LN 2018: Boghvedekorn

Film & tv, litteratur, billedkunst, mad mm.
Post Reply
Message
Author
User avatar
Ali Pilfinger
Posts: 4117
Joined: 15.02.2004 21:38:36

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#91 Post by Ali Pilfinger » 02.04.2018 11:03:11

Jeg er også i gang med den. Jeg deler Fisker Thomas' kløe, selvom alvorens panser indimellem bliver afmonteret af en betydelig charme kendt fra debuten – men charmen fungerer måske nærmere som en irriterende ironisk gardering end afmontering. Kun 40 sider inde, jeg kan tage fejl.

Jeg har læst Richard Lloyds (Television) memoirer fra sidste år, Everything Is Combustible, som gjorde overraskende stort indtryk; jeg har altid været mest interesseret i Tom Verlaine, og som sangskriver og især guitarist er han i det lange løb også langt mest interessant, men Lloyd får tegnet sig selv som en bemærkelsesværdig, tiltalende karakter. Han betoner, at det er memoirer og som sådan ikke sandheden, men han virker tilpas ærlig og skånselsløs over for sig selv, så man får et klart indtryk af en på én gang begavet og ubekymret, indimellem morsom fyr og samtidig en ongoing tragedie, der ufortrødent kravler op ad en lodret stige uden at bruge hænderne. Med dedikeret, nysgerrig oplevelsesvilje og hovedet under armen roder han sig ud i både store, vilde eventyr og dyb narkomani og alkoholisme og ensomhed, som i kombination med maniodepressivitet resulterer i psykiatriske, narkomaniske og eksplosionsrelaterede indlæggelser, som i løbet af tyverne vist løber op i rundt regnet et år samlet. Han underbygger det eksisterende billede af Tom Verlaine som en indimellem morsom gut (han fortæller bl.a. om, hvordan han hang ud af en Chicago-taxa på turné dér i 1992 og skreg en ynkelig Sinatra-imitation af Chicago, My Kind of Town, og man fornemmer diskrepansen imellem Sinatras crooning og Verlaines kvækken; og hvordan han opgivende kastede hænderne i vejret og følte sig røvrendt af Elektra, da de hørte The Cars' debut, som han kaldte "a commercial Television"), og som en egenrådig og en antisocial særling, som Lloyd foruden det kunstneriske angivelig ikke har voldsomt meget tilovers for. Han får også både fortalt, at han fik farveforvrængt Mapplethorpes coverbillede fra Marquee Moon i en Xerox-maskine i en sådan grad, at der er tvivl om de kreative rettigheder, men også at Billy Ficca er orange på coveret, fordi han hovedsagelig levede af gulerødder. O.m.a., åndelig søgen, alverdens rockstjerner og en hel del sex. Anbefalet.

Image

User avatar
krea
Posts: 7978
Joined: 16.10.2003 09:59:35
Spotify: https://open.spotify.com/user/118065643
Location: Kødbyen, 1978

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#92 Post by krea » 06.04.2018 14:22:33

Kong Louie wrote:Skriv endelig lidt, hvis du bliver færdig, Krea. Den fik fuld hat i Politiken, så et eller andet må den da ku.
Jeg blev færdig med Solar i går aftes, og den kan bestemt anbefales at læse. Der er træge/trivielle passager hvor den er lidt ligegyldig, som at læse en blog med lidt eksistentielle overvejelser, indrømmet skrevet i et bedre sprog end de fleste blog-skribenter kan mønstre. Det er ikke særlig interessant at læse indgående beskrivelser af hvad han har foretaget sig i GTA5 eller hans træningsprogram nede i fitness-centeret. Det er muligvis eksotisk for en veluddannet, dannet kulturanmelder der ikke selv har erfaring med den slags, men for os proletarer er det trivielt.

Men der er et formål med det banalt/trivielle. Det fungerer som et setup til de senere dele af bogen og her bliver jeg nok nødt til at lave en spoiler, for en del af glæden ved bogen er den overgang der sker. Hvis man allerede har læst anmeldelser, laver jeg vist ikke nogen alvorlige spoilers, men alligevel:
Spoiler:
Jeg er ret vild med hans opgør med autofiktionen. Det er mere radikalt end Aburas' Det kommer til at ske, som jeg eller godt kunne lide. Det kommer snigende, fordi bogen starter som en prosaversion af hans digte, en klar og tydelig reference til den virkelige Ørntoft, men langsomt begynder der at komme nogle plottwists, og på et tidspunkt kammer det helt over, hvilket sætter spørgsmålstegn ved de tidligere handlingsforløb, bl.a. hele forholdet med Nadja, pædagogen fra Vestegnen. Har han nogensinde haft et forhold der overhovedet ligner det eller var det bare en fantasi? Ikke at det er vigtigt, men alligevel pudsigt ift. opgøret med autofiktionen. Han lykkes faktisk med at skrive en lille erotisk novelle i romanen, som gjorde mig reelt liderlig. Sådan en af de gode erotiske noveller fra PS i 90'erne. Handlingen bliver mere og mere syret, hans fantasier blander sig med handlingen, foranlediget af computerspil, stoffer og alkohol, han har vilde syn og alt bliver opløst i lange lyriske passager. Især mod slutningen er der nogle ret sjove referencer til computerspil fordi de får nogle elixirer, Ørntoft og hans portugesiske, kriminelle ven, Ørntoft en Reptilian og Diago en Hvergelmer så han leveller up i viden. Det bliver ret tydeligt i bogens slutning. Det er en klar videreførelse af Digte 2014, menneskets placering i kosmos og apatien over for verdens undergang samt mediebilledets absurditeter.
Pointen er nok at det betaler sig at læse sig gennem banaliteterne fordi selvom de gør Solar mere ujævn end nødvendigt, har de også en funktion.

Og lad mig så med det samme sige at jeg hylder coveret. Det ligner et eller andet bogomslag fra Gyldendal i 1960'erne, og med Ørntofts intertekstuelle stil taget i betragtning kan det umuligt være tilfældigt.

Image
... så det' go'nok ...

User avatar
Kong Louie
Posts: 1296
Joined: 18.07.2016 18:24:21

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#93 Post by Kong Louie » 06.04.2018 17:25:55

Tak, Krea. Og føj for helvede, Ali.
Now I'm the king of the swingers

User avatar
Kong Louie
Posts: 1296
Joined: 18.07.2016 18:24:21

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#94 Post by Kong Louie » 06.04.2018 17:54:39

Er det bare mig, eller kan forfattere i dag ikke finde ud af at skrive om andet end sig selv?

edit: Jeg synes Solar er sådan en dejlig visionær titel, men den handler altså bare om Theis og Theis og Theis? Jeg kan ellers huske ham fra digte.dk, han var en fin fyr.
Now I'm the king of the swingers

User avatar
opiumsnegl
Posts: 459
Joined: 06.04.2011 18:01:34

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#95 Post by opiumsnegl » 21.04.2018 19:46:03

Kong Louie wrote:
06.04.2018 17:54:39
Er det bare mig, eller kan forfattere i dag ikke finde ud af at skrive om andet end sig selv?
det var vidst også en af Mette Høegs kritikpunkter i den der sagnomspundne weekend-avisen artikel fra maj 2015 (og at det især var noget yngre kvindelige forfattere gjorde!). Jeg ved det sgu ikke, der er da meget (også gammel!) litteratur som er ret selvoptaget uden at det bliver dårligt af den grund.

Noget helt andet: kan svingere anbefale mig litteratur fra efter 1989 (endda gerne efter 2000!) fra enten Ungarn, Kroatien, Serbien, Bulgarien, Rumænien, Moldova eller Ukraine? Det kunne være helt kanon, hvis de også skrev lidt om Donau-floden! Det er faktisk vigtigere at de skriver om Donau end sig selv, men det er ikke nødvendigvis et problem, hvis de gør det.

Jeg kender lidt til Péter Esterházys Ned ad Donau, nogen der ved, om den er fed?

EDIT: Film har også interesse!
Jimmi Jazz wrote: regnvejrstråden er god og sød

Post Reply

Who is online

Users browsing this forum: No registered users and 1 guest