LN 2020

Film & tv, litteratur, billedkunst, mad mm.
Besvar
besked
Forfatter
Brugeravatar
Fisker Thomas
Indlæg: 23368
Tilmeldt: 22 nov 2003 16:33
Geografisk sted: Institut Benjamenta
Kontakt:

LN 2020

#1 Indlæg af Fisker Thomas » 03 jan 2020 21:27

Jeg har ikke lige nogen god titel, men nu er tråden da oprettet.

Noget af det her læste jeg i 2019, men hvem tæller datoer, så længe man bidrager med noget?

Billede
Jeg har læst Thomas Bernhards Ja, der er ret meget som en Bernhard-roman, selvom fortælleren denne gang taler med en kvinde (samtalerne får man ikke meget at vide om). Det er virkelig godt, uden at det er her, man skal starte. Mit yndlingsord i denne er "ringbindsværelset", og jeg holder meget af det sted, hvor fortælleren beskriver, hvordan landets indbyggere er "til fare for almenvellet".

Billede
En del folk, der ikke helt har forstået, hvordan Nobelprisen i litteratur fungerer, brokkede sig i mange år hvert år rutinemæssigt over, at den ikke gik til en amerikansk forfatter (nu har Dylan jo fået den, hallo). De havde aldrig helt forstået, at #Horacewasright, da han i 2008 sagde, at amerikansk litteratur som helhed manglede forbindelse til resten af verden (de fleste litterater og en del forfattere gav i øvrigt Engdahl ret). De samme brokkede sig altid over, at Philip Roth (som siden er død), Thomas Pynchon, Don DeLillo og Cormac McCarthy ikke fik den, selvom det vel kun er Pynchon, der for alvor er god nok. Hvis bølgerne går højt nævner de Joyce Carol Oates, der heller ikke har klassen. Når de nævner Safran Foer eller Franzen, får de fleste voksne mennesker vel lyst til at sukke højlydt og himle med øjnene. Den slags typer kan godt være lidt irriterende, fordi de er ret tæt på at forstå ting, men alligevel rammer langt ved siden af skiven. Mit nye svar til dem (okay, så tit møder man dem ikke uden for en eller anden kommentar skrevet af en halvbelæst klummist, der forsøger at være demonstrativt folkelig i sin omgang med litteratur) er at spørge dem om William H. Gass. Kender de ikke ham, kan man eventuelt nævne ham som den amerikanske forfatter, der faktisk fortjente Nobelprisen (han døde så i 2017), samtidig med at man kan benytte lejligheden til at undre sig højlydt og venligt over, at de ikke kender Gass, når nu de er så velbevandrede i de talrige amerikanske Nobelpriskandidater. Nå, Fisker Thomas, hvor meget Gass har du så læst? En enkelt novellesamling, In the Heart of the Heart of the Country, som til gengæld er ekstremt god. Fem noveller, der finder sted i det amerikanske Midtvesten, fem fuldstændig perfekte noveller og forfatterens eget forord om samlingen og sine vanskeligheder ved at skrive, der i sig selv er hele bogen værd. Jeg gider ikke komme med resuméer eller argumenter, for det er alligevel tydeligt, at jeg har ret. Han skriver som en drøm. Og i en af novellerne, "Mrs. Mean", er sætningerne som at læse en Emily Dickinson-rytme gennem hele teksten. Vil læse alt andet af ham. Læs ham. Det er virkelig godt (og kræver også lidt koncentration).

Her er en lillebitte, urelateret, forsmag på, hvor godt han skriver, bare sådan om bøger: https://lithub.com/william-gass-on-12-o ... -his-life/

Billede

Det er også blevet til Giorgio de Marias The Twenty Days of Turin, en italiensk roman fra 1977, hvori hovedpersonen efterforsker nogle mystiske anfald af søvnløshed, mystiske hændelser og voldelige dødsfald for år tilbage. Hændelserne synes at være forbundet til Biblioteket, en sammenslutning, hvor medlemmerne kunne læse de andre medlemmers private tekster - en slags forudsigelse af internettets værste sider. Romanen er temmelig vag angående hændelserne i fortiden langt hen ad vejen, men bliver til slut måske en anelse for bogstavelig (og allegorisk angåenden terroren i Italien i sluthalvfjerdserne) - bogstaveligheden reddes dog også af den genuint mareridtsagtige atmosfære i bogen og af det groteske ved slutningen.

Der er en gammel Anders And-historie, formentlig i Lomme-Anden, sandsynligvis ikke i en Jumbobog, hvor Anders og hans nabo driver hinanden ud i et statuekapløb, men hvor statuerne bliver levende og angriber hinanden om natten. Uden at ville røbe for meget kan jeg sige, at jeg tror, at den sandsynligvis italienske forfatter til denne historie har læst The Twenty Days of Turin.
"Det provokerer mig, at vores nuværende regering har det som formål, at vi allesammen skal leve tre år længere.
Hvad med i stedet at give tilladelse til eutanasi, for så sjovt er livet trods alt heller ikke."

Jytte Nørtoft Jensen, Silkeborg.

Brugeravatar
tankero
Indlæg: 369
Tilmeldt: 17 dec 2010 15:59

Re: LN 2020

#2 Indlæg af tankero » 04 jan 2020 04:44

Jeg nåede lige at blive færdig med Bliktrommen i Mogens Boisens oversættelse, inden det blev 2020. Jeg syntes, den var virkelig god. Objektivt set en 6/6, en objektiv 6/6'er, som er 6/6-god uden at ramme plet i alle ens idiosynkratiske smagspræferencer, hvorfor den naturligvis ikke kan indlemmes i den personlige kanon, selvom det er en forrygende bog. Jeg er stor fan af den ironisk overpertentlige fortællerstemme, som sagtens kunne blive trættende i hænderne på en ringere forfatter/oversætter (det er set før), men som bare fungerer her.

Nu er jeg halvvejs i Mesteren og Margarita, og efter at have haft dårlig samvittighed over at have kedet mig lidt, for det burde jo være så godt, er jeg begyndt at sætte mere pris på den. Alligevel er jeg ikke helt solgt. Er det noget med oversættelsen? Ideerne er der jo. Jeg har lige læst kapitlet, hvor den stakkels boligforeningsformand har sit martrende mareridt om en alvidende valutasvindelgennemskuende varietékunster. I ved nok?

Nå, highlights fra læseåret 2019, fraset Grass og i kronologisk orden:

Octave Mirbeau: Les vingt et un jours d'un neurasthénique
Gabrielle Wittkop: Nekrofilen
Octave Mirbeau: Le jardin des supplices
Gregor von Rezzori: En antisemits erindringer
Enrique Vila-Matas: Der er aldrig nogen ende på Paris
Roland Topor: Le Locataire chimérique
Toshihiko Izutsu: Toward a Philosophy of Zen Buddhism
Elias Canetti: Forblindelsen
Blaise Cendrars: Moravagine

Jeg håber, jeg får læst flere virkelig gode bøger i år, for den 2019-liste er alt for kort.

Brugeravatar
shaken
Indlæg: 1637
Tilmeldt: 11 jul 2008 22:32

Re: LN 2020

#3 Indlæg af shaken » 05 jan 2020 20:44

Jeg er blevet færdig med The Member Of The Wedding af Carson McCullers i det nye år. En bittersød fortælling om en pige, Frankie, der er på vej til at blive teenager. Hun føler sig ikke som et medlem af noget, indtil broren skal giftes, og hun naturligvis inviteres. Det var en svinger, der i sin tid fik mig til at læse The Heart Is A Lonely Hunter. Jeg blev så glad for den, at jeg skrev SSO om den. Så tak herfra.
If I've a taste, it's not alone
For the earth and stones,
Rocks, coal, iron, air,
That's my daily fare

Brugeravatar
dreambydream
Indlæg: 609
Tilmeldt: 18 maj 2010 01:02

Re: LN 2020

#4 Indlæg af dreambydream » 06 jan 2020 20:03

tankero skrev:
04 jan 2020 04:44
Jeg nåede lige at blive færdig med Bliktrommen i Mogens Boisens oversættelse, inden det blev 2020. Jeg syntes, den var virkelig god. Objektivt set en 6/6, en objektiv 6/6'er, som er 6/6-god uden at ramme plet i alle ens idiosynkratiske smagspræferencer, hvorfor den naturligvis ikke kan indlemmes i den personlige kanon, selvom det er en forrygende bog. Jeg er stor fan af den ironisk overpertentlige fortællerstemme, som sagtens kunne blive trættende i hænderne på en ringere forfatter/oversætter (det er set før), men som bare fungerer her.

Nu er jeg halvvejs i Mesteren og Margarita, og efter at have haft dårlig samvittighed over at have kedet mig lidt, for det burde jo være så godt, er jeg begyndt at sætte mere pris på den. Alligevel er jeg ikke helt solgt. Er det noget med oversættelsen? Ideerne er der jo. Jeg har lige læst kapitlet, hvor den stakkels boligforeningsformand har sit martrende mareridt om en alvidende valutasvindelgennemskuende varietékunster. I ved nok?

Nå, highlights fra læseåret 2019, fraset Grass og i kronologisk orden:

Octave Mirbeau: Les vingt et un jours d'un neurasthénique
Gabrielle Wittkop: Nekrofilen
Octave Mirbeau: Le jardin des supplices
Gregor von Rezzori: En antisemits erindringer
Enrique Vila-Matas: Der er aldrig nogen ende på Paris
Roland Topor: Le Locataire chimérique
Toshihiko Izutsu: Toward a Philosophy of Zen Buddhism
Elias Canetti: Forblindelsen
Blaise Cendrars: Moravagine

Jeg håber, jeg får læst flere virkelig gode bøger i år, for den 2019-liste er alt for kort.
Jeg kan også virkelig godt lide Bliktrommen, må jeg indrømme. Kan man mon forvente sig Mirbeau eller Topor på dansk?

Ingeborg Bachmann: Das dreißigste Jahr
E.M. Forster: A Room with a View
Peter Handke: Die Wiederholung
Fleur Jaeggy: Tugtens lykkelige år
Eduard von Keyserling: Schwüle Tage
László Krasznahorkhai: Satantango
Gyula Krúdy: Solsikke
Gregor von Rezzori: En antisemits erindringer
Antal Szerb: Journey by Moonlight
Regina Ullmann: Die Landstraße
Denton Welch: A Voice Through a Cloud

Brugeravatar
Fisker Thomas
Indlæg: 23368
Tilmeldt: 22 nov 2003 16:33
Geografisk sted: Institut Benjamenta
Kontakt:

Re: LN 2020

#5 Indlæg af Fisker Thomas » 06 jan 2020 21:13

Bliktrommen er objektivt set en 6/6'er, men jeg kan huske at have været irriteret over den, især mod slutningen. Slap nu lige af med symbolikken og virtuositeten, tænkte jeg vist dengang. Med årene er jeg blevet gladere for den, tror jeg, uden at have genlæst den.
Senest rettet af Fisker Thomas 06 jan 2020 21:14, rettet i alt 1 gang.
"Det provokerer mig, at vores nuværende regering har det som formål, at vi allesammen skal leve tre år længere.
Hvad med i stedet at give tilladelse til eutanasi, for så sjovt er livet trods alt heller ikke."

Jytte Nørtoft Jensen, Silkeborg.

Syme
Indlæg: 2301
Tilmeldt: 20 jul 2007 21:04

Re: LN 2020

#6 Indlæg af Syme » 06 jan 2020 21:14

Eduard von Keyserling: Fürstinnen
Patrick Modiano: En stamtavle
Undine Gruenter: Sommergäste in Trouville
Erich Wolfgang Skwara: Tristan Island
Leanne Shapton: Guestbook: Ghost Stories (mest for billedmaterialet)
Hans Jürgen von der Wense: Geschichte einer Jugend
Hermann Lenz: Tagebuch vom Überleben und Leben
Gerhard Meier: Toteninsel

... og nogle flere, men nok ikke mange, som jeg har glemt. Virker som et magert år. Jeg må have haft travlt med alt muligt andet, uden at jeg sådan lige ved hvad.
There the butcher's shop stinks to the leaden sky;
There the fish shop stinks differently, but worse.

Brugeravatar
Enola Gay
Indlæg: 3297
Tilmeldt: 07 nov 2005 17:13
Geografisk sted: Smeerenburg

Re: LN 2020

#7 Indlæg af Enola Gay » 07 jan 2020 10:00

Jeg læser pt. billedkunstneren Alfred Kubins roman Die andere Seite, som er ret fængslende. En rastløs og søgende kunstnertype fra München opsøges af en repræsentant for kunstnerens gamle, mystiske skolekammerat, der er blevet fantasillionær og har opkøbt 3.000 kvadratkilometer land i fjernøsten, importeret en masse gamle bygninger -- sten for sten -- fra Europa og nøje udvalgt hver enkelt borger, til det han kalder "Drømmeriget". Kunstneren modtager en invitation til at immigrere (noget mere behagelig procedure, end når man søger om green card) og slæber sin modvillige/sund fornuft-udstyrede kone med sig. Jeg er ikke nået længere end til beskrivelsen af rejsen, men mon ikke drømmeriget viser sig at minde mere om Kubins mareridtstegninger end paradis:

Billede

Billede

Billede

En liste over store læseoplevelser i 2019 i ikkeprioriteret rækkefølge:

Marlen Haushofer, Die Wand
Colin Insole, The Rhododendron Boy
C.G. Jung, Mennesket og dets symboler
Goethe, Valgslægtskaberne
Josef Winkler, Natura Morta
Bo Reinholdt, Kore
Christian Kracht, Die Toten
Senest rettet af Enola Gay 07 jan 2020 14:11, rettet i alt 3 gange.
Bellum omnium contra omnes

Brugeravatar
Fisker Thomas
Indlæg: 23368
Tilmeldt: 22 nov 2003 16:33
Geografisk sted: Institut Benjamenta
Kontakt:

Re: LN 2020

#8 Indlæg af Fisker Thomas » 07 jan 2020 10:17

Jeg har læst Silvina Ocampos Forgotten Journey, hendes debutnovellesamlign. Med seks siders blurbs foran i bogen havde jeg forventet mig lidt mere, men det betyder ikke, at det er nogen dårlig bog. Det er relativt korte noveller og kortprosatekster, eksperimenterende fortalt, stærkt indirekte synsvinkler og en meget sikker fortællerstemme. Den spænder fra det ekstremt gode til det lidt mere jævne, hvor det indirekte i fortællemåden bliver en manér; men hun skriver godt gennem det meste. "The Lost Passport" om en pige ombord på et krydstogtskib, som fantaserer om mistede pas og pludselige skibbrud og ellers er sig naiv og ubevidst, er den bedste og meget Schwob-agtig. Der er mange (gen)udgivelser af Ocampo for tiden, og jeg har tænkt mig at læse mere.

Så nappede jeg Shirley Jacksons The Haunting of Hill House, som jeg pinligt nok ikke havde læst. Jeg er altid skeptisk over for horrorromaner; de er næsten altid for lange, hvorved effekten mindskes. Det er ikke tilfældet her. Enhver forfatter, der skriver sætninger som denne: "Eleanor Vance was thirty-two years old when she came to Hill House. The only person in the world she genuinely hated, now that her mother was dead, was her sister", er en forfatter, jeg gider læse. En af grundene til, at den er så godt fortalt, er, at Jackson springer ret ubesværet mellem hovedpersonen, Eleanor Vances synsvinkel, og en alvidende fortællerstemme. Det er med til at skabe romanens særegne irreelle effekt, hvor man bliver usikker på, hvad der er hovedpersonens fantasier, og hvad der er overnaturlige fænomener og det angiveligt hjemsøgte hus' indflydelse på de fire hovedkarakterers psyke (de er alle i huset som led i et parapsykologisk eksperiment, der skal undersøge titelhusets mulige hjemsøgthed) - i hvert fald får man fornemmelsen af, at husets indvirkning er at forstærke bestemte karaktertræk i personernes psyke: Dr. Montague, der forestår eksperimentet, bliver om muligt endnu mere overbærende; husarvingen Luke bliver endnu kækkere; Theodora, som Eleanor har et sært halvlesbisk had/kærlighedsforhold til, bliver bedre til at læse tanker, men sætter også sig selv i scene, bliver mere catty; og Eleanor bliver skiftevis mere forsagt og mere grå mus, end hun før har været, skiftevis kæk og sarkastisk som en society girl i en film (sådan som hun gerne ville være, fornemmer man, men som hun aldrig har fået muligheden for, holdt nede som hun er blevet af sin familie).

En svaghed ved romanen kunne være, at de overnaturlige fænomener virker lidt tilfældige - hvilken funktion (i handlingen) har den kolde plet det ene sted, hvilke love følger de overnaturlige fænomener? Her savner man lidt flere antydninger. Men det lykkes alligevel at ramme en isnende atmosfære, fordi Jackson mester stemningsskift - fra munter ironi og vittige bemærkninger blandt forsøgsdeltagerne til uhyggelige, poltergeistagtige manifestationer. Skiftende er ret overlegent orkestreret. Og når de overnaturlige fænomener manifesterer sig eller synes at manifestere sig, sidder man på det yderste af neglene. I det hele taget holdes der en ret imponerende suspense gennem næsten hele bogen; det er en ubønhørlig mekanisme, man sidder fast i. En virkelig god start på året.
"Det provokerer mig, at vores nuværende regering har det som formål, at vi allesammen skal leve tre år længere.
Hvad med i stedet at give tilladelse til eutanasi, for så sjovt er livet trods alt heller ikke."

Jytte Nørtoft Jensen, Silkeborg.

Brugeravatar
simonvt
Indlæg: 1434
Tilmeldt: 18 jan 2011 22:10

Re: LN 2020

#9 Indlæg af simonvt » 07 jan 2020 10:28

Enola Gay skrev:
07 jan 2020 10:00
Bo Reinholdt, Kore
Nogen der har fået læst hans seneste Mytograffens Griller? Og er den god?
Synes Kore var fin men måske ikke helt så fed som Salveren og Øjets Purpur. Har kun læst de tre og de holder jo et virkeligt fint niveau, så jeg burde nok læse noget mere.

Brugeravatar
Jimmi Jazz
Indlæg: 4707
Tilmeldt: 27 aug 2009 14:30
Geografisk sted: Nbro

Re: LN 2020

#10 Indlæg af Jimmi Jazz » 07 jan 2020 15:47

Fortæl da lige lidt mere om denne Reinholdt, please. Aldrig hørt om ham før, men en hurtig søgning smager af mere...
kenk skrev:Jaja, den er god med jer og Bathory.

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 2 gæster