Svingningers Havebrugsselskab

Film & tv, litteratur, billedkunst, mad mm.
Besvar
besked
Forfatter
Brugeravatar
andreassyr
Indlæg: 6282
Tilmeldt: 20 apr 2007 00:18
Geografisk sted: Fakultet for Komparativ Irrelevans

Re: Svingningers Havebrugsselskab

#101 Indlæg af andreassyr » 08 apr 2018 00:17

Det er en kæmpestor have så det er mestendels græs der er blevet slagtet til fordel for bede. Enkelte blomster og buske er røget men jeg er sikker på at salig morfar ville have bifaldet, selvom han ville have syntes det var noget pjat at bruge penge på jord når nu der var masser af den lige undet græsset som nemt kunne gøres brugbar. Men manden forsøgte i hans sidste år at kompostere en ulovlig riffel fra krigen - skæfte, løb og det hele - så jeg har det ok med at tage den nemme udvej.
Spot On

Brugeravatar
Sille...sille...
Indlæg: 5606
Tilmeldt: 17 sep 2002 20:32

Re: Svingningers Havebrugsselskab

#102 Indlæg af Sille...sille... » 08 apr 2018 21:16

andreassyr skrev:Men manden forsøgte i hans sidste år at kompostere en ulovlig riffel fra krigen - skæfte, løb og det hele - så jeg har det ok med at tage den nemme udvej.
Hahaha! Dét er sjovt.
whose fool are you?

Brugeravatar
andreassyr
Indlæg: 6282
Tilmeldt: 20 apr 2007 00:18
Geografisk sted: Fakultet for Komparativ Irrelevans

Re: Svingningers Havebrugsselskab

#103 Indlæg af andreassyr » 09 apr 2018 10:14

Ja, det er det. Og det var vel og mærke ikke fordi han var ved at miste forstanden på nogen måde - han var bare af den overbevisning at alt kunne og burde komposteres.

Jeg arbejder benhårdt på at komme af med alt - eller i hvert fald så meget som muligt - af græsset. Men som Jonas indledningsvist skriver i denne tråd, så er der få ting der er så hårde og kedelige som at grave græs op af tung lerjord, så det bliver et par bede af gangen. Jeg kunne i øvrigt ikke dy mig for at købe nogle fennikelfrø idet jeg læste at man kan sætte dem efter sine tidlige gulerødder, radiser og lignende.

Agurkerne er også spiret nu, 10 planter almindelige, lange agurker og det samme af en amerikansk drueagurk som jeg skal sylte eller fermentere til saltagurker med dild og hvidløg.
Spot On

Brugeravatar
Sille...sille...
Indlæg: 5606
Tilmeldt: 17 sep 2002 20:32

Re: Svingningers Havebrugsselskab

#104 Indlæg af Sille...sille... » 09 apr 2018 10:57

Hvorfor hedder det egentlig drueagurk.
whose fool are you?

Brugeravatar
palesaint
Indlæg: 11093
Tilmeldt: 15 jan 2004 18:48

Re: Svingningers Havebrugsselskab

#105 Indlæg af palesaint » 12 apr 2018 14:00

Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne komme med en overraskende eller morsom etymologisk udredning, men skyldes navnet ikke bare agurkernes lidenhed?
J Spaceman skrev:
08 maj 2018 16:22
ekkokamre som svingninger

Brugeravatar
Sille...sille...
Indlæg: 5606
Tilmeldt: 17 sep 2002 20:32

Re: Svingningers Havebrugsselskab

#106 Indlæg af Sille...sille... » 15 apr 2018 20:25

Men de er jo stadig større end druer.
whose fool are you?

Brugeravatar
Kong Louie
Indlæg: 1914
Tilmeldt: 18 jul 2016 19:24

Re: Svingningers Havebrugsselskab

#107 Indlæg af Kong Louie » 15 apr 2018 20:41

Det sagde hun også i går
Now I'm the king of the swingers

Brugeravatar
andreassyr
Indlæg: 6282
Tilmeldt: 20 apr 2007 00:18
Geografisk sted: Fakultet for Komparativ Irrelevans

Re: Svingningers Havebrugsselskab

#108 Indlæg af andreassyr » 18 apr 2018 20:11

Porrerne spirer men de er længe om det og jeg bliver så utålmodig at jeg overvejer at købe dem i bakker. Vinterhaven er helt proppet med chilier, agurker og tomater hvoraf især sidstnævnte er kæmpestore allerede og får syggomeget fart på så snart solen skinner den mindste smule på dem. Det begynder at blive lidt presset ift. at få klargjort polytunnelen, så presset at det næsten er stressende. Men! Fandme om ikke et par af de asparges der blev plantet i lørdags allerede er på vej op af blandingen af plantejord, grus/sand og dolomitkalk. Kæmpe triumf. Jeg har desuden plastret hele solsiden af det temmelig høje højbed til med lavendel, rosmarin, salvie og purløg. Det burde være den bedste plads i haven til den slags.

Næste skridt er som nævnt at få klargjort polytunnelen og forspire squash, sætte stikløg og så majroer. Og kartoflerne, for satan, kartoflerne. Og forspire rosenkålen og broccolien og få bygget flere stativer i forskellige højder til bønnerne og få bygget det sidste bed som jeg ikke tror jeg fik bestilt nok jord til. Måske vil købmanden sælge mig en palle billigt. Så hælder vi eventuelt overskydende i de mange sorte malerspande der står rundt omkring og ser hvad der mon kan gro i sådan én hvis den står i solen og man ikke glemmer at vande. Det meste, vil jeg tro. Jordbær dyrket i en malerspand på en europalle i et solfyldt hjørne af en vestegnshave.
Spot On

Brugeravatar
Jonas
Indlæg: 5509
Tilmeldt: 04 maj 2003 14:43
Spotify: masshaste
Geografisk sted: Vejen

Re: Svingningers Havebrugsselskab

#109 Indlæg af Jonas » 06 sep 2018 18:13

Jeg har for alvor fået øjnene op for vild mad i år. Jeg har spist mig lykkelig i kirsebær, og hvor smager de dog bare forskelligt, jeg samlet hindbær og lavet brombærmarmelade. Det har været et hjernedødt frugtår, og nu er turen kommet til æbler og pærer, som vokser overalt. Man behøver ikke engang dyrke dem – man skal bare tage ud og finde træerne og plukke løs. Jeg har drukket hjemmelavet hyldeblomstsaft, samlet betragtelige mængder kamille og spist umodne blomsterknopper fra strandkål langs Smålandsfarvandets kyster. Ligesom broccoli, men endnu mere konge. Har I smagt strandkål? Det er rasende lækkert. Jeg synes, det er utroligt, at kål i haven er så sart og vanskeligt at dyrke, men når man går ned til stranden, står strandkålen og hygger sig i en blanding af sand, havgus og råddent tang i fucking pisblæsevejr. Den sætter frø for tiden, og jeg har allerede samlet mange hundrede frøkapsler. Jeg vil til en start eksperimentere med strandkålsskud og på sigt anlægge 200 m2 tangdækket staudehave med strandkål, asparges og høje tangdynger med kartofler. A man can dream.
Dansk Hitler Forum

Brugeravatar
Jensth
Indlæg: 1758
Tilmeldt: 29 maj 2004 22:20
Geografisk sted: 2400

Re: Svingningers Havebrugsselskab

#110 Indlæg af Jensth » 06 sep 2018 18:26

Det lyder vel nok wholesome. Jeg elsker hybenmarmelade, så dem plukker jeg med nogle års mellemrum (det antal år det tager mig at glemme hvor rædselsfuldt det er at rense dem).

Ellers er det kun svampesæsonen jeg for alvor lokkes af... :mrgreen:

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 1 gæst