LN 2018: Boghvedekorn

Film & tv, litteratur, billedkunst, mad mm.
Besvar
besked
Forfatter
Brugeravatar
tankero
Indlæg: 296
Tilmeldt: 17 dec 2010 15:59

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#71 Indlæg af tankero » 17 feb 2018 01:31

Jeg har læst Arthur Gordon Pym. Og så har jeg fået en bog med posten, som hedder At regne ud hvor mange drikkepenge man skal give er det nemmeste i verden, shoutout til min familie og venner. Jeg ved ikke, hvad hensigten er, men det er tydeligvis ikke, at jeg skal læse den.

Brugeravatar
Fisker Thomas
Indlæg: 22175
Tilmeldt: 22 nov 2003 16:33
Geografisk sted: Institut Benjamenta
Kontakt:

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#72 Indlæg af Fisker Thomas » 17 feb 2018 08:52

Bizart valg på selveste Basilisk, denne fyrtårnsbastion.
Måske skal Sidste Århundrede forsøge at udgive Krigsgud Digte?
"Det provokerer mig, at vores nuværende regering har det som formål, at vi allesammen skal leve tre år længere.
Hvad med i stedet at give tilladelse til eutanasi, for så sjovt er livet trods alt heller ikke."

Jytte Nørtoft Jensen, Silkeborg.

Brugeravatar
Frcaheal
Indlæg: 705
Tilmeldt: 27 apr 2007 19:27

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#73 Indlæg af Frcaheal » 17 feb 2018 11:23

Ja, den stikker godt nok ud. Den er helt skudt af, men man kan da læse den på en halv time. Hehe. Slut.
Nå, men så sælger vi egern.

Brugeravatar
Lang
Indlæg: 9773
Tilmeldt: 03 feb 2004 09:20
Geografisk sted: Kallipolis

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#74 Indlæg af Lang » 19 feb 2018 17:14

Den med drikkepengene ser ud til at være en Pejk Malinovski relateret udgivelse. Sikkert en han hænger ud med i New York City. Han at være sådan noget tørt konceptuelt New Yorker avantgarde. Men det her virker nærmest som noget david sedaris. Er det det?
Jeg har ikke valgt Transmission fra.

Brugeravatar
Fisker Thomas
Indlæg: 22175
Tilmeldt: 22 nov 2003 16:33
Geografisk sted: Institut Benjamenta
Kontakt:

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#75 Indlæg af Fisker Thomas » 20 feb 2018 15:16

Gid det bare mindede om David Sedaris.
"Det provokerer mig, at vores nuværende regering har det som formål, at vi allesammen skal leve tre år længere.
Hvad med i stedet at give tilladelse til eutanasi, for så sjovt er livet trods alt heller ikke."

Jytte Nørtoft Jensen, Silkeborg.

Brugeravatar
Lang
Indlæg: 9773
Tilmeldt: 03 feb 2004 09:20
Geografisk sted: Kallipolis

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#76 Indlæg af Lang » 20 feb 2018 15:34

Now thats mean. Nå men fortæl noget mere om den der scene? Er det mere ligesom det der 'Driving the blues away' hvor lyrikere er bange for at være kedelige, så derfor skal der noget perfomance og barliv indover? Har det noget med Ann Carson at gøre? Og ham Peyk gør jo en høj alvorlig figur men er det New Yorker lamt det han laver? Det er der radio jeg har hørt af ham var da superseriøst og godt IMO?
Jeg har ikke valgt Transmission fra.

Brugeravatar
Fisker Thomas
Indlæg: 22175
Tilmeldt: 22 nov 2003 16:33
Geografisk sted: Institut Benjamenta
Kontakt:

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#77 Indlæg af Fisker Thomas » 20 feb 2018 15:38

Det undrer mig også, at Malinowski roder med det. Men altså, det er vel sådan lidt en slags lyrikkens svar på en Gulddreng, hvis Gulddreng også var new sincerity og tog sig selv alvorligt. En neutronbombe af elendighed. Masser af videoer på tuben med lortet.
"Det provokerer mig, at vores nuværende regering har det som formål, at vi allesammen skal leve tre år længere.
Hvad med i stedet at give tilladelse til eutanasi, for så sjovt er livet trods alt heller ikke."

Jytte Nørtoft Jensen, Silkeborg.

Brugeravatar
Fisker Thomas
Indlæg: 22175
Tilmeldt: 22 nov 2003 16:33
Geografisk sted: Institut Benjamenta
Kontakt:

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#78 Indlæg af Fisker Thomas » 24 feb 2018 10:49

Jeg besidder en sund afsky for børn. En afsky, jeg deler med Gabrielle Wittkop, der beskrev sig selv som "biseksuel, misogyn og børnehader". Det er kun den sidste del, jeg deler med hende. Alligevel fik Barnahandlerskan, en svensk oversættelse af den franske original fra 2003, det til at vende sig i mig. Det handler om en børnebordelmutter i 1700-tallets Paris i årene efter den franske revolution. Det er en brevroman, og jegfortælleren har en udtalt glæde ved at beskrive de mange sadistiske påfund, børnene udsættes for, orgier og mishandling. Det er nok den tydeligst Sade-inspirerede af hendes romaner, af dem jeg har læst, og det kunne også blive ret kedeligt, hvis ikke hun skrev så godt og havde så meget - her ret kuldslået - humor. At børnebordelmutteren tilsyneladende fortryder sine gerninger mod slutningen - ansporet af hendes kærlighed til en 13-årig hermafrodit - virker til gengæld ret utroværdigt, men jeg har på fornemmelsen, at det - ligesom den slags omvendelser hos Sade - er meningen, det skal være utroværdigt; i hvert fald virker det mest ansporet af dårlig økonomi i barnebordelbranchen som følge af revolutionens udryddelse af adelen.


Jeg har også læst Leena Krohn (tak, Enola Gay). Bipavillonen. Korte afsnit med mere eller mindre sære og mærkværdige hændelser blandt forskellige grupper af excentrikere og særlinge føjer sig sammen til en slags episodisk roman med dejligt mange løse ender, uden at det af den grund føles inkomplet. Det kan minde om Le Guin, når Le Guin er allerbedst.
"Det provokerer mig, at vores nuværende regering har det som formål, at vi allesammen skal leve tre år længere.
Hvad med i stedet at give tilladelse til eutanasi, for så sjovt er livet trods alt heller ikke."

Jytte Nørtoft Jensen, Silkeborg.

Brugeravatar
PeterEllermann
Indlæg: 5764
Tilmeldt: 26 maj 2010 17:17
Spotify: 114022072
Geografisk sted: Working class hero.

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#79 Indlæg af PeterEllermann » 24 feb 2018 13:50

Hun lyder overdrevet psykopat bomben hende Leena.
Dagens tur går til Gentofte Hovedbibliotek, hvor jeg skal stene over hende.
Derefter Pokemons på Strandvejen.

--------

Jeg har læst Rynkekneppersygen af Adolphsen.
Den er jo meget adolphensk.
Men sjov og hurtigt let at læse.
Spoiler:
Jeg er jo ikke skolet litterat, men er slutningen med moderen der dukker op på gummigeden, og derefter ryttersoldaterne der udsletter sygdommen, det, der kaldes for en DEUS EX MACHINA?
Fed nok detalje at mennesker aldrig opdager, at sygdommen kommer fra rummet, because why would we.
Frugtprovokatøren - - Svingninger 3.0

Norge, Norge, Norge
(Screaming)

Brugeravatar
Fisker Thomas
Indlæg: 22175
Tilmeldt: 22 nov 2003 16:33
Geografisk sted: Institut Benjamenta
Kontakt:

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#80 Indlæg af Fisker Thomas » 15 mar 2018 09:37

Nogen, der ved, hvorfor Jes Stein er på orlov fra Politiken?

Jeg har læst den bornholmske forfatter Jakob Hansens debutroman En kritisk tid (1897). Den er ret tidstypisk - lidt symbolisme, lidt Hamsun, lidt Dostojevskij, en masse Nietzsche og så sådan en amoralsk og halvusympatisk jeg-fortæller, der tøffer rundt og er amoralsk og har overvejelser over, hvor falsk og hul verden er. Det virker ærligt talt lidt forældet og halvbagt. En usympatisk fortæller og hovedperson behøver ikke være noget problem, bare vedkommende er spændende selskab, men det er han så ikke rigtig, fordi de moralske overvejelser og "kyniske" betragtninger virker slidte og gamle, også selvom han får talt en ung pige, han har gjort gravid, gradvis ind i selvmordet, mens han boller med andre. Noget af det bedste ved romanen er deres dialoger, hvor man dels får en pause fra fortælleren, dels får romanen en mere utvungen tone, nøgtern frem for påtaget nøgternhed. De passager og så denne, da han finder kvindens halvtopløste lig:
Der var ikke meget tilbage af hende, – Krager og Ræve havde holdt deres Gæstebud – kun Knoglerne og enkelte Kødrester. Svampe og Skimmel kravlede op over hende, Græsset begyndte at skjule hende. Jorden krævede sit Barn tilbage (…) Græsset var levende af Padder og Orme. Paa hendes hvide Brystben sad en stor Tudse og gloede dumt paa mig med sine store gule Øjne (…) Ud af hendes ene Øjenaabning hang en lang, slimet, blegrød Regnorm.
Romanen vakte furore i samtiden, men har ikke helt samme fascinationskraft på mig i dag, eller også er jeg træt af den type romaner. Hansen oversatte Edgar Allan Poe til dansk, og jeg havde håbet på mere af den slags og mindre af en fortæller, der sådan klartskuende ser samfundets hykleri og gør op med institutioner og sådan.

Er fortælleren amoralsk på en irriterende måde i den roman, er fortælleren i Laurids Skands' Messias (1918) til gengæld moralsk på en irriterende måde. Romanens fortæller er en kunstmaler, der snubler over sindssygeanstalten Tronhof, der ligger in the dark heart of Central Europe. Her foregår et sælsomt spil, hvor en genial videnskabsmand, der måske er en ny Messias, er indlagt, og sære fænomener foregår. Plottet er temmelig kulørt, med russiske spioner, hovedpersonens øjeblikkelige forelskelse i en ret personlighedsløs kvinde, en gal sindssygeanstaltsleder og så videre og så videre. Det er alt sammen meget lovende, og med forfatterens baggrund som blandt andet manusforfatter til en lang række stumfilm og et vildt flot omslag er den ret lovende.

I praksis er problemet bare tempoet, der simpelthen ikke er højt og hæsblæsende nok, men hele tiden skal afbrydes af fortællerens jeremiader over denne her kvinde, når ikke fortælleren får travlt med at skrive stolpe op og ned om, hvordan der er plads og ressourcer nok til alle, hvis bare menneskeheden kunne lade være med at slås og i stedet fordele ressourcerne lidt bedre. Fint at have som målsætning, ret uinteressant som romanstof i en bog som denne (og det er motivet med de sindssyge som spejl for samfundets dårskab også, det er for let og for kedeligt udført), der kunne have været helt fantastisk. Der er virkelig mange gode passager og beskrivelser, som er groteske og ekspressionistiske og klamme, men romanen er trods sine kun 168 sider for lang at komme igennem, fordi der er så mange kedelige betragtninger. Sammenlignet med fx Louis Levys Menneskeløget Kzradock er bogen simpelthen ikke overspændt og manisk nok. Men adskillige passager som denne gør, at tiden ikke er spildt, trods alt:
Et skindbetrukket Kranie, baaret af en Fuglehals, et Ansigt, hvis Øjne var som to kugler Jord paa en halvraaden Aals Bugskind, en rubinrød Silkekimono, der haang paa et Par Skuldre, der var tynde og spidse, som en Frakkebøjle, et par Skeletarme, beklædte med rynket Pergamentpapir, som stak ud af de vide fløjlsbræmmede Ærmer
.

Den slags er der heldigvis meget af. Havde det dog blot fyldt hele romanen.

Endelig har jeg læst Kasper Them Larsens debutbog Trolddom & Paragraf. Det er en række gennemskrivninger af beretninger og love om hekseri. En overskrivning af historisk kildemateriale, løst samlet, som en række forskelligge udsagn, fragmenteret og uden den historiske kontekst. Det bliver en slags dårskabskatalog, hvor optegnelserne uden forklaring giver et mærkeligt fremmed billede af fortiden, der dog ikke forklarer, hvordan det har været rationelt at gøre sådan set med datidens øjne (der må man nok stadig ty til faghistorien). Det er en meget fascinerende bog, synes jeg, især hvis man kan lide historiens overdrev. Hvordan mon eftertiden vil se på vores blinde pletter i rationaliteten? Samtidig savner jeg også, at den vil et eller andet mere end blot at opregne kuriøse historier - hvad skal vi med dette katalog over fortidens bizarre tildragelser? Grine ad dem, grine ad vores egen dårskab, bare vide at det fandtes? Det kunne være spændende med lidt mere retning på bogen, synes jeg. Forhåbentlig kommer det i kommende bøger.

Korrekturlæsningen har lidt for mange fejl i betragtning af bogens længde, især når en bureaukratisk tørhed og nøgternhed er det stilleje, bogen sigter efter. Tre hans/hendes-sin-fejl på under hundrede ikke ret tæt beskrevne sider?
"Det provokerer mig, at vores nuværende regering har det som formål, at vi allesammen skal leve tre år længere.
Hvad med i stedet at give tilladelse til eutanasi, for så sjovt er livet trods alt heller ikke."

Jytte Nørtoft Jensen, Silkeborg.

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 2 gæster