LN 2021

Film & tv, litteratur, billedkunst, mad mm.
Besvar
besked
Forfatter
Brugeravatar
fabriz
Indlæg: 6828
Tilmeldt: 13 jul 2005 18:30

Re: LN 2021

#161 Indlæg af fabriz » 29 mar 2021 20:55

Ikke en fjer bedre var en afsindig fed læseoplevelse som 10-11-årig. Og så det omslag mand :shock: burde have været tyvstjålet af alle metalbands.

Brugeravatar
Pete Rock
Indlæg: 10882
Tilmeldt: 02 apr 2007 20:54
Geografisk sted: York University, Toronto

Re: LN 2021

#162 Indlæg af Pete Rock » 29 mar 2021 21:05

secondtoughestintheinfant skrev:
29 mar 2021 20:36
Er det egentlig gået af mode at læse Dennis Jürgensen? Var det kun noget, børn gjorde i 90'erne. Nogle af de dejligste læseminder for mit vedkommende, i hvert fald, og der er jo både fantasy og god, god lol.
ja, og stærk, stærk uhygge. Relief og Grønne Øjne gav mig ihvertfald angst på morgenavis-ruten. Jeg læste stort set det hele, husker det meste som over middel.

En anden måske glemt oplæsningsbog (som dog også i passager kan være lidt uhyggelig) er Lars Henrik Olsens Den Mærkelige Rejse efter Hyggen. Dreng rejser rundt i Danmark for at finde sin forsvundne gårdnisse og møder væsner fra den nordiske folkeovertro, bl.a. Ellepiger, bjergmænd og Helhesten. Fin partner til Erik Menneskesøn, som handler om mytologien og selvfølgelig er for ældre børn. Jeg tror jeg havde den på lydbog. Der findes også en julekalenderbog Hyggen - Historien om en Gårdnisse som vist bare foregår hjemme på gården, men den har jeg aldrig læst.

Den Gode Gamle Rævebog
bør altså også nævnes.
Dance encourages the body to move without permission. That's a fundamental flaw. It must be solved.

Brugeravatar
Dialingleft
Indlæg: 522
Tilmeldt: 10 dec 2019 21:45
Geografisk sted: Middlebro(w)

Re: LN 2021

#163 Indlæg af Dialingleft » 29 mar 2021 22:06

X2 på alle Lars Henrik Olsen bøgerne. Gode læseminder med dem alle.

Derudover var jeg ikke meget ældre end 6 da min far læste de der bøger med den der familie i Vanløse som har en onkel der finder på sådan Olsen banden agtige krimiting. Er næsten 100 på at der var Reuter. Drengen hed Bertram. Og dem kan jeg huske jeg havde en fest med. Der er stadig mange vejnavne i Vanløse der bringer mig ned af memory Lane selvom jeg jo ikke anede hvordan der så ud dengang.
Jimmi Jazz skrev:
12 feb 2021 19:42
Note to self: kom aldrig mere med friske kommentarer til en sociolog om hans sko.

Brugeravatar
helle b
Indlæg: 2276
Tilmeldt: 13 jul 2002 16:08
Geografisk sted: Whiskeytown
Kontakt:

Re: LN 2021

#164 Indlæg af helle b » 30 mar 2021 14:29

Jeg er enig med Lang, jeg synes, at Harry Potter er modbydelig at læse højt. Klodset og kluntet og ordene falder over hinanden, når de skal ud. Er virkelig ikke fan. Jeg synes, at det er lige lovligt tidligt at læse at læse Harry Potter for en seksårig – jeg kan godt forstå at forældre ønsker at overføre egne læseoplevelser til deres børn, men vent hellere til de er klar til at blive ramt. Derudover synes jeg, at der bliver taget lidt for let på aldersanbefalingerne lige på den. Og så findes der ret meget god fantasy derude, der er virkelig velskrevet og en helt anden oplevelse at læse højt. F.eks. serien om Morrigan Crow af Jessica Townsend (Nevermoor, Wundersmeden og Tomhedsfeber) fra 9-10 år, der bare bliver bedre og bedre bog for bog. Vi elsker dem herhjemme, og jeg vil til hver en tid anbefale dem over Harry Potter.

Jeg har netop læst ”Amari og nattens brødre”af B.B Alston, og på trods af nogle virkeligt irriterende oversætterfejl og noget der ligner tastefejl (Hvorfor??? Og hvordan kan man konsekvent skrive ”blade”, når det hedder ”bladre”? Suk) er den indtil videre årets børnebogslæseoplevelse for mig. Den er enormt medrivende, og jeg kommer til at anbefale den til alle der er vilde med fantasy og f.eks. Nevermoor-serien, De ualmindelige og Wonderscape (Jennifer Bell). Så har I kids, der er vilde med fantasy og ungefär 11 år, så er der altså readers high på den her.

Til din seksårige pige vil jeg anbefale noget alderssvarende. Eller i hvert fald noget, som hun kan relatere til. Serien om Isadora Moon, der er halvt fe, halvt vampyr f.eks. De tager fat i letgenkendelige emner som skole, fødselsdag, ferie osv. De er lige steppet op fra billedbøger og også bøger, som hun selv kan læse om et-to år.

Pigen som ville redde bøgerne af Klaus Hagerup med fuldkommen fantastiske illustrationer af Lisa Aisato er nok den bog jeg har læst højt flest gange. Den er virkelig fin og sød. Gennemført vidunderlig. Den må du læse for hende på et tidspunkt; hjerte, hjerte, hjerte.

Edward T’s forunderlige rejse af Kate DiCamillo er også en af mine alltime yndlings. Den kan være lidt barsk (jeg bliver altid rørt, når jeg læser den højt), men jeg synes den er uendeligt fin, selvom den er lidt sørgelig og uhyggelig. Den er måske lidt gammeldags bygget op, og en anelse moraliserende, men det gør ikke noget lige der. (Jeg kommer altid til at tænke på TC and Honeybear af John Grant, når jeg har fat i den og omvendt).

Og så er ”Alle vi børn i Bulderby” mine børns absolutte lydbogsfavorit. De har hørt bøgerne med jævne mellemrum de sidste fire år. Den er deres ”helle”, og når vi ikke lige ved, hvad vi skal, eller har læst noget barskt/uhyggeligt/rørende, så snupper vi den igen for lige at vende hjem. Og sådan er det stadig selvom mine børn nu er 8 og 10 år. Det elsker jeg.

Til jul må du a b s o l u t læse "Snesøsteren" af Maja Lunde for hende. Det er verdens bedste julebog. Det siger jeg helt uden tøven. Den er også med illustrationer af Lisa Aisato. Lille tip: Sid tæt, kram og vær forberedt på, at man bliver rørt. Hendes forårsbog "Solvogteren" er lige kommet. Har ikke læst den endnu, men rygtet vil vide, at den også er vidunderlig.
Men endnu dunker det taktfast fra maskinrummet, mit hjerte

Brugeravatar
Fisker Thomas
Indlæg: 23870
Tilmeldt: 22 nov 2003 16:33
Geografisk sted: Institut Benjamenta
Kontakt:

Re: LN 2021

#165 Indlæg af Fisker Thomas » 30 mar 2021 14:49

helle b skrev:
30 mar 2021 14:29
(Hvorfor??? Og hvordan kan man konsekvent skrive ”blade”, når det hedder ”bladre”? Suk)
Både "blade" og "bladre" er tilladte former, men "bladre" regnes af visse sprogkonservative stadig for en fejl; "blade" er den ældste form - man blader, dvs. vender bogens blade. For visse sprogbrugere (ikke mig, jeg har det ret afslappet med ordet) lyder "bladre" utåleligt barnagtigt.
"Det provokerer mig, at vores nuværende regering har det som formål, at vi allesammen skal leve tre år længere.
Hvad med i stedet at give tilladelse til eutanasi, for så sjovt er livet trods alt heller ikke."

Jytte Nørtoft Jensen, Silkeborg.

Brugeravatar
helle b
Indlæg: 2276
Tilmeldt: 13 jul 2002 16:08
Geografisk sted: Whiskeytown
Kontakt:

Re: LN 2021

#166 Indlæg af helle b » 30 mar 2021 14:59

Okay, my bad, men nu er det jo en børnebog, og hvem har lyst til at være højpandet og/eller opdragende der? Det, og også de ganske mange taste/mellemrumsfejl, forstyrrede læsningen for mig i hvert fald.
Men endnu dunker det taktfast fra maskinrummet, mit hjerte

Brugeravatar
Antimatter
Indlæg: 9009
Tilmeldt: 11 jul 2005 00:11
Geografisk sted: μεταξὺ τρηχέης τε και λεπρῆς ἀκτῆς

Re: LN 2021

#167 Indlæg af Antimatter » 30 mar 2021 15:03

Selvom bladre med afstand er den ældste form, det kan dateres til oldnordisk. Også svensk bläddra med betydning som på dansk. Har Fisker Thomas en kilde på det med at blade er mest arkaisk? Datamaterialet fra ODS indikerer det modsatte. Det ordannende suffiks med r er mig bekendt også en indikator for at bladre er en gammel form. Sådan en dannelse med r optræder ikke i nye verber, mens det simplere blade repræsenterer et dannelsesmønster der stadig er produktivt. Hvis bladre er den seneste dannelse må det være opstået analogisk, men jeg kan ikke se hvad det skulle være baseret på.
It is in the elevation of all mankind to the rank of princes and princesses in a fairy kingdom, and not in the degradation of all classes to the level of the sordid, that I see the future happiness of the world

Brugeravatar
leapfrog
Indlæg: 5613
Tilmeldt: 18 mar 2005 10:40
Geografisk sted: på bunden af øresund

Re: LN 2021

#168 Indlæg af leapfrog » 30 mar 2021 16:26

Fisker Thomas skrev:
30 mar 2021 14:49
helle b skrev:
30 mar 2021 14:29
(Hvorfor??? Og hvordan kan man konsekvent skrive ”blade”, når det hedder ”bladre”? Suk)
Både "blade" og "bladre" er tilladte former, men "bladre" regnes af visse sprogkonservative stadig for en fejl; "blade" er den ældste form - man blader, dvs. vender bogens blade. For visse sprogbrugere (ikke mig, jeg har det ret afslappet med ordet) lyder "bladre" utåleligt barnagtigt.
I mine ører har det karakter af en "jeg blader i bøger" på Sjælland mod "jeg bladrer i bøger" i Jylland, men det er sikkert bare mig.

Brugeravatar
Antimatter
Indlæg: 9009
Tilmeldt: 11 jul 2005 00:11
Geografisk sted: μεταξὺ τρηχέης τε και λεπρῆς ἀκτῆς

Re: LN 2021

#169 Indlæg af Antimatter » 30 mar 2021 17:02

Min erfaring fra Århus er at bladre er mest almindeligt, men sådan som yngre sprogbrugere udtaler de to varianter falder de mere eller mindre sammen i hurtig tale fra et distinkt bladRe over noget uvulært/velariseret blaadwå med runding, sikkert påvirket af den finale runding og position i århusdialektens ikoniske udlydende -å , men ihvertfald tilbagetrukket, til blaadå. Sådan omtrent
It is in the elevation of all mankind to the rank of princes and princesses in a fairy kingdom, and not in the degradation of all classes to the level of the sordid, that I see the future happiness of the world

Brugeravatar
Fisker Thomas
Indlæg: 23870
Tilmeldt: 22 nov 2003 16:33
Geografisk sted: Institut Benjamenta
Kontakt:

Re: LN 2021

#170 Indlæg af Fisker Thomas » 30 mar 2021 18:21

Bladre er mest almindeligt.
Antimatter > etymologisk ældst ved jeg ikke. Men en artikel fra Mål & Måle fra 80’er begræder, hvordan man ikke skelner mellem blade og bladre. Førstnævnte er målrettet bladen i en trykt publikation, bladren er tilfældig, ikkemålrettet, retningsløs bladren rundt.
"Det provokerer mig, at vores nuværende regering har det som formål, at vi allesammen skal leve tre år længere.
Hvad med i stedet at give tilladelse til eutanasi, for så sjovt er livet trods alt heller ikke."

Jytte Nørtoft Jensen, Silkeborg.

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 2 gæster