LN 2018: Boghvedekorn

Film & tv, litteratur, billedkunst, mad mm.
Post Reply
Message
Author
User avatar
Badutten
Posts: 1334
Joined: 02.06.2007 22:52:24
Location: Karachi

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#201 Post by Badutten » 23.06.2018 15:54:21

eini wrote:
23.06.2018 12:33:00
Jeg gider ikke læse om andet end døden. Så: hvad findes der af gode bøger om døden, længsel efter døden, gerne selvmord? Jeg kan ikke lide Levé. Jeg kan godt lide Pavese.
Hvad med Oscar Blochs tobindsværk Om Døden? Det er ikke én, man læser fra start til slut, men man kan slå op næsten hvor som helst og finde guldkorn.

Og så er den også approved af Majoren.

User avatar
Fisker Thomas
Posts: 22040
Joined: 22.11.2003 16:33:11
Location: Institut Benjamenta
Contact:

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#202 Post by Fisker Thomas » 24.06.2018 12:02:19

Sæterbakkens Der, hvor jeg tænker, er der altid mørkt er ret oplagt. Det er Gjennom natten af ham også. Tor Ulvens Gravgaver (som en stensikker 6/6'er). Voetmanns Amduat. Altså, alt det gode handler vel lidt om død.
"Det provokerer mig, at vores nuværende regering har det som formål, at vi allesammen skal leve tre år længere.
Hvad med i stedet at give tilladelse til eutanasi, for så sjovt er livet trods alt heller ikke."

Jytte Nørtoft Jensen, Silkeborg.

User avatar
Fisker Thomas
Posts: 22040
Joined: 22.11.2003 16:33:11
Location: Institut Benjamenta
Contact:

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#203 Post by Fisker Thomas » 08.07.2018 11:03:11

Jeg har fået læst Olga Ravns meget omtalte De ansatte, der faktisk er omtrent så god, som anmeldelserne siger. De har hæftet sig meget ved det samfundskritiske og arbejdsmarkedskritiske aspekt af bogen, som bestemt er til stede og relevant. Men det, der for alvor får mig op at køre, er virkelighedstvivlen og den uvirkelighedsfølelse, de forskellige ”vidneudsagn”, der udgør det meste af romanen, maner frem i mig. Det er den grundlæggende, let ekstatiske følelse af, at virkeligheden er en illusion, som jeg vel i virkeligheden altid leder efter i litteratur (og i virkeligheden; i begge tilfælde opleves de desværre sjældnere og sjældnere, som man flytter ind i voksenlivet), romanen får frem i mange af de bedste passager (fx: ”Vi er blot ydmyge fartøjer for programmet. Om lidt er vi forsvundet som forældede oplysninger. Jeg tror på, jeg skal møde en stor kærlighed.”). Der var også den der melankolske Solaris-fornemmelse af menneskets grundlæggende ubetydelighed. Virkelig god bog. Jeg kan dog godt ærgre mig over det stilistiske valg med visse talesprogsprægede valg, som skurrer lidt i min læseoplevelse (”hvis […] man er lav på anseelse”; ”det, der tættest ligner noget, vi kender”; ”ingen af dem, jeg kom med, er her stadig”) fordi det bryder med det bureaukratsprog, der er så vellykket et stilistisk virkemiddel til at skabe tomhedsfornemmelsen og afsavn-efter-ikke-noget-bestemt-fornemmelsen. Det kan virke lidt nærigt at lade sig forstyrre af det, men grunden til, at jeg bliver forstyrret, er nu altså også, at det hele ellers spiller i romanen. Klart et højdepunkt i 2018.07.08

Det er også blevet til Anna Kavans Sleep Has His House. Den går i to spor med korte (selv?)biografiske passager, der indleder længere afsnit med nedskrivninger af drømme, et forsøg på at finde et oprindeligt nattesprog. De korte indledende passager er vitterligt fremragende, af stor skønhed. Der er også ekstremt gode passager i drømmeafsnittene (igen uvirkelighedsfølelsen), men de bliver for springende og for lidt narrative til for alvor at fænge mig, de virker frigjorte fra de indledende afsnit.
"Det provokerer mig, at vores nuværende regering har det som formål, at vi allesammen skal leve tre år længere.
Hvad med i stedet at give tilladelse til eutanasi, for så sjovt er livet trods alt heller ikke."

Jytte Nørtoft Jensen, Silkeborg.

Post Reply

Who is online

Users browsing this forum: No registered users and 3 guests