Re: Yndlings restaurant!
: 06 jan 2019 13:17
00Void skrev: ↑06 jan 2019 10:08I mine unge år arbejdede jeg jo kort på bones i City syd, lige ved Aalborg storcenter. På bones der har man sådan et gigantisk stålmonster midt i køkkenet, hvorigennem der løber to bånd. Et bånd til rare og et bånd til medium. Så sprayer man babette (i kid you not) på en bøf, smækker den på en grillplade (som en grillpande men en plade istedet) og så får bøffen en tur igennem maskineriet. På den måde er man fri for at tænke og føle. Og hvis gæsten, eller idioten, så gerne vil have sin bøf gennemstegt, og det vil man hvis man frekventerer bones ved Aalborg storcenter, så får den en tur på medium-båndet og 30 sek i kraftværket.
Hvordan laver man coleslaw på bones? Man blander coleslaw 1-posen med coleslaw 2-posen.
Haha. Smukt. Minder mig om dengang, hvor jeg arbejdede i Legoland. Jeg var ansat i Mad og Drikke, som var afdelingen for alle madstederne. Ude i Legoland var der en håndfuld restauranter, som ansås som flagskibene på madfronten i parken. Gode restauranter, hvor man giver lidt ekstra for noget god mad. Blandt nogle medarbejdere var der den opfattelse, at det var lidt sejt, hvis man arbejdede på en af restauraterne. Dog ikke som opvasker, men som kok eller som servetrice. Men restauranterne lavede ikke god mad, så hvorfor det var så sejt at arbejde der, må blandt andet skyldes de særlige uniformer.
Uniformen for de fleste ansatte i Legoland var på det tidspunkt: mørkeblå polo, mørkeblåbukser og mørkeblåkasket. Meget grimt og elendig pasform for det meste. Kokkene og servetricerne i restauranterne havde modsat de andre ansatte i Mad og Drikke lidt flottere tøj på: Hvide kokkejakker, sorte bukser, hvide skjorter. Men de der kokkejakker og skjorter havde sådan lidt en uddateret 80'er motorvejscafé-look over sig. Men ude i Legoland boblen, hvor alle gik i ekstremt grimt, mørkeblåt tøj, så de hvide jakker og skjorter faktisk fede nok ud, og for nogen af mine kolleger signalerede det samtidig, at de var lidt højere i hierakiet i Mad og Drikke afdelingen.
Det var morsomt, at opleve unge mennesker på stortset min egen alder, føle sig hævet over mig, fordi de var ansat et bestemt sted og bar noget bestemt tøj i en forlystelsespark i Sdr. Pisby. Jeg oplevede flere gange, at jeg kom over fra min vagt i et ishus eller burgerbar til en af restauranterne iført mit mørkeblå tøj, og blive set ned på af mine hvidtklædte kolleger. Lol. Deres eneste job i de to restauranter var bare, at lave den samme håndfuld hjernedøde færdigretter med noget iceberg salat, og servere det til et rimeligt overskueligt antal borde.
På et tidspunkt fik jeg genfortalt en udveksling, som en af mine venner havde hørt mellem en kok og en chef fra Mad og Drikke. Forud for udvekslingen mellem kokken og chefen, var der sket det, at den pågældende restaurant, hvor kokken arbejdede, havde fået en ny ting på menukortet: En burger, selvfølgelig. Kokken (En dreng på 23 med tømmermænd, sikkert), havde sagt til chefen, at det altså var lidt svært at servere burgerne varme. Det var noget med, at de kom til at stå i lugen mellem køkkenet og restauranten for længe. Bla bla. Det er ligemeget. Men det rigtige sjove, er chefens respons til denne problematik. Han ender med at affeje problemet og viser meget fint hvor lavt niveauet på maden var i Legoland på det tidspunkt: "Jamen hvis man bestiller noget mad på McDonalds, så er det jo også nogen gange kold..."