Svingningers Havebrugsselskab

Film & tv, litteratur, billedkunst, mad mm.
Besvar
besked
Forfatter
Brugeravatar
andreassyr
Indlæg: 7284
Tilmeldt: 20 apr 2007 00:18
Geografisk sted: Fakultet for Komparativ Irrelevans

Re: Svingningers Havebrugsselskab

#191 Indlæg af andreassyr » 29 jul 2020 20:19

Kæmpe optur. Mine gulerødder har i ret vid udstrækning overlevet de intense snegleangreb, og som du siger, det er den platoniske forskel på skyggespillet fra supermarkedet og den rene ideelle orangehed direkte fra haven. Umuligt at sammenligne på trods af den overfladiske lighed.

In other news, ærterne har haft det svært og nu står der en ti småforkølede planter fra tredje hold som måske kommer til at give lidt. Løgene er for første gang i år ikke blevet ædt af løgfluer, så det er glædeligt. Choy Sum var et kæmpe hit, enormt lækker asiatisk kål/sennepsgrøntsag som dog ret hurtigt gik i stok, hvorfor jeg er ved at tage frø fra den nu som jeg regner med at så om lidt da den skulle være god at have henover efterår og vinter. Squash har det vildt, vi kører dem ned i rå mængder, det samme med kartoflerne. Chilierne og tomaterne giver de første nu her (chili i et par uger) og den tomat jeg ikke kunne huske hvad hed er en Ildi, som sætter de mest sindssygt enorme klaser med 80-100 (!!) gule, aflange tomater på. Har aldrig set noget lignende, simpelthen. Græskar begynder at ligne noget, de fylder i hvert fald absurd meget og der er ved at være knytnævestore græskar hist og pist. Rødbederne er også temmelig succesfulde og kommer også til at give godt med frø og min kål (flower sprouts og broccoli) er indtil videre flottere end nogensinde - men sommerfuglene har også haft et lorteår. Bønnerne er lige ved at blomstre. Eini, i bør virkelig bygge jer nogle simple stativer til dem, stangbønner er vildt smukke og det er en grøntsag der hører til helt oppe med gulerødder og asparges på optursskalaen. Jeg sender gerne nogle billeder af mine til inspiration.

Kort sagt, på trods af vejret har det været et virkelig godt haveår indtil videre. Tak til corona og de to bigbags med komposteret hestelort jeg har gravet ned i bedene.
Spot On

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 1 gæst