CPH:DOX 2014 (6. - 16. nov.)

Film & tv, litteratur, billedkunst, mad mm.
Message
Author
User avatar
jegharfangetmigenmyg
Posts: 3754
Joined: 05.05.2008 15:45:21
Location: Din mor

Re: CPH:DOX 2014 (6. - 16. nov.)

#31 Post by jegharfangetmigenmyg » 17.11.2014 22:33:44

Mkay... Men var det så en god film på de præmisser? Jeg kan lette sløret for, at jeg næppe kommer til at læse op på det portugisiske militærs rolle i Kap Verde og nellike-revolutionen, inden jeg ser min næste Costa. Vil jeg så igen være sat, hvis jeg prøver at se Colossal Youth?
Rolling Stone wrote:Modern Trivia: Michael Jackson claims he wrote many of his hits in a tree.

User avatar
secondtoughestintheinfant
Posts: 10099
Joined: 15.11.2003 13:19:25
Location: Jerusalem

Re: CPH:DOX 2014 (6. - 16. nov.)

#32 Post by secondtoughestintheinfant » 18.11.2014 07:32:56

Selvfølgelig ikke, og Horse Money (som jeg ikke har set) ville naturligvis ikke være en god film, hvis det var nødvendigt at kende bare lidt indgående til de her ting for at sætte pris på den som film. Colossal Youth synes jeg man skal se, efter man har set de to første film i Fontainhas-trilogien (ikke at det overhovedet er nødvendigt at se dem kronologisk, dog). Men altså, start med O Sangue, hans debut (som er helt anderledes) og tag hans oeuvre kronologisk (der er ikke så mange film). Jeg er ret sikker på, at du vil gå totalt på røven over O Sangue.
The Internet Destroyed Everything He'd Ever Loved, Everything He'd Ever Hoped For. It Only Made One Mistake. IT LEFT HIM ALIVE.

User avatar
jegharfangetmigenmyg
Posts: 3754
Joined: 05.05.2008 15:45:21
Location: Din mor

Re: CPH:DOX 2014 (6. - 16. nov.)

#33 Post by jegharfangetmigenmyg » 18.11.2014 10:12:51

Den og Casa de Lava står også på hylden. Criterion-boksen har jeg ikke købt endnu, men jeg har Colossal Youth fra Masters of Cinema, så den namedroppede jeg lige.

Men godt at høre, at man ikke skal være historiestuderende eller cand. polit. for at se hans film. Jeg undlader at afskrive ham. Kan bare ikke komme i tanker om noget kedeligere end eksplicit politiske BUDSKABSFILM a la den slags, som der er alt for mange af i Braad Thomsens Drømmefilm-bog.
Rolling Stone wrote:Modern Trivia: Michael Jackson claims he wrote many of his hits in a tree.

User avatar
Gregor XIII
Posts: 6519
Joined: 25.03.2007 14:40:24
Contact:

Re: CPH:DOX 2014 (6. - 16. nov.)

#34 Post by Gregor XIII » 18.11.2014 10:33:04

Man skal hverken være historiestuderende eller cand.polit, men især Horse Money behandler sit emne som om det er hvad det burde være, almen viden, og ikke hvad det reelt er, fælles fortrængning. Det er lidt ligesom Caché, hvis ikke Caché havde en scene hvor alle sad ned og hovedpersonen lagde kortene på bordet om døde algiere osv. Det er ret problematisk at have den holdning, at hvis en film behandler bare en smule baggrundsviden på personernes, frem for publikums, præmisser, så bliver det til en film for 'historiestuderende eller cand. polit.'er for så kan der jo kun laves den slags ting om ting vi alle ved i forvejen, dvs amerikanske og danske historier. Men hvis du har MoC-udgaven af Colossal Youth stående, så kan du komme langt ved at læse bookletten. Og har du ikke set Sans Soleil? Den handler jo også om Kap Verde.

Men altså, hvad jeg sådan mest er irriteret over er det gængse resultat der var fra danske anmeldere, hvor, hvis en film er svær, så kaster de hænderne i vejret og siger at filmen er svær, i stedet for at give læserne nogle værktøjer til at hjælpe med. Dumme Soundvenue, dumme Michael Bo.

Og jeg arbejder på noget mere om det, men Horse Money lever lige meget hvad ikke op til Colossal Youth. Tabet af Fontainhas i forhold til studie-optagelser kan virkelig tydelig mærkes, og opholder sig for meget ved Ventura, hvilket gør den til en noget mindre film end de foregående. Men sygt flot, næst-slutbilledet med den røde himmel var næsten det hele værd.
Grundet Gregor XIII er vi alle fortabte

Kronoper!

User avatar
Gregor XIII
Posts: 6519
Joined: 25.03.2007 14:40:24
Contact:

Re: CPH:DOX 2014 (6. - 16. nov.)

#35 Post by Gregor XIII » 18.11.2014 10:34:44

Var for øvrigt inde og se ekstravisning af I Kælderen. Var der andre der så den? Det var dælme fucked up. Bedste Seidl jeg har set, hvilket dog stadig kun betyder bedre end Paradis-trilogien.
Grundet Gregor XIII er vi alle fortabte

Kronoper!

User avatar
jegharfangetmigenmyg
Posts: 3754
Joined: 05.05.2008 15:45:21
Location: Din mor

Re: CPH:DOX 2014 (6. - 16. nov.)

#36 Post by jegharfangetmigenmyg » 18.11.2014 11:02:29

Gregor XIII wrote:Man skal hverken være historiestuderende eller cand.polit, men især Horse Money behandler sit emne som om det er hvad det burde være, almen viden, og ikke hvad det reelt er, fælles fortrængning. Det er lidt ligesom Caché, hvis ikke Caché havde en scene hvor alle sad ned og hovedpersonen lagde kortene på bordet om døde algiere osv. Det er ret problematisk at have den holdning, at hvis en film behandler bare en smule baggrundsviden på personernes, frem for publikums, præmisser, så bliver det til en film for 'historiestuderende eller cand. polit.'er for så kan der jo kun laves den slags ting om ting vi alle ved i forvejen, dvs amerikanske og danske historier. Men hvis du har MoC-udgaven af Colossal Youth stående, så kan du komme langt ved at læse bookletten. Og har du ikke set Sans Soleil? Den handler jo også om Kap Verde.
Dig og Tuffy har jo toppedes op det her før... Men, jeg har intet problem med, at en film indeholder historisk eller politisk indhold, som jeg ikke har forudgående kendskab til. Jeg kan sagtens nyde Angelopoulos uden at kende Grækenlands historie ned til det mindste. Som jeg skrev, så brød jeg mig overhovedet ikke om den lo-fi digitale æstetik i Horse Money, og jeg var hverken begejstret over billederne eller det filmtekniske (men jo, slutbilledet var da surrealistisk flot sammenlignet med de resterende 100 minutter), og når filmen oven i købet var ekstremt abstrakt fortalt, fyldt med flashbacks og -forwards i en politisk og historisk fortælling, som jeg ikke fattede en bjælde af, så er det vel ret logisk, at jeg ikke fik noget ud af filmen? Jeg er enig med dig i, at man ikke bare skal give op, men det skal heller ikke være sådan, at man skal læse 300 siders litteratur og historiebøger for at få det optimale ud af filmen. Kliché, jovist, men de mest magiske film virker jo universelt. Eksempelvis Sans soleil eller Hiroshima mon amour for den sags skyld. Jeg er ikke færdig med Costa, men det her var i hvert fald ikke nogen indbydende indgang til hans filmografi.
Rolling Stone wrote:Modern Trivia: Michael Jackson claims he wrote many of his hits in a tree.

User avatar
Gregor XIII
Posts: 6519
Joined: 25.03.2007 14:40:24
Contact:

Re: CPH:DOX 2014 (6. - 16. nov.)

#37 Post by Gregor XIII » 18.11.2014 11:18:47

Altså, jeg er enig i det meste du siger. Men jeg har heller aldrig påstået man skal læse '300 sider'. Jeg er enig i, at de bedste film virker universelt, og synes bestemt Colossal Youth opfylder det. Når Horse Money ikke gør det tror jeg mere det skyldes, at billedsproget ikke er så levende som det burde være. Men produktions-metoden, arbejdsgangen, er jo netop at danne filmen med udgangspunkt i Ventura og de andres egne oplevelser, og som sådan er det nærmest uundgåeligt at det bliver 'indforstået'. Det er ikke en budskabsfilm, det er snarere en mentalitets-film. Men Venturas mentalitet er bare formet af en historisk og politisk kontekst.

Derudover mener jeg s'føli, at dekolonialisering og nellike-revolution burde være almen viden.
Grundet Gregor XIII er vi alle fortabte

Kronoper!

User avatar
secondtoughestintheinfant
Posts: 10099
Joined: 15.11.2003 13:19:25
Location: Jerusalem

Re: CPH:DOX 2014 (6. - 16. nov.)

#38 Post by secondtoughestintheinfant » 18.11.2014 12:15:08

Altså, alle kan stige direkte ind i Colossal Youth uden noget som helst kendskab til Portugals historie. Hvis man er klar over det simple faktum, at landet er en tidligere kolonimagt, så er det alene nok til at komme i kontakt med dét lag af filmen.

Selvfølgelig er en film ikke god, hvis den ikke kan nydes som film på grund af manglende historiekundskab, og det har jeg da også indtryk af, at vi alle er enige om. Et godt eksempel på balancen er en film som City of Sadness, der jo er sølet ind i meget specifik taiwanesisk historie, men som alle mennesker stadig kan (og burde) blive helet umiddelbart grebet af.
The Internet Destroyed Everything He'd Ever Loved, Everything He'd Ever Hoped For. It Only Made One Mistake. IT LEFT HIM ALIVE.

User avatar
Gregor XIII
Posts: 6519
Joined: 25.03.2007 14:40:24
Contact:

Re: CPH:DOX 2014 (6. - 16. nov.)

#39 Post by Gregor XIII » 18.11.2014 13:04:34

Jeg har nu set ret mange kritisere netop City of Sadness for at være obskur omkring taiwanesisk historie. Det er lidt samme problematik. Dermed ikke sagt at Horse Money er på niveau med City of Sadness, for det er netop det den ikke er. Eller Maidan, folk klagede også over, at Maidan ikke forklarede hvorfor tingene skete, selvom det overhovedet ikke var hvad filmen gik ud på.

Et andet eksempel: Portrait of Jason. Det er også en virkelig indforstået film, der bare kører derudaf i slang og anekdoter, og så regner med vi selv fylder hullerne ud. Og det gør vi alle sammen, for vi ved jo godt, at Alabama, hvorfra han stammer, er sydstat, og hvad det betyder, hvem Miles Davis var, alt det der. Nærmest alle film har en indforstået kerne, og giver mere udbytte hvis man har noget man kan spille dem op imod - eller for at parafrasere den fede indledning fra det nye Krystalbilleder: hvis man taler med filmene frem for at tale om dem. Det er jo ikke anderledes, end at Onkel Boonmee spiller ekstremt godt sammen med Joe's tidligere film. Det handler ikke om, hvorvidt en film er god eller ej - for altså, objektivitet eksisterer jo alligevel ikke - men om, at man ofte får mere ud af noget man investerer i. Det er jo også derfor film-kritik overhovedet eksisterer, til at give filmelskere nogle flere redskaber til at nyde en film - og igen, derfor min irritation går på de danske anmeldere.

Altså, det er jo hermeneutik, for nu at bruge et andet Krystalbillede-yndlings-udtryk. Man ser det helt tæt på, så ser man det på afstand, så dykker man igen helt ind i en detalje, så trækker man ud og ser på kontekst. Hvilket, indrømmet, lyder som Bo Green Jensen eller lignende, men problemet er jo blot, at han ikke er ret god til det.

Og så skal den her debat jo naturligvis heller ikke dække over, at Horse Money nu har en ret så gennemført æstetik, som burde være umiddelbart aflæselig, og som da trods alt gør den til et mustsee. Billig og digital, men stadigvæk fanme gennemført.
Grundet Gregor XIII er vi alle fortabte

Kronoper!

User avatar
secondtoughestintheinfant
Posts: 10099
Joined: 15.11.2003 13:19:25
Location: Jerusalem

Re: CPH:DOX 2014 (6. - 16. nov.)

#40 Post by secondtoughestintheinfant » 18.11.2014 15:38:32

Netop. Men altså, der er da helt sikkert (eller, der er uden tvivl) en masse historisk, der går totalt over hovedet på mig, når jeg ser City of Sadness, men det betyder intet for min filmoplevelse, når jeg ser den.
Ligesom Maidan, ja. Det er fuldstændig ligegyldigt for #filmoplevelsen, hvilket land filmen foregår i. Og Maidan er jo tydeligvis først af alt en visuel oplevelse, den har ikke først og fremmest til sinde at udsige noget som helst om situationen i Ukraine.

Dermed ikke sagt, at det ikke i visse tilfælde kan være hæmmende for en filmoplevelse, hvis man ikke kender til eg. historisk baggrund. Det ved jeg stadig ikke, om det er i Horse Money, for jeg har stadig ikke set den. Hvis det er hæmmende (i nogen film), så har filmen naturligvis et problem. Men altså, Costa er så taktilt visuel en #billedmager, at jeg næsten ikke kan forestille mig, at manglende historisk viden kan være udslagsgivende for ens oplevelse af Horse Money. Det er sikkert bare Myggen, der er helt ude at skide.
The Internet Destroyed Everything He'd Ever Loved, Everything He'd Ever Hoped For. It Only Made One Mistake. IT LEFT HIM ALIVE.

Post Reply

Who is online

Users browsing this forum: No registered users and 1 guest