Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

Besvar
besked
Forfatter
Brugeravatar
eini
Indlæg: 6220
Tilmeldt: 18 maj 2004 14:14

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#161 Indlæg af eini » 11 apr 2018 14:27

eini skrev:Hvorfor hader alle goths så meget?
Svaret er selvfølgelig: Fordi de hader sig selv.

Brugeravatar
La Mouche
Indlæg: 12146
Tilmeldt: 16 nov 2005 17:19
Spotify: 113192036
Kontakt:

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#162 Indlæg af La Mouche » 11 apr 2018 14:56

Du er allerede ved at øve dig til psyk-studiet? :) men ja, det er nok det.....

Brugeravatar
phisteria
Indlæg: 2620
Tilmeldt: 26 jan 2009 20:31

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#163 Indlæg af phisteria » 12 apr 2018 10:05

Jeg synes måske nok at 'had' er lige stærkt nok. Jeg for min del har meget lidt til overs for den scene, mest af alt fordi den er så pokkers statisk. Den har for længe siden fundet sin lyd og sin uniform - og så er der ellers ikke rigtigt sket meget mere der. At den så samtidig gerne vil fremstå progressiv og oprørsk, gør den lettere selvmodsigende (sagt pænt).

Men had er der alligevel ikke her fra.
Jeg har ikke valgt transmission fra.

Brugeravatar
J Spaceman
Indlæg: 8741
Tilmeldt: 19 jan 2004 04:02
Geografisk sted: Vesterbro

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#164 Indlæg af J Spaceman » 12 apr 2018 11:23

eini skrev:
eini skrev:Hvorfor hader alle goths så meget?
Svaret er selvfølgelig: Fordi de hader sig selv.
Det er ikke mit svar. Det er nærmere en af de ting ved goths, som jeg sympatiserer meget med, og som gør min tolerance overfor de irriterende elementer ved goth-kulturen langt større.

Som vi engang snakkede om i det private, så har jeg det blandet med den scene.

Musikken er generelt en katastrofe. De prøver alt for hårdt på at lyde åh så mørke og farlige, at resultatet bliver dybt utroværdigt og ufrivilligt komisk, og her er Sisters Of Mercy et meget repræsentativt eksempel.

Den meget selviscenesatte måde, goths klæder sig på, virker også komisk på mig, men jeg er også ret ekstrem, fordi jeg er modstander af hele idéen om, at man skaber sig til en personlig identitet alene på ens tøjvalg. Det virker for nemt og overfladisk.

Det virker til gengæld som om, goths generelt har været gode til at samle sig i subkulturer, og jeg har været til flere aftener arrangeret af goths, som har været gode.

Sidst men ikke mindst, så er det forfærdeligt, at der mig bekendt ikke længere findes nogen goth-klub i København, efter Totentanz lukkede ned pga. manglende opbakning. Selvom jeg har det blandet med kulturen, skal de da være der.

Jeg har før koblet det sammen med den musikalske ensretning i nattelivet og i det hele taget. Når de selviscenesatte og stilbevidste unge hører popmusik og dyrker normcore, hvem skal så holde subkulturerne i gang? Det er nok ikke hele forklaringen, for som Phisteria er inde på, virker kulturen også stillestående og langt hen ad vejen også uddateret, men når det hænger sammen med, at andre subkulturer også synes at uddø uden tilsyneladende at blive erstattet af nye, så tror jeg som minimum, at den tendens har indflydelse.
Jon A skrev:Bidrag med noget.

Brugeravatar
eini
Indlæg: 6220
Tilmeldt: 18 maj 2004 14:14

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#165 Indlæg af eini » 14 apr 2018 21:29

Gode svar.

Ja, det er kedeligt at subkulturerne er ved at miste deres mangfoldighed. Måske nærmer vi os et (sub)kulturelt pangæa. Internettet gør for kulturel identitet hvad den fysiske mobilitet gør for flora og fauna. Enshed, stilstand og død.

Brugeravatar
phisteria
Indlæg: 2620
Tilmeldt: 26 jan 2009 20:31

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#166 Indlæg af phisteria » 17 apr 2018 12:33

Sisters Of Mercy 1985 :

Søstrene arbejder i døgndrift på at færdiggøre deres debutalbum. Desværre er stemningen indenfor egne rækker langt fra fred & harmoni ; Eldritch stofmisbrug er stukket fuldstændigt af. Historier går på at han isolerer sig i studiet i ugevis, uden kontakt med resten af bandet, og med spejl og barberblad som eneste selskab. Bedstevennen og band medstifter Gary Marx er bekymret, udover de åbenlyse samarbejdsvanskeligheder med Eldritch, går sangskrivningen alt for langsomt, og projektet trækker måneder og måneder ud.

I marts 1985 slippes omsider ep forløberen ’No Time Cry’. Som traditionen efterhånden er bakkes den op med en åndssvag video, den er her.



No time To Cry er ikke en god sang - så er der ikke meget mere at sige om det.

Senere samme måned, marts 1985, slippes så endelig albummet ‘FIrst And Last And Always’.

Billede

First And Last And Always er på alle måder en klassiker indenfor sin genre, like it or not, personligt er jeg ret blandet med den. Et udgangspunkt for at få den til at fungere for sig selv, er først og fremmest at acceptere den enorme over-the-top patos den ligger for dagen - den bagved liggende humor der kunne findes på de tidlige præ Wayne Hussey udgivelser er væk, som i langt, langt væk. Til gengæld er produktionen løftet helt enormt, lydbilledet er sine steder krystalklart, og den der Wayne Hussey guitar sound får virkelig rum at leve i. Nogen homogen plade er der ikke tale om, de fire piger i bandet har under indspilningerne hadet hinanden så meget at man har måtte dele pladen op i en side A med Wayne Hussey tracks, og en side B med Gary Marx tracks. Højdepunkter (hvis man ikke har hørt den) : Nine while Nine , Some Kind Of Stranger & (ja man kommer vel ikke udenom) Marian.

Modtagelsen er over al forventning ; de engelske musikblade er muligvis kun lunkent positive, men salget af pladen er through-the-roof. Desværre lader intet til at kunne stoppe det uafvendelige ; at Sisters Of Mercy er i fuld gang med at implodere :

Et nonstop arbejdsvanvid i 2 1/12 år med at styre både label og band,med dertil hørende amfetaminmisbrug og kontrolvanvid har fuldstændigt isoleret Eldritch fra resten af bandet. Man er slidt på alle ender og kanter af et nådesløst turne program med 122 (!) koncerter på lidt under et år. Inside sladder fortæller om fraktioneringer indenfor gruppen, og i april bekræftes alle rygter da Gary Marx bebuder sin afsked.

Gary Marx sidste optræden med Sisters of Mercy bliver 2 april, BBC’s live Old Grey Whistle Test.



Her er det ikoniske look i den grad på plads, og bemærk alligevel hvordan Gary Marx tydeligt tygger bøvet tyggegummi hele vejen igennem klippet. Et nod til stilbevidst/ kontrolfreak Eldritch - bare for at pisse ham max af, ligesom de latterlige spraglede skjorter Gary har valgt at bære på hele den seneste tour.

Og det virker ; de to tidligere venner snakker ikke sammen igen før en skøn og solrig sommerdag engang i 1995.

Søstrene er endnu en gang nede med 1 guitarist, denne gang midt i en tour med den helt store planlagte afslutning i Royal Albert Hall, bare to måneder senere. Heldigvis har man så Wayne Hussey, og Wayne kan jo faktisk spille guitar, så han overtager jobbet for 2, og der køres ufortrødent videre mod selveste Royal Albert Hall.

Den allersidste Sisters Of Mercy mark 1 optræden er filmet og bevaret som 'Wake', så der er rig mulighed at se koncerten i sin helhed hvis man lyster i den retning.

Det er et tight og sammenspillet band der stiller op - 122 koncerter på et år har sat spor. Og højdepunkter er der - faktisk er det på Wake at man finder momentet hvor denne udgave af Sisters Of Mercy rammer 100% spot on plet.

Og så med et cover nummer, og ikke bare et hvilket som helst cover nr, et Hot Chocolate cover ‘Emma’.



Her rammer hele teatret bare rent, det er så meget på kanten og svært at tage rigtigt alvorligt. Og så alligevel er leveringen så edging intens at det alligevel bliver vildt medrivende.

Søstrenes sidste optræden ender med et enkelt og simpelt ‘goodbye’ fra Andrew Eldritch.

Og så var det vel det - men det var det alligevel ikke.

The aftermath. :

Eldritch har allerede sin næste (super) gruppe klar i kulissen, han er nyligt blevet bff med selveste Alan Vega, så han skal s’føli være med.

Eldritch nye projekt skal hedde Sisterhood, sjovt nok præcis det samme navn som Wayne Hussey har fundet frem til at hans nye band skal hedde. Så fortsætter et sandt kapløb om at få udgivet den første plade, og derved sikre sig Sisterhood navnet.

Eldritch vinder med udgivelsen af ‘Gift’ - et ikke dårligt album, men det kunne uden tvivl have været så meget mere hvis det ikke i den grad havde handlet om at lave det færdigt i en fart, før Wayne kom ud med noget.

Wayne Hussey’s nye band kan så ikke hedde Sisterhood, man beslutter sig istedet for at Hedde The Mission.

Gary Marx nye band hedder Ghost Dance.

Ingen af de nye bands er gode, faktisk er de hovedansvarlige for den frygtelige hippie-goth scene der trender i UK fra 86-87 og frem til at 4 fyre med grydehår fra Manchester kommer og redder det hele - men det er anden historie.
Jeg har ikke valgt transmission fra.

Brugeravatar
Amos
Indlæg: 334
Tilmeldt: 11 maj 2016 14:41

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#167 Indlæg af Amos » 17 apr 2018 13:45

Kendte slet ikke Sisters of Mercy før dette nummer blev spillet på The Voice, af Nick Rainer? Kæft det var fedt...


Brugeravatar
phisteria
Indlæg: 2620
Tilmeldt: 26 jan 2009 20:31

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#168 Indlæg af phisteria » 17 apr 2018 14:27

Seriøst?

Den periode fra 87 og frem, der står jeg godtnok helt af.
Jeg har ikke valgt transmission fra.

Brugeravatar
Amos
Indlæg: 334
Tilmeldt: 11 maj 2016 14:41

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#169 Indlæg af Amos » 17 apr 2018 14:42

Længe siden Floodland lp'en har været på #ploven, men dengang var jeg sgu ret glad for det. Og min Tower of Strength maxi med The Mission. Jim Steinmann og John Paul Jones fra Led Zeppelin, ret vildt at tænke på.

Brugeravatar
naunyn
Indlæg: 851
Tilmeldt: 15 nov 2007 15:15

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#170 Indlæg af naunyn » 17 apr 2018 14:48

Jeg kan sagtens forstå skepsissen omkring et nummer, som This Corrosion, men Driven like the Snow (som på vel godt og ondt laver skole for den der gyselige 90'er darkwave), Flood II og mega hittet Lucretia, My Reflection holder 100% fra Floodland. Samme gør Dominion/Mother Russia. Så jeg synes Amos lige skal genhøre hele Floodland. Jeg anbefaler den maksimalt!

Men Amphetamine Logic er derimod, hvor jeg synes at First and Last and Always topper. For sindssygt et nummer.

Sisters er et fedt band, fordi at der er så meget at snakke om og fordi at perioderne har forskellige fans og forskellige kvaliteter. Vision Thing er dog lige svær nok at høre i en køre, eller holde mega meget af, men...



Versionen af First and Last and Always fra Wake koncerten er helt sindssyg.

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 1 gæst