::JOMI MASSAGE UDSKYDER ALBUM::

Her placeres tråde, som vi har i sinde at gemme. Arkivet vil derfor blive opdateret løbende
Låst
besked
Forfatter
jomi massage
Indlæg: 12
Tilmeldt: 07 aug 2002 13:49
Geografisk sted: kbh
Kontakt:

::JOMI MASSAGE UDSKYDER ALBUM::

#1 Indlæg af jomi massage » 03 feb 2006 09:24

Nogen reaktioner på dette? Samtalerne regere, beslutninger rejser!


Anspændt politisk klima fremtvinger udskydelse af dansk album

Mandag den 6. februar skulle DR, Morningside Records og Playground Music have udsendt dobbelt-cd’en med den mundrette titel ”JOMI MASSAGE møder DR BIG BAND & LARS MØLLER, sammen fremfører de en række SKANDINAVISKE KLAGESANGE”. Udgivelsen er et samarbejde mellem ovennævnte selskaber – herunder DR Big Band samt P2-musikprogrammet Radium, der også har været initiativtager til og dynamo i projektet.

Coveret til denne udgivelse indeholder to billeder af sangskriveren og sangerinden Signe Høirup Wille-Jørgensen alias Jomi Massage klædt i en burkalignende dragt syet af et Dannebrogs-flag – dog med den undtagelse at det er munden, der er blottet, ikke øjenpartiet. Klædedragten blev første gang præsenteret ved to koncerter den 18. og 19. november sidste år, hvor Jomi Massage bar den under indledningsnummeret ”Samtalerne”. Som blandt andet indeholder følgende ord:
”Samtalerne / som vi efterhånden alt efter behag / kaster os ud i / måske en sang om krig og fred / en støvet sang om kærlighed.
Men måske engang / vil risikoen for at virke naiv / sætte liv i satte relationer / og give beslutninger / nye destinationer”.
Altså en bøn om bedre kommunikation, om at se ud over vor egen luksus og komme i dialog med anderledes tænkende. Og der igennem blive klogere og bedre mennesker.

”SKANDINAVISKE KLAGESANGE” er et flertydigt og politisk nuanceret værk, som vi på ingen måde ønsker skal bidrage til en hårdere opridsning af nogen som helst form for fronter – dobbeltalbummet er i sig selv en nedbrydning af en barriere, i mødet mellem to verdener: Jazz og alternativ rock.
Det er et værk, som på ingen måde må blive opfattet som en forsimplet provokation. Men desværre har den samfundsmæssige og politiske debat i de sidste dage taget en sådan drejning, at det synes som om ordet og det nuancerede argument har mistet sin magt. Som om de stærke følelser i både nord og syd har ædt muligheden for at have et moderat standpunkt et sted mellem sort og hvidt.
På baggrund af denne politisk brandfarlige kontekst har samtlige samarbejdspartnere i enighed besluttet at udskyde cd-udgivelsen.

”Det kan føles og tolkes som en form for selvcensur, men det er også en beslutning om, ikke at lade sin kunst blive draget ned på et unuanceret og firkantet plan. Det er at tage tiden alvorligt”, som Jomi Massage selv formulerer det.

Billederne og ideen dertil blev undfanget længe før Jyllands-Posten offentliggjorde 12 tegninger af en verdensreligions højt ærede profet. Men undertegnede er alligevel enige om at den burka-lignende dragt er et godt billede på den nuværende problematik: Hvordan Danmarks ærværdige ytringsfrihed sikrer at vi (stort set) kan give vor uforbeholdne mening til kende, men også hvordan vor nationale selvtilfredshed og selvforståelse kan gøre os blinde over for andres værdisystemer.
Alle, der er involveret i denne udgivelse, ønsker således også at dette dobbeltalbum udkommer. Det er vigtigt. Måske mere end nogensinde før. Derfor lægger vi ”JOMI MASSAGE møder DR BIG BAND & LARS MØLLER, sammen fremfører de en række SKANDINAVISKE KLAGESANGE” op til streaming – inklusiv tekster, men eksklusiv cover – på den oprindelige udgivelsesdag mandag den 6. februar på www.dr.dk/radium og på www.morningsiderecords.dk.

For det handler om musik og tekster, der i sin form og udtryk om noget beviser og understreger perspektiverne i at arbejde sammen og lære at forstå hinanden på tværs af divergerende kulturelle og kunstneriske tilgange – til verden og til livet. Samtaler regerer!



Ralf Christensen Signe Høirup Wille-Jørgensen Jesper Majdall Morten Vilhelm
Projektleder alias Jomi Massage Morningside Records DR

Brugeravatar
Viskarne
Indlæg: 14061
Tilmeldt: 18 feb 2004 21:09
Kontakt:

#2 Indlæg af Viskarne » 03 feb 2006 10:16

det er ordgejl hele lortet og fuldstændig ude af proportioner. Fremtvinger!? Helt ærligt. Faktisk er det nærmest lidt usmageligt at gå ud og markedsføre sig på den måde, men det er dygtig udnyttelse af situationen til at få lidt opmærksomhed, det skal I da have.
spent pride arms talking yellow age.

Brugeravatar
Cantona
Indlæg: 2553
Tilmeldt: 01 sep 2002 22:07
Geografisk sted: Old Trafford
Kontakt:

#3 Indlæg af Cantona » 03 feb 2006 10:30

Udgiv dog lortet. Ligegyldig hvornår i udsender det vil der jo nok altid være en der får ondt i røven af det, men skulle det cover ikke netop skabe debat?
We'll keep the Red flag flying high,
Because Man United will never die.

Love United Hate Glazer

Musikministeren

#4 Indlæg af Musikministeren » 03 feb 2006 10:34

smagsløs pr

Brugeravatar
edvind medvind
Indlæg: 36
Tilmeldt: 27 sep 2002 08:44

#5 Indlæg af edvind medvind » 03 feb 2006 10:56

Burde overskriften ikke nærmere have været:

::JOMI MASSAGE UNDSYLDER ALBUM::

Det er jo lidt mere i tidens ånd.
Reality sucks!

Brugeravatar
Jess Franco
Indlæg: 38391
Tilmeldt: 30 mar 2005 16:43
Geografisk sted: Dr. Humpp's sex-laboratorium, Argentina 1967.
Kontakt:

#6 Indlæg af Jess Franco » 03 feb 2006 11:05

Det er jo ren exploitation.

Brugeravatar
foxtrot
Indlæg: 6911
Tilmeldt: 23 okt 2003 22:48
Geografisk sted: Grosse Pointe

#7 Indlæg af foxtrot » 03 feb 2006 11:11

Jeg kan som udgangspunkt godt li´ konceptet, og jeg synes også det er godt, at I lige udskyder det lidt, for det giver jer chancen for lige at foretage et par enkelte små ændringer, der virkelig ville gøre det banebrydende.

I stedet for at Signe bærer et dannebrogsflag formet som en burka, kunne det så ikke være et dannebrogsflag formet som en g-strengs-trusse? Det tror jeg virkelig ville skabe debat.
You know, Mike Yanagita. Remember me?

Brugeravatar
Bjørn
Indlæg: 3606
Tilmeldt: 05 aug 2002 15:29
Geografisk sted: Hovedstødsområdet - 301181
Kontakt:

#8 Indlæg af Bjørn » 03 feb 2006 12:41

Spændende debat på P1 med Signe HW-J og Naser Khader nu.

jomi massage
Indlæg: 12
Tilmeldt: 07 aug 2002 13:49
Geografisk sted: kbh
Kontakt:

#9 Indlæg af jomi massage » 03 feb 2006 12:51

Det er netop den meget unuancerede form for dialog jeg ikke ønsker at være en del af - ved at udskyde pladen, har jeg nu fået utrolige mængder medieplads at udfylde med mine synspunkter. En nærmest utopisk udvidelse af ytringsfriheden. Jeg har fået fratget medierne at få lov at lave sensationshistorier og fået en ordenlig snak igang.

Kald det blot et stunt, kald det ordgejl og smagsløs PR, jeg mener idéen om at skabe en ordenlig behandling af mit værk er sat i værk og det er det der er det vigtigste - musikken og dens budskab.

Brugeravatar
Jess Franco
Indlæg: 38391
Tilmeldt: 30 mar 2005 16:43
Geografisk sted: Dr. Humpp's sex-laboratorium, Argentina 1967.
Kontakt:

#10 Indlæg af Jess Franco » 03 feb 2006 12:56

Flot. Malcolm McLaren ville være stolt.

Låst

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 1 gæst