Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

Post Reply
Message
Author
User avatar
phisteria
Posts: 2518
Joined: 26.01.2009 20:31:30

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#121 Post by phisteria » 09.02.2018 09:16:39

Non-metal dude wrote:...
31. Factrix - Scheintot
Den vil jeg gerne lige slå et slag for. Af en eller anden grund glemte jeg den på min egen liste. Det er en fejl, fordi Factrix var superbt, og det er et momentvist genialt album.

Er man til tidlig Cabaret Voltaire & stamtræet omkring TG, så er det bare at hoppe på - Hansen!? du må kende dem her?



Er man til mere metalisk larm, så er beslægtede Minimal Man et lyt værd. 1. albummet The Shroud Of fra 1981, er hård kost - men freaking genialt!



Hmmmm , må vist lave en liste over plader jeg glemte på min liste.
Jeg har ikke valgt transmission fra.

User avatar
Hansen
Posts: 3954
Joined: 10.04.2006 16:23:55

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#122 Post by Hansen » 16.02.2018 01:18:56

Factrix er nemlig monsterfedt, og alligevel havde jeg helt glemt dem! Tanx.
Minimal Man ramte mig ikke rigtigt dengang. Kan godt være at de skal have et forsøg mere igen, nu hvor den slags er nemt. Dengang - og med det postede nummer - oplevede jeg dem som nogle der kunne lide lyden, men ikke rigtig havde noget at tilføje.

User avatar
Hansen
Posts: 3954
Joined: 10.04.2006 16:23:55

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#123 Post by Hansen » 17.02.2018 13:10:45

Non-metal dude wrote:Endnu en liste (50 artister, men ingen Skids)

1. The Fall - Grotesque
og hele vejen ned til
50. XTC - Drums & Wires
En gylden række af næsten udelukkende vanvittig gode albums! Ikke alle rammer heeelt inden for Phistens kriterier, men mange af mine yndlingsalbums samlet.
Sjovt at du smider et regulært Wolfgang Press album på. Jeg har ofte lyst til at høre dem, men synes ikke det er et album-band. Er det okay at se dem som et overraskende møde imellem Wire og Talking Heads?

User avatar
Antimatter
Posts: 5069
Joined: 10.07.2005 23:11:43

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#124 Post by Antimatter » 24.02.2018 13:05:27

Er Family Fodder ikke post-punk nok, eller synes i bare de er dårlige? :?
Glaucoma, iritis, cataract, crystallised cataract, a nebula in the pupil, conjunctivitis, torn retina, blood accumulation and abscesses

User avatar
phisteria
Posts: 2518
Joined: 26.01.2009 20:31:30

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#125 Post by phisteria » 25.02.2018 03:42:51

Antimatter wrote:Er Family Fodder ikke post-punk nok, eller synes i bare de er dårlige? :?
Ukendt for mig ialfald, kan du sælge den?
Jeg har ikke valgt transmission fra.

User avatar
J Spaceman
Posts: 8677
Joined: 19.01.2004 04:02:04
Location: Vesterbro

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#126 Post by J Spaceman » 25.02.2018 04:16:03

phisteria wrote:
Antimatter wrote:Er Family Fodder ikke post-punk nok, eller synes i bare de er dårlige? :?
Ukendt for mig ialfald
#metoo
Jon A wrote:Bidrag med noget.

User avatar
Antimatter
Posts: 5069
Joined: 10.07.2005 23:11:43

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#127 Post by Antimatter » 25.02.2018 05:52:21

De er ikke sååå obskure. De har en del fans herinde, så jeg regnede med at i kendte dem. Godnat.
Glaucoma, iritis, cataract, crystallised cataract, a nebula in the pupil, conjunctivitis, torn retina, blood accumulation and abscesses

User avatar
phisteria
Posts: 2518
Joined: 26.01.2009 20:31:30

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#128 Post by phisteria » 25.02.2018 07:43:51

Antimatter wrote:De er ikke sååå obskure. De har en del fans herinde, så jeg regnede med at i kendte dem. Godnat.
Den solgte du altså ikke særligt godt :?
Jeg har ikke valgt transmission fra.

User avatar
phisteria
Posts: 2518
Joined: 26.01.2009 20:31:30

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#129 Post by phisteria » 28.02.2018 12:17:12

Steffen, som i sin tid skrev på Geiger, og som alle ved er den bedste musik skribent vi nogensinde har haft, er lykkeligvis i mit FB netværk.

Han skriver indimellem nogle vildt gode musik klummer, nu har der været lidt snak om Cabaret Voltaire, her er hvad Steffen mener om Voice Of America.

'Et andet band, som, lig The Residents, startede i deres helt eget absurdistiske spor, før de blev annekteret af punk og senere electronica, var Sheffield-trioen Cabaret Voltaire. Allerede sidst i 1973 begyndte de at lege med spolebåndoptagere og hvad, de nu kunne skrabe sammen af instrumenter. Spille kunne de ikke rigtigt, men det gjorde heller ikke så meget, når det, man ville, var at more sig med at sammenstykke surrealistiske lydcollager. Først da punken skyllede hen over England, og det blev muligt at optræde med så sær, aggressiv og fragmentarisk en musik, som Cabaret Voltaire lavede, begyndte Chris Watson, Stephen Mallinder og Richard H. Kirk at blive ambitiøse med foretagendet. Et mere sangbaseret repertoire tog form, der, som punken, i høj grad benyttede sig af forvrænget guitar, men stadig hvilede på en bund opklippede båndsløjfer, som var direkte inspireret af William S. Burroughs og Brion Gysins cut-up-metode. Af og til suppleret med både trommemaskiner, hjemmebyggede synths og diverse blæseinstrumenter. Det var alt sammen ganske uhørt i 1977-78, og kun de selvudnævnte ”wreckers of civilisation”, Throbbing Gristle, var på det tidspunkt bare i nærheden af at lave noget lignende. Det blev da også omkring de to meget forskellige, men lige støjbegejstrede grupper, at genren industrial – opkaldt efter TG’s selvejede pladeselskab – opstod, og grundlaget blev lagt for det, bands som Ministry og Nine Inch Nails senere skulle popularisere.

Cabaret Voltaire skulle dog vise sig ikke at være et band for fastholdere, og deres produktion kan groft sagt inddeles i tre faser. Den beskrevne, som varede indtil 1981, hvor Watson gik, dyrkede en bevidst primitiv, voldsom og amatøristisk æstetik med Revox-båndoptageren i centrum. Fra 1982 – 1990 begyndte de resterende to medlemmer at arbejde med samplere og sequencere i stedet, hvilket førte til en mindre kaotisk, mere iørefaldende og til sidst decideret poppet stil, som dog ikke førte til et større gennembrud. Endelig satte en tredje fase ind fra 1991 – 94, som til dels vendte tilbage til collagestilen, men nu stærkt påvirket af Detroit-techno. En fjerde er ved at tage form i disse år, hvor Kirk har genoplivet Cabaret Voltaire som soloprojekt, og det lader til igen at blive en tungere, mere eksperimenterende retning, men den har dog ikke resulteret i udgivelser endnu. Hvorom alting er, hersker der dog en vis enighed om, at det var den første fase, de væsentligste udgivelser faldt i.

Som regel er det den mere finpudsede Red Mecca fra 1981, der fremhæves som det stærkeste album i den periode, men personligt har jeg altid foretrukket forgængeren The Voice of America (1980). Netop fordi det ikke er et poleret album. Her fornemmer man stadig, at Cabaret Voltaire dybest set var tre fyre, der morede sig kosteligt over at arbejde med lyd, mens der skrues og ned for båndoptagerens hastighedskontrol, klippes rytmer op og kastes rundt med toner, som var det madpakker i et skolefrikvarter. Udtrykket er larmende, dystert og kuldslået, som den tid var det, men alligevel gennemsyret af en nærmest Jørgen Clevinsk glæde ved at klippe og klistre. Tilsat en vis satanisk fryd ved lyden af endnu en sang, der pines i stykker.

”This is entertainment / This is fun”, synges der et sted til en danserytme, det ville kræve adskillige knæoperationer at komme sig over, hvis man forsøgte at følge den, og det er lige præcis det, The Voice of America er. Forskruet underholdsmusik, der med glæde citerer militære instrukser fra en atomprøvesprængning, hælder LSD på The Shadows (”If the Shadows could March”) og i det hele taget lyder som noget, der er optaget i en gammel fabrikshal med elendig akustik. Hvilket albummet faktisk også er.

Men har industrial nogensinde været decideret charmerende, er det her. Og vil man høre, hvor opfindsom genren kunne være, før den fik faste former og kom til at handle mere om guitar end elektronik, er The Voice of America også glimrende anskuelighedsundervisning.'

Image
Jeg har ikke valgt transmission fra.

User avatar
phisteria
Posts: 2518
Joined: 26.01.2009 20:31:30

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#130 Post by phisteria » 28.02.2018 12:27:33

Et ikke nævnt band er all female berliner-band Malaria.

Det er en blandet landhandel, bestemt, og som nedenstående link tydeligt viser, lider det stærkt under den irriterende 'berliner-prætentiøs' - ting der ramte omkring 81-82, da postpunk blev til frisørpunk.

Det være sagt så er Your Turn to Run et latterligt fedt nummer, og den sax der kommer ind lige efter 2 min. er så freakin' vild.



Malaria - your turn To Run.

Kan findes på den her opsamling, som er et udmærket sted at starte hvis man er til mer'.

Image
Jeg har ikke valgt transmission fra.

Post Reply

Who is online

Users browsing this forum: No registered users and 2 guests