Svingningers madtråd

Film & tv, litteratur, billedkunst, mad mm.
Besvar
besked
Forfatter
Harry
Indlæg: 2235
Tilmeldt: 13 jun 2004 23:18
Geografisk sted: Kattegat

Re: Svingningers madtråd

#641 Indlæg af Harry » 15 maj 2020 15:42

Man kan fint bygge en makeshift-grill af Leca-blokke.

Billede

Når man skal lave barbecue, kan den bygges om til en røgeovn:

Billede

Det er nemt, billigt og en slags Lego for voksne "mænd".

Harry
Indlæg: 2235
Tilmeldt: 13 jun 2004 23:18
Geografisk sted: Kattegat

Re: Svingningers madtråd

#642 Indlæg af Harry » 15 maj 2020 20:21

Noget der jo desværre er alt for svært at opdrive her til lands er buffalo wings, så man kan blive nødt til at lave dem selv. Jeg gemmer vingerne i fryseren når jeg har købt en hel kylling, og med de små frilandskyllinger jeg køber skal man have 10 stykker per person, dvs. 5 vinger. Det er egentlig ret nemt, når man først er nået så langt. Vingerne deles i to og "konfiteres" i neutral olie ved omkring 100 grader i tyve minutters tid. Derefter får de lov til at dryppe (og køle) af på køkkenrulle i en times tid. Det kan også gøres tidligere, eller endda dagen inden. I anden runde skal de frituresteges ved 190 grader i omkring 5 minutter, eller til skindet er sprødt. I mellemtiden smeltes lige dele smør og hot sauce (jeg bruger Cholula, fordi det nu lige er den jeg kan få fat på), som de færdigtfriterede vinger vendes i. Min uden tvivl foretrukne fastfood.

Brugeravatar
andreassyr
Indlæg: 6996
Tilmeldt: 20 apr 2007 00:18
Geografisk sted: Fakultet for Komparativ Irrelevans

Re: Svingningers madtråd

#643 Indlæg af andreassyr » 16 maj 2020 10:30

Jeg prøver at lave dosa for første gang i dag. Princippet er nogenlunde det samme som de etiopiske injera, altså en slags pandekage der er fermenteret på sit eget indhold af vildgær og what-not (og ikke på hævemiddel af nogen art). I går satte jeg først 2 dl hvide linser (urad dal, afskallede sorte linser) i blød med en halv tsk bukkehornsfrø. Samtidig kom 4 dl basmatiris i blød i en skål for sig selv. Efter fire timer blev begge dele blendet med noget af vandet fra linserne til en helt lind, luftig og skummende dej. Eller, så lind som det var muligt for min blender at blende rå ris. Blandingen har nu stået i omtrent 12 timer, og ideen er at bukkehornene starter en fermentering i dejen som gerne skulle begynde at boble og reagere inden for mellem 5 og 16 timer afhængigt af de sædvanlige fermenteringsomstændigheder, altså temperatur, mængde af bakterier i råvarerne, den slags. Efter 12 er det lidt svært at se om der er sket noget, men det har også stået temmelig koldt. Det er stadig meget luftigt med temmelig store bobler og det lugter let syrligt så nu får det lige et par timer mere og så ryger det på køl til i aften. Så smider man lidt smør, olie eller ghee på en ikke alt for slip-let pande og en god klat dej som man spreder ud til en tynd pandekage (den bør være for tyk til selv at kunne flyde ud). Den steges til gyldenbrun og sprød på den ene side og foldes helt klassisk sammen om en kartoffelcurry. I teorien, i hvert fald. Nu får vi se.
Spot On

Harry
Indlæg: 2235
Tilmeldt: 13 jun 2004 23:18
Geografisk sted: Kattegat

Re: Svingningers madtråd

#644 Indlæg af Harry » 16 maj 2020 12:39

Lyder lækkert. Har kun fået etiopisk en gang, men brødet var vildt godt.

Århus-tip: Nede i havnen er der en gut med en lillebitte kutter, som primært fanger hummere. Han sælger dem for 250 kr. pr. kilo, hvilket er under halvdelen af hvad man skal give for danske hummere hos fiskehandleren. Han skriver på Facebook når han tømmer tejnerne.

Jeg var nede og hente sådan en i silende regn for en times tid siden, og om lidt bliver den aflivet med en kniv gennem hovedet, og derefter kogt 5-6 minutter. I aften fortsætter jeg det amerikanske tema fra i går, og laver lobster rolls. Hummerkødet bliver vendt med en lille smule mayo, lidt fintsnittet selleri, purløg og citron, og serveres på smørstegt supermarkedsbrioche. Dertil en kold bajer og bølgepommes fra frost.

I det hele taget er min #KonHol at USA er et af de lande der bedst har forstået fisk og skaldyr. Det behøver ikke altid være så fint.

Brugeravatar
kulsoen
Indlæg: 4311
Tilmeldt: 18 mar 2005 17:08

Re: Svingningers madtråd

#645 Indlæg af kulsoen » 17 maj 2020 18:28

Nogen svingere på linjen, der har erfaring med med gamle kobbergryder/pander? Har købt tre stk i genbrug, hvor legeringen indvendigt er tin (næppe sølv), men er i tvivl om hvorvidt de er for ridsede til, at det er forsvarligt at lave mad med dem. Ridserne er mørke mod det ellers flotte blanke tin, men tænker det også kan være ufarligt slid? Den ene gryde, en mindre kasserolle, er jeg sikker på er for slidt et enkelt sted. Der irrer kobberet nemlig ved en særlig dyb ridse i tinnet; skrubbes irret bort kan man se kobberet. Så den skal have ny fortinning, hvis det da overhovedet kan betale sig. Det koster jo rask væk 900 bobs hos en pro. Men de andre irrer ikke ved ridserne og jeg kan ikke se kobberet slå igennem, så måske er de sikre nok at bruge?

Brugeravatar
Oxymoron
Indlæg: 688
Tilmeldt: 06 sep 2010 19:21

Re: Svingningers madtråd

#646 Indlæg af Oxymoron » 18 maj 2020 10:02

Harry skrev:
16 maj 2020 12:39


Århus-tip: Nede i havnen er der en gut med en lillebitte kutter, som primært fanger hummere. Han sælger dem for 250 kr. pr. kilo, hvilket er under halvdelen af hvad man skal give for danske hummere hos fiskehandleren. Han skriver på Facebook når han tømmer tejnerne.

Jeg var nede og hente sådan en i silende regn for en times tid siden, og om lidt bliver den aflivet med en kniv gennem hovedet, og derefter kogt 5-6 minutter. I aften fortsætter jeg det amerikanske tema fra i går, og laver lobster rolls. Hummerkødet bliver vendt med en lille smule mayo, lidt fintsnittet selleri, purløg og citron, og serveres på smørstegt supermarkedsbrioche. Dertil en kold bajer og bølgepommes fra frost.

I det hele taget er min #KonHol at USA er et af de lande der bedst har forstået fisk og skaldyr. Det behøver ikke altid være så fint.
Stærkt tip! Tak.

Brugeravatar
busterask
Indlæg: 1413
Tilmeldt: 07 apr 2011 16:26

Re: Svingningers madtråd

#647 Indlæg af busterask » 25 maj 2020 10:22

jeg tager et smut til københavn i starten af juni, hvor kæresten og jeg har bestilt bord på manfreds. derudover er jeg lidt liderlig efter at se hvad fanden det vil sige at spise en noma-burger. har nogen svingere været forbi som kan berette herom? er det overhovedet til at komme i nærheden af den og er den de 150 kroner værd sammenlignet med hvad byen ellers byder på af snask?
den meget priviligeret ung mand

Brugeravatar
Broder Salsa
Indlæg: 4344
Tilmeldt: 19 feb 2006 22:05
Geografisk sted: Dodge City

Re: Svingningers madtråd

#648 Indlæg af Broder Salsa » 26 maj 2020 11:59

Stærk sammenhæng mellem indlæg og profilbillede.

Brugeravatar
Hagemann
Indlæg: 4444
Tilmeldt: 25 mar 2005 22:29
Geografisk sted: 2500

Re: Svingningers madtråd

#649 Indlæg af Hagemann » 26 maj 2020 12:59

Valby Grill laver super grillburgere. De har blandt andet en, der hedder Super Valby Burger. Køen er som regel kort, og der er glimrende betjening.

Bare et tip
lolmao.

Brugeravatar
PeterEllermann
Indlæg: 6411
Tilmeldt: 26 maj 2010 17:17
Spotify: 114022072
Geografisk sted: Working class hero.

Re: Svingningers madtråd

#650 Indlæg af PeterEllermann » 26 maj 2020 13:33

Hagemann skrev:
26 maj 2020 12:59
Valby Grill laver super grillburgere. De har blandt andet en, der hedder Super Valby Burger. Køen er som regel kort, og der er glimrende betjening.

Bare et tip
Super tip, jeg tager det til efterretning. Helt sikkert intra.
Frugtprovokatøren.

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 3 gæster