Side 29 af 32

Re: Lytteklub: The Яise and Fall of Nu-metal

: 07 apr 2021 21:03
af Mortene
Spoiler:
Yet in the eyes of Korn, the bass scene is apparently a continuation of the music they were laying down over a decade ago.

Currently working on a dubstep influenced album, Korn singer Jonathan Davis recently explained that the metal band have always had a tendency towards bass.

"We were dubstep before there was dubstep," he told Billboard. "Tempos at 140 with half-time drums, huge bassed-out riffs. We used to bring out 120 subwoofers and line them across the whole front of the stage, 60 subs per side. We were all about the bass."

Jeg har aldrig hørt en Korn-plade, så tiden må være inde. Jeg har manglet en forklaring på det her statement i ti år:

"We were dubstep before there was dubstep.”

Re: Lytteklub: The Яise and Fall of Nu-metal

: 08 apr 2021 13:32
af haile lassie


(Red.: Vi gjorde det. Velkommen til et nyt stadie i lytteklubbens historie. Fra nu af er der ikke flere inspirationskilder eller proto-whatever. Nu er det nü.)

1994. Der er gået ni år siden vi begyndte vores rejse med 'We Care A Lot', og meget er sket i mellemtiden. Og nu - som et midlertidigt zenith - har Kurt Cobain så pløkket hjernen ud. Verden og rocken er i chok: hvor skal alle de fremmedgjorte selvhadende teenagere nu gå hen? Vi mangler en ny lyd; en lyd der forener grungens navlepillende smerte med aggressiviteten fra metal og rap.

Måneden efter Cobains selvmord går fire unge fyre i studiet for at indspille den plade, Rolling Stone har kaldt "de sidste tredive års vigtigste metalplade". Bandet er selvfølgelig KoЯn. Og nu-metal er født.

Billede
KoЯn // s/t

Billede
Billede





Inden KoЯn var KoЯn hed de LAPD og var et funk metal-band blandt mange i start90ernes Californien, men de slog ikke til, og i 1992 blev gruppen opløst for så at genforenes i ny form, og med et nyt navn, der skulle være så dumt som muligt, men staves sejt (det omvendte R kommer fra Toys Я Us-logoet; flere af bandmedlemmerne havde arbejdet der som teenagere). Efter en del øvere tog bandets nye lyd form; det funky blev nedtonet, slap bassen blev til klik bass, og der kom i det hele taget lidt tyngde på. Og den nye lyd inspirerede frontmand, Jonathan Davis, til at skrive tekster, der trak på misbrug af børn, homofobi, daddy issues, altsammen fortalt fra Davis selv, udleverende, men indadvendt; vredt, men smertefuldt - og enormt selvoptaget.

Eftersigende skulle KoЯns øvere have været så vilde, at der simpelthen flokkedes folk til lyden, som børnene i Hameln, og øverne udviklede sig med tiden til deciderede guerillakoncerter. The hype was real, og på et tidspunkt ramte den en lille og ikke videre succesfuld producer ved navn Ross Robinson, senere kendt som The Godfather of Nu-metal. Hos Ross Robinson indspillede KoЯn en demo, der hurtig blev et samlerobjekt i Los Angeles' metalundergrund, og debutpladen var hurtigt en foregone conclusion. 11. oktober 1994 udkom den første KoЯn-plade, og den nye lyd kunne nu præsenteres for resten af en uforberedt verden, der med det samme - fra en brølende Jonathan Davis - skulle tage stilling til om de var "ready".

Jeg vil lige hæfte mig lidt ved det indgangsbrøl fra JD; KoЯn og numetallens krigsdeklaration. Det er et brøl, men det er et enormt sammenklemt brøl, presset ud af en indsnævret hals. Et forpint kampråb. Han er liiiiige ved at græde, hvilket vel egentlig er en fin generel opsummering af JD's vokal, og det sætter virkelig the stage for resten af pladen. Den første KoЯn er bare så emotionel langt over grænsen til det pinlige (altså, hvis ikke du har lyst til at tjekke hele pladen ud, så hør i det mindste fra 6 minutter inde i hovedtracket 'Daddy' og se hvor langt du holder), og jeg kan næsten ikke tage hvor usej den her plade er ved genhør - men shit, det virkede på mig dengang.

Og det gør det faktisk stadig, bare på nogle andre parametre. Der er noget enormt skrøbeligt over at det er så 1:1, hvilket også får det til at føles lidt dumt. Numetal er musik, der føles dumt, jovist, men det slår mig bare denne gang hvor charmerende det også er. Hvor smukt det her musik kan tappe ind i teenagehjernen. A time to be stupid kældermenneskestyle.

Men hvad så med sangene? Holder stadig hele vejen. Prøv lige at høre, hvor godt et nummer 'Clown' er. 'Ball Tongue' - så er der fest; tung og tæt. Sækkepiber! 'Shoots and Ladders', mand("maryhadalittlelambitsfleecewaswhiteassnow maryhadalittlelambitsfleecewaswhiteassnow maryhadalittlelambitsfleecewaswhiteassnow Mary had a littleLAMB)! Alle synger med.

Den første KoЯn? 10/10.

Hvad tænker I?

Billede

Re: Lytteklub: The Яise and Fall of Nu-metal

: 08 apr 2021 13:37
af yossarian
Det betyder at vi ikke har hørt Judgement Night OST sammen. Det har jeg det meget stramt med.

Re: Lytteklub: The Яise and Fall of Nu-metal

: 08 apr 2021 13:41
af haile lassie
Jeg har tænkt mig at lave en "plader der missed the cut"-opsamling i løbet af de næste par dage, hvor jeg kommer ind på udeladelsen af Judgment Night OST.

Re: Lytteklub: The Яise and Fall of Nu-metal

: 08 apr 2021 14:05
af secondtoughestintheinfant
Bumper Korn nu. Hvor er det dog bare en fed plade. Den lyder stadig fuldkommen frisk, hvilket er ret vildt, når man tager i betragning, hvor bedaget de store plader fra den her genre, der blev udsendt en lille håndfuld år senere, hurtigt kom til at lyde. Havde helt glemt det der Cypress Hill-agtige breakdown i "Ball Tongue". Det fede ved den her plade er, som MoT er inde på, oprigtigheden. Der er intet forstilt over noget af det, der sker, bare en samling af udskud, der virkelig #følerden.

Og så må man altså give den op for Jonathan Davis' vokal, som klart er der, hvor det er lettest at høre, at Korn blev formet af en grungebesat verden.

Jonathan Davis' vokal lyder meget som Eddie Vedders, hvis Eddie Vedder ikke havde set sådan her ud:

Billede

Men i stedet havde set sådan her ud:

Billede

Re: Lytteklub: The Яise and Fall of Nu-metal

: 08 apr 2021 14:13
af PeterEllermann
Det er fandme et fedt tilbageblik.
Og ALLE tekster og riffs sidder bare fast i hukommelsen fra dengang - hvor man lige #PrintedeTeksterneUd fra Lyricsfreak.com og så sad derhjemme på sit håbløse værelse....
Og ja, så lyder den bare pissefrisk!
Stadig musik det er fedt at drikke Dansk Pilsner til, stadig musik ens mor hader.
Græder og føler det hele lidt mindre nu, men et fedt tilbageblik som sagt.

10/10 - Ren #MonkeyStone we did it!

Re: Lytteklub: The Яise and Fall of Nu-metal

: 08 apr 2021 14:17
af fabriz
Inden den ryger en tur igennem Skodaen, er jeg altså lige nødt til at høre, om Masters indlæg skal forstås således at vi ikke får flere plader i lytteklubben (fraset proto-nü-fravalg ).

Vil gerne vide, hvor meget der skal tudes, mens jeg lytter.

Re: Lytteklub: The Яise and Fall of Nu-metal

: 08 apr 2021 14:23
af makrel
Tror godt at du kan regne med at det bare er straight up nu-metal fra nu af. Smuk, smuk overgang der indledes med et "AAARE YOU REEADAAAAAY" på "Blind". Fy for helvede, hvor har jeg hørt det nummer mange gange, pladen i sin helhed, not so much. Den er sat på, og det er crazy. Den fucking bas, altså. Den skal jeg lige vende mig til efter omtrent halvandet årtis fravær pånær et par afstikkere i starten af min karriere.

Re: Lytteklub: The Яise and Fall of Nu-metal

: 08 apr 2021 14:24
af 00Void
Det er utroligt hvor godt den plade holder sig. Har vel ikke hørt den siden folkeskolen. Det stærkeste er nærmest det slutningen, de sidste 2-3 minutter af Daddy, hvor JD virkelig maxer ud.

Jeg har altid synes Munky var en megafed guitarist. Han shiner ikke så vildt på den her dog.

Re: Lytteklub: The Яise and Fall of Nu-metal

: 08 apr 2021 14:24
af Tonic Satan
Hater på TOOL, labber bare Korn i sig. Den her sidder JEG fandeme over. :x Jeg kan kun lide Follow The Leader lidt.