LN 2018: Boghvedekorn

Film & tv, litteratur, billedkunst, mad mm.
Besvar
besked
Forfatter
Brugeravatar
Langley
Indlæg: 10046
Tilmeldt: 03 feb 2004 09:20
Geografisk sted: Kallipolis

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#761 Indlæg af Langley » 05 dec 2018 13:58

'Solaris' er nok den bedste klassiske scifi roman nogensinde. Jeg var helt blæst bagover af beskrivelserne af planteten i den danske udgave, der udkom på Notabene i 1973, som var oversat fra tysk Rose-Marie Tvermoes. Det har nok været lidt bedre end Stig Vendelkær men nok ikke meget. Kan dog se, at den udgave er kommet igen tilsyneladende på Gyldendal 2003 revideret af en Rune Kildegaard Klukowska og så tænker man vel den ville være værd tjekke pga kombien Gyldendal + polsk navn?

Det eneste andet jeg har læst er 'Fremtidskongressen' som er mindre sag men som blev udgivet som seriøst litteratur af Claus Clausen på Tidende Skifter oversat af sci-fi specialist Ellen M. Pedersen, så den er nok oversat fra engelsk. Husker den ikke desto mindre som fremragende. Alt det Phillip K Dick gerne vil være - bare godt skrevet.

Verne, Wells, Pohl, Le Guin, Pohl, Herbert, Bradbury, Ballard og Atwood ville være min liste over dem der kan/kunne skrive. Clarck, Dick, Aldiss, Asimov, Heinlein og Niven var dem med de gode ideer og det stive sprog og de stive karakterer.
We're off to the land of hot middle-aged women.

Brugeravatar
Jimmi Jazz
Indlæg: 4325
Tilmeldt: 27 aug 2009 14:30
Geografisk sted: Nbro

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#762 Indlæg af Jimmi Jazz » 05 dec 2018 15:28

Læst Dicks Ubik i sommer, og jeg synes nu ikke han skriver spor stift, tværtimod fandt jeg prosaen letflydende, og dertil er han ret humoristisk. Men ja: #ideerne er selvfølgelig dét, man skal læse den for. Derudover vil jeg godt tilslutte mig lovprisningen af Solaris, som er en af det bedste bøger, jeg nogensinde har læst - uanset genre.

Derudover vil jeg gerne anbefale:

Russel Hoban: Riddley Walker
Richard Matheson: I am Legend
Anthony Burgess: A Clockwork Orange

Både som forrygende bøger i egen ret OG som eksempler på virkelig velskrevet scifi.

Helt oppe i de luftlag er disse to ikke, men de er alligevel værd at læse, og så er de skrevet af skandinaiske kvinder (tag den Olga Ravn!):

Cecil Bødker: Pap
Karin Boye: Kallocain
kenk skrev:Jaja, den er god med jer og Bathory.

Brugeravatar
Langley
Indlæg: 10046
Tilmeldt: 03 feb 2004 09:20
Geografisk sted: Kallipolis

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#763 Indlæg af Langley » 05 dec 2018 15:55

Lol jeg har kun læst I Am Legend/Jeg er den Sidste i den danske Stig Vendekær udgave og den der havde oversat og redigeret var åbenbart fuld så det mindede om at læse en cutup tekst

Dick har måske et meget godt speed drive i sit sprog men han kunne jo ikke lave psykologisk troværdige karakterer og han beskrivesker af motiver, sansninger og oplevelser er meget rudimentære. Hans empati var jo heller ikke superstor med al den speed og paranoia.

Huxley og Orwell bør naturligvis også nævnes.

Karel Čapeks der opfandt ordet 'robot' 'Krigen mod salamandrene' er også ganske god.

Philip José Farmer 'Riverworld' er også ret fed. Møgunderholdende men flæsker ud til sidst som det så ofte med Store Ideer.
We're off to the land of hot middle-aged women.

Brugeravatar
Jimmi Jazz
Indlæg: 4325
Tilmeldt: 27 aug 2009 14:30
Geografisk sted: Nbro

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#764 Indlæg af Jimmi Jazz » 05 dec 2018 16:12

Langley skrev:
05 dec 2018 15:55
Dick har måske et meget godt speed drive i sit sprog men han kunne jo ikke lave psykologisk troværdige karakterer og han beskrivesker af motiver, sansninger og oplevelser er meget rudimentære. Hans empati var jo heller ikke superstor med al den speed og paranoia.
Langley vil have #følelser og #empati :o
Du er ikke den rigtige Lang :cry:

Langley skrev:
05 dec 2018 15:55
Karel Čapeks der opfandt ordet 'robot' 'Krigen mod salamandrene' er også ganske god.

Jah! God anbefaling, virkelig sjov bog, selvom salamandre måske ikke altid er helt "psykologisk troværdige karakterer".
kenk skrev:Jaja, den er god med jer og Bathory.

Brugeravatar
Langley
Indlæg: 10046
Tilmeldt: 03 feb 2004 09:20
Geografisk sted: Kallipolis

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#765 Indlæg af Langley » 05 dec 2018 16:25

Jeg synes ihvertfald vigtigt at hvis man har en meget tosset verden så er virker det rigtig godt at have rigtige mennesker at holde fast i hvis man skal igennem en hel bog. Det magter Lem, Herbert, Atwood, Huxley osv. Men fx Clark og Aldiss magter det ikke rigtig og derfor er helt klart bedst i novelle format SOM SÅ MANGE andre af new wave forfatterne. Selv Bradbury er vel også bedst i novelleformat og Farhenheit er vel egentlig ikke noget særlig stor roman der, trods den ofte nævnes sammen med, slet ikke kan måle sig med Huxley, Orwell og Burgess.

Hvad synes vi egentlig om Ballards evner som forfatter? Der er noget fedt krybende, langsommeligt og mærkværdigt ved hans prosa men er det fordi han skriver dårligt så det bliver fedt eller hvordan er det? Eller har han bare fået et godt image fordi han var god til avantgarde ting?
We're off to the land of hot middle-aged women.

Brugeravatar
Bismarck
Indlæg: 5
Tilmeldt: 29 nov 2018 12:32

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#766 Indlæg af Bismarck » 06 dec 2018 10:39

Jeg fejrer 100-året for 1918 influenzaen ved at læse Flu: The Story Of The Great Influenza Pandemic of 1918 and the Search for the Virus that Caused It. Den beskriver influenzaen gennem det arbejde, der har været på at forstå og forebygge kommende tilfælde som det i 1918. Alt fra at opsøge og opgrave eskimolig i permafrost til politisk frygt for svineinfluenza (og dårlige beslutninger på baggrund af det).

Den er ikke særlig godt skrevet, men historien er ret interessant. Og så er det mit indtryk, at det er et ret overset emne. Det ser ikke ud til, at der findes særligt mange gode bøger om emnet.

Der findes en del gode billeder fra den tid. Blandt andet fra sportskampe hvor alle er nødt til at spille med masker på:
Billede
Nicht durch Reden und Majoritätsbeschlüsse werden die großen Fragen der Zeit entschieden — daß ist der große Fehler von 1848 und 1849 gewesen — sondern durch Eisen und Blut.

Brugeravatar
Frcaheal
Indlæg: 732
Tilmeldt: 27 apr 2007 19:27

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#767 Indlæg af Frcaheal » 06 dec 2018 13:29

Langley skrev:
05 dec 2018 15:55
Karel Čapeks der opfandt ordet 'robot' 'Krigen mod salamandrene' er også ganske god.
Der var nu faktisk hans bror, Josef, der fandt på udtrykket, men når det er sagt, så holder jeg også meget af Krigen mod salamandrene.

Jeg læser udelukkende Torgny Lindgren for tiden. Jeg ved ikke, hvorfor det skulle tage mig 3 år, efter jeg havde læst Norrlands Akvavit, at tage Slangens Vej og Erindringer ned fra hylden, hvor de havde stået længe, men en god beslutning var det i hvert fald. Jeg er blevet afhængig, så jeg har været på biblioteket for at låne alt det øvrige Torgny, der kunne opstøves. Nu ligger de i to bunker i vindueskarmen: Ikke læst og læst. Førstnævnte synker med cirka en bog hver anden dag, mens sidstnævnte hæver sig tilsvarende.
Nå, men så sælger vi egern.

Brugeravatar
Pete Rock
Indlæg: 8144
Tilmeldt: 02 apr 2007 20:54
Geografisk sted: Stanford University

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#768 Indlæg af Pete Rock » 07 dec 2018 00:30

Så jeg hentet Dune, Three Body Problem, War Against the Newts, Solaris og Star Maker på biblioteket.
Dance encourages the body to move without permission. That's a fundamental flaw. It must be solved.

Brugeravatar
Antimatter
Indlæg: 6208
Tilmeldt: 11 jul 2005 00:11

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#769 Indlæg af Antimatter » 07 dec 2018 00:40

Fedt nok. Er også begyndt at læse Star Maker igen. Du vil elske den hvis du er til rablende monologer som:
Imagination completed what mere sight could not achieve. Looking down, I seemed to see through a transparent
planet, through heather and solid rock, through the buried graveyards of vanished species, down through the molten
flow of basalt, and on into the Earth's core of iron; then on again, still seemingly downwards, through the southern
strata tothe southern ocean and lands, past the roots of gum trees and the feet of the inverted antipodeans, through their
blue, sun-pierced awning of day, and out into the eternal night, where sun and stars are together. For there, dizzyingly far below me, like fishes in the depth of a lake, lay the nether constellations. The two domes of the sky were
fused into one hollow sphere, star-peopled, black, even beside the blinding sun. The young moon was a curve of
incandescent wire. The completed hoop of the Milky Way encircled the universe.
In a strange vertigo, I looked for reassurance at the little glowing windows of our home. There they still were; and
the whole suburb, and the hills. But stars shone through all. It was as though all terrestrial things were made of glass,
or of some more limpid, more ethereal vitreosity. Faintly the church clock chimed for midnight. Dimly, receding, it
tolled the first stroke.Imagination was now stimulated to a new, strange mode of perception. Looking from star to star,
I saw the heaven no longer as a jeweled ceiling and floor, but as depth beyond flashing depth of suns. And though for the most
part the great and familiar lights of the sky stood forth as our near neighbors, some brilliant stars were seen to be in
fact remote and mighty, while some dim lamps were visible only because they were so near.
On every side the middle distance was crowded with swarms and streams of stars. But even these now seemed near; for the Milky Way
had receded into an incomparably greater distance. And through gaps in its nearer parts appeared vista beyond vista of luminous mists, and deep perspectives of stellar populations.
The universe in which fate had set me was no spangled chamber, but a perceived vortex of star-streams. No! It
was more. Peering between the stars into the outer darkness, I saw also, as mere flecks and points of light, other such
vortices, such galaxies, sparsely scattered in the void, depth beyond depth, so far afield that even the eye of imagination
could find no limits to the cosmical, the all-embracing galaxy of galaxies. The universe now appeared to me as a
void wherein floated rare flakes of snow, each flake a universe.
Gazing at the faintest and remotest of all the swarm of universes, I seemed, by hypertelescopic imagination, to
see it as a population of suns; and near one of those suns was a planet, and on that planet's dark side a hill, and on
that hill myself. For our astronomers assure us that in this boundless finitude which we call the cosmos the straight
lines of light lead not to infinity but to their source. Then I remembered
that, had my vision depended on physical light, and not on the light of imagination, the rays coming thus to me
"round" the cosmos would have revealed, not myself, but events that had ceased long before the Earth, or perhaps
even the Sun, was formed.
But now, once more shunning these immensities, I looked again for the curtained windows of our home, which,
though star-pierced, was still more real to me than all the galaxies. But our home had vanished, with the whole suburb, and the hills too, and the sea. The very ground on which I had been sitting was gone. Instead there lay far below
me an insubstantial gloom. And I myself was seemingly disembodied, for I could neither see nor touch my own
flesh. And when I willed to move my limbs, nothing happened. I had no limbs. The familiar inner perceptions of my
body, and the headache which had oppressed me since morning, had given way to a vague lightness and exhilaration.
Og hvis du spørger om 200 sider med en britisk filosofiprofessors LSD-monologer om kosmos ikke er i overkanten er svaret:Nej, det er det ikke. Jeg ved ikke om jeg vil kalde den godt skrevet. Til gengæld maxer den ud.
Glaucoma, iritis, cataract, crystallised cataract, a nebula in the pupil, conjunctivitis, torn retina, blood accumulation and abscesses

Brugeravatar
Pete Rock
Indlæg: 8144
Tilmeldt: 02 apr 2007 20:54
Geografisk sted: Stanford University

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#770 Indlæg af Pete Rock » 07 dec 2018 02:03

hm, den udkom vel året før LSD blev opfundet. Gad vide hvad han trippede på. Det ser meget godt ud det du poster, men ved ikke om en hel bog af det er for meget.
Dance encourages the body to move without permission. That's a fundamental flaw. It must be solved.

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 2 gæster