Born To Be Wild: Tråden om knallerter

Film & tv, litteratur, billedkunst, mad mm.
Post Reply
Message
Author
User avatar
Jonas
Posts: 5445
Joined: 04.05.2003 13:43:01
Spotify: masshaste
Location: Vejen

Born To Be Wild: Tråden om knallerter

#1 Post by Jonas » 10.02.2014 23:08:24

Fordi knallerter er fede.

Puch Magnum XK (1978)
Image

Puch VZ50 (1972)
Image

Velosolex 3800 (1968)
Image

Motobécane 50V (1977)
Image

Puch Maxi (?)
Image

Vespa PX 125 (1978)
Image

Kreidler RMC (1978)
Image

Vis nogle fede brummere!
Vi må da håbe, det bliver bedre i morgen

User avatar
leapfrog
Posts: 4969
Joined: 18.03.2005 10:40:09
Location: på bunden af øresund

Re: Born To Be Wild: Tråden om knallerter

#2 Post by leapfrog » 10.02.2014 23:25:44

Helt sikkert, Jonas. Hvordan er det nu? Må man køre knallert, hvis man er over atten og ikke har kørekort?

Yamaha joggen, mand. Hvor de bare tunede dem helt ud i ekstremerne i halvfemsernes Sønderjylland.

Image
"inseperable does not mean identical"

User avatar
Jonas
Posts: 5445
Joined: 04.05.2003 13:43:01
Spotify: masshaste
Location: Vejen

Re: Born To Be Wild: Tråden om knallerter

#3 Post by Jonas » 10.02.2014 23:35:08

En Yamaha skamanha, som de sagde i Taulov i start-90'erne.

Før i tiden kunne man køre knallert, så snart man blev 18. Nu skal man have et kort (såkaldt kategori AM), med mindre man fyldte 18 før 19. januar 2013. Det er til at finde ud af. Jeg har aldrig været så meget til scootere, men har altid beundret min mors gamle Velo og min fars Yamaha, som stod begge stod parkeret i forstadsparcellens mausoleum, den fugtige kælder.
Vi må da håbe, det bliver bedre i morgen

User avatar
Ungfugl
Posts: 2482
Joined: 04.05.2012 18:28:50
Location: Sdr. Bjert

Re: Born To Be Wild: Tråden om knallerter

#4 Post by Ungfugl » 10.02.2014 23:56:54

Luis, en rimelig brændt fætter fra min gamle folkeskoleklasse, havde tunet sin Puch Maxi så absurd meget op til et eller andet træf, at han nåede op på 120 km/h. på den. Jeg ved ikke, om det overhovedet er muligt, men når alle drengene fra hans slæng fortæller den historie, så skulle det fandeme ikke undre mig. Jeg kan lige se det for mig: Hans fuldkommen døderen blik, munddrog galore, de små krusede krøller bagud i vinden. Dengang i skolen foragtede og mobbede jeg de der scooterbøver med udpræget succes. I dag savner jeg dem. Jeg aner intet om knallerter.

User avatar
00Void
Posts: 5740
Joined: 10.07.2006 18:04:00

Re: Born To Be Wild: Tråden om knallerter

#5 Post by 00Void » 11.02.2014 01:11:04

Man skal bare være over 18, så må man køre på knallert.

gid jeg havde en suzuki fz50.
Image
fire hang out with me

User avatar
Oxymoron
Posts: 670
Joined: 06.09.2010 18:21:24

Re: Born To Be Wild: Tråden om knallerter

#6 Post by Oxymoron » 11.02.2014 07:16:08

Knallerter er det fedeste. Når man er fra 9850, så har man benzin i blodet, men jeg har sgu aldrig haft én. Jeg fik dog taget kortet, hvor mit udstødningsrør faldt af i Tornby.

Yamaha FS1 er måske den fedeste af dem alle. Fuck mand, den er fed.
Image

User avatar
gigantic
Posts: 6197
Joined: 18.10.2006 23:39:46
Location: Up in Bryant-Denny / with a couple of fine women / in my Crimson Tide linen

Re: Born To Be Wild: Tråden om knallerter

#7 Post by gigantic » 11.02.2014 09:41:45

De kan godt ramme 120.

Knallerter er da ikke noget, man kan gå op i, når man er gammel nok til at køre bil/motorcykel. Der er jo ikke en oprigtig (og ikke hipster-retro-ironisk-distance-agtig) knallertejer, der ikke hellere vil have en mc eller bil, er der? De er langsommere og grimmere end motorcykler. Så er der sgu da ikke meget pointe tilbage i dem. Det er i hvert fald min holdning til dem.

Hvorfor er knallerter fede, hvis man er over 18? Kan I ikke lige oplyse mig, for jeg fatter det virkelig ikke.

User avatar
fabriz
Posts: 5910
Joined: 13.07.2005 17:30:11

Re: Born To Be Wild: Tråden om knallerter

#8 Post by fabriz » 11.02.2014 10:10:43

Fordi slackergenerationen (heller) ikke kunne få taget sig sammen til at tage kørekort. Endnu et mislykket studie. Og man får ikke engang su!

Jeg gætter på, at 40% af svingerne ikke har kørekort.

Jeg er 27, har ikke kørekort, og ingen planer om at få det. En Kreidler derimod...

User avatar
gigantic
Posts: 6197
Joined: 18.10.2006 23:39:46
Location: Up in Bryant-Denny / with a couple of fine women / in my Crimson Tide linen

Re: Born To Be Wild: Tråden om knallerter

#9 Post by gigantic » 11.02.2014 10:25:26

Så giver det mere mening for mig. Ideelt set vil man da have bil eller mc. Eller jetpack.

User avatar
Rudi
Posts: 3515
Joined: 11.07.2002 07:21:01
Location: 22081970
Contact:

Re: Born To Be Wild: Tråden om knallerter

#10 Post by Rudi » 11.02.2014 10:37:42

Jeg har bil, men ønsker mig dog en Velo Solex.
Sådan en havde jeg da jeg var dreng, og det er bare en sjov maskine at cykle rundt på.
Senere fik jeg en Puch Maxi, og sådan en er bare ikke til at slide op. Var der problemer med den kunne det ordnes på to forskellige måder:

1. Hælde benzin på (alternativt huske at åbne for benzintilførelsen)
2. Var det ikke nummer 1, så skulle man hive tændrøret ud, puste på det - evt. trække det hen over asfalten - sætte det i igen, og så virkede knallerten.

Jeg bor i Valby og arbejder på rådhuspladsen, og det ville bare være så rart at kunne køre på Veloen på arbejde.
I stedet for okser jeg afsted på cykel og bliver overhalet af de der cyklister som har indbygget motor på deres cykler, som de bruger når de skal op af bakke!
Så er det da federe at køre på en Velo.
http://densurefar.wordpress.com/ - så er sommerferien forbi.

Post Reply

Who is online

Users browsing this forum: No registered users and 2 guests