LN 2018: Boghvedekorn

Film & tv, litteratur, billedkunst, mad mm.
Besvar
besked
Forfatter
Brugeravatar
secondtoughestintheinfant
Indlæg: 11258
Tilmeldt: 15 nov 2003 13:19
Geografisk sted: Jerusalem

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#351 Indlæg af secondtoughestintheinfant » 20 sep 2018 17:34

Att. Victoria eller en anden med Politiken-løsen: Kan vi få postet Mikkel Frantzens klumme om at hade dansk litteratur her på foraet? https://politiken.dk/kultur/boger/art67 ... lene%C2%AB
Jeg tager tit fejl, men jeg tror jeg tager lidt mindre fejl end de fleste andre herinde, fordi jeg er grundig.

Brugeravatar
eini
Indlæg: 6462
Tilmeldt: 18 maj 2004 14:14
Geografisk sted: ønskeøen

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#352 Indlæg af eini » 20 sep 2018 17:40

Spoiler:
Lad mig bare indrømme det: Jeg har et had-kærligheds-forhold til dansk litteratur. Men i dag vil jeg ikke snakke om kærligheden – det gør man så tit – men om hadet.

Det er ikke specifikke værker, jeg hader, det er ikke exceptionelt dårlige bøger, jeg hader. Jeg hader dansk litteratur som sådan. Og min fornemmelse er, at jeg ikke står alene med denne følelse. En ting er, at mange meningsdannere, politikere og såkaldt almindelige mennesker hader dansk litteratur og ikke lægger skjul på det, men bærer deres had som et badge of honor.

Noget andet er, at en hel del folk i det litterære miljø også giver udtryk for, at de i et vist omfang hader dansk litteratur. Eller at de i hvert fald tit ikke gider den, ikke orker den, ikke læser den.

Det var og er der selvfølgelig en hel del koketteri og hykleri forbundet med – jeg mener, at bekendtgøre dette had til en udgivelsesfest for et stykke dansk litteratur? Men det er ikke hele historien, det er også ærlig snak.

Det indså jeg, da jeg for nylig læste den amerikanske forfatter Ben Lerners lille krystalklare essay ’The Hatred of Poetry’ fra 2016. Som titlen antyder, er Lerner interesseret i at undersøge det, han kalder hadet til poesien. Lerner skriver, at for ham er poesien og hadet til poesien to sider af samme sag.

Han skriver også, at der altid har været og altid vil være en afgrund mellem de aktuelle digte, de virkeliggjorte digte, de digte, som rent faktisk bliver skrevet, og så de digte, der kunne have været, de mulige og imaginære digte, det perfekte digt.

De aktuelle digte kompromitterer og kontaminerer altid de virtuelle digte. Siden Platon har poesien haft det problem, at den kun er en bleg afskygning af ikke bare den virkelighed, som den skulle forestille at repræsentere, men også en bleg afskygning, en dårlig kopi, af sig selv, af den poesi, man til evig tid er dømt til at drømme (eller have mareridt) om.

En skuffelse, kort sagt. Sådan er det både for dem, der forsvarer, og dem, der fordømmer poesien. Som det lyder i nogle uoversættelige linjer i den engelske original: »The fatal problem with poetry: poems«.

Lernes grundlæggende antagelse er, at dette er et særlig prekært problem for poesien, men min pointe er, at det i den grad også præger (mit forhold til) dansk litteratur, denne ambivalens, dette had-kærligheds-forhold.

Jeg læste følgende i forfatteren Martin Bastkjærs nye essaysamling, ’De andres geometri’: »Jeg vil ikke ligefrem sige, at jeg er holdt op med at orientere mig i nyere dansk litteratur, men jeg føler mig mindre forpligtet til det end før, og har ærlig talt også mindre lyst til det«.

Sådan er det. Og det er netop ikke galde, en personlig idiosynkrasi eller narcissistisk koketteri, men snarere noget nær et grundvilkår, der konstateres. At dansk litteratur og hadet til dansk litteratur er to sider af samme sag.

Og igen ikke kun hvad angår rindalisterne, men også forfattere og anmeldere. Men hvorfor skriver de så overhovedet, hvorfor læser og anmelder vi? Det skyldes jo ikke en national værnepligt for det danske kulturlivs skyld. Det er heller ikke en regulær afhængighed. Jeg ved ikke, hvad det er. Måske er det en tragik, der er selve kunsten iboende?

Under alle omstændigheder kan jeg ikke lade være med at tænke på, om spillerne på aktiemarkedet nærer et lignende had til deres eget gebet? Om de stolt proklamerer: Jeg orker ikke mere Nasdaq. Altså hinsides det faktum, at folk bare er trætte af deres jobs, hvilket alle til tider unægtelig er.

Kan man forestille sig jurister bekende, at de ikke gider sætte sig ind i den nyeste jura? Jeg kan huske, at jeg engang læste i Andre Agassis selvbiografi, at han ikke kun elskede tennis, men også hadede tennis. Så måske er det ikke litteratur og kunst, der har et unikt problem. Måske er detlivet som sådan. Det ændrer bare ikke på, at jeg hader dansk litteratur, i det omfang jeg også elsker den.
"Hvis musikken afspejler tiden vi lever i, må det eddermamen være trist at være ung i dag. For det lyder som om man sidder som en mumie inde på sit børneværelse og der står en ude på gangen og råber ind til dig, ikke et party råb, men i en tone der er lige så trist som dit eget liv."

Brugeravatar
secondtoughestintheinfant
Indlæg: 11258
Tilmeldt: 15 nov 2003 13:19
Geografisk sted: Jerusalem

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#353 Indlæg af secondtoughestintheinfant » 20 sep 2018 17:45

Eh, OK.
Jeg tager tit fejl, men jeg tror jeg tager lidt mindre fejl end de fleste andre herinde, fordi jeg er grundig.

Brugeravatar
eini
Indlæg: 6462
Tilmeldt: 18 maj 2004 14:14
Geografisk sted: ønskeøen

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#354 Indlæg af eini » 20 sep 2018 17:52

Det er en sælsom kombi af patos og forvirrende ingenting.
"Hvis musikken afspejler tiden vi lever i, må det eddermamen være trist at være ung i dag. For det lyder som om man sidder som en mumie inde på sit børneværelse og der står en ude på gangen og råber ind til dig, ikke et party råb, men i en tone der er lige så trist som dit eget liv."

Brugeravatar
secondtoughestintheinfant
Indlæg: 11258
Tilmeldt: 15 nov 2003 13:19
Geografisk sted: Jerusalem

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#355 Indlæg af secondtoughestintheinfant » 20 sep 2018 17:54

Det må du nok sige. Men den er fed, den Lerner-bog, så langt er jeg med.
Jeg tager tit fejl, men jeg tror jeg tager lidt mindre fejl end de fleste andre herinde, fordi jeg er grundig.

Brugeravatar
eini
Indlæg: 6462
Tilmeldt: 18 maj 2004 14:14
Geografisk sted: ønskeøen

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#356 Indlæg af eini » 20 sep 2018 17:57

Har du læst Bastkjærs essay?
"Hvis musikken afspejler tiden vi lever i, må det eddermamen være trist at være ung i dag. For det lyder som om man sidder som en mumie inde på sit børneværelse og der står en ude på gangen og råber ind til dig, ikke et party råb, men i en tone der er lige så trist som dit eget liv."

Brugeravatar
secondtoughestintheinfant
Indlæg: 11258
Tilmeldt: 15 nov 2003 13:19
Geografisk sted: Jerusalem

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#357 Indlæg af secondtoughestintheinfant » 20 sep 2018 18:01

Nej, er det noget ved?
Jeg tager tit fejl, men jeg tror jeg tager lidt mindre fejl end de fleste andre herinde, fordi jeg er grundig.

Brugeravatar
Fisker Thomas
Indlæg: 22427
Tilmeldt: 22 nov 2003 16:33
Geografisk sted: Institut Benjamenta
Kontakt:

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#358 Indlæg af Fisker Thomas » 21 sep 2018 07:48

Er klummen egentlig den værste journalistiske genre?
"Det provokerer mig, at vores nuværende regering har det som formål, at vi allesammen skal leve tre år længere.
Hvad med i stedet at give tilladelse til eutanasi, for så sjovt er livet trods alt heller ikke."

Jytte Nørtoft Jensen, Silkeborg.

Brugeravatar
Jonas
Indlæg: 5665
Tilmeldt: 04 maj 2003 14:43
Spotify: masshaste
Geografisk sted: Vejen

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#359 Indlæg af Jonas » 21 sep 2018 08:14

Det er et sted, hvor man skider. Det forklarer måske bedre end umodenhed, hvorfor jeg aldrig helt har lært at abstrahere fra, at det rimer på kumme.
»Jeg har aldrig krænket nogen«

Brugeravatar
Fisker Thomas
Indlæg: 22427
Tilmeldt: 22 nov 2003 16:33
Geografisk sted: Institut Benjamenta
Kontakt:

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#360 Indlæg af Fisker Thomas » 21 sep 2018 08:19

Men altså, bliver man dummere af at skide? Det særlige ved klummeformatet er vel, at det gør godt begavede mennesker dummere, end de er. Jeg ved ikke, om det er, fordi de står og skal mene noget om noget. Men man må kunne identificere, hvad der sker. Frantzen er jo normalt ret skarp (også når man er uenig med ham).
Senest rettet af Fisker Thomas 21 sep 2018 10:31, rettet i alt 1 gang.
"Det provokerer mig, at vores nuværende regering har det som formål, at vi allesammen skal leve tre år længere.
Hvad med i stedet at give tilladelse til eutanasi, for så sjovt er livet trods alt heller ikke."

Jytte Nørtoft Jensen, Silkeborg.

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 1 gæst