Kunst

Film & tv, litteratur, billedkunst, mad mm.
Besvar
besked
Forfatter
Brugeravatar
La Mouche
Indlæg: 12325
Tilmeldt: 16 nov 2005 17:19
Spotify: 113192036
Kontakt:

Re: Kunst

#1041 Indlæg af La Mouche » 17 nov 2018 11:09

Jeg har opdaget at der er nogle gode grupper for moderne kunst på facebook...

jeg poster malerier i denne gruppe for tiden:

https://www.facebook.com/groups/129702987893228/

Brugeravatar
Morten
Indlæg: 5029
Tilmeldt: 19 jul 2002 10:10
Geografisk sted: Hovedstadsområdet

Re: Kunst

#1042 Indlæg af Morten » 24 nov 2018 13:40

Er der nogen herinde, som ved, om det er muligt at se hele eller dele af Michael Fornitz' shunga-samling?
Simplify

Brugeravatar
shaken
Indlæg: 1637
Tilmeldt: 11 jul 2008 22:32

Re: Kunst

#1043 Indlæg af shaken » 24 apr 2019 08:04

Jeg deler her en artikel fra Artsy, der begræder the rise and fall of internet art communities, som jeg tænker også er relevant i forhold til internettets historie diskuteret andetsteds:

https://www.artsy.net/article/artsy-edi ... ommunities
If I've a taste, it's not alone
For the earth and stones,
Rocks, coal, iron, air,
That's my daily fare

Brugeravatar
Enola Gay
Indlæg: 3297
Tilmeldt: 07 nov 2005 17:13
Geografisk sted: Smeerenburg

Re: Kunst

#1044 Indlæg af Enola Gay » 03 aug 2019 22:05

Er der en flink pol-abonnent, som vil sakse den her artikel om baron Arild Rosenkrantz til tråden?

https://politiken.dk/kultur/kunst/art72 ... e-malerier
Bellum omnium contra omnes

Brugeravatar
Casper
Indlæg: 1705
Tilmeldt: 11 jul 2002 03:18
Geografisk sted: IRL

Re: Kunst

#1045 Indlæg af Casper » 03 aug 2019 22:42

https://www.scribd.com/document/4206702 ... t%C3%B8der

Anm: Den gamle barons symbolladede kunst både drager og frastøder

Arild Rosenkrantz var adelig, havde et vildt liv og var Rudolf Steiners yndlingskunstner. Og han kunne male, så det nærmest lyste. I anden del af serien om landets mest excentriske kunstnere besøger vi et slot på Djursland, hvor man kan besigtige baronens magiske og vanvittige billeder.
Arild Rosenkrantz på Rosenholm Slot.Rosenholmvej 119, Hornslet. En særudstilling om Arild Rosenkrantz' kirkeudsmykninger kan opleves på Rosenholm Slot fra 17. august.Ellers besøg efter aftale. Kontakt: sysehlers@privat.dk. http://www.arss.dk/Fem hjerter.
Det er som at stikke hovedet langt ind i verdens bedste knaldroman at læse historien om Arild Rosenkrantz. Eller baron Arild Rosenkrantz, for at sætte trumf på. Baron hvem, vil de fleste nok sige. Han var en dansk symbolistisk kunstmaler af adelig slægt, hvis far døde, da han var tre år gammel, og hvis mor var fra Skotland - og noget yngre end sin mand - og som i slutningen af livet slog sig ned som åndeligt og spiritistisk medium i Rom. Selv giftede Arild Rosenkrantz sig med sin kusine Tessa fra Skotland, og sammen fyrede de den af i London og studerede indisk filosofi, blev venner med den østrigske esoteriker og antroposofi-guru Rudolf Steiner og flyttede - opildnede af Steiners tanker - til dennes spirituelle kraftcenter, Goetheaneum i Dornau i Schweiz.
På fotografier ser baronmaleren ud, præcis som havde han været en karakter i en Hercule Poirot-filmatisering. Derfor er det også helt passende, at jeg - for at se hans kunst på min sommertour til landets mest excentriske kunstnerskaber - er ankommet til intet mindre end et slot.
På Djursland lidt nord for Aarhus ligger det lille Rosenholm Slot, komplet med voldgrav med vand så grønt som friskpresset spinatjuice, med Danmarks om ikke største så smukkeste egetræ i slotsparken (det er enormt) og med en hvid dame, som selvfølgelig går igen, som det sig hør og bør på både slot og i knaldroman.
Det var her, den mystiske og malende baron boede i den sidste del af sit liv. Men først efter at han havde uddannet sig på et andenrangskunstakademi i Paris. Havde deltaget i ceremonielle kunstudstillingssaloner afholdt af den franske mysticismes og symbolismes ukronede prins, rosenkorslogemedlem og forfatter Joséphin Péladan. Og havde levet og arbejdet som blandt andet feteret glaskunstner i London i de brølende 1920'ere og inden da i New York, hvor han blandt andet lavede designs for det amerikanske luksusmærke Tiffany. Skæbnen ville, at netop som han vendte hjem til Danmark for at vise sin første soloudstilling og for at fejre sin 70-års fødselsdag i sit fødeland, blev landet besat af nazisterne (han havde fødselsdag 9. april!), og Arild Rosenkrantz og hustruen, Tessa, fik ophold og atelier på slottet hos Rosenkrantz-slægten. Vintrene var kolde dengang og slottet fugtigt. Tessa bukkede under og døde blot fire år efter ankomsten til Danmark. Wow! Og det er altså kun halvdelen af historien. Hæng på.

Langt ud over forstanden
Først skal vi møde Sys Ehlers, som selv er kunstner og bor i et hyggeligt stenhus i slotsparken. De seneste 30 år har hun arbejdet som formidler af kunsten her. Det er hende, som viser mig rundt og åbner de tunge døre ind til slottet, guider igennem sale med store afblegede vævede tapeter og fører ind til Arild Rosenkrantz' forhenværende atelier. Støvet hvirvler os ind i sin partikeldans, da hun letter på de mørke rullegardiner og lukker sprækker af sollys ind i det dunkle slotsværelse. Og så begynder det for alvor at lyse fra væggene. Farvestrålende symbolladede malerier fra tiden efter mødet med Rudolf Steiner stråler, som kom lyset igennem fra bagsiden, eller fra det hinsides, om man vil.
Det første, Steiner sagde til Arild Rosenkrantz, da de mødtes i 1912, var, at Arild Rosenkrantz skulle lukke lyset ind i sin malerier. På det tidspunkt var hans billeder dystre og dunkle og malet i den symbolistiske art nouveau-tradition. Disse tidlige mytologiske og tunge billeder hænger også her på slottet, og forskellen er som mellem nat og dag. For Steiner var Goethes farvelære vejen videre fra symbolismens drama, og kun i regnbuens syv spektralfarver - rød, orange, gul, grøn, blågrøn, blå og violet - lå sandheden.
Og sådan blev det. De smukkeste af Arild Rosenkrantz' billeder her på slottet følger trofast det lækre Goehte-Steiner'ske farvesystem. Og de bedste af dem er papirværkerne, hvor det støvede og på mirakuløs vis stadig mættede farvekridt ligger i fine lag som slør over hinanden på overfladen, påført med en sirlig kontrol, som lader lyset eksplodere. Det er svært ikke at tro på, at der bor en særlig ånd i de billeder, når farverne vibrerer igennem øjnene, dybt ind i sjælen og langt ud over forstanden. Uanset hvad går motiverne langt ud over min forstand.
Værkkredsen med de syv sejl, der blev skabt som illustrationer til Steiners tekster om apokalypsen, som udkom i 1924, hænger i senere kopier af kunstneren selv i et ottekantet tårnværelse. Fra billederne stirrer løver, okser, langhårede og langlemmede mennesker med glorier om eller kroner på hovedet. Drager og hellige graler. De fire ryttere fra åbenbaringen stormer igennem æteren med vilde øjne på farverige heste.
I et andet værelse ses en serie af fire malerier, som jeg af Sys Ehlers får at vide er en livsfrise, og som strækker sig fra et mineralsk til et åndsopløst motiv - eller noget i den stil. Det sidste billede i serien ligner - som det er tilfældet med mange af motiverne - dragende illustrationer fra den øverste hylde i butikken med tarotkort. Ligesom farverne i billederne bløder sammen som flydende overgange i en regnbue, er det ofte svært at skelne motiverne fra hinanden, hvor den ene røde krop af en sfinx - syntesen af kvinde, løve, ørn - blander sig med motivet af en pegasus-kentaur for eksempel. Der er fyldt godt ned i den mytologiske blender.
maler på den måde? Det tør jeg godt hævde, at der ikke er. Selv var han også hele tiden i tvivl om, hvordan han skulle forene den fysiske virkelighed med den åndelige sfære, som hele tiden pressede sig på for ham. Han var som ung optaget af impressionisterne - Monet - og af måden, denne nye malerretning indfangede lyset på. Ligeså af engelske J.M.W. Turner. Men til gengæld var han ikke vild med realismen, den hverdagslige motivverden, det jordnære i den moderne kunst. Der var for lidt ånd, for lidt ideal. Han var jaloux på Matisse, som var elev af en af den franske symbolismes superstars, Gustave Moreau. Han selv ville have været en langt bedre elev. De religiøse og mystiske motiver oplevede han som en ubevidst kraft, som kom, når han malede.
Hans egne tanker om kunstens historie er mildest talt farverig læsning. I bogen 'Kunst og mystik' fra 1964 er modernismen beskrevet i skrækkelige og racistiske vendinger, som jeg vil spare læserne for. Den overmennesketanke, som flyder igennem symbolismen, er ikke bare excentrisk, men også hæslig. Sådan er det også med Arild Rosenkrantz' kunst. Den er for meget. Kitschet og frygtelig regressiv i al sin tro på ånd, lys og menneskets guddommelighed. Den er æterisk som new age-musikkens pladecovere, men med en ikonografi, som er et puddelhåret heavyrockband værdig. Dybt excentrisk. Men det er samtidig fristende at lade sig selv indskrive som en figur i den udknaldede romanverden, som udspiller sig her på slottet på Djursland, og at lade sig drage ind i mystikken. At lade lyset fra de billeder, som den mystiske baron så sirligt har udført med sine hænder, strømme ind i sjælen.
Og måske der alligevel er noget om det. Under Første Verdenskrig opgav Arild Rosenkrantz i en periode kunsten, uddannede sig som massør og blev ansat på et militærhospital. Man sagde om ham, at han var en fantastisk helbreder, og soldaterne rejste sig en efter en fra sengen efter hans behandling. Lidt efter lidt begyndte man at hviske om hans lægende hænder. Om de okkulte kræfter, som boede i dem.

Puddelrocket ikonografi
Antroposofiens sære sammenblanding af blød new age-økospiritualitet, kristendom og en sexet semipædagogagtig sekteriskhed møder i Arild Rosenkrantz' værker den symbolistiske, snirklede og krukkede art nouveau fra omkring århundredskiftet. Og krop og ånd indgår i et virkelig komplekst samspil. Er der andre malere i dansk kunsthistorie, som
mathias.kryger@pol.dk

Fakta: SERIE På besøg hos excentrikerne
Politikens kunstanmelder Mathias Kryger rejser rundt i landet og besøger en række excentriske kunstnerskaber i periferien af den danske kunsthistorie.
Værkerne, som er tilgængelige for offentligheden, er mere eller mindre sporadisk beskrevet i bøger og artikler, men har kun i enkelte tilfælde fundet vej ind på landets store museer.
Begrebet excentrisk peger på, at kunstnerne traf overraskende og idiosynkratiske valg og befandt sig og stadig befinder sig uden for centrum.
I dag: baron Arild Rosenkrantz. Siden: Pator Laier, Kirsten Kjær, Rudolf Tegner.
Tidligere i serien: Richard Winther.

BLÅ BOG

Arild Rosenkrantz (1870-1964)
Født i 1870 på Frederiksborg Slot som søn af en baron. Som 16-årig blev han elev af freskomaleren Modesto Faustini i Rom. Fortsatte i 1888 uddannelsen i Paris og fik kontakt til forfatteren og mystikeren Joséphin Péledan.
Udstillede to gange på Charlottenborg i København (1887 og 1907). I 1891 udstillede han på salonen i Paris. I 1900 flyttede han til USA og arbejdede med glasmosaikker for Tiffany. Året efter flyttede han til London og arbejdede som portrætmaler og foretog udsmykningsarbejde. Han var kraftigt inspireret af de engelske prærafaelitter.
Mødte Rudolf Steiner, antroposofiens grundlægger, i 1912. Deltog i opbygning af det første Goetheanum i Schweiz.
Kom til Danmark i 1940 for at fejre sin 70-års fødselsdag med en udstilling.
Besættelsen 9. april forhindrede ham i at rejse ud af landet, og han bosatte sig på Rosenholm Slot på Djursland, hvor han boede til sin død. Testamenterede sine værker til Rosenholm Slot.
MYSTISK. Er det tarotkort? Eller pladecoveret til et newage-bands synthesizerudgivelse? Billederne, som syrer helt ud i mytologisk stof, er Arild Rosenkrantz' sjoveste og mest mærkværdige og gør ham unægtelig til en af landets meste excentriske kunstnere. Foto: Mathias Kryger
SÆREGEN. Arild Rosenkrantz' ' Hierophanten' viser symbolismens fascination af egyptisk stil og ikonografi. Det er malet i årene efter, at han ankom til Rosenholm Slot (billedet i midten) i den karakteristiske udflydende og bløde, næsten slørede, stil, han tillagde sig efter mødet med Rudolf Steiner. Foto: Rudi Hass
Du er et du, før du er et jeg

Brugeravatar
Enola Gay
Indlæg: 3297
Tilmeldt: 07 nov 2005 17:13
Geografisk sted: Smeerenburg

Re: Kunst

#1046 Indlæg af Enola Gay » 04 aug 2019 07:52

Tak!
Bellum omnium contra omnes

Brugeravatar
Morten
Indlæg: 5029
Tilmeldt: 19 jul 2002 10:10
Geografisk sted: Hovedstadsområdet

Re: Kunst

#1047 Indlæg af Morten » 24 aug 2019 10:14

Simplify

Brugeravatar
Kong Louie
Indlæg: 3077
Tilmeldt: 18 jul 2016 19:24

Re: Kunst

#1048 Indlæg af Kong Louie » 07 maj 2020 15:38

Billede

Banksy seneste værk
Now I'm the king of the swingers

Brugeravatar
Jensth
Indlæg: 4629
Tilmeldt: 29 maj 2004 22:20
Geografisk sted: 2400

Re: Kunst

#1049 Indlæg af Jensth » 07 maj 2020 15:42

SuBTiLt!!
Den fylde, der udfylder svingningernes varighed, er væk.

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 2 gæster