Jakob Hansens Litteraturfestival

Musikerkontakt, efterlysninger, rubrikannoncer, reklame for dig selv, din fest, dit band og meget mere.
besked
Forfatter
Brugeravatar
Jon A
Indlæg: 13386
Tilmeldt: 15 jul 2006 10:31
Kontakt:

Jakob Hansens Litteraturfestival

#1 Indlæg af Jon A » 22 nov 2015 10:29

Som nogle af jer vil vide, er vi nogle stykker der har sådan en litteraturfestival herovre på øen. Det har vi haft i lidt over et år nu med en tredages festival i september med installation og oplæsninger og diskussion og en workshop med lokale skrivetalenter. I løbet af året har vi så en stribe mindre arrangementer med forfattersamtaler og oplæsninger, og så har vi lige lavet sådan en særlig ting til de af jer der er bange for at sejle.

Lars Frost er som første navn booket til Jakob Hansens Litteraturfestival 2016, og han har skrevet en tekst til os. Det fine er at den er blevet håndsat og trykt på en Heidelberg vingemaskine fra 1951 som Dennis har fundet på et lille privat museum lidt uden for Sandvig, da han ledte efter en spritduplikator og sine børn. Det viste sig at den var funktionsdygtig og at en af de frivillige på stedet var uddannet sætter. Han ville gerne sætte en tekst for os, hvis vi kom med en.

Det tog lang tid at få det til at lykkes. Først måtte vi finde en trykker der kunne skære vores logo ud i en type voks der ikke længere fremstilles, siden en anden trykker der kunne betjene maskinen, men til sidst var alt på plads og teksten kørte igennem valserne. Det er en meget smuk maskine og en meget fin tekst, og processen kan du se her i videoen.

Teksten er lavet i 200 nummererede eksemplarer på syrefrit papir, og du kan få den ved at dukke op til litterære arrangementer rundt omkring i landet. Eller du kan sende 30 kroner til porto og konvolut via mobilepay til 61716123 (husk at skriv din adresse i beskedfeltet), så sender vi dig den.

Vi skal sige tak til Bornholms Tekniske Samling, Per Carlo Nilsson, Slagskygge og Bornholms Tidende.



Der er mere info om festivalen på jhfestival.dk og facebook.com/jakobhansenlitfest
Senest rettet af Jon A 24 nov 2015 14:44, rettet i alt 2 gange.
kulsoen skrev:MÆND (læs: Jon A)
Briller af stål

Brugeravatar
Kalnæs
Indlæg: 662
Tilmeldt: 31 aug 2008 16:34
Geografisk sted: Amager

Re: Jakob Hansens Litteraturfestival

#2 Indlæg af Kalnæs » 22 nov 2015 11:16

Det var da godt nok enormt flot af jer bare sådan at dele den ud på den måde. Penge sendt afsted, glæder mig til at læse det!

Brugeravatar
Jon A
Indlæg: 13386
Tilmeldt: 15 jul 2006 10:31
Kontakt:

Re: Jakob Hansens Litteraturfestival

#3 Indlæg af Jon A » 22 nov 2015 13:35

Vi er nogle flottenheimere. Den eneste udgift vi har haft, var honorar til Lars Frost; avisen har doneret papir, de pensionerede trykkere har arbejdet for en flaske whisky, og ræsonnementet var at hvis vi tog penge for den, ville vi bare komme til at have 195 håndnummererede Lars Frost-tekster liggende på syrefrit papir.

Til gengæld har jeg stadig en kasse stående i bordtennislokalet med antologien fra i år. Der er er seks nye tekster om Bornholm og øer som sådan af Peter Laugesen, Mette Moestrup, Lars Skinnebach, Pia Juul, Iben Mondrup og Harald Voetmann, og jeg har et par stykker der er signeret af alle seks. 97 s/150 kr.

Man kan læse lidt om antologien her på Promenaden, jeg har skrevet et essay om den og festivalen på Litteratursiden, og hvis man har mod på lidt slow-TV sådan en regnvejrssøndag, har TV 2/Bornholm lavet en halv times interview om den, hvor to fyre med skæg og briller sidder og bromancer, og hvor Pia Juul disser studieværten.
kulsoen skrev:MÆND (læs: Jon A)
Briller af stål

Brugeravatar
Hansen
Indlæg: 4059
Tilmeldt: 10 apr 2006 17:23

Re: Jakob Hansens Litteraturfestival

#4 Indlæg af Hansen » 23 nov 2015 12:41

Det er jo alt sammen meget spændende, men det spørgsmål vi alle sidder med nu, er selvfølgelig: Er du god til bordtennis?

Brugeravatar
Jon A
Indlæg: 13386
Tilmeldt: 15 jul 2006 10:31
Kontakt:

Re: Jakob Hansens Litteraturfestival

#5 Indlæg af Jon A » 23 nov 2015 16:04

Jeg vil godt gå så langt som til at sige at jeg er markant bedre end Fru A, som så osse er totalt boldmongol. Og jeg har spillet deprimerende meget bordtennis i et kælderlokale på Dalum Landbrugsskole som Mads Christian og jeg kunne snige os ind i, når pedellen havde smidt os ud af samme landsbrugsskoles biblioteks billardlokale. 80'erne i provinsen, mand, det var sådan noget eller lave rørbomber, og i det perspektiv er jeg klart en bordtennismand. Men at jeg har et bordtennislokale, skyldes snarere at Fru A købte et nyt spisebord og så købte et net og bordtennisbat til det gamle for at overraske mig på en ikke-seksuel måde. Jeg ville strengt taget nok have foretrukket en seksuel måde, men sådan er der så meget.
kulsoen skrev:MÆND (læs: Jon A)
Briller af stål

Brugeravatar
Jon A
Indlæg: 13386
Tilmeldt: 15 jul 2006 10:31
Kontakt:

Re: Jakob Hansens Litteraturfestival

#6 Indlæg af Jon A » 21 jan 2016 16:59

Billede

Prøv at se hvor ærgerligt Kristian Bang Foss har det over Lone Aburas' forhåbningsfuldhed. Hun er selvfølgelig osse noget mere romanaktuel end ham, og så kan man være oversat til nok så mange sprog det skal være, det har bare ingen nyhedsværdi. Der er ingen der kommer i Skønlitteratur på P1 og sidde og udbrede sig om sit syn på frikadellegate, flygtningestrømme og fjollede alliterationer, bare fordi de skrev en succesfuld roman for tre år siden. Eller osse er det fire. Det er næsten synd for Kristian Bang Foss, så derfor har vi fået ham til at interviewe Lone Aburas lørdag d. 20. februar. Altså om lidt mindre end en måned eller godt tre uger efter hendes Det kommer til at ske kommer til at udkomme. Som altså er om godt en uge.

De skal efter planen snakke om samfundssatire, sikkert osse om kultursnobberi, hvis det overhovedet er et ord eller et begreb, den del af det tror jeg til gengæld ikke de kommer til at snakke om. Faktisk er vi slet ikke sikre på hvad de ender med at snakke om, vi er bare fuldstændigt fortrøstningsfulde omkring at det bliver herreinteressant m/k.

Lyder det ikke godt? Fedt, det er på Bornholm, så I kommer ikke til at se det. Altså med mindre I er Dan Dare, åbenbart. Her er et facebookeventlink, så I kan være interesserede i det. Her er et link til en hjemmeside, hvor I kan læse det samme som på Facebook, bare i et andet layout.
kulsoen skrev:MÆND (læs: Jon A)
Briller af stål

Brugeravatar
kjb
Indlæg: 976
Tilmeldt: 01 maj 2005 23:40
Geografisk sted: Ydre NB

Re: Jakob Hansens Litteraturfestival

#7 Indlæg af kjb » 21 jan 2016 21:55

Jon A skrev: Til gengæld har jeg stadig en kasse stående i bordtennislokalet med antologien fra i år. Der er er seks nye tekster om Bornholm og øer som sådan af Peter Laugesen, Mette Moestrup, Lars Skinnebach, Pia Juul, Iben Mondrup og Harald Voetmann, og jeg har et par stykker der er signeret af alle seks. 97 s/150 kr.
Hey. Jeg øver mig på Bornholm, så jeg vil gerne købe et eksemplar, hvis du orker en tur i bordtennislokalet. Jeg flytter, on a serious note, til øen til sommer med familien. Du er stadig sådan nogenlunde intakt, selvom du er 100 % tilflytter ikke?

Brugeravatar
Pete Rock
Indlæg: 8144
Tilmeldt: 02 apr 2007 20:54
Geografisk sted: Stanford University

Re: Jakob Hansens Litteraturfestival

#8 Indlæg af Pete Rock » 21 jan 2016 22:37

kjb skrev:hvis du orker en tur i bordtennislokalet.
dshoig
Dance encourages the body to move without permission. That's a fundamental flaw. It must be solved.

Brugeravatar
PeterEllermann
Indlæg: 5881
Tilmeldt: 26 maj 2010 17:17
Spotify: 114022072
Geografisk sted: Working class hero.

Re: Jakob Hansens Litteraturfestival

#9 Indlæg af PeterEllermann » 21 jan 2016 23:31

Alle svingere flytter til Bornholm.
Måske er det det, jeg skal med mit liv :?:
Vi laver kollektiv.
Jeg er kokken.
Frugtprovokatøren - - Svingninger 3.0

Norge, Norge, Norge
(Screaming)

Brugeravatar
haile lassie
Indlæg: 3332
Tilmeldt: 26 jul 2007 16:05
Spotify: 113262106

Re: Jakob Hansens Litteraturfestival

#10 Indlæg af haile lassie » 21 jan 2016 23:41

Jeg er den sassy hushjælp.
MASTER OF THREADS

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 1 gæst