LN 2018: Boghvedekorn

Film & tv, litteratur, billedkunst, mad mm.
Post Reply
Message
Author
User avatar
Fisker Thomas
Posts: 21868
Joined: 22.11.2003 16:33:11
Location: Institut Benjamenta
Contact:

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#81 Post by Fisker Thomas » 20.03.2018 19:32:13

Det var sidste år, at Syme wrote:Hen over julen har jeg læst en fantastisk bog, der hedder Der Stadtpark og er skrevet af en Hermann Grab. Den udspiller sig i et borgerligt miljø i Prag under første verdenskrig, hvor hovedpersonen Renato, en fintfølende dreng i gymnasiealderen, bruger det meste af sin tid på at spadsere i parken med sin engelske guvernante. Her møder de nogle gange Marianne Gérard, der har sin egen engelske guvernante og er meget utilnærmelig, fordi hun går i moderne tøj og kommer fra en famile med et blakket ry. Renato er forelsket i Marianne, men hun foretrækker hans mere charmerende ven Felix Bruchhagen, der åbenbart ikke er under nogen engelsk guvernantes opsyn og derfor har lettere ved at udfolde sin skidte karakter. Trekantsdramaet fører til et næsten umærkeligt denouement, hvor Renato må acceptere det nederlag, som han har forberedt sig på gennem små 130 melankolske sider. Med andre ord har vi at gøre med indbegrebet af en burgøjserroman – det er ikke for ingenting, at der er ros fra Thomas Mann på omslaget. Sikke en skam, at Grab aldrig skrev andet end denne og en enkelt novellesamling, som jeg skal have læst snarest.
God anbefaling fra Syme der. Har lyst til at læse novellerne også, men de må vente. Men sikke en fed roman. Det er påfaldende, hvor lidt skolen egentlig fylder i den - og nærmest al anden - slags skolelitteratur. Omdrejningspunkt og katalysator, men altid fjernt fra den egentlige handling, der synes at være lige under overfladen henne i skolen. Den engelske udgave sammenligner i øvrigt med Proust pga. de mange overvejelser over og krystallisationer af tiden i romanen.
"Det provokerer mig, at vores nuværende regering har det som formål, at vi allesammen skal leve tre år længere.
Hvad med i stedet at give tilladelse til eutanasi, for så sjovt er livet trods alt heller ikke."

Jytte Nørtoft Jensen, Silkeborg.

User avatar
Hagemann
Posts: 4224
Joined: 25.03.2005 22:29:41
Location: 2500

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#82 Post by Hagemann » 26.03.2018 09:36:03

I weekenden blev jeg færdig med at læse Lykke-Per. Hold da kæft en bog. Jeg blev nærmest lidt trist, da jeg var færdig, for jeg kommer til at savne at følge med i Peter Andreas' udvikling. Det er ti år siden, at jeg sidst forsøgte at læse den uden succes. Den har nok haft godt af at blive modnet sammen med mig.

Jaja, bare en lille simpel betragtning herfra. I må have en dejlig dag
lolmao.

User avatar
Antimatter
Posts: 4988
Joined: 10.07.2005 23:11:43

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#83 Post by Antimatter » 30.03.2018 14:07:44

Er netop gået i gang med Kristina Sabaliauskaitės Silva Rerum på litauisk. Har altid haft lyst til at læse mere på litauisk end gamle folkeeventyr, men det her er det første værk der rigtigt fængede min interesse nok til at det var besværet værd. Nu må vi se hvordan det går. Det var måske overambitiøst at starte med en tetralogi om en adelsfamilie fra 1600-tallet :?
Glaucoma, iritis, cataract, crystallised cataract, a nebula in the pupil, conjunctivitis, torn retina, blood accumulation and abscesses

User avatar
Antimatter
Posts: 4988
Joined: 10.07.2005 23:11:43

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#84 Post by Antimatter » 31.03.2018 21:21:39

Er Giambattista Vico værd at læse?
Glaucoma, iritis, cataract, crystallised cataract, a nebula in the pupil, conjunctivitis, torn retina, blood accumulation and abscesses

User avatar
krea
Posts: 7978
Joined: 16.10.2003 09:59:35
Spotify: https://open.spotify.com/user/118065643
Location: Kødbyen, 1978

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#85 Post by krea » 01.04.2018 17:57:30

Er lige blevet færdig med at læse Henrik Stangerups roman, Vejen til Lagoa Santa, om den danske naturforsker Peter Wilhelm Lund, der rejste til Brasilien og blev der. Samtidig og i kontakt med Humboldt og Ørsted, ridder af Dannebrog, og Kierkegaard-familien var endda tæt med Lund-familien, således Lund kendte den unge Søren. Det er meget sjovt at læse hans kritik af Arternes Oprindelse, mens det er jævnt kedeligt i de passager hvor Stangerup mestendels refererer de dagbøger eller breve, han må have hentet en del af stoffet fra. Til gengæld er romanen virkelig god i de passager hvor Lunds fantasi driver ham ud i vanviddet. Der bliver det næsten lyrisk syret.

Så gik jeg i gang med Ørntofts Solar fordi jeg fandt ud af at den lå på Bookmate. Indtil videre synes jeg ikke prosa-stilen fungerer så godt for ham, som de mere vilde tankespring i Digte 2014. Der er sådan noget gammelmandsmoraliseren og lidt banale miljøbeskrivelser, men da også blandet med nogle ganske pudsige betragtninger. Nogen der har læst den færdig?
... så det' go'nok ...

User avatar
Fisker Thomas
Posts: 21868
Joined: 22.11.2003 16:33:11
Location: Institut Benjamenta
Contact:

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#86 Post by Fisker Thomas » 02.04.2018 08:29:04

krea wrote:
Så gik jeg i gang med Ørntofts Solar fordi jeg fandt ud af at den lå på Bookmate. Indtil videre synes jeg ikke prosa-stilen fungerer så godt for ham, som de mere vilde tankespring i Digte 2014. Der er sådan noget gammelmandsmoraliseren og lidt banale miljøbeskrivelser, men da også blandet med nogle ganske pudsige betragtninger. Nogen der har læst den færdig?
Har ikke læst den, men regner med at gøre det snart.

Der var et interview med ham i Information for noget tid siden, hvor han sagde, at han var meget træt af Generation X - nogle ca. 45-årige forfattere - og deres evige romaner om tomhed og skamfuldhed i velfærdsdanmark. Det lyder jo ellers på papiret, som om meget af romanen handler om sådan en semiautofiktiv jeg-fortæller, der er træt af tomhed i velfærdsdanmark, og man har næsten lyst til at sige, at det trættende ved Ørntofts generation er (måske grov generalisering, og jeg er ikke sådan særligt efter Ørntoft her), at de har en tendens til at maskere sig som sådan en generation, der er særligt etiske og samfundsbevidste og idealistiske og oprigtige (og de skriver A-L-T-I-D, hvad de mener), men i virkeligheden bare er den generation, der kan mane alle andres indre Søren Krarup frem. Men det er så også ret urimeligt, når jeg ikke har læst bogen, det er mere det billede, der males i interviewet, jeg har det en lille smule stramt med. Det virker også en anelse salvelsesfuldt at præsentere opgøret med dannelsesromanen som noget særligt i 2018.

Rant over.

Med venlig hilsen
Den negative opbyggelighed
Last edited by Fisker Thomas on 02.04.2018 11:09:54, edited 2 times in total.
"Det provokerer mig, at vores nuværende regering har det som formål, at vi allesammen skal leve tre år længere.
Hvad med i stedet at give tilladelse til eutanasi, for så sjovt er livet trods alt heller ikke."

Jytte Nørtoft Jensen, Silkeborg.

User avatar
Kong Louie
Posts: 1287
Joined: 18.07.2016 18:24:21

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#87 Post by Kong Louie » 02.04.2018 09:29:45

Skriv endelig lidt, hvis du bliver færdig, Krea. Den fik fuld hat i Politiken, så et eller andet må den da ku.
Now I'm the king of the swingers

User avatar
Fisker Thomas
Posts: 21868
Joined: 22.11.2003 16:33:11
Location: Institut Benjamenta
Contact:

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#88 Post by Fisker Thomas » 02.04.2018 09:35:53

Kong Louie wrote:Skriv endelig lidt, hvis du bliver færdig, Krea. Den fik fuld hat i Politiken, så et eller andet må den da ku.
Den fik 4/6 i Politiken, gjorde den ikke?

Den har dog fået fuld hat andre steder.

Når det så er sagt, så glæder jeg mig til at læse den. Digtsamlingerne var vældig gode, jeg køber bare ikke helt selvfremstillingen ud fra referaterne i dagspressen.
"Det provokerer mig, at vores nuværende regering har det som formål, at vi allesammen skal leve tre år længere.
Hvad med i stedet at give tilladelse til eutanasi, for så sjovt er livet trods alt heller ikke."

Jytte Nørtoft Jensen, Silkeborg.

User avatar
Kong Louie
Posts: 1287
Joined: 18.07.2016 18:24:21

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#89 Post by Kong Louie » 02.04.2018 09:38:47

Jeg husker måske forkert.
Now I'm the king of the swingers

User avatar
Kong Louie
Posts: 1287
Joined: 18.07.2016 18:24:21

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#90 Post by Kong Louie » 02.04.2018 09:40:25

Yes, det var åbenbart børlingeren, jeg huskede

https://www.b.dk/boganmeldelser/seks-st ... res-samtid
Now I'm the king of the swingers

Post Reply

Who is online

Users browsing this forum: No registered users and 1 guest