Side 71 af 74

Re: 2019 Film. I movieboxen sidder

: 12 jul 2019 13:31
af Mr Hands
Pete Rock skrev:
07 jul 2019 04:54
Midsommar er et fucking mesterværk. Meget bedre end Hereditary. Flotte og originale billeder, genialt soundtrack og lyd-design, fed klam stemning og samtidig meget morsom. En af de bedste psykedeliske film. Ikke så uhyggelig, dog, men det gør ikke noget. 2 og en halv time flyver afsted. Humoren i filmen gør nærmest at jeg må revurdere noget af den ufrivillige komik jeg troede jeg så i Hereditary, måske var det et bevidst valg. Skynd jer ind og se den!
Jeg så den igår. Ved altså ikke helt, jeg blev ikke bange og det blev jeg skuffet over. Mega whack intro. Den læner sig altså også liiiiige voldsomt nok op ad Wicker Man, men den misforstår hvorfor Wicker Man er så fed synes jeg. Forløbet føles meget givet på forhånd og derfor bliver 2+ timer altså en smule langtrukkent. Den dræbte konstant sin egen mystik, og det var altså ærgerligt, for det var en skæg lille kult de havde fundet på. Var helt forvirret over humoren, flere steder grinte folk højlydt hvor jeg slet ikke forstod hvorfor, andet end det måtte være nervøse trækninger over ikke helt at kunne kapere hvad der foregik på lærredet, men så var der andre gange hvor den pludselig lavede en helt åbenlys joke, og så var der ingen der grinede. Meget underligt. Og det der lyd design, det væltede da ret meget frem og tilbage? Flere gange var den eftersynkede tale jo helt off i lydbilledet, 3 personer står på en eng og pludselig lyder den enes stemme som om at han står inde i en speakerboks. Det virkede også som om at der var flere indskudte sætninger fra folk med ryggen til der var kokset frem i efterproduktionen. Det skar i ørene flere gange og rev en ud af stemningen. Fede fede kulisser og billeder dog, og skægge klippe idéer hist og her. Og af og til en scene som gav sig god tid og blev til en lille film inde i filmen. Gengivelserne af svampetrip hallucinationerne var spot on for mit vedkommende, der var flere gange hvor jeg fik det helt trip agtigt. Dejligt at castet var så grønt og ukendt, men også ærgerligt når de af og til stank lige lovligt meget. Han virker som om at han godt gider et eller andet ham Ari, så jeg er klar på en film mere.

Jeg elskede at se Hereditary fordi jeg blev så skide bange, jeg aner ikke om den var god som sådan, men bare jeg bliver skræmt af gyserfilm, så er det helt ok. Og hvis der er satankult med er det kun et plus

Re: 2019 Film. I movieboxen sidder

: 15 jul 2019 09:36
af makrel
Pete Rock skrev:
10 jul 2019 17:12
makrel skrev:
09 jul 2019 09:42
Jallan skrev:
09 jul 2019 09:32
jegharfangetmigenmyg skrev:
07 jul 2019 07:49
Ud fra plotbeskrivelsen lyder det mere eller mindre som et remake af The Wicker Man? Med et dash Bergman. Lyder sløjt. Det ville være oplagt, eftersom Hereditary jo var et sløjt remake af de største horrorklassikere fra 70erne.
Hvilken film var det et remake af (Jeg har ikke set Hereditary)?
Der var i hvert fald Rosemary's Baby og som myggens siger, så var den lige rigeligt inspireret af 70'ernes horrorklassikere generelt. Var godt nok skuffet over den også.
Vover nok pelsen og ser Midsommar, men alt det hype den type moderne horror får, gør virkelig intet godt. Det er 9/10 gange ikke berettiget overhovedet.
Som jeg skrev er den ikke så uhyggelig igen, jeg tøver med at kalde den horror. Det er en psykedelisk film, en trip film. Men myggen gør den virkelig uret, og dømmer den baseret på sin voldsomme antipati mod Hereditary. Midsommar har meget lidt at gøre med hverken Wicker Man eller Berg Man, hverken i idé eller udførsel, bortset fra det allermest overfladiske niveau.
Var inde og se den i går. Den var virkelig flot. Flotte billeder og som Mr. Hands skriver, så var der fede idéer med klipningen. Det psykedeliske og stemningen omkring dårlige trip var også ret vellykket. Men det var da en frygtelig tynd historie der godt nok var faretruende tæt på The Wicker Man. Derudover så led den under, ligesom Hereditary, at forklare sig selv alt for meget. Synes det var tydeligt at det var Ari Aster der havde lavet den. Alt i alt synes jeg det var en flot, men slap film.

Re: 2019 Film. I movieboxen sidder

: 15 jul 2019 11:32
af dreambydream
Ja, alt er måske givet på forhånd. Men det originale ved Midsommar som gyserfilm er vel også, at spændingen lige så meget er emotionel som dramatisk. I en normal gyserfilm vil relationen mellem parret vel typisk være fast etableret og stærk, og så kan man sidde og frygte for, at de skal miste hinanden. Her er den angst for at miste ligesom allerede gennemspillet i de første ti minutter, og den kan så gentages i en lidt anden version: angsten for at blive helt alene, så man knytter sig til nogen, man egentlig burde forlade. For her er relationen mellem parret af en mere tvivlsom art, og så kan det jo blive en personlig befrielse, at det nok ender galt for en af dem.
Det er selvfølgelig ikke dyb psykologi eller særlig interessant (og jo så et problem, at karaktererne på ingen måde er interessante), men det er da en omvending af den typiske skabelon. Ellers er den jo stopfuld af klichéer og billige virkemidler ligesom Hereditary. Den skal vel gøre lidt grin med dumme amerikanere, der bare gerne vil have en ”oh my god!”-agtig oplevelse, men den appellerer jo til samme segment. Jeg synes, at den var helt okay som overfladisk og poleret genrefilm. Men hvordan er den et mesterværk?

Re: 2019 Film. I movieboxen sidder

: 15 jul 2019 19:24
af eini
Jeg synes også det psykologiske plot fungerede usædvanligt godt. Fin skildring af hvordan det føles at være helt ude og skide af sorg og blive modvilligt tolereret med berøringsangst af selvoptagede, følelsesforskrækkede mænd.
Spoiler:
Fin hævnfantasi også. Det var elegant hvordan der blev lagt op til at denne majdronning skulle brændes, men at hun selvfølgelig ikke blev det og i stedet brændte dem der havde nedgjort hende. Lollede over bjørnen. Lollede i det hele taget en del. Min sympati lå selvfølgelig hundrede procent hos sekten.
Meget veldoseret gore. Foruroligende flot gore. En god film at se når man er PMS.

Re: 2019 Film. I movieboxen sidder

: 15 jul 2019 22:08
af Enola Gay
Wicker Man har vel ikke patent på den type fortælling? Så ville der jo nærmest ikke være en folk horror-genre.

Jeg synes, Midsommar havde nogle enkelte ting kørende for sig -- den gengiver ret godt, hvordan det er at trippe i naturen, og så er en replik som "You pissed on the ancestral tree!" velkommen i enhver film til enhver tid -- men overall var den ret fjollet.
Spoiler:
Der er ingen af karakterernesbeslutninger eller interaktioner, der giver mening. Hvis jeg lige havde set to mennesker kaste sig ud over en klippekant, tror jeg ikke, jeg som det første ville tænke på, hvordan jeg fletter det ind i min PhD-afhandling. De mange ritualer virker fjollede, når de bare kværner afsted ad nauseum (Så snakker karaktererne lige lidt om, hvem der nu er forsvundet sporløst, mens tre gamle mænd i folkedragter ofrer en træbuk med en forhammer i baggrunden). Jeg synes meget, det ligner en amerikansk neocon fantasi om, hvordan den skandinaviske velfærdsmodel fungerer. Stofmisbrug, promiskuitet, ugudelig kollektivisme, individets død og bogstavelige death panels, der afliver gamle mennesker.


Edit: Jeg synes heller ikke, der er lagt op til, at Dani skal ofres. Hele hendes character arc handler om at finde et nyt familiefællesskab. Det lykkes så, da hun indlemmes i den store kommunistiske folkesjæl. Hun er også den eneste outsider med blond hår, så det virker oplagt.

Re: 2019 Film. I movieboxen sidder

: 16 jul 2019 09:45
af Mr Hands
Enola Gay skrev:
15 jul 2019 22:08
Wicker Man har vel ikke patent på den type fortælling? Så ville der jo nærmest ikke være en folk horror-genre.
JO! Ligesom at det kun er Death In June der må kværne neo-folk, så vi slipper for alle de rædderlige kopier
Enola Gay skrev:
15 jul 2019 22:08
Jeg synes meget, det ligner en amerikansk neocon fantasi om, hvordan den skandinaviske velfærdsmodel fungerer.
hahahaha, genialt! Bedste analyse af den film, ikke alt det fis med to karakterløse menneskers bovlamme parforhold
Spoiler:
Helt klart at det var nogle ret forvirrede reaktioner på to de to udstyrsløse basejumpere, men den scene i sig selv kunne jeg godt lide. Den mindede i sin lidt støvede langtrukkenhed og stærke gore, om de der ting ham der med Cell Block 99 og Bone Tomahawk render og laver. Man kunne dog godt ha' ventet lidt længere med at vise hammeren inden den kom i brug, det blev en kende kikset. Befrugtningsscenen var også kanon, men alt alt for kort, og manglede hardcore closeups, så havde folk heller ikke fniset sådan. Skide latterligt at hun skulle vade ind og se den. Hun var ligesom brændt nok sammen, der var ikke brug for utroskabs hævnmotiv der på falderebet.

Re: 2019 Film. I movieboxen sidder

: 16 jul 2019 11:25
af jegharfangetmigenmyg
Enola Gay skrev:
15 jul 2019 22:08
Wicker Man har vel ikke patent på den type fortælling? Så ville der jo nærmest ikke være en folk horror-genre.
Næh, men hvor mange dagslysgysere, hvor hovedpersonen/hovedpersonerne kommer i kontakt med en pudsig kult, er det lige, du kan nævne. Altså ud over The Wicker Man?

Min pointe var, at Ari Aster brød igennem med en overhypet og meget tvivlsom film, der tydeligvis var baseret på kanoniserede klassikere, som han helt sikkert beundrer, og så har han skabt en homage-film, som ikke har noget kunstnerisk nyt at byde på. Nu synes jeg så, at det lyder som om, han har gjort det igen, og flere her i tråden bekræfter det, inden jeg har set filmen. Der er da ikke noget galt i at kopiere, grænsende til remake klassikere. Jeg forstår bare ikke pointen/hypen.

Re: 2019 Film. I movieboxen sidder

: 16 jul 2019 11:52
af Enola Gay
jegharfangetmigenmyg skrev:
16 jul 2019 11:25
Enola Gay skrev:
15 jul 2019 22:08
Wicker Man har vel ikke patent på den type fortælling? Så ville der jo nærmest ikke være en folk horror-genre.
Næh, men hvor mange dagslysgysere, hvor hovedpersonen/hovedpersonerne kommer i kontakt med en pudsig kult, er det lige, du kan nævne. Altså ud over The Wicker Man?
Jeg ved ikke, hvad en "dagslysgyser" er, men The Ritual og Apostle, der begge er udkommet indenfor de sidste par år, spiller på samme troper.

Re: 2019 Film. I movieboxen sidder

: 16 jul 2019 12:00
af jegharfangetmigenmyg
Enola Gay skrev:
16 jul 2019 11:52
jegharfangetmigenmyg skrev:
16 jul 2019 11:25
Enola Gay skrev:
15 jul 2019 22:08
Wicker Man har vel ikke patent på den type fortælling? Så ville der jo nærmest ikke være en folk horror-genre.
Næh, men hvor mange dagslysgysere, hvor hovedpersonen/hovedpersonerne kommer i kontakt med en pudsig kult, er det lige, du kan nævne. Altså ud over The Wicker Man?
Jeg ved ikke, hvad en "dagslysgyser" er, men The Ritual og Apostle, der begge er udkommet indenfor de sidste par år, spiller på samme troper.
Det var et forsøg på at give en random beskrivelse på det, som alle anmeldelserne fremhæver – at det skulle være en gyser, som ikke foregår i farligt mørke, men i dagslys. Men igen, har ikke set filmen. Ej heller de to, du nævner. På plotbeskrivelsen lyder Apostle dog rigtignok som Wicker Man-ripoff. Jeg er da også sikker på, at der er lavet mange Wicker Man-ripoffs gennem tiden, men nok ikke så mange, der fremhæves som noget særligt. Sådan som Asters film gør.

Re: 2019 Film. I movieboxen sidder

: 16 jul 2019 12:04
af Langley
Kultfilm handler tit om kulter. En Ken Russel film har gerne en kult og den er folksy i 'Lair of the White Worm'. Den ofte i metal referede 'Witchfinder general' har folksy horror til sig. Og det nyere kulthit 'Mandy' har også en landelig kult der trods ikke at køre på keltisk hedenske troper så dog er udpræget rural og US folksy. Men det er måske ikke et tema der ses så meget uden for midnight movies.