Lytteklub: The Яise and Fall of Nu-metal

[Kong Louie]

De fik hiphoppens bounce med ind i metalbeatet på en måde. Det var baggypants fra første ridebækkenslag. Man hørte det bare, det var soleklart. Det var dét, de gjorde. Og så var der numetal.

[yossarian]

Problemet med denne her plade er måske kontekstuelt - når man lige har hørt alle inspirationskilderne i lytteklubben, så stikker det rimelig meget ud, hvordan JD's tekster er Trent-agtige, hvordan trommerne er Tool-agtige, hvordan guitarerne er skiftevis Helmet-agtige, Pantera-agtige og Cypress Hill-agtige, hvordan vokalen er skiftevis Philip Hansen-agtig og Mike Patton-agtig osv.

edit: og ja, den-der bouncy bas som Louie nævner er straight outta Black Sunday

Syntesen er ny og anderledes, men byggestenene er ualmindeligt synlige i den færdige konstruktion, kan man måske sige.

[Kong Louie]

Du har ret. Men det er en effektiv syntese - om ikke andet.

Hvem hulen er Philip Hansen?

[Kong Louie]

Nå, gud, haha. Brøleaben fra Texas. Selvfølgelig.

[secondtoughestintheinfant]

Næst efter argumentet om, at musik er mere godt, hvis det har været meget indflydelsesrigt, så er argumentet om, at musik er mindre godt, hvis det ikke er originalt, et af de mest kedelige argumenter.

[fabriz]

Kom ikke gennem Daddy. Kunne sgu ikke.

Det er jo egentlig et røvsygt album. Hvor er melodierne?? Vokalen er OK, men er det ikke bare for kedeligt??

[haile lassie]

Vi skal også lige have navnene på dem i KoЯn. Du har Jonathan Davis, frontmand, så har du Munky og Head på guitar, Fieldy på bas, og David på trommer. Munky kaldes sådan fordi han kan sprede sin tæer som en abe. Head kaldes sådan fordi hans hoved er kæmpestort. Fieldy kaldes sådan, fordi han først blev kaldt Gopher (på grund af sine store kinder), så Gar, så Garfield, så Field og så Fieldy.

[Kong Louie]

Jeg hører den overraskende mange gange igennem. Det undrer mig, havde jeg ikke troet. Jeg skelner ikke til titler, og jeg lytter overhovedet ikke til tekster. Men der kommer alligevel en form for albumoplevelse frem. De spiller sgu stilsikkert nede i det tunge gear, og Jonathan (giv aldrig op!) Davis er altså en "hooker", han forstår at give nummeret format og genkendelighed.

Jeg prøver at finde ud af, hvorfor nu-metal hedder nu-metal, hvor termen kommer fra? Det eneste jeg har fundet frem til er, at det "vist nok stammer fra Ross Robinson". Anyone?

[haile lassie]

1995.

(til mel.: We Didn't Start the Fire)
Unabomber manifest
Alex/Jokke bliver gift
OJ Simpson sættes fri, for handsken passer ik'

Waterworld er et flop
Erik Ninn siger stop
KoЯn får konkurrence af ny numetalmusik

Det er Deftones-tid.









Ingen Beatles uden Stones, ingen Oasis uden Blur, ingen MC Einar uden Rockers By Choice, og ingen KoЯn uden Deftones. Ligesom KoЯn stammer Deftones fra Californien og består af fire barndomsvenner, der i løbet af slutfirserne kombinerede deres kærlighed for metal, hardcore, post-punk og rap til det, der blev deres signaturlyd, og allerede her er Deftones lidt af en outlier i forhold til de mere åbenlyst fjollede numetalbands. Forbillederne var mange af de samme som KoЯns, blot tilsat nogle lidt mere interessante(ville nogen sige) idoler såsom The Cure, Depeche Mode, Minor Threat, Bad Brains, deslige. Æstetikken omkring Deftones var også anderledes (se bare billedet nederst i indlægget); der var en aura af "seriøst band" over dem, og med tiden skulle Deftones da også vise sig at være en decideret anmelderdarling, ofte omtalt som nu-metallens undtagelse, det gode nu-metalband; den slags som Jon A stadig lytter til i ny og næ.

'Adrenaline' er nok det mest numetallede af Deftones' plader, men alle elementerne som de senere brugte til at bevæge sig væk fra genren, er til stede: Chinos karakteristiske halvhviskende vokal afbrudt af primalskriget og de halvkryptiske tekster i modsætning til 1:1-universet, som nu-metal hurtigt blev garant for. Se bare åbningen på Bored:

Hear me spit on you, wither I
Remould into gold and bury I from sun
Reborn left to sigh, recure maybe I'll
Be born and simplify the way I lie before

Aner ikke hvad fuck han snakker om, men det er da noget andet hvad Jonathan Davis havde gang i, og den slags var med til at give Deftones den blåstempling, resten af genren aldrig rigtig fik.

Pladen i sig selv? Ja, hvad kan jeg sige andet end "I get bored" Selv i mine numetaldage, hvor jeg hørte tonsvis af Deftones, var 'Adrenaline' lidt for samey, for udynamisk. Man fyrede op for Bored, 7 words eller Engine no. 9, når der skulle være fest, men ellers var det lidt af en plade, der flød sammen i mit hoved. Og den er for en god ordens skyld også indspillet på ingen tid; bandet er selv utilfreds med den, og Deftones blev langt bedre på senere udgivelser.

Men hvad siger I?

[Kong Louie]

1995.

(til mel.: We Didn't Start the Fire)
Unabomber manifest
Alex/Jokke bliver gift
OJ Simpson sættes fri, for handsken passer ik'

Waterworld er et flop
Erik Ninn siger stop
KoЯn får konkurrence af ny numetalmusik

Har eddermame hørt min sjat døvtoner. Skal nok komme igennem den snart. #ingenproblem