalem

Re: DISKOGRAFI - Dylan i firserne - 'Slow Train Coming' (197

#37 Indlæg af secondtoughestintheinfant » 10 sep 2017 15:24

Jeg tror, vi har to forskellige forståelser af begrebet kompromisløshed.
Jeg tager tit fejl, men jeg tror jeg tager lidt mindre fejl end de fleste andre herinde, fordi jeg er grundig.

Brugeravatar
G9
Indlæg: 987
Tilmeldt: 31 mar 2006 11:25
Geografisk sted: Søvind

Re: DISKOGRAFI - Dylan i firserne - 'Slow Train Coming' (197

#38 Indlæg af G9 » 10 sep 2017 15:47

Du kan jo prøve at overbevise mig... Vi taler her om en mand som spiller noget temmelig ballet musik, og du fremfører det som kompromisløse musikalske valg han har gjort sig mht musikken.... mit spørgsmål er så : hvor faen ser du det kompromisløse vedr. bobs musikalske valg? Det er jo ikke ligefrem for at Bob har lavet en "trans" eller en "Weld".
drunk at will G9 style

Martin : "jeg kan slet ikke finde rundt i alle de der københavner bands som ikke er on trial"

Brugeravatar
yossarian
Indlæg: 5182
Tilmeldt: 11 jul 2002 11:10
Spotify: 113344089
Geografisk sted: fuckin' dobbelt-A
Kontakt:

Re: DISKOGRAFI - Dylan i firserne - 'Slow Train Coming' (197

#39 Indlæg af yossarian » 10 sep 2017 15:49

G9 skrev:Dylan har da altid været temmelig standard/ballet i sin musik, så jeg kan slet ikke se hvordan kompromisløshed spiller ind...
Han har snarere været ligeglad. Der er en fed scene i en af biografierne om Neil Young, hvor Dylan besøger CSNY på deres hotel og spiller halvdelen af Blood On The Tracks for dem. Efter han er skredet siger Stills (på coke): "He's a great songwriter, but he ain't no musician" :shock:
På en måde har Stills bare ret, Dylan har altid været mere optaget af sangene end af deres fremførelse. Han har gang på gang forsøgt at give sine plader en "moderne" lyd ved at hyre populære folk som backing eller producere (Tom Wilson, Al Kooper, Mark Knofler, Sly & Robbie, Mick Taylor(?!), The Heartbreakers, Ron Wood, Eric Clapton, Steve Jones+Paul Simonon, Daniel Lanois osv., så på den måde er det korrekt at han helt åbenlyst både har jagtet tidsånden og kommerciel succes. Samtidig er det dog tydeligt at han har en rimeligt ligeglad tilgang til at optage i studiet, helst ville han optage live og bruge den første version bandet kommer helt igennem, sådan som Neil Young (alt for) ofte gør. De plader han har produceret selv har en ret kønsløs og ligegyldig lyd.
Det kompromisløse kommer måske ind et par andre steder: Han har en veludviklet evne til at skrive en killer 3-minutters popsang, men det er tydeligvis ikke rigtig noget der interesserer ham*. Desuden viser hans Bootleg Series, at der er ret mange gode sange, som han har ladet ligge, fordi de ikke lige passede ham på det givne tidspunkt. Det er svært at se de kommercielle hensyn bag en beslutning om at lade Blind Willie McTell og Series of Dreams stå på hylden.

Edit: * Sådan noget som det-her, ing?

han har lavet en håndfuld af den slags 3-minutters ting, men de er drysset ud med meget store mellemrum og fx Seven Days, som er super, kom aldrig på nogen plade.
foxtrot skrev:En internetperson, der ikke kan se hvornår man er sarkastisk, er jo bare et fjols man endnu ikke har mødt.

Brugeravatar
La Mouche
Indlæg: 12146
Tilmeldt: 16 nov 2005 17:19
Spotify: 113192036
Kontakt:

Re: DISKOGRAFI - Dylan i firserne - 'Slow Train Coming' (197

#40 Indlæg af La Mouche » 10 sep 2017 16:39

Det kan godt være at Dylan er doven når han indspiller, men musikere i verdensklasse der indspiller cover-versioner af hans sange, formår jo i de allerfleste tilfælde ikke at lave noget der er bedre end Dylan's 'uperfekte' versioner.

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 2 gæster