Ny uge, ny plade: I 2018 hører vi Motorpsycho

Message
Author
User avatar
Jon A
Posts: 13386
Joined: 15.07.2006 09:31:55
Contact:

Re: Ny uge, ny plade: I 2018 hører vi Motorpsycho

#41 Post by Jon A » 12.02.2018 08:46:07

'Let Them Eat Cake'

Image
(Vi springer i første omgang 'Roadwork'-serien over for overskuelighedens skyld og går direkte til næste studiealbum.)

Det tog altså 6-7 plader for Motorpsycho at finde et udtryk, de følte sig hjemme i. En lyd, hvor de kunne strække sangene ud og prøve forskellige ting af, uden at det blev så flagrende, som det var på de tidlige plader. Godt. Så var det vel også på tide at tage et nyt sving. Det gør Motorpsycho på 'Let Them Eat Cake': Heavyrocken og den tunge fuzz træder i baggrunden til fordel for en psykedelisk West Coast-60'er-pop med hornsektion og det hele. Der er nogle, der har hørt 'Forever Changes' her, og de har lært at styre stemmerne, så de kan lave de fede vokalharmonier.

Det er en udvikling, de kommer til at fortsætte på de næste par plader, og fuck af, hvor var Tommy - ham fra gymnasiet, der introducerede mig til 'Demon Box' i sin tid, vil trådens opmærksomme læsere huske - sur, da Motorpsycho spillede på Loppen i 2002, og det hele bare var popmelodier, skønsang, guitarjams og intet af det gamle. For mig var det til gengæld her, hvor jeg fandt ud af, at det var åndssvagt af mig ikke at have fulgt med i, hvad Motorpsycho havde bedrevet siden 'Demon Box'.

Lad det være en lærestreg: Undervurdér aldrig Motorpsycho. Man vender ryggen til dem et øjeblik, og når man vender sig om igen, har de lavet 3-4 plader og genopfundet sig selv lige så mange gange i mellemtiden.
kulsoen wrote:MÆND (læs: Jon A)
Briller af stål

User avatar
Jon A
Posts: 13386
Joined: 15.07.2006 09:31:55
Contact:

Re: Ny uge, ny plade: I 2018 hører vi Motorpsycho

#42 Post by Jon A » 22.02.2018 08:45:36

Vi trækker lige vejret, inden vi går videre til næste rigtige album. I pausen kan vi hygge os med Motorpsycho, der tager et skridt tilbage på 'Barracuda':

Image

Det skal endelig ikke hedde sig, at Motorpsychos udvikling forløber ad en smukt formet kurve. Det går i én retning, så en anden, og når man endelig synes, at nu begynder det at lyde som Motorpsycho, går de lige en anden vej, bare for at prøve den. Nogle gange kan det virke som en blindgyde - 'Blissard' og 'Timothy's Monster' med deres lige vel tidstypiske 90'er-indie-legesyge; 'Demon Box' med dens stilforvirring ad absurdum - men for det meste viser det sig, at de elementer, Motorpsycho har fundet frem i rodekassen, ender med at blive en integreret del af deres lyd senere hen.

Det har vi kunnet høre på de sidste tre plader, der er blevet gennemgået i klassen, og Motorpsycho er nu ved at slå ind på en psykedelisk poppet progrock. Men først skal de altså lige rocke igennem en gang til, og det gør de så på minialbummet 'Barracuda'. Den er et frikvarter, meget afslappet i sangskrivning og fremført med vægt på den fede fuzz og de gode jams. Det kommer uundgåeligt til at virke noget regressivt, når man ved, hvad der kommer før og efter, men som sådan er det ikke en dårlig plade overhovedet. Den er bare en parentes i diskografien. Det eneste, der rigtig peger fremad, er, at de lige løfter baslinjen fra Yes' 'Heart of the Sunrise'. Yes kommer til at få kæmpe betydning senere hen.

Motorpsychos diskografi har andre parenteser, og en af dem er faktisk så undseelig, at jeg har glemt at tage den med i den kronologiske gennemgang:

Image

'The Tussler' blev udgivet i 1994 som et soundtrack til en imaginær finsk western. Allerede der ved man, at det her godt kan ende på den pinagtige side af sjovhed, og det gør det. The International Tussler Society, som i starten bare hed Motorpsycho & Friends, blev startet, da Håkon Gebhardt kom til at købe en banjo, og de fandt ud af, at det kunne være en genial idé at lave en hel plade med countryrock-fortolkninger af Motorpsycho-sange.

Det kan man så selv prøve at gætte sig til, om jeg synes, det er.
kulsoen wrote:MÆND (læs: Jon A)
Briller af stål

Post Reply

Who is online

Users browsing this forum: No registered users and 1 guest