Nurse With Wound listen - Franco Battiato

Besvar
besked
Forfatter
Brugeravatar
Jallan
Indlæg: 15169
Tilmeldt: 04 jun 2006 20:48
Geografisk sted: Fanget i en barometerlomme

Re: Nurse With Wound listen - Urban Sax

#91 Indlæg af Jallan » 22 jun 2009 22:13

Art Bears mand. Jeg har lyttet meget til Art Bears, og jeg tror stadig ikke jeg forstår, hvorfor Palesaint synes at det er så fremragende. Bevares, det er periodisk godt, men det skal også leve op til både Henry Cow og Aksak Maboul. Winter Songs er vel deres bedste plade af de to jeg har lyttet til - nemlig Hopes And Fears og Winter Songs.

Det lyder lidt som Henry Cow, der er blevet sat en smule ned i tempo, og blevet endnu mere skabet. Jeg må indrømme at jeg står ret meget af på vokalerne langt henad vejen. Jeg kan ikke lade være med at få associationer til et band, der sidder og spiller på deres instrumenter en lidt kedelig vinteraften ude i en kedelig engelsk skov. Når man sammenholder med Henry Cow og Aksak Maboul - og det falder nu engang ret naturligt, så synes jeg ikke, der er meget at komme efter.

Billede

"Hej vi hedder Art Bears, vi har lavet den her prog-plade. Prætentiøs? Nej vi mener det sgu!".

Af RIO-navnene finder jeg nu engang Art Bears det mindst interessante.

Nå, Palesaint... Do elaborate.
Med intens hilsen

Jallan

Brugeravatar
palesaint
Indlæg: 11266
Tilmeldt: 15 jan 2004 18:48

Re: Nurse With Wound listen - Art Bears

#92 Indlæg af palesaint » 23 jun 2009 14:56

For mig handler Art Bears' projekt mestendels om stemninger, der indrammes kort for at undgå, at de diffuse følelser ikke forsvinder for alle vinde. At sangene er på Winter Songs går på tværs af den gængse prog-form, hvor der netop ikke elaboreres i ét væk men netop indrammes og granskes, hvad der kan gennem især Cutlers geniale mosaik-lignende trommespil. Han er i min bog omtrent lige så stor en kunstner som Charles Hayward, og Fred Frith behøver vel ikke nogen nærmere introduktion?

Dagmar Krause og bandets politiske poesi kan naturligvis være svære elementer at sluge, og det tog mig da også flere måneder, før jeg kunne bevæge væk fra de smukke og letgængelige højdepunkter såsom The Hermit og Three Figures for blot at begribe, hvad de egentlig ville med så kort taletid og så store ambitioner. Deres kunst er derved for mig modsætningen mellem den kradsbørstige udsigelse og et sørgmodigt suk.

Dine henkastede anklager om prætentiøse musikere og kedelige vintre/aftener/skove forstår jeg slet ikke. I sammenligningen med Aksak Maboul kan jeg ikke se, hvad kvalitetsmæssigt skiller dem, trods markante ligheder OG forskelle. Aksak Maboul bærer ikke folkemusikken med sig i samme grad og har desuden et mere jazzet og artificielt udtryk (instrumenteringen med blæsere og synthesizers), hvilket udgør en mere banal forskel på de to bands. Når det så er sagt, er Aksak Maboul faktisk en større rodekasse end Art Bears i min optik.

TRIVIA: Hopes & Fears var egentlig skrevet og arrangeret som en Henry Cow-plade, men der var uenighed angående netop det mere sangbaserede materiale, hvilket resulterede i, at pladen blev tituleret som en trio-plade til trods for, at flere fra (eller resten af?) Henry Cow faktisk medvirker.

[edit]: Nu søgte jeg så lidt rundt, og du er åbenbart meget glad for Un Peu de l'Ame des Bandits, som jeg ikke har hørt. Sammenligningen står nok stærkere, eftersom Cutler og Frith medvirker på netop denne plade som den eneste. Det efterlader dermed det indtryk, at det nok bare ikke er Dagmar Krause, du er særligt verliebt i. Onze Danses pour Combattre la Migraine er den plade, jeg kender med de småskøre belgiere.
Nuanceret had og den venlige læsning.

Brugeravatar
gigantic
Indlæg: 6941
Tilmeldt: 19 okt 2006 00:39

Re: Nurse With Wound listen - Art Bears

#93 Indlæg af gigantic » 24 jun 2009 21:00

Jeg vil i hvert fald gerne føde Dagmar Krauses børn, men jeg foretrækker godt nok Henry Cow over Art bears og Slapp Happy over Henry Cow.
Jeg foretrækker Hopes and Fears efterfulgt af Winter Songs og The World as it is Today på sidstepladsen. Jeg synes nok bare, det bliver for gøglet hen imod slutningen og deler i et vist omfang Jallans kritik.
eini skrev:
24 jan 2020 15:59
Svingninger er et af de sidste offentlige steder vi har hvor det er vigtigere at være intelligent end at være sympatisk. Lad os da for helvede værne om det. Du kan få alle de hjerte-emojis du skal bruge ovre på Facebook.

Krokodil
Indlæg: 325
Tilmeldt: 21 maj 2006 19:23
Geografisk sted: KBH

Re: Nurse With Wound listen - Art Bears

#94 Indlæg af Krokodil » 29 jun 2009 22:28

Jeg er på linje med palesaint, men jeg kan ikke artikulere min begejstring på ligeså fornem vis, så det vil jeg lade være med. Jeg tror dog jeg foretrækker 'The World as it is Today' på trods af, og egentlig også på grund af, det åbenlyse politiske islet med reference til Brecht og Weimar-periodens politiske musik. Dagmar Krause og politisk poesi var for mig klart de letteste elementer at sluge.

Brugeravatar
Jallan
Indlæg: 15169
Tilmeldt: 04 jun 2006 20:48
Geografisk sted: Fanget i en barometerlomme

Re: Nurse With Wound listen - Art Bears

#95 Indlæg af Jallan » 18 aug 2009 16:39

Jeg har kun gidet at høre et enkelt Art Zoyd album. Det er ellers ret fint.

Billede

Symphonie Pour Le Jour Ou Bruleront Les Cites - Musique Pour L'odyssee er fra 76, og på den måde placeret fint i midten af RIO bevægelsens historie.

Det er en helt åndsvagt udskejet og avant-garde plade. Vanvittige blæsere og strygere, stønnen og råben udgør rammen for de her 8-10 minutter lange kakofonier, der veksler mellem dyster pre dark-ambient og uptempo neo-klassiske helveder. Stilmæssigt minder de en del om Art Bears. Samme drive og vanvid, men jeg kan nu alligevel langt bedre lide Art Zoyds lyd, der trods alt nok er lidt mere inspireret af klassisk musik end Art Bears' er.

Så vidt jeg ved eksisterer Art Zoyd stadig den dag i dag - fortrinsvis elektronisk dog. De har lavet musik til lidt forskellige film, bl.a. Nosferatu i 88 versionen (er den god?) og Faust fra samme instruktør.

Jeg vil helt klart anbefale at stifte bekendtskab med, i hvert fald Symphonie Pour Le Jour Ou Bruleront Les Cites, for det er faktisk en virkelig god plade, der dog skal høres med pæne mellemrum. Hvis man er til Art Bears er der slet ingen undskyldning.
Med intens hilsen

Jallan

Brugeravatar
Oxymoron
Indlæg: 689
Tilmeldt: 06 sep 2010 19:21

Re: Nurse With Wound listen - Art Zoyd

#96 Indlæg af Oxymoron » 17 aug 2012 16:35

Genopliv denne tråd, Jallan, please. Det er min nye yndlingstråd og jeg elsker alt det musik, der er blevet postet indtil videre.

Jeg har lavet en Spotifyplayliste med det musik, der starter med a (jeg er ikke kommet længere - undskyld): http://open.spotify.com/user/oxymoron72 ... TqlOSrCipM" target="_blank - hvis det skulle interessere nogen.

Brugeravatar
Jallan
Indlæg: 15169
Tilmeldt: 04 jun 2006 20:48
Geografisk sted: Fanget i en barometerlomme

Re: Nurse With Wound listen - Art Zoyd

#97 Indlæg af Jallan » 19 aug 2012 17:51

Billede

Arzachel - Arzachel 5.5/10

Arzachel hed bandet. De spillede psych. Så sagde deres managere, at de skulle skifte navn til Egg og spille prog i stedet, og det gjorde de så. Senere fik de lejlighed til at indspille en psych plade, og det gjorde de så under deres gamle bandnavn. Jeg har ikke lyttet til deres prog-plader, men jeg har svært ved at høre, at de skulle være synderligt dedikeret til psych på pladen her. Det lyder meget straight prog'et. Et par af de tidligere numre på pladen (særligt åbneren Garden of earthly delights) lyder som rimelig standard slut tresser engelsk psych. De har helt sikkert hørt Pipers at the gates of dawn, men hvem havde ikke også det. De varierer fra den type psych til det højstemt proggede. Azathoth er kirkeorgel og korsang og lige tykt nok for mig. Generelt lider pladen lidt under, at Arzachel ikke skriver specielt gode sange og ikke er særligt originale. De sidste par numre på pladen er to laaaange jams, men de bliver bare aldrig rigtig interessante. Soloerne er rimeligt uopfindsomme blues-løb og lidt hurtig orgel-lir. Ikke den mest sindsoprivende plade, men helt sikkert noget jeg kunne forestille mig ultra psych-nørder vil holde af. Personligt får jeg langt opfyldt mit behov af bedre bands.
Med intens hilsen

Jallan

Brugeravatar
G9
Indlæg: 1044
Tilmeldt: 31 mar 2006 11:25
Geografisk sted: Oddesund

Re: Nurse With Wound listen - Arzachel

#98 Indlæg af G9 » 19 aug 2012 19:34

Jeg er egentlig fuldstændig enig i hvad du har at sige om Arzachel, lige bortset fra at jeg altså synes at det er ret fedt på en meget naiv måde:)
drunk at will G9 style

Martin : "jeg kan slet ikke finde rundt i alle de der københavner bands som ikke er on trial"

Brugeravatar
Jallan
Indlæg: 15169
Tilmeldt: 04 jun 2006 20:48
Geografisk sted: Fanget i en barometerlomme

Re: Nurse With Wound listen - Arzachel

#99 Indlæg af Jallan » 21 aug 2012 14:10

Billede

:-/10

Robert Ashley er en amerikansk komponist, der primært er kendt for sine operaer. Jeg har lyttet til to af dem, Atalanta som er en del af en trilogi fra 70'erne, og Concrete som er den nyeste og fra 2009. Jeg stod totalt af på dem begge to. Jeg synes ikke de vil mig noget som helst musikalsk, og det er lige præcis den type musik der overhovedet ikke interesserer mig. Sindssygt intellektuel men også fjollet. Ashley er en af elektronikkens pionerer, og det lader til at det meste af hans ouvre består af kombinationen snak/blip-blop lyde. Sakset fra Wiki om førnævnte trilogi:
The operas of Perfect Lives, Atalanta, and Now Eleanor's Idea comprise a trilogy that maintains a pulse of 72 beats per minute throughout (except for the opera Foreign Experiences within the Now Eleanor's Idea tetralogy, which is set to a quarter note=90). The third episode of Perfect Lives ("The Bank") contains the focal event of this trilogy. The event itself is hard to describe; after a variety of strange events transpire at the bank, i.e. a fight between dogs that speak Spanish and a bucket of water strategically thrown on the bank manager, it is realized that the bank "has no money in the bank," a consequence of the art/crime action taken by the elopers Gwyn and Ed. In describing these curious events, Ashley introduces all of the bank tellers ("Introducing Susie. Susie works at the bank. That's her job. Mostly she helps people count their money. She likes it."), who each have visions, each representing one of the trilogy's operas.[6]

Kate sees the security camera footage from the bank, which contains elements of Episodes 2 through 4 of Perfect Lives. She is, in effect, watching herself. Linda, Susie, and Jennifer see visions of the three suitors of Atalanta, Willard Reynolds, Bud Powell, and Max Ernst, who have accidentally appeared in a spaceship at the moment of the bank incident. Eleanor's vision is conceptually of the four operas that bear her name, although Linda's vision introduces its four characters (Linda, Eleanor, Don, and Junior Jr.) as a foursome. The first section of the opera "Now Eleanor's Idea", entitled Improvement, features a retelling of these events.
Det kan godt være det har fungeret på scenen, men det fungerer i hvert fald ikke som ren lyd. Det virker som om han har haft gang i nogle meget spændende samarbejder med ONCE, og wiki nævner tilknytning til Lucier og andre af de rigtigt gode. Ashley kommer jeg formentlig aldrig til at bruge mere tid på. Jeg bliver helt træt bare af at tænke på det.
Med intens hilsen

Jallan

Brugeravatar
Jallan
Indlæg: 15169
Tilmeldt: 04 jun 2006 20:48
Geografisk sted: Fanget i en barometerlomme

Re: Nurse With Wound listen - Ash Ra Tempel

#100 Indlæg af Jallan » 09 aug 2013 09:52

Billede


Jeg ved ikke om man bør skrive med udgangspunkt i den gennemsnitlige aktive svinger, eller med udgangspunkt i den gennemsnitlige musiklytter. Hvis jeg gør sidstnævnte er der fare for rimelig meget stating the obvious for de folk der rent faktisk læser tråden. Jeg prøver med en kort introduktion.

Ash Ra Tempel er et af de helt store navne indenfor den del af den tyske krautrock, som orienterede sig mod improrocken (modsat den anden del, som overvejende var elektronisk orienteret). Grundlæggerne var Klaus Schulze, der tidligere havde lavet Tangerine Dream med Conrad Schnitzler og senere selv blev et stort new-age hit og Manuel Göttsching fra Cosmic Jokers, og som også har udgivet en række soloplader senere.

Ash Ra Tempel er vel noget af det første der rigtigt rammer det format, som de gør. En guitar/tromme/bas trio, der spiller lange lange udsyrede, stenede jams. Det bliver aldrig udknaldet på Hendrix måden eller tungt på Stoner måden. Det er bare kosmisk, ikk'.

De lavede seks plader i følge wikipedia:

Ash Ra Tempel (1971)
Schwingungen (1972)
Seven Up (1972, with Timothy Leary)
Join Inn (1973)
Starring Rosi (1973)
Le Berceau de Cristal (soundtrack) (1975)

Jeg har kun hørt de fire første, og kun for alvor dyrket de to første. Min personlige favorit er Schwingungen, der rammer den perfekte balance mellem stenet og den #denfederock. Jeg vil ikke kaste mig ud i malende beskrivelser, for man skal bare få den hørt, og det samme med debuten. Jeg vil undlade at skrive om Seven Up og Join Inn, andet end at de også er er værd at udforske, når man har lyttet de første par plader igennem. Der sidder helt sikkert mere kompetente folk klar til at gå mere i dybden med pladerne.

Jeg har fundet på et nyt revolutionerende karaktersystem, så jeg kan slippe for at skrive så meget, når jeg ikke gider. Her er den for Ash Ra Tempel:



BilledeBilledeBilledeBilledeBillede/6

:shock: :shock: /8
Med intens hilsen

Jallan

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 1 gæst