Heartland Festival 2019

Besvar
besked
Forfatter
Brugeravatar
andreassyr
Indlæg: 6666
Tilmeldt: 20 apr 2007 00:18
Geografisk sted: Fakultet for Komparativ Irrelevans

Re: Heartland Festival 2019

#121 Indlæg af andreassyr » 05 jun 2019 13:57

10/10
Spot On

Brugeravatar
J Spaceman
Indlæg: 9853
Tilmeldt: 19 jan 2004 04:02
Geografisk sted: Vesterbro

Re: Heartland Festival 2019

#122 Indlæg af J Spaceman » 05 jun 2019 15:33

Langley skrev:
05 jun 2019 12:58
hun er fraskilt med to børn midt i 30erne, børnene kan godt lidt friluftsliv, men her i weeekenden bliver de passet hos hendes mor
Jeg ville umiddelbart holde mig fra en kvinde, som får sine to børn midt i trediverne passet, når hun skal på festival! :o

Men hvis jeg, gud forbyde det, skulle blive single igen, så har du overbevist mig om, at jeg skal på Heartland for at forsøge at score milfs! <3
Jon A skrev:Bidrag med noget.

Brugeravatar
Pete Rock
Indlæg: 8941
Tilmeldt: 02 apr 2007 20:54
Geografisk sted: Stanford University

Re: Heartland Festival 2019

#123 Indlæg af Pete Rock » 05 jun 2019 20:08

yossarian skrev:
05 jun 2019 11:24
de andre i køen bag mig snakkede om deres bekendte som havde kneppet barnepigen mens hans kæreste var gravid i stedet for efterskolen
åh ja, mere af det. jeg elsker beskidte historier fra hjertet af Familien Danmark. men hvor kommer efterskolen ind i billedet?
Dance encourages the body to move without permission. That's a fundamental flaw. It must be solved.

Brugeravatar
gigantic
Indlæg: 6682
Tilmeldt: 19 okt 2006 00:39
Geografisk sted: Up in Bryant-Denny / with a couple of fine women / in my Crimson Tide linen

Re: Heartland Festival 2019

#124 Indlæg af gigantic » 05 jun 2019 20:16

Pete Rock skrev:
05 jun 2019 20:08
yossarian skrev:
05 jun 2019 11:24
de andre i køen bag mig snakkede om deres bekendte som havde kneppet barnepigen mens hans kæreste var gravid i stedet for efterskolen
åh ja, mere af det. jeg elsker beskidte historier fra hjertet af Familien Danmark. men hvor kommer efterskolen ind i billedet?
Efterskolen er, hvad de ville tale om på Roskilde, som jeg forstod det. Som jeg læser det, ville yossi foretrække Heartland-sladder over Roskilde-sladder.
eini skrev:
26 jun 2019 10:34
God lol og klar tænkning er forudsætningen for et godt liv.

Brugeravatar
Pete Rock
Indlæg: 8941
Tilmeldt: 02 apr 2007 20:54
Geografisk sted: Stanford University

Re: Heartland Festival 2019

#125 Indlæg af Pete Rock » 05 jun 2019 20:17

who wouldn't?! tak for opklaringen.
Dance encourages the body to move without permission. That's a fundamental flaw. It must be solved.

Brugeravatar
Hr. Oberheim
Indlæg: 534
Tilmeldt: 21 jul 2010 23:05
Geografisk sted: Rygerstuen

Re: Heartland Festival 2019

#126 Indlæg af Hr. Oberheim » 05 jun 2019 23:32

Jallan skrev:
05 jun 2019 12:34
Kære Oberheim

Jeg håber du forstår det er skrevet med et særdeles stort glimt i øjet. Jeg synes det var decideret herligt, at du røg en bønne med din nabo og vendte tilbage med kærlighed efterfølgende. Jeg ved godt, at du er lidt ældre end den gennemsnitlige burger her, men du skal ikke tage ting skrevet her på nettet så tungt/personligt.
Kære Jallan

Du er jo tydeligvis en elskelig type, tak for svaret!
Jallan skrev:
05 jun 2019 12:34
Jeg skrev at Heartland har et uambitiøst lorteprogram, og det har de.
Og det er jeg enig i langt hen af vejen, som jeg nævnte tidligere. Jeg ville gerne have set SP og Connan Mockasin, og Primal Scream for festen, men det meste er set så mange gange allerede, og for mange år siden.
Jallan skrev:
05 jun 2019 12:34
Fordi folk kommer for at hygge sig, men er totalt ligeglade med indholdet? Indholdet er jo i dette tilfælde også rammerne.
Det er klart, men der er altså folk som deler den holdning at det er et uambitiøst program, men alligevel tager derhen, fordi de fysiske rammer er exceptionelt hyggelige (og romantiske) og afslappede.
Langley skrev:
05 jun 2019 10:31
Langley
bekræftede hyggen, hvilket jeg misforstod som en sviner af 'udkantsdanmark' (hvor Fyn, Jylland osv bare er et fedt, et stort stykke kulturforladt ødemark), men det var det så ikke, det var måske mere et udtryk for en kommen til fred med 'normal-danmark', hvor hverdagen måske kan synes dejligt ligetil og fredelig.
Jallan skrev:
05 jun 2019 12:34
Jeg kan virkelig ikke begribe, hvordan du kan tage det personligt.
Det ved jeg ikke om jeg gør, jeg bliver bare ret frastødt af hovedstads-arrogance. Men jeg læste Langley med de forkerte briller.
Jallan skrev:
05 jun 2019 12:34
..Men svingninger er nu engang et musikfora, og musikprogrammet på Heartland er uddateret, uambitiøs, ligegyldig, uinteressant, ufarlig, ren, mother.fucking lort.
Det er vi ret enige om, men jeg vil helst ikke bekræfte bookerne i at de helt har forstået publikum.

Corporate indie-booking, det er nået dertil, de samme bands skal passe ind på forskellige festivaller med såkaldt 'forskellige' profiler. Men jeg synes at bookerne skal fatte, at mange af dem der rent faktisk gerne vil musikken gerne vil høre noget med mere karakter. Jeg håber ikke jeg tager fejl i den vurdering ;)
Jallan skrev:
05 jun 2019 12:34
Jeg håber du kommer til sommerfesten, så vil du opleve at alle svingere er helt almindelige, søde mennesker der intet ondt mener hverken dig eller dine venner. Vi elsker at hygge :drinkingcheers:
Satme god stil at slutte af med Jallan, tak for indbydelsen. Jeg er helt sikker på det ku være hyggeren, og godt IRL-selskab, og jeg er også rimelig hyggeren IRL og kun mere efter nogen pilz - men jeg kommer nok ikke afsted, men det er ikke selskabets skyld, selvskabet trækker faktisk en hel del! :drinkingcheers:

Kh OB

Brugeravatar
Jensth
Indlæg: 3178
Tilmeldt: 29 maj 2004 22:20
Geografisk sted: 2400

Re: Heartland Festival 2019

#127 Indlæg af Jensth » 06 jun 2019 09:42

Den fylde, der udfylder svingningernes varighed, er væk.

Brugeravatar
PeterEllermann
Indlæg: 6114
Tilmeldt: 26 maj 2010 17:17
Spotify: 114022072
Geografisk sted: Working class hero.

Re: Heartland Festival 2019

#128 Indlæg af PeterEllermann » 06 jun 2019 10:55

I halvmørket stadigvæk køn indeed.
Frugtprovokatøren.

Brugeravatar
secondtoughestintheinfant
Indlæg: 12533
Tilmeldt: 15 nov 2003 13:19
Geografisk sted: Jerusalem

Re: Heartland Festival 2019

#129 Indlæg af secondtoughestintheinfant » 07 jun 2019 14:40

Den her hører nok ret beset hjemme i rockismetråden, men nuvel:
Spoiler:
Af Klaus Lynggaard
Festival. Heartland demonstrerede over tre dage, hvor civiliseret og musikalsk den slags festivaler kan afvikles. Uden at give køb på hverken intensitet eller kvalitet, heldigvis.

En fest for krop og sjæl

Da jeg lørdag aften sad i mørket i det store røde telt, der fortrinsvist benyttes til, hvad der på Heartland-speak hedder »Talks«, og lyttede til Sort Sol-sangeren Steen Jørgensen give et fortættet soloshow, akkompagneret af den raffinerede guitarist Rune Kjeldsen, var jeg så tæt på at føle mig lykkelig, som det er mig muligt. I hvert fald efter tre gode, men også strabadserende dage med masser af god musik, ofte spændende talks (det vil sige samtaler mellem inviterede koryfæer og velforberedte moderatorer, som den slags hedder nu om stunder) og fastfood på højst tænkelige niveau.

Festivalen hedder Heartland, og den afholdtes for fjerde gang i de skønnest tænkelige omgivelser ved Egeskov Slot på Fyn på vejen mellem Nyborg og Faaborg. Selv i regnvejr en af de smukkeste egne, Danmark har at byde på, hvis man går op i den slags. De famøse vejrguder lagde hårdt ud torsdag med regn og blæst og alt andet end sommerlige temperaturer, men er man ikke meget af en viking, har man da sin gode frakke og de trofaste vinterstøvler, så det skulle ikke komme an på det.

Til gengæld havde vi fejlkalkuleret mængden af bilister, der ville ud af København på Kristi himmelfartsdag og givetvis så langt væk fra Distortion, det er muligt at komme, så turen over Sjælland tog en krig. Tilmed var køen foran indgangen til Egeskov også pænt lang, så da det adgangs­givende armbånd til festivalen endelig sad om håndleddet, var Folkeklubbens koncert for længst ovre. Der var derfor ikke andet at gøre end at køre til hotellet i Faaborg, tjekke ind og få sig en morfar.

Var selvfølgelig på plads, da den amerikanske sanger/sangskriver John Grant stillede op med heftig, glaminspireret makeup og et stærkt lille orkester, der blandt andre talte den suveræne trommeslager Budgie med en fortid i hæderkronede Siouxsie and the Banshees.

Der var fra Grants side tale om en ren kraftpræstation, der ikke blev mindre imponerende af, at han virkede fuldstændig afslappet og selvsikker (men ikke selvfed) seancen igennem.

Siden Grant debuterede som solist med det af gruppen Midlake akkompagnerede mesterværk Queen of Denmark i 2010, er det blevet til yderligere tre dybt personlige skiver, med hvilke han i stigende grad har bevæget sig i en elektronisk retning. Sætlisten torsdag var dog en smuk blanding af genrer, hvoriblandt ikke mindst sangen om at tackle alderen, »Grey Tickles, Black Pressure« fra albummet af samme navn, gjorde indtryk. Der var ikke noget at sætte fingeren på, det endte som en liflig time i selskab med én af alle tiders bedst begavede og melodisk mest sikre performere, som tilmed giver et herregodt show, der mødtes med begejstring af de sammen­stimlede.

Et par ord om publikum og den generelle stemning på festivalen, for det er en del af dens attraktion. Folk er som tommelfinger­regel søde og høflige, måske ligefrem »dydige«, som en yngre festivaldeltager lidt spydigt omtalte publikum, mens hun trodsigt kiggede på mig, der smilende sagde »Akkurat!« Rigtigt er det, at ingen vælter bacardistive rundt og besørger, hvor det passer dem, men i stedet benytter de rigelige toiletter, som tilmed holdes rene. Ligesom affald »dydigt« deponeres i dertil opstillede skraldespande, ja, alt foregår i god ro og orden, og der hviler en afslappet atmosfære over tingene, som tilmed afvikles efter tidsplanen. Hvilket selvfølgelig er nedtur, hvis man er til det mere dyriske. Det er svært at finde noget at brokke sig over, det skulle da være, at man af aldrig oplyste årsager mange steder ikke kunne benytte sit betalingskort.

Derefter gik turen til Greenfield Stage for at høre et ekstremt veloplagt Primal Scream give et udpræget Greatest Hits-sæt. Der skal ikke lyde noget brok herfra af den årsag, lige så begejstret jeg var for bandet i 1990erne, lige så lidet ophidsende har jeg fundet dets produktion siden da, fraset lige 2013s More Light. Så giv bare los, de herrer og damer, med »Moving on Up«, »Kowalski«, »Loaded«, »Higher than the Sun«, »Rocks« og hvad de nu hed, alle de vidunderlige sange, vi lyttede til, dengang alle stadig røg som sindssyge, og ecstasy var det ny sort. Forsanger Bobby Gillespie i lyserødt jakkesæt havde det store smil fremme, han er og bliver en vaskeægte rockstar, og den gode stemning på scenen var ud over enhver forstand smittende. Vi havde en lille fest, trods regn og blæst, for som der så rigtigt blev sunget, handler det om at »Get yer rocks off, honey/ Shake ’em, now-now, get ’em off downtown ...« Så det gjorde vi.

Sammesteds gav et af festivalens uimodsigelige hovednavne koncert, mens mørket faldt på, og temperaturen tog endnu et nøk nedad: The Good, the Bad & the Queen. Det er, hvad man engang omtalte som en supergruppe, idet alle fire medlemmer har en fortid i legendariske orkestre. Frontmand og forsanger Damon Albarn i først britpopbandet Blur, siden tegneseriegruppen Gorillaz, og som én af sin generations bedst begavede sangskrivere er han drivkraften i foretagendet. Men med sig har han kapaciteter som den tidligere Verve-guitarist Simon Tong og ikke mindst Paul Simonon fra punklegenderne The Clash. Clouet er dog den næsten 80-årige og dybt forfinede nigerianske trommeslager Tony Allen, der i mange år spillede med Fela Kuti & Africa ’70, og som denne aften suppleredes af en glimrende slagtøjsspiller.

Vild som jeg er med gruppens seneste (og i øvrigt blot andet) album, The Merrie Land, en pessimistisk status over Brexit-Britain, havde jeg nok forventet et mere tight ensemble. Det var åbenlyst, at de involverede havde det herligt på scenen, der blev smilet til den store guldmedalje, men det var ærlig talt lidt løst i fugerne. Næsten hele The Merrie Land blev spillet i næsten fuld længde, afslutningsvist suppleret med fire numre fra debuten, The Good, the Bad & the Queen, som guddødeme er fra 2007, som tiden flyver. Nå, men det var alt i alt fint nok, Albarn er og bliver en god entertainer, og Tony Allen er altid værd at lytte til, men uforglemmeligt blev det ikke.

Fredag påbegyndtes med en talk, altså en samtale, mellem redaktøren af nærværende avis, den gode hr. Krasnik, og den udsøgte amerikanske forfatter Jonathan Franzen, hvis murstensroman Freedom (2010) gjorde stort indtryk i sin tid. Samtalen var nu ikke litterær, men centreret omkring Franzens civilisationskritik, der kommer implicit til udtryk i hans fiktion og lægges frit frem i hans strålende essays. Det seneste bind fra hans hånd af den art hedder The End of the End of the Earth, og det var dens kloge refleksioner over klimakrisen, de to herrer kredsede om i en berigende samtale, selvom en uventet høj temperatur i teltet satte sit præg på koncentrationsevnen, oh skæbnens ironi. Men mange spændende pointer blev det til, og det mundede ud i et tiltrængt opgør med vanetænkningen omkring den globale opvarmning, som efter Franzens mening fylder alt for meget i forhold til andre aspekter af miljøkrisen, der kræver vores opmærksomhed og ikke mindst: handling.

Derefter stillede Peter Sommer op med Tiggerne og gav en strålende koncert, hvor solisten tydeligvis bar på en lille bagbrandert efter en optræden dagen før på Jelling Festivalen, som der henvistes til et par gange. Det gjorde Sommer både vennesæl og snakkesalig under et smukt sæt med vægten lagt på sidste års utroligt vellykkede lp, Elskede at drømme, drømmer om at elske. Så fællessangen gjaldede over pladsen, trods det tidlige tidspunkt. Herligt og livsbekræftende. Det samme kunne ikke siges om den 82-årige legende Kris Kristofferson, som simpelthen må indse, at løbet er kørt. Den smule stemme, han engang besad, er nu helt væk. Men jo, han har skrevet en håndfuld udødelige klassikere. Lad for guds skyld andre om at synge dem, mand. Det er slut.

Fredagen endte for mit vedkommende heldigvis med en fest, da de to guitarister og sangskrivere Jack White og Brendan Benson gjorde entré på Greenfield med deres hårdtslående fællesprojekt, The Raconteurs. Eftersom førstnævnte er rundet af traditionen efter Stones og sidstnævnte efter ditto med Beatles, får man både riffs og melodi i en herlig muskuløs pærevælling. Sidste år fandt vi koncerterne for lave, i år var der kommet klædeligt punch i lydstyrken, og det var saliggørende at få renset systemet med udladninger af ren elektricitet, det var på en og samme gang primalt og sofistikeret, en organisk og spillevende rockmusik, som besad det der ekstra, der gør det værd at lytte, når man altså ikke danser og synger med. Ren livskvalitet.

Lørdag var vi trætte i benene og tog efter en lidt kejtet talk (hvor man kunne sidde!) mellem museumsleder Rane Willerslev og krigsfotograf Jan Grarup ind og så Faaborg Museum, hvilket hermed anbefales. De to fandt aldrig rigtigt hinanden, idet sidstnævntes testosterontal simpelthen var for højt til, at Willerslev – helt forståeligt – kunne følge med. Den der Hemingway-machismo har vist ligesom haft sin tid, selvom jeg er helt indforstået med, at det kræver en ganske særlig psyke at dokumentere de forfærdelige ting, der foregår i krigszoner rundtom i verden. Og jeg synes stadig, Grarup er en helvedes god fotograf, men måske ikke så charmerende et bekendtskab.

Richard Ashcroft, der plejer at gøre sig med band, både som forsanger i Verve og som solist, stillede ud på eftermiddagen, hvor vejret næsten var blevet godt, op alene med akustisk guitar og gav et sæt af sine kendteste sange, der dog endte med at fremstå ret enslydende. Stor stemme, jovist, men ingen ørn på guitar, endte vi alligevel med at give vores besyv med til »The Drugs Don’t Work«, »For the Lovers« og »Bittersweet Symphony«. Uden at gå op i limningen af begejstring, men alligevel med en vis respekt.

Så var der mere både hammer og musikalitet at hente hos den 38-årige amerikanske tenorsaxofonist Kamasi Washington, som de seneste par år har formået at åbne yngre menneskers øjne og ører for noget så esoterisk som jazz! Havde han ikke andet på samvittigheden, fortjener han ros alene for det, men at dømme ud fra den fremragende koncert, det blev til lørdag med en toptunet septet, kan det konstateres, at han vitterligt leverer varen på en scene.

Det var en heftig blanding af jazz, funk og fusion med hiphop-overtoner, der fik det overraskende unge publikum til at både danse og hyle af begejstring. Med to trommeslagere og en svimlende dygtig gulvbassist i form af Miles Mosley swingede det som bare pokker, og de forskellige solister – ud over Kamasi selv hans far Rickey Washington på fløjte og sopransax, Ryan Porter på trækbasun og ikke mindst keyboardmanden Brandon Coleman – leverede alle forbilledlige indsatser, mens Patrice Quinn dansede og sang det bedste, hun havde lært. At koncerterne med få undtagelser kun varer en time på Heartland, er generelt fint, men lige med Kamasi Washington måtte den godt have varet to, for føj for en fest, det dog var.

Og så var det, vi til sidst havnede i Talk-teltet med Steen Jørgensen og Rune Kjeldsen, der gav en performance af de både sjældne og uforglemmelige, mens mørket udenfor faldt på. Som den mand dog kan synge. Praise the Lord! Da havde vi også fået, så både hat og briller passede. Vitterligt tre strålende dage, for selvom jeg renoncerede på et par af de sent lagte koncerter, da jeg ingen natteravn er mere, var jeg musikalsk helt, helt mæt. Og så var den reelle sult mellem musik- og snakke-oplevelserne blevet stillet med lækker forplejning fra de mange gode boder, så både krop og sjæl fik, hvad der bekom dem.

Hjem i bilen sang vi opstemt og højlydt Kim Larsens »Sonny Boy«, ja den med verset om at »Du snød til eksamen og stjal en trompet/ du tævede damen, fordi hun havde set/ at du stjal den. Du drak mine øller, slog folk ned med køller/ hvor var du dog uartig, Sonny Boy«. Der må trods alt være grænser for dydighed!
jegharfangetmigenmyg skrev:
29 maj 2019 11:28
Touché.

Brugeravatar
Dronekræmmeren
Indlæg: 2726
Tilmeldt: 07 mar 2006 15:32

Re: Heartland Festival 2019

#130 Indlæg af Dronekræmmeren » 07 jun 2019 15:13

Lynggaard skrev:
07 jun 2019 14:40
Til gengæld havde vi fejlkalkuleret mængden af bilister, der ville ud af København på Kristi himmelfartsdag og givetvis så langt væk fra Distortion, det er muligt at komme, så turen over Sjælland tog en krig. Tilmed var køen foran indgangen til Egeskov også pænt lang, så da det adgangs­givende armbånd til festivalen endelig sad om håndleddet, var Folkeklubbens koncert for længst ovre. Der var derfor ikke andet at gøre end at køre til hotellet i Faaborg, tjekke ind og få sig en morfar.
WA har simpelthen fyret alle redigerende og lader skribenterne få hvad som helst i avisen?
Den største Sorg i Verden her
Er dog at miste Drone, Man har kær

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 1 gæst