DISKOGRAFI - Dylan i firserne - 'Shot of Love' (1981)

NP, lister, sortering, generel musiksnak osv.
Besvar

Hvor god er 'Shot of Love'?

Afstemning sluttede 27 sep 2017 12:14

1/6
0
Ingen stemmer
2/6
0
Ingen stemmer
3/6
1
50%
4/6
1
50%
5/6
0
Ingen stemmer
6/6
0
Ingen stemmer
 
Afgivne stemmer: 2

besked
Forfatter
Brugeravatar
Fabbe
Indlæg: 1987
Tilmeldt: 23 jan 2006 17:22

Re: DISKOGRAFI - Dylan i firserne - 'Shot of Love' (1981)

#71 Indlæg af Fabbe » 08 mar 2018 00:06

Taget i betragtning at gospeltrilogien er Dylans med længder mest kropslige og sexdryppende periode - tag bare den orgastiske forløsning i I believe in you, der gør metafysikken brandfysisk og som bekræfter nok engang, at liderhed optræder stærkest, når den absolut ikke er inviteret - så skuffer bootleg-kassen virkelig med sin tamme omgang skrammel. Men jeg burde have vidst det, når jeg kendte til de optagelser, der flyder på Youtube. Pladerne (især de 2 første) var velproduceret. Men koncerterne i den periode sad virkelig ikke rent. Han famlede for meget efter en passende timing i gospelmusikken, som aldrig kom naturligt til ham. Og det husker jeg også fra min firserbarndom, hvor min far, der tilfældigvis fandt Jesus Kristus på samme tid som Bob, havde stopfyldt volvoens handskerum med kassettebootlegs. Jeg tvivler på, at jeg er gået glip af én eneste koncert fra Saved-turnéen.

Brugeravatar
Fabbe
Indlæg: 1987
Tilmeldt: 23 jan 2006 17:22

Re: DISKOGRAFI - Dylan i firserne - 'Shot of Love' (1981)

#72 Indlæg af Fabbe » 10 mar 2018 19:57

Shot of Love:

Som ofte med trilogier er tredje del af trilogien en temmelig tvivlsom del. I mine ører skiller den sig helt markant ud fra de 2 andre, og det fremgår især af titelnummeret:

Han lyder som en sur hiphopper, der langer harmdirrende ud efter haters. Han er holdt op med at prædike og jamrer over dem, der håner hans Gud.

Han formaster sig til at sammenligne sin egen kristenforfølgelse (hvis man kan kalde det sådan) med Jesu Kristi korsfæstelse.

Selvoptagetheden grænser sig altså her til det rene blasfemi mod Vorfrelser og med halvanden fod på stregen.

Som om han siger: Hvis I ikke vil høre min prædiken, kan det hele også være lige meget.

Sluttelig tigger han - nej, ikke Herren som på de foregående 2 plader - men af alle tænkelige subjekter en læge (!) om at hjælpe ham, og han beder om et medikament, der ikke findes i doktortasken. Shot of Love giver snarere konnotationer i retningen af heroin og orgasme, end i retningen af noget fraoven.

På den her plade bekender han sin tro. Det er derfor, den regnes for at være tredje del af gospeltrilogien. Men prædikanten er alvorligt ved at trappe ud.

På grund af titelnummerets indebrændthed behøver det en anden kunstners distance for at blive forløst, og det kunne PJ Harvey gøre så fremragende med denne optræden i 1999: https://www.youtube.com/watch?v=bohnF6EqShY

Property of Jesus er næsten den samme sang som titelnummeret - sagt med andre ord. Han er nærmest ude og beskylde omgivelserne for, at han har mistet lysten til forkyndelse, og han står desillusioneret tilbage, som om han forventede, at noget ganske andet var sket. At han havde startet en vækkelse uden sidestykke.

Dylans gospeltrilogi er ikke til at blive færdig med, fordi den er lige så fascinerende som den er frastødende i pladernes personlige og intime udkrængninger - og dybt forskellige og repræsentative for kunstnerens drastiske faseskift. Faseskiftet mellem de 3 gospelplader er altså langt mere drastiske end faseskiftet mellem Street Legal og Slow Train. I mine øjne en overset ting.

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 1 gæst