Hüsker Dü!

Post Reply
Message
Author
babe ruth

Hüsker Dü!

#1 Post by babe ruth » 02.11.2005 19:07:14

Jeg har lige købt Zen Arcade med Hüsker Dü, og den fucking styre. Noget af det mest intense og indestængte jeg har hørt. En masse korte numre, nogle længere numre og en sindssyg 13 minutter lang instrumental outtro smasket sammen på en dobbelt-lp. Der er heldigvis tekster i coveret, da det kan være svært at høre hvad der synges. De tekster er også fantastiske. Der er vist noget løst historie-plot over nogle af sangene. De små korte sange er geniale. Den første Something I Learned Today er den vildeste åbner og ikke langt efter kommer et mere afdæmpet nummer med den geniale åbningslinie "There are things I'd like to say but I'm never talking to you again". Når det synges og spilles af Hüsker Dü er det lige så der står små flammer ud af højtalerne. Og så er det en af de lp'er med special geek-detaljer. På hver pladeside er der risset en linje ind lige ud for labelen, ligesom på Neil Young Tonight's The Night (og sikkert også andre plader). Coveret er smukt som bare fanden.
Altså: Hvilke andre plader med Hüsker Dü er must haves, og er der nogen der er tilnærmelsesvis så gode som Zen Arcade?

User avatar
Viskarne
Posts: 14061
Joined: 18.02.2004 21:09:52
Contact:

#2 Post by Viskarne » 02.11.2005 19:41:02

Du skal købe New Day Rising med det samme. Det er den bedste Hüsker Dü, og måske den blandt alle mine plader med den sejeste guitarlyd. Og bagefter kan du købe alle de andre Hüsker Dü plader - selv Land Speed Record er fed, selvom man kun har lyst til at høre den en gang hver tredje år. Og der er en klar linie i diskografien - fra nærmest meningsløs brutal og overlydshurtig hardcorepunk i starten til de lukkede med supermelodiøs poppunk, så det er ret nemt at pejle sig ind på, hvor man gerne vil hen næste gang. Jeg elsker dem alle.

Og så er der Sugar bagefter. Og Bob Mould solo. Og Nova Mob. Du er heldig.
spent pride arms talking yellow age.

babe ruth

#3 Post by babe ruth » 02.11.2005 19:43:05

Nu har jeg surfet lidt osv, og det ser ud som om det bliver New Day Rising næste gang. Noget jeg er stødt på i forbindelse med Hüskers research: Minutemen, er de gode?

User avatar
Viskarne
Posts: 14061
Joined: 18.02.2004 21:09:52
Contact:

#4 Post by Viskarne » 02.11.2005 19:48:32

babe ruth wrote:Nu har jeg surfet lidt osv, og det ser ud som om det bliver New Day Rising næste gang. Noget jeg er stødt på i forbindelse med Hüskers research: Minutemen, er de gode?

ja for satan, men der svarer mit niveau til dit Hüsker Dü-niveau. Jeg kender kun Double Nickels On The Dime (og Mike Watt og trommeslagerens senere band Firehose). Det skal der laves om på.

Du er i øvrigt moden til at læse This Band Could Be Your Life af Michael Azerad. Forrygende beskrivelse af amerikansk undergrundsrock i 80erne. Hüskers, Minutemen, Replacements, Butthole Surfers, Minor Threat, Black Flag, Mudhoney osv. Det er en af de bedste musikbøger jeg har læst.
spent pride arms talking yellow age.

babe ruth

#5 Post by babe ruth » 02.11.2005 19:50:23

Den må jeg læse. Det har virkelig fanget min interesse, den her slags musik. Minor Threat er vel også uomgængelige? Dejligt med bands hvor deres samlede værker kan være på en cd.

User avatar
Viskarne
Posts: 14061
Joined: 18.02.2004 21:09:52
Contact:

#6 Post by Viskarne » 02.11.2005 19:52:31

babe ruth wrote:Minor Threat er vel også uomgængelige?

kan du så komme afsted!
spent pride arms talking yellow age.

babe ruth

#7 Post by babe ruth » 02.11.2005 19:59:56

Fantastisk! Der er ikke noget bedre end uopdagede musikalske guldgruber. Nu er bogen bestilt. Desværre har Dandelion vist fået solgt det nye genoptryk de havde af New Day Rising til 119 kr. Men så må man ty til nettet. Min lillesøster skal have Zen Arcade i julegave.

User avatar
iteration
Posts: 3234
Joined: 15.08.2004 16:20:03
Location: Canberra

#8 Post by iteration » 02.11.2005 20:03:02

Jeg har kun deres tidlige indspilninger opsamlet på albummet Everything Falls Apart And More. Det adskiller sig rimelig meget fra Zen Arcade, men det er et fint punk-album. Det er meget, meget skramlet og (tillad mig at bruge en knapt så pæn vending) trashpunket som ind i helvede. Trommerne ramler og tromler afsted og falder konstant over sine egne ben, guitarerne splintres...

For nybegyndere inden for Hüsker Dü er det ikke en god plade at starte med, fordi det på mange måder ligger rimelig langt fra deres senere materiale. Men en udmærket plade er det i hvert fald.
Kun kommunikation kommunikerer. Psyken i sig selv er tavs.

User avatar
Professoren
Posts: 2095
Joined: 12.11.2002 14:49:21
Location: abernes planet

#9 Post by Professoren » 02.11.2005 20:21:22

babe ruth wrote:Fantastisk! Der er ikke noget bedre end uopdagede musikalske guldgruber. Nu er bogen bestilt. Desværre har Dandelion vist fået solgt det nye genoptryk de havde af New Day Rising til 119 kr. Men så må man ty til nettet. Min lillesøster skal have Zen Arcade i julegave.


Glæd dig! Den bog er virkleig dejlig! Tonsvis med sjove anekdoter, masser af info og skrevet med glødende engagement og kærlighed. Tror snart jeg finder den frem fra reol og genlæser den.

Jeg vil gerne slå et slag for den mini-lp med Hüsker Dü, som hedder "Metal Circus" og kommer lige før Zen Arcade. Den er hæsblæsende god, men plejer blive overset. Ellers trekløveret Zen Arcade, New Day Rising & Flip your Wig.

Minor Threat. Det er så sindsygt godt. Jeg kan nærmest ikke fatte det.

Jeg bliver simpelthen helt glad ved tanken om hvad den bog muligvis kan inspirere dig til at købe videre af ting. :D
"Wherever you go there is always something that hurts more or less"

User avatar
Sille...sille...
Posts: 5606
Joined: 17.09.2002 19:32:42

#10 Post by Sille...sille... » 02.11.2005 21:21:18

jeg har kun "warehouse: songs and stories". den er okay, men lidt flad. jeg tror, de andre er bedre (selvom "tell you tomorrow" er et ret heftigt nummer).
whose fool are you?

Post Reply

Who is online

Users browsing this forum: No registered users and 1 guest