LN 2018: Boghvedekorn

Film & tv, litteratur, billedkunst, mad mm.
Besvar
besked
Forfatter
Brugeravatar
Ali Pilfinger
Indlæg: 4234
Tilmeldt: 15 feb 2004 21:38

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#91 Indlæg af Ali Pilfinger » 02 apr 2018 12:03

Jeg er også i gang med den. Jeg deler Fisker Thomas' kløe, selvom alvorens panser indimellem bliver afmonteret af en betydelig charme kendt fra debuten – men charmen fungerer måske nærmere som en irriterende ironisk gardering end afmontering. Kun 40 sider inde, jeg kan tage fejl.

Jeg har læst Richard Lloyds (Television) memoirer fra sidste år, Everything Is Combustible, som gjorde overraskende stort indtryk; jeg har altid været mest interesseret i Tom Verlaine, og som sangskriver og især guitarist er han i det lange løb også langt mest interessant, men Lloyd får tegnet sig selv som en bemærkelsesværdig, tiltalende karakter. Han betoner, at det er memoirer og som sådan ikke sandheden, men han virker tilpas ærlig og skånselsløs over for sig selv, så man får et klart indtryk af en på én gang begavet og ubekymret, indimellem morsom fyr og samtidig en ongoing tragedie, der ufortrødent kravler op ad en lodret stige uden at bruge hænderne. Med dedikeret, nysgerrig oplevelsesvilje og hovedet under armen roder han sig ud i både store, vilde eventyr og dyb narkomani og alkoholisme og ensomhed, som i kombination med maniodepressivitet resulterer i psykiatriske, narkomaniske og eksplosionsrelaterede indlæggelser, som i løbet af tyverne vist løber op i rundt regnet et år samlet. Han underbygger det eksisterende billede af Tom Verlaine som en indimellem morsom gut (han fortæller bl.a. om, hvordan han hang ud af en Chicago-taxa på turné dér i 1992 og skreg en ynkelig Sinatra-imitation af Chicago, My Kind of Town, og man fornemmer diskrepansen imellem Sinatras crooning og Verlaines kvækken; og hvordan han opgivende kastede hænderne i vejret og følte sig røvrendt af Elektra, da de hørte The Cars' debut, som han kaldte "a commercial Television"), og som en egenrådig og en antisocial særling, som Lloyd foruden det kunstneriske angivelig ikke har voldsomt meget tilovers for. Han får også både fortalt, at han fik farveforvrængt Mapplethorpes coverbillede fra Marquee Moon i en Xerox-maskine i en sådan grad, at der er tvivl om de kreative rettigheder, men også at Billy Ficca er orange på coveret, fordi han hovedsagelig levede af gulerødder. O.m.a., åndelig søgen, alverdens rockstjerner og en hel del sex. Anbefalet.

Billede

Brugeravatar
krea
Indlæg: 8240
Tilmeldt: 16 okt 2003 10:59
Geografisk sted: Kødbyen, 1978

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#92 Indlæg af krea » 06 apr 2018 15:22

Kong Louie skrev:Skriv endelig lidt, hvis du bliver færdig, Krea. Den fik fuld hat i Politiken, så et eller andet må den da ku.
Jeg blev færdig med Solar i går aftes, og den kan bestemt anbefales at læse. Der er træge/trivielle passager hvor den er lidt ligegyldig, som at læse en blog med lidt eksistentielle overvejelser, indrømmet skrevet i et bedre sprog end de fleste blog-skribenter kan mønstre. Det er ikke særlig interessant at læse indgående beskrivelser af hvad han har foretaget sig i GTA5 eller hans træningsprogram nede i fitness-centeret. Det er muligvis eksotisk for en veluddannet, dannet kulturanmelder der ikke selv har erfaring med den slags, men for os proletarer er det trivielt.

Men der er et formål med det banalt/trivielle. Det fungerer som et setup til de senere dele af bogen og her bliver jeg nok nødt til at lave en spoiler, for en del af glæden ved bogen er den overgang der sker. Hvis man allerede har læst anmeldelser, laver jeg vist ikke nogen alvorlige spoilers, men alligevel:
Spoiler:
Jeg er ret vild med hans opgør med autofiktionen. Det er mere radikalt end Aburas' Det kommer til at ske, som jeg eller godt kunne lide. Det kommer snigende, fordi bogen starter som en prosaversion af hans digte, en klar og tydelig reference til den virkelige Ørntoft, men langsomt begynder der at komme nogle plottwists, og på et tidspunkt kammer det helt over, hvilket sætter spørgsmålstegn ved de tidligere handlingsforløb, bl.a. hele forholdet med Nadja, pædagogen fra Vestegnen. Har han nogensinde haft et forhold der overhovedet ligner det eller var det bare en fantasi? Ikke at det er vigtigt, men alligevel pudsigt ift. opgøret med autofiktionen. Han lykkes faktisk med at skrive en lille erotisk novelle i romanen, som gjorde mig reelt liderlig. Sådan en af de gode erotiske noveller fra PS i 90'erne. Handlingen bliver mere og mere syret, hans fantasier blander sig med handlingen, foranlediget af computerspil, stoffer og alkohol, han har vilde syn og alt bliver opløst i lange lyriske passager. Især mod slutningen er der nogle ret sjove referencer til computerspil fordi de får nogle elixirer, Ørntoft og hans portugesiske, kriminelle ven, Ørntoft en Reptilian og Diago en Hvergelmer så han leveller up i viden. Det bliver ret tydeligt i bogens slutning. Det er en klar videreførelse af Digte 2014, menneskets placering i kosmos og apatien over for verdens undergang samt mediebilledets absurditeter.
Pointen er nok at det betaler sig at læse sig gennem banaliteterne fordi selvom de gør Solar mere ujævn end nødvendigt, har de også en funktion.

Og lad mig så med det samme sige at jeg hylder coveret. Det ligner et eller andet bogomslag fra Gyldendal i 1960'erne, og med Ørntofts intertekstuelle stil taget i betragtning kan det umuligt være tilfældigt.

Billede
... så det' go'nok ...

Brugeravatar
Kong Louie
Indlæg: 1916
Tilmeldt: 18 jul 2016 19:24

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#93 Indlæg af Kong Louie » 06 apr 2018 18:25

Tak, Krea. Og føj for helvede, Ali.
Now I'm the king of the swingers

Brugeravatar
Kong Louie
Indlæg: 1916
Tilmeldt: 18 jul 2016 19:24

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#94 Indlæg af Kong Louie » 06 apr 2018 18:54

Er det bare mig, eller kan forfattere i dag ikke finde ud af at skrive om andet end sig selv?

edit: Jeg synes Solar er sådan en dejlig visionær titel, men den handler altså bare om Theis og Theis og Theis? Jeg kan ellers huske ham fra digte.dk, han var en fin fyr.
Now I'm the king of the swingers

Brugeravatar
opiumsnegl
Indlæg: 471
Tilmeldt: 06 apr 2011 19:01

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#95 Indlæg af opiumsnegl » 21 apr 2018 20:46

Kong Louie skrev:
06 apr 2018 18:54
Er det bare mig, eller kan forfattere i dag ikke finde ud af at skrive om andet end sig selv?
det var vidst også en af Mette Høegs kritikpunkter i den der sagnomspundne weekend-avisen artikel fra maj 2015 (og at det især var noget yngre kvindelige forfattere gjorde!). Jeg ved det sgu ikke, der er da meget (også gammel!) litteratur som er ret selvoptaget uden at det bliver dårligt af den grund.

Noget helt andet: kan svingere anbefale mig litteratur fra efter 1989 (endda gerne efter 2000!) fra enten Ungarn, Kroatien, Serbien, Bulgarien, Rumænien, Moldova eller Ukraine? Det kunne være helt kanon, hvis de også skrev lidt om Donau-floden! Det er faktisk vigtigere at de skriver om Donau end sig selv, men det er ikke nødvendigvis et problem, hvis de gør det.

Jeg kender lidt til Péter Esterházys Ned ad Donau, nogen der ved, om den er fed?

EDIT: Film har også interesse!
Jimmi Jazz skrev: regnvejrstråden er god og sød

Brugeravatar
Ali Pilfinger
Indlæg: 4234
Tilmeldt: 15 feb 2004 21:38

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#96 Indlæg af Ali Pilfinger » 23 apr 2018 02:11

opiumsnegl skrev:
21 apr 2018 20:46
Kong Louie skrev:
06 apr 2018 18:54
Er det bare mig, eller kan forfattere i dag ikke finde ud af at skrive om andet end sig selv?
det var vidst også en af Mette Høegs kritikpunkter i den der sagnomspundne weekend-avisen artikel fra maj 2015 (og at det især var noget yngre kvindelige forfattere gjorde!). Jeg ved det sgu ikke, der er da meget (også gammel!) litteratur som er ret selvoptaget uden at det bliver dårligt af den grund.
Lige præcis Mette Høeg gav Solar seks stjerner i Berlingske, og man kan så – uden at spoile – spekulere i, hvordan det besvarer King Louies spørgsmål (og i øvrigt hvordan det placerer Mette Høeg i parnasset og vice versa). Jeg blev færdig med den for et par uger siden og syntes, den blev bedre for hver side. Overvejende enig med krea ovenfor, bortset fra at jeg var vældig begejstret for GTA-passagerne (og uenig i min egen umiddelbare skepsis).

Til gengæld har jeg læst Helle Helles nyeste, som også overvandt mig til sidst, selvom hendes signaturkomma denne gang var temmelig enerverende og lige ved at tage livet af min læselyst. Jeg kan ikke lige gennemskue, om det er blevet værre eller bare anderledes end tidligere, men når det var værst, kunne jeg ikke lade være med at høre Michael Strunges Vita Andersen-travesti fra Bazar for mig: Jeg har det dårligt, jeg spiser en flødeskumskage.

Brugeravatar
Kong Louie
Indlæg: 1916
Tilmeldt: 18 jul 2016 19:24

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#97 Indlæg af Kong Louie » 23 apr 2018 08:53

Ali Pilfinger skrev:
23 apr 2018 02:11
(og i øvrigt hvordan det placerer Mette Høeg i parnasset og vice versa).
Hvordan det placerer parnasset i Mette Høeg?
Now I'm the king of the swingers

Brugeravatar
secondtoughestintheinfant
Indlæg: 10892
Tilmeldt: 15 nov 2003 13:19
Geografisk sted: Jerusalem

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#98 Indlæg af secondtoughestintheinfant » 23 apr 2018 08:57

Anmeldelser af nye Helle Helle-romaner er det eneste, der for mig kan måle sig med anmeldelser af nye Josefine Klougart-romaner, når det kommer til at fremstå som dokumenter, der ser ud til at handle om et tilsyneladende helt andet dansk sprog end det, resten af litteraturen forlader sig på. I Klougart-anmeldelserne er det grotesk overlæssede semantiske sammenbrud, der hyldes som om, de er mere geniale end noget Virginia Woolf nogensinde kunne have fundet på. I Helle-anmeldelserne er det selvudslettende banaliteter, der ophæves til at udgøre den mest bevægende og geniale omgang med det danske sprog i nyere tid.
Det er for det meste noget a la: "Også i denne roman skriver Helle Helle med udsøgt økonomi og præcision med en helt enestående sans for på en og samme tid at indkapsle såvel dagligdagens poesi som eksistensens uudgrundelighed. Som når Mona, tilsyneladende uden at tænke over det, siger til Torsten, at 'selvom det er skidt, er det jo alligevel godt for noget.' Her er det det undselige, men alligevel altafgørende 'jo', der løfter sætningen til sublime højder og indgyder den velkendte Helle Helle'ske melankoli."
Jeg tager tit fejl, men jeg tror jeg tager lidt mindre fejl end de fleste andre herinde, fordi jeg er grundig.

Brugeravatar
Ali Pilfinger
Indlæg: 4234
Tilmeldt: 15 feb 2004 21:38

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#99 Indlæg af Ali Pilfinger » 23 apr 2018 12:49

Hvad synes du om Helle Helle?

Brugeravatar
secondtoughestintheinfant
Indlæg: 10892
Tilmeldt: 15 nov 2003 13:19
Geografisk sted: Jerusalem

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#100 Indlæg af secondtoughestintheinfant » 23 apr 2018 13:06

Det, jeg har læst (Rødby-Puttgarden og Biler og dyr), er glimrende minimalisme, det er ikke det. Det er mere det billede, receptionen tegner af et enestående litterært geni, som er stand til st nå dybder, ingen andre når, og som er den store samtidige danske forfatter.
Jeg tager tit fejl, men jeg tror jeg tager lidt mindre fejl end de fleste andre herinde, fordi jeg er grundig.

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: A Senile Animal og 3 gæster