CPH PSYCH FEST 2017 12-14 oktober

Post Reply
Message
Author
CopenhagenPsychFest
Posts: 48
Joined: 12.01.2014 10:42:31
Spotify: svingninger

CPH PSYCH FEST 2017 12-14 oktober

#1 Post by CopenhagenPsychFest » 01.10.2017 15:44:51

Hej Svingninger


Så kører psych-møllen igen på KPH Volume.

Det kommer til at foregå den 12-14 oktober og det blir mega.

https://www.facebook.com/events/1680301032011145/

Bands
The Baby Grandmothers (SE)
Vibravoid Official (DE)
DEATH HAWKS (FI)
The Sonic Dawn (DK)
Krautwerk (DE)
TAU (IE/DE)
The Cosmic Dead (SCO)
Elevatorfører (DK)
Jessica Moss (CAN)
Polyfeen (DK)
Love Machine (DE)
Melody Fields (SE)
Vilde græs (DK)
Cosmic Waves (DK)
SEKEL (SE)
Has a Shadow (MX)
Tubelight (BE)
The Exorcist GBG (SE)
Agusa (SE)
Farfars Tobak (DK)
Drifter (SE)
Björn Magnusson (DE)


Ses svingerz <3

User avatar
Oxymoron
Posts: 665
Joined: 06.09.2010 18:21:24

Re: CPH PSYCH FEST 2017 12-14 oktober

#2 Post by Oxymoron » 02.10.2017 08:42:47

Anbefalinger? Jeg kender 0.

User avatar
00Void
Posts: 5725
Joined: 10.07.2006 18:04:00

Re: CPH PSYCH FEST 2017 12-14 oktober

#3 Post by 00Void » 02.10.2017 10:46:05


The Exorcist GBG. Ude på Höga Nord som der blev trippet lidt over i Den gode koger. Motorisk, repetitivt og transcenderende.-tråden.
Fed trance rock. Krautfunk måske?


Tau. Shaman-psych. Fucking fed mystisk stemning og medrivende groovy.


Cosmic Dead. Lyder som hawkwind, hvis hawkwind ikke var noget pøllet bras. Det ligesom buldrer også bare derudaf med rumklangstung støj og uendelige baslinjer.
fire hang out with me

User avatar
00Void
Posts: 5725
Joined: 10.07.2006 18:04:00

Re: CPH PSYCH FEST 2017 12-14 oktober

#4 Post by 00Void » 02.10.2017 10:47:21

Krautwerk er sådan et band, der skal være på enhver psychfest, som har lavet en eller anden legendarisk glemt, men for nyligt opdaget, perle i halvfjerdserne, men som med tiden er begyndt og lyde som en gumpetung midaldrende, hvid bluesjammer.
fire hang out with me

CopenhagenPsychFest
Posts: 48
Joined: 12.01.2014 10:42:31
Spotify: svingninger

Re: CPH PSYCH FEST 2017 12-14 oktober

#5 Post by CopenhagenPsychFest » 02.10.2017 15:57:32

Jeg laver lige en lille guide med nogle udvalgte bands som 00VOID ikke har peget på

Krautwerk er en tidsmaskine tilbage til 70ernes tyskland hvor repetitionen var vigtig. Jeg er ret meget fan. https://www.youtube.com/watch?v=YraNWuv30dM&t=418s

Death Hawks er sådan noget finsk drone-pop-psych-leg med noget kraut i sig https://www.youtube.com/watch?v=_L3yxnSdM34

Jessica Moss er violinisten fra Silver Mt Zion og laver dejlige post-rock/shoegazeagtige klangflader https://www.youtube.com/watch?v=IgFTXnzuJPg

Melody Fields er for fans af GOAT og den slags svensk uptempo skævrock https://soundcloud.com/melodyfieldsband ... ody-fields

Vilde Græs er Morten Arons nye band. Her kan du høre dem spille et fint cover af ''du er min aller bedste ven'' https://www.youtube.com/watch?v=0sS9lzlvfaE

Hvis man savner drones kælder og lyden af tæt og mærk psych/pop/postpunk/altderlyderi den retning er bands som Tubeligt, Has a Shadow, Cosmic Waves, Drifter og Sekel lige noget for dig. Links
https://www.youtube.com/watch?v=Fp3W8aofXwQ
https://www.youtube.com/watch?v=YrRsYD469HI
https://cosmicwaves.bandcamp.com/album/cosmic-waves-ep
https://www.youtube.com/watch?v=aAFgjSz_KtE
https://soundcloud.com/sekel-998776052

Agusa er skovtrolde-psych-prog fra sverige og virkelig betagende på mange måder. Det svinger virkelig godt! https://www.youtube.com/watch?v=QYsBPFI7oXY

Med deres paisleyskjorter, fluebiller og vintagegear er Vibravoid virkelig en størrelse for sig selv. Personligt er jeg stor fan men jeg tror at det er sådan lidt had/kærlighed når det kommer til det band. De blander covers af tidlig pink floyd, iron butterfly og CAN med deres egne garagepsych kompositioner. Deres nyeste numre er meget indisk inspirerede og lyder lidt i denne her retning https://www.youtube.com/watch?v=0iQUKHDpXoA og ellers kan man forvente ting der lyder sådan her https://www.youtube.com/watch?v=WRf3geDDGmc

Baby Grandmothers er en gammel svensk gruppe fra sen 60erne der kun har udgivet 1 plade tilbage i slut 60erne hvor de var på tour med Jimi Hendrix. Det er meget impro-garage-rock smadder der nærmest har japanske støjrocktendenser https://www.youtube.com/watch?v=M8hrm3Un6bo

Resten af bandsne må man lige selv tjekke ud :)

User avatar
rikke p
Posts: 1040
Joined: 31.01.2016 00:36:31
Location: nation of islam
Contact:

Re: CPH PSYCH FEST 2017 12-14 oktober

#6 Post by rikke p » 03.10.2017 13:11:45

virkelig spændende program :)
6589

User avatar
oles
Posts: 4413
Joined: 14.07.2005 22:59:57
Location: KBH
Contact:

Re: CPH PSYCH FEST 2017 12-14 oktober

#7 Post by oles » 05.10.2017 13:08:59

Fra Facebook, lige offentliggjort:
COPENHAGEN PSYCH FEST 2017 AFLYST

Når drøm og virkelighed ikke længere hænger sammen, er det på tide at vågne op. Og det er med et meget tungt hjerte at skulle meddele, at festivalen Copenhagen Psych Fest og nonprofitorganisationen Copenhagen Psych Fests Venner, ophører alle dets aktiviteter med øjeblikkelig virkning og går i betalingsstandsning.

Årsagen bag den tunge beslutning er et katastrofalt dårligt forsalg af billetter, og festivalens ledelse har derfor bedt billetudbyderen om omgående at indstille salget af billetter.

Her d. 5. oktober – en uge før festivalen, er der kun solgt ca. 5% af billetterne mod 60% sidste år. Dermed er der meget langt op til det antal solgte billetter som vil betyde, at festivalen kan løbe rundt.

Ledelsen bag foreningen Copenhagen Psych Fests Venner har overvejet den alvorlige situation i de sidste 24 timer, og konklusionen blev at lukke festivalen og indgive konkursbegæring.

– Vi er nået til den konklusion, at Copenhagen Psych Fest langt fra kan nå målet om at sælge det antal billetter det kræves og dermed nå et positivt resultat. Det er simpelthen økonomisk uansvarligt at fortsætte, forklarer formanden for festivalen Kasper Fjord.

Det sidste år har været hårdt for foreningen Copenhagen Psych Fests Venner, hvor vi har haft store udfordringer med gæld og manglende opbakning, og vi er trætte af at kæmpe. Det at være koncert -og festivalarrangør er et reelt fuldtidsarbejde, og det er vigtigt at understrege at ledelsen har arbejdet ulønnet og Copenhagen Psych Fests Venner til d.d. stadig er en non-profit organisation. Måske det, at have været den sidste Psych Fest tilbage i norden, er et signal om at en æra er ved at være slut, runder Formanden Kasper fjord af.

Alle der har købt billet er blevet kontaktet via. mail.

Tak til alle der har gennem årene har støttet op omkring psych-scenen.

Vi beklager meget. Vi er meget triste. Det knuser vores hjerter. Det har været vores barn.

Alt det bedste,

Copenhagen Psych Fests ledelse, Kasper Fjord Petersen & Lea Rosenkold

Evt. henvendelser kan ske til denne mail – info@cphpsychfest.dk

Post Reply

Who is online

Users browsing this forum: No registered users and 1 guest