Nurse With Wound listen - Franco Battiato

Besvar
besked
Forfatter
Brugeravatar
Jallan
Indlæg: 15169
Tilmeldt: 04 jun 2006 20:48
Geografisk sted: Fanget i en barometerlomme

#71 Indlæg af Jallan » 29 sep 2008 23:17

Tobak skrev:Det tror jeg ikke på.
Quoted for truth :lol:

Godt, jeg skal nok være grundig så.
Med intens hilsen

Jallan

Brugeravatar
Langley
Indlæg: 11166
Tilmeldt: 03 feb 2004 09:20
Geografisk sted: Kallipolis

#72 Indlæg af Langley » 30 sep 2008 09:55

Jallan skrev:Jeg prøver en mellemting så. Indtrykket var såmænd bare, at der ikke var mange, der læste hvad jeg skrev, og så kunne energien jo bruges anderledes :)
Jeg læser det også, selvom musikken ikke er noget for mig. Du har en god energi når du skriver og så gider man jo at læse det meste

Brugeravatar
Jallan
Indlæg: 15169
Tilmeldt: 04 jun 2006 20:48
Geografisk sted: Fanget i en barometerlomme

#73 Indlæg af Jallan » 30 sep 2008 20:16

Archaïa - Archaïa ('79) 6,5/10

Billede

Jeg tænkte at det var oplagt at gå videre med Archaïa, når nu Soleil Zeuhl var oppe at vende i går, så her kommer det.

De har kun udgivet denne ene plade, som blev solgt i ca. 200 eksemplarer. De gik i opløsning umiddelbart efter, da de ikke blev tilbudt kontrakt på et major label (det er knap så indie). Pladen er en slags dyster prog, som baserer sig primært på guitar, og dyster dyster vokal.

Pierrick Le Bras og Michel Munier, der startede bandet, gjorde det med udgangspunkt i deres store inspiration og label-frænder Magma, men ville i modsætning til førnævnte udelukkende bruge percussion i stedet for trommer i deres musik.

Dét være sagt er referencerne til den Magma-plade jeg har hørt ikke oplagte. Det her er mere utilgængeligt, om man vil, og det betyder enormt meget for stemningen at de slet ikke har en slagkraftig trommeslager bag sig, som Magma har.

En blogger skriver at pladen er i top 5 over de mest mærkværdige plader han har hørt - det kan selvfølgelig være han ikke har hørt så meget mærkeligt musik (det finder jeg usandsynligt) - men jeg er under alle omstændigheder uenig. Den eksperimenterer, og har nogle rigtig gode perioder, men formår aldrig at blive rigtig god. Modsat deres flere af deres venner fra Soleil Zeuhl.

Den er såmænd et lyt værd, men det er absolut ikke et must.

Bonus: Pierrick Le Bras var en idiot:
www.chez.com/soleilzeuhlrecords skrev:Before that, during 1978, enough material was recorded for a potential second LP, this time with a drummer. Unfortunately in the early 80's Pierrick LE BRAS sold the tapes in a flea market and they have never surfaced since then. As the band did not keep any copy, they are probably lost foreverÉÉ
__________________________________________________________________________

Soleil Zuehl Records får lige et par ord med på vejen også. Det er et fransk pladeselskab, der startede med at udgive eksperimenterende prog tlibage i 70'erne. Deres absolutte flagskib er gruppen Magma, som spiller en slagkraftig klassisk inspireret prog. Jeg har kun hørt Attahk og den er skide god. Jeg ville gerne høre deres debut, for den lyder fandeme åndssvag:
Magma is a French progressive rock band founded in Paris in 1969 by classically-trained drummer Christian Vander, who claimed as his inspiration a "vision of humanity's spiritual and ecological future" that profoundly disturbed him. In the course of their first album, the band tells the story of a group of people fleeing a doomed Earth to settle on the planet Kobaïa. Later, conflict arises when the Kobaïans — descendants of the original colonists — encounter other Earth refugees. A remarkable aspect of Magma's albums is that Vander actually invented a constructed language, Kobaïan, in which most lyrics are sung. Later albums told different stories set in more ancient times; however the Kobaïan language remained an integral part of the music.
:lol:

En prog-blanding mellem Sigur Rós, Residents og musicalen hair.

Et af de andre albums jeg har lyttet til er Eros af Dün ('81), som dog ikke rigtig vækker nogle begejstring her. Der er for meget fløjte, og for meget unødvendig (plat) lir.

Art Zoyd
er godt, men det gider jeg ikke gå i detaljer med, da de også kommer lidt senere i NWW listen.

Univers Zero er belgisk, og som jeg tidligere har været inde på har de krydset medlem med Aksak Maboul. Deres stil ligger dog noget fra sidstnævntes. Det er noget ekstremt dystert musik, der også lægger en vis distance til de øvrige bombastiske prog-udgivelser. Det er sådan en slags forløber for Dark Ambient tør jeg godt sige.

Soleil Zeuhl har så for nylig besluttet sig for at det ville være en vildt god idé at begynde at udgive japansk prog, og har derfor blandt andre udgivet Koenjihyakkei, Ruins og Zao.

Koenjihyakkeis album Angherr Shisspa er super godt, og tager meget godt teten op, efter de tidligere 70'er udgivelser. Faktisk kunne det sagtens være europæisk 70'er prog, bare med en lidt bedre lyd. Det er ligeså udskejet som (hvis ikke mere end), den Magma plade jeg har hørt.
Med intens hilsen

Jallan

Brugeravatar
Jallan
Indlæg: 15169
Tilmeldt: 04 jun 2006 20:48
Geografisk sted: Fanget i en barometerlomme

#74 Indlæg af Jallan » 30 sep 2008 21:01

Nu har jeg lavet et indeks på side et, og er kun 2 redigeringer fra at slå Fjumregøjs 18 redigeringer i et enkelt indlæg.
Med intens hilsen

Jallan

Brugeravatar
Desperate Straight
Indlæg: 114
Tilmeldt: 09 sep 2005 21:55
Geografisk sted: 2200

#75 Indlæg af Desperate Straight » 01 okt 2008 01:00

Hvad er det for en plade med Univers Zero du har lyttet til? Jeg kender bedst "Heresie" og "Ceux Du Dehors", men har en del andre liggende, som jeg ikke har fået hørt endnu. Selvom jeg ikke er helt stærk i Dark Ambient genren, har jeg ikke umiddelbart hørt de elementer som bærende i Univers Zeros univers. Bombastiske (og rytmiske) elementer er der tilgengæld også masser af... (og det er tæskefedt og flot arrangeret!) Ihvertfald på de nævnte plader. Jeg spørger ikke for at være polemisk, men fordi jeg er nysgerrig. (og undskyld at jeg bryder den fine alfabetiske orden ved at omtale et U-band så tidligt)

Jeg mangler stadig at høre de allerførste Magma plader, men den tredje af slagsen - Mekanik Destruktiw Kommandoh - indrammer vist meget godt den tidlige stil, og det er noget, der vist kan være svært at sluge for mange. Men kan man kapere de meget opstemte vokaler (ja, måske endda selv blive lidt opstemt af dem), så venter der nogle ret voldsomme energi udladninger. Umiddelbart mere tilgængelig og ligefrem end "Attakh".

I øvrigt, Jallan, vil jeg lige istemme det tavse kor og bifalde projektet - jeg har også bare læst med fra sidelinjen og sågar fundet et par af pladerne. Så bliv endelig ved!

Har du egentlig fundet alle de plader (eller flere af dem) du omtaler på forhånd, eller er du selv i gang med at blive "nurse with wounded"?

Brugeravatar
Jallan
Indlæg: 15169
Tilmeldt: 04 jun 2006 20:48
Geografisk sted: Fanget i en barometerlomme

#76 Indlæg af Jallan » 01 okt 2008 12:43

Hvad tænker du på med det sidste spørgsmål? Altså jeg har ikke fundet alle pladerne nu - jeg finder dem løbende.

Mht. Univers Zero så kan man klart ikke trække lige linjer til Dark Ambient - det var måske lidt overmodigt skrevet :D Men det lød sejt. Men er du ikke enig i at de adskiller sig fra de øvrige navne (Art Zoid måske undtaget)? I Virkeligheden lyder de nok mere som Giacinto Scelsi på speed, når de er bedst. Og det er de efter min mening helt klart på de lange dystre passager, som optræder både på 1313 og Heresie. Bombastisk vil jeg nu ikke på noget tidspunkt kalde dem, men det kan jo være et definitionsspørgsmål.
Med intens hilsen

Jallan

Brugeravatar
Jallan
Indlæg: 15169
Tilmeldt: 04 jun 2006 20:48
Geografisk sted: Fanget i en barometerlomme

Re: Nurse With Wound listen - Archaïa (og Soleil Zeuhl)

#77 Indlæg af Jallan » 10 nov 2008 17:00

Det er egentlig Art Zoyd, der lyder lidt henad Dark Ambient. Ikke Univers Zero, som jeg vist også fik skrevet ovenover.

Men nu er det altså Archimedes Badkar. Jeg kan ikke skrive en anmeldelse af hver enkelt plade, ligesom jeg plejer. Jeg har hørt deres diskografi helt usandsynligt mange gange, men er stadig ikke i stand til at skelne mellem numrene, ej heller til at skelne pladerne mellem hinanden. Måske fordi 3 plader på een gang er lige vel voldsomt.

Det skal dog ikke afholde mig fra at sige at Archimedes Badkar egentlig er ganske fortrinligt svensk 'jazz' i stil med Arbete Och Fritid. Bandet trækker deres inspiration fra jazz, folk og mellemøstlig musik. Det består ofte af droner, der langsomt udvikler sig og bygges op til et nummer med tema.

Numrene er gennemgående temmelig lange, og især på "badrock for barn i alla aldra" har de meget tilfælles med free-jazz. De spiller nogle temaer, som varieres mellem instrumenter, der bliver spillet lidt soli, det bliver roddet, og så vender de tilbage.

Jeg synes også badrock for barn i alla aldra er pladen man skal høre, hvis man kun skal have en enkelt, og det synes jeg egentlig er nok. Overordnet er Archimedes Badkar nemlig rigtig godt, men de kan ikke klandres for at genopfinde sig selv hver gang de laver en ny plade, på trods af de forskelle der trods alt er.

Billede

Billede

Billede
Deres samlede output er 6.7/10, men Badrock for barn i alla aldra er nok mere 7.4/10.
Med intens hilsen

Jallan

Brugeravatar
Jallan
Indlæg: 15169
Tilmeldt: 04 jun 2006 20:48
Geografisk sted: Fanget i en barometerlomme

Re: Nurse With Wound listen - Archimedes Badkar

#78 Indlæg af Jallan » 12 nov 2008 21:40

Area - Arbeit Macht Frei (Cramps Records, 1973) 7.6/10

Billede

Area er et italiensk prog-band fra start-halvfjerdserne. De nåede at udgive et par albums, inden forsanger Demetrio Statos døde i '79. Herefter blev det til et enkelt instrumental-album, og så stoppede bandet. Bandet lyder til forveksling, som noget der kunne være udgivet på Soleil Zeuhl, og man skal være både til corny sax og outreret synth for at holde af det. Jeg er ikke så meget til førstnævnte, men det optræder heldigvis kun i ganske få passager på albummet, og i sammenhængen gør det egentlig ikke så meget.

Første nummer, Luglio, Agosto, Settembre (nero), er helt eminent - uden tvivl albummets bedste. Lidt snakken og så - boom, storladent synth/sax riff (jeg kan vitterlig ikke høre om det er en synth eller en sax lige her). Må høres.

Bandet blev samlet af tidligere jazz og avant-garde musikere, og Demetrio Statos skulle vist være lidt af en operasanger. På albummet synger han dog rimelig straight, med lidt råb hist og her, men ikke noget man ikke også kan finde hos Magma eller Ärchaïa. Der er masser af teknisk lir på alt fra el-klaver over guitar til saxofon, så kan man godt lide lidt intrumentonani, blandet sammen med lidt syre fra tid til anden er Area vejen man skal gå.
Med intens hilsen

Jallan

Brugeravatar
Morten
Indlæg: 5030
Tilmeldt: 19 jul 2002 10:10
Geografisk sted: Hovedstadsområdet

Re: Nurse With Wound listen - Area

#79 Indlæg af Morten » 13 nov 2008 09:33

Jeg kan godt lide AreA, selvom det er noget mere jazz-progget end det meste jeg lytter til. Jeg fik købt tre af deres albums i forsommeren da jeg var i Italien og Arbeit Macht Frei er nok favoritten selvom live-albummet Are(A)zione også er rigtig godt.
Ellers synes jeg at Demetrio Stratos er en fantastisk spændende person som havde en halv-akademisk tilgang til musikken og især stemmen, som han så som et direkte link til psyken. Han udforskede gennem mange år stemmens muligheder som selvstændigt instrument og til at udtrykke følelser. Han optrænede bl.a. sin stemme til at kunne synge kontrollerede overtoner ved vildt høje frekvenser og til at kunne synge flere stemmer samtidig (diplofoni, triplofoni)
Jeg købte kun et enkelt Demetrio Stratos solo-album Cantare La Voce, som er eksperimenterende, mystisk, komisk og på samme tid sært dragende og imponerende - lyt med et åbent og nysgerrigt sind!
Jeg har faktisk overvejet at starte en tråd omhandlende stemmen som instrument foranlediget af Stratos og Tamia (Senza Tempo) - men det kom jeg fra igen...

Læs mere om Stratos her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Demetrio_Stratos" target="_blank
Simplify

Brugeravatar
Tobak
Indlæg: 12617
Tilmeldt: 28 feb 2006 22:38
Geografisk sted: I det ydre rum.

Re: Nurse With Wound listen - Area

#80 Indlæg af Tobak » 13 nov 2008 13:39

Man kan godt ærgre sig over at Jallan ikke har en blog, hvor man kunne lytte på musikken.
Oles skrev:Det er flip ind musik.

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 1 gæst