Nurse With Wound listen - Franco Battiato

Besvar
besked
Forfatter
Brugeravatar
usynligt æble
Indlæg: 1376
Tilmeldt: 08 nov 2004 14:03
Geografisk sted: Tora Torapa
Kontakt:

#61 Indlæg af usynligt æble » 21 aug 2008 17:59

Jeg ved nada om NWW, men jeg ved at New Jersey-radiostationen WFMU sender et interview med Steven Stapleton 30. september - og at det kan streames transatlantisk. Så kan man jo sætte kryds i kalenderen, hvis man er til den slags.

http://www.wfmu.org/playlists/BT

Brugeravatar
Tobak
Indlæg: 12617
Tilmeldt: 28 feb 2006 22:38
Geografisk sted: I det ydre rum.

#62 Indlæg af Tobak » 22 aug 2008 09:47

Jallan skrev:
Annexus Quam Osmose (70') og Beziehungen ('72).

Osmose er en relativt "standard" kraut plade, forstået på den måde at virkemidlerne ligger meget op ad andre samtidige krautbands, som fx Ash Ra Tempel. Hvad Magnus vel ville beskrive som out-there-psychic-LSD-cave-scream-acid-jam-music-blows-your-mind. Det er kosmisk psych, men med blæserne bliver der tilført nogle meget velfungerende jazz-elementer. Pladen består af fire numre - to korte, og to lange. Man kan selv gætte, hvilke, der er mest far out.


Beziehungen har de valgt at lave en endnu mere ren jazz plade. Det er rigtig fin free-jazz med en meget Europæisk lyd - dvs. ret minimalistisk i flere perioder. Dreh Dich Nicht Um er fx et (16.5 min langt) ret afmålt nummer, hvor der efter en intro skiftevis er guitar, blæser og klaver. Modsat skifter Trobluhs el e isch mellem det meget outrerede og det helt stille. Samspillet fungerer rigtig godt, og udfra hvad jeg har kunnet læse mig frem til, var de også relativt anerkendte i jazz-kredse, mens de levede.

Begge plader er virkelig gode, og jeg synes man skal give dem et lyt.
Det vil jeg gøre. Er de til at få fat på?

Brugeravatar
Jallan
Indlæg: 15169
Tilmeldt: 04 jun 2006 20:48
Geografisk sted: Fanget i en barometerlomme

#63 Indlæg af Jallan » 22 aug 2008 14:46

Aksak Maboul (eller Aqsak Maboul i en periode), var et belgisk band, startet af Marc Hollander, der også senere startede pladeselskabet Crammed Discs (bl.a. udgivet Konono n°1 og Ethiopiques serien).

Bandet startede oprindeligt som en duo bestående udelukkende af Marc Hollander og Vincent Kenis, der tilsammen besatte keyboards, rørblad, harmonika, guitar og bas. Konstellationen og den sammensætning af instrumenter lægger unægtelig op til relativt skæv (og minimalistisk) musik - noget bandet også bar præg af, også efter optagelsen af Marc Moulin (keyboards) og Chris Joris (percussion og keyboards) i '77. Samme år udgav de Onze Danses Pour Combattre la Migraine (elleve danse til bekæmpelse af migræne).

Billede

Albummet er primært keyboard baseret og indeholder kun meget lidt vokal leveret af Catherine Jauniaux, som gæst. Numrene er primært bygget op omkring små loops, keyboard-melodier og trommemaskiner, der lyder som en plastik-imitation af samme. Stemningen spænder fra lummer til dyster, og lyden er hele albummet igennem temmelig fesen (på den gode måde).

Albummet åbnes af det 22 sekunder lange nummer Mercredi Matin, der lyder som en jingle til et smølfespil på gameboy. Næste nummer Saure Gurke (Aus 1 Urwald Gelockt) skiller sig ligeledes lidt ud fra resten af albummet i valget af keyboardlyde, og ved det faktum at musikken stadig lyder som en intro til et low-budget Zelda spil.

Resten af albummet foregår i mere dystre, men også melodiske toner. Milano Per Caso er et fint eksempel på dette, og også albummet helt uden tvivl bedste nummer. Et lille mesterværk, med sin drillende lidt fjollede melodi, der i lidt over tre minutter hele tiden modulerer ind og ud mellem blæser, klaver, keyboard og guitar.

Mens Onze Danses Pour Combattre la Migraine er et rigtig fint album er efterfølgeren Un Peu de l'Âme des Bandits et decideret mesterværk.

Billede

Bandet havde på udgivelsestidpuntet imidlertid også foretaget mange ændringer. Frank Wuyts erstatede Joris og Moulin, mens Denis van Hecke (cello) og Michel Berckmans (bassoon, obo) fra Univers Zeró blev optaget (disse ændringer skete allerede under turné i '77). I '79 blev Chris Cutler og Fred Frith fra (opløste) Henry Cow inviteret ind i bandet, og jeg har en idé om at det har været med til at gøre en stor del af udslaget, for den store udvikling på Un Peu de l'Âme des Bandits.

Albummet er langt mere eksperimenterende og rocket i sit udtryk. Det lyder periodisk som proto Keijo Haino, der tager det bedste fra jazz, rock, (tidlig) electronica og blander det sammen i en stor kakofoni af vellyd og dissonans. I andre perioder lyder det som fjollet tango, larmende kammermusik, mærkelige eksperimenter osv - det gennemgående for albummet synes at være, at der ikke er nogen grænser.

Skabet vokal, kaos-violin, brumme-kor og en repetetiv insisterende guitar er nogle af stikorderne for åbningsnummeret A modern lesson. Herefter bevæger albummet sig over i avant-garde-tango nummeret Palmiers en Pots, for senere at gå videre til den depraverende free-jazzede Geistige Nacht. Den efterfølgende I Viaggi Formano la Gioventú er intet mindre end et omarangeret trad. tyrkisk nummer, og sådan bliver de ved! Om b-siden forklarer wikipedia meget godt:

Side B is the 23-minute "Cinema" suite which includes four solos: six-string bass-guitar, acoustic cello, electric cello, and synthesizer. It contains "dissonant woodwind passages, atonal psychedelic rock-outs, and snatches of Middle Eastern music".[8] The last section, "Age Route Brra! (Radio Sofia)", is an improvised imitation of a Bulgarian radio talk show.[5] "Cinema" was well received in progressive rock circles [8] [9] [2], as was the album as a whole: Allmusic called it "a pinnacle of the RIO movement" [6], while Gnosis said, "Overall a very good album and one that is considered de rigueur for RIO fans."


De træder ikke ved siden af på noget tidspunkt, men skaber en afvekslende, dog helstøbt plade, som kun en mindre hjerneblødning afholdt mig fra at have på den sidste top 50 liste. Hør den, hvis du ikke allerede har gjort det!

Hurra!
Med intens hilsen

Jallan

Brugeravatar
Badutten
Indlæg: 1350
Tilmeldt: 02 jun 2007 23:52
Geografisk sted: Karachi

#64 Indlæg af Badutten » 23 aug 2008 00:11

Det får du solgt på overbevisende vis. Jeg vil i hvert fald udtjekke snarest muligt. Er det til at få fat på, uden at skulle fattiggøre sig?

Brugeravatar
Jallan
Indlæg: 15169
Tilmeldt: 04 jun 2006 20:48
Geografisk sted: Fanget i en barometerlomme

#65 Indlæg af Jallan » 26 sep 2008 12:41

Arbete Och Fritid må der være flere, som er bekendt med. Så vidt jeg er orienteret er der flere af medlemmerne, der går igen i blandt andet Archimedes Badkar og Trad, Gras och Stanar. Jeg fik vist sagt i en HN tråd at deres S/T er den bedste, men det var fordi jeg havde byttet om på dem, mens jeg snakkede med kunder.

S/T ser sådan ud:

Billede

Musikken består af rigtig fin folk-jazz-psych med nordisk islæt. Det fungerer sådan set rigtig fint, men den er ikke noget holdt op i mod Andras LP. Den kan jeg ikke finde et billede af, som jeg kan linke til, men man kan google den.

Den plade er simpelthen fantastisk fra ende til anden - jeg har aldrig hørt noget, der minder bare lidt om den. De nordiske folk-elementer får virkelig lov at stå frem, mens den jazzede del af orkestret komplimenterer helt perfekt. Jeg har tømmermænd og vil ikke sige så meget mere - jeg synes selv man skal lytte.

Her er et tilfældigt link, til en tilfældig blog.
Med intens hilsen

Jallan

Brugeravatar
Jallan
Indlæg: 15169
Tilmeldt: 04 jun 2006 20:48
Geografisk sted: Fanget i en barometerlomme

#66 Indlæg af Jallan » 29 sep 2008 22:08

Mere jazz.

Arcane V er fransk jazz fra 1979. Jeg har besluttet at jeg ikke gider udfærdige lange beskrivelser af pladerne længere, da responsen generelt er temmelig sporadisk. Så fra nu af skriver jeg bare et par ord, og giver pladerne en karakter (det er åbenbart det ungdommens zapper-generation vil have), så kan man jo spørge, hvis man har lyst.

Men altså. Det er en lidt spøjs plade, fordi den indeholder noget virkelig fornemt free-jazz - fx er åbningsnummeret Marron Dingue helt i verdensklasse, samtidig med at Naphtaly's Freilach og Le beau blaireau de Rachel er fucking cirkus-prog.

Billede


Arcane V
- Marron Dingue

7.0/10
Med intens hilsen

Jallan

Brugeravatar
Tobak
Indlæg: 12617
Tilmeldt: 28 feb 2006 22:38
Geografisk sted: I det ydre rum.

#67 Indlæg af Tobak » 29 sep 2008 23:07

Det er surt. Det var så godt!

Brugeravatar
Jallan
Indlæg: 15169
Tilmeldt: 04 jun 2006 20:48
Geografisk sted: Fanget i en barometerlomme

#68 Indlæg af Jallan » 29 sep 2008 23:09

Jeg prøver en mellemting så. Indtrykket var såmænd bare, at der ikke var mange, der læste hvad jeg skrev, og så kunne energien jo bruges anderledes :)
Med intens hilsen

Jallan

Brugeravatar
Tobak
Indlæg: 12617
Tilmeldt: 28 feb 2006 22:38
Geografisk sted: I det ydre rum.

#69 Indlæg af Tobak » 29 sep 2008 23:11

Det tror jeg ikke på.
Hvad skulle du dog kunne bruge den energi til, andet end at skabe en legendarisk grundig tråd?

Brugeravatar
andreassyr
Indlæg: 7010
Tilmeldt: 20 apr 2007 00:18
Geografisk sted: Fakultet for Komparativ Irrelevans

#70 Indlæg af andreassyr » 29 sep 2008 23:15

Jeg tror der er mange der læser tråden. Men nu er det jo ikke verdens lettest tilgængelige plader, så mon ikke de fleste bare holder deres kæft, og følger pænt med i dit storstilede NWW-korstog? Personligt synes jeg at det er et af de bedre tiltag i nyere tid, i hvert fald.

(Strengt taget kunne jeg godt sige noget om Arbete & Fritid, men det har jeg sgu aldrig fået gjort. Det er skidegodt, bare lige for en god ordens skyld.)
Spot On

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 2 gæster