Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

Besvar
besked
Forfatter
Brugeravatar
Hansen
Indlæg: 3990
Tilmeldt: 10 apr 2006 17:23

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#131 Indlæg af Hansen » 07 mar 2018 12:32

Det er sjovt med Malaria, der det ene øjeblik laver fede ting, for det næste at være alt det man kan hade ved Berlin. Jeg er ikke sikker på at de selv kan høre forskel på hvornår de er det ene eller det andet.
Fed klumme om Cabs. Åh, hvor jeg dog elsker Cabs i den periode. Jeg kan slet ikke vride mit hoved omkring, hvordan man kan være flere mennesker om at lave så homogent et udtryk der indeholder så store modsætninger som klaustrofobisk, menneskeligt, iskoldt, levende, konfliktopsøgende og catchy.
Hvis man er til den lyd, skal man ikke snyde sig for Nick Edwards, selvom det meget nyere

Brugeravatar
yesoffense
Indlæg: 2262
Tilmeldt: 07 dec 2010 01:23

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#132 Indlæg af yesoffense » 12 mar 2018 16:20

Pete Rock skrev:En post-punket version af Sparks, uden alt det der gør Sparks lidt irriterende. Fuck hvor er den vild den plade. Ligeså god at arbejde til som yesoffense's hi-energy mix.
Hey-hey-hey, den kompliment har jeg overset. Jeg overser ellers aldrig en mulighed for at tage en vilkårlig påstand som en kompliment, og så overser jeg en, hvor jeg ikke engang selv skal lave et større fortolkningsarbejde for at få det, som jeg vil ha' det. watdafunk, mand. Totalt forsinket tak ska' du da nok lige ha', altså.
Great minds think HEHE
... O.K.,like, the way I feel about the Rolling Stones is the way my kids are going to feel about Nine Inch Nails, so I shouldn't really torment my mom anymore, huh?

Brugeravatar
J Spaceman
Indlæg: 8741
Tilmeldt: 19 jan 2004 04:02
Geografisk sted: Vesterbro

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#133 Indlæg af J Spaceman » 12 mar 2018 16:33

Du burde måske give det omtalte album en chance? Det kunne godt være noget for dig, tænker jeg?

Her er det, og det er super fedt! <3

Billede

The Associates: Sulk

Her er en smagsprøve:

Jon A skrev:Bidrag med noget.

Brugeravatar
phisteria
Indlæg: 2620
Tilmeldt: 26 jan 2009 20:31

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#134 Indlæg af phisteria » 22 mar 2018 11:49

Jeg prøver lige at puste lidt liv i tråden, og samtidig gå lidt uden for kategori.

Så her en diskografi, en Sisters Of Mercy diskografi.

Sisters Of Mercy er i en genre jeg har det temmelig anstrengt med, nemlig goth tagget. Det skal retfærdigvis nævnes at de selv aldrig ønskede at være goth, men sådan skulle det være og sådan blev det.

Så hvorfor overhovedet spilde tid på Sisters Of Mercy? der er først og fremmest skrevet nærmest intet om dem herinde, og så er jeg ikke fri for stadig at kunne fascineres af fænomenet.

Sisters Of Mercy og Merciful Release labelet var simpelthen kæmpe stort i første halvdel af firserne ; en længe før internettet DIY branding succes udover det sædvanlige. Man kan lettere forenklet sige at Sisters of Mercy bedre end nogle andre, formåede at bringe punkens DIY strategier videre ind i postpunken.

Jeg vil kun berøre de første år frem til 1985, Andrew Eldritch næste Sisters formation og følgende world domination har jeg ikke det store forhold til, så der er andre velkomne til at tage over.

Historien starter i Leeds i 1980, 2 venner Andrew & Gary, elsker musik ; Suicide, Stooges, Velvet Underground, Motorhead.
Andrew & Gary kan ligeledes lide at gå på de samme postpunk klubber i Leeds. Andrew elsker amfetamin, Gary er mere en beer-lad.

Andrew & Gary har desuden en fælles drøm , de vil gerne starte et band, og høre sig selv blive spillet i radioen.

Som sagt så gjort ; sammen danner de Sisters Of Mercy, opretter deres eget pladeselskab Merciful Release, med det genialt signifikante hoved-på-stjerne-logo, et brand der op igennem firserne - og stadig - pryder tusindvis af t-shirts og sorte læderjakker.

Billede

Andrew har sit bandnavn og et sejt logo, en master plan er i sin spæde start.

Lynhurtigt, og til nærmest ingen penge, indspilles og udgives 7”’eren Damage Done.



Andrew har i mellemtiden taget efternavnet ‘Eldritch’ , ligesom Gary for fremtiden svarer efternavnet ‘Marx’. Dette skyldes at begge d’herrer på daværende tidspunkt var på bistandshjælp, og en mindre navneændring var nødvendig, for ikke at miste fremtidige sociale ydelser.

Damage Done. er ikke en god plade, på ingen måde, den udgives i bare 1500 eks. den er den dag idag et samlerobjekt der i god stand skifter hænder for 5-6000 kr.

Damage Done. kaster ikke den store opmærksomhed fra sig, og her kunne historien være sluttet - og det var også her talrige historier sluttede for punk/ postpunk bands ; band startes af et par venner der ikke kan spille, 7” udgives, band splittes.

Men Andrew Eldritch & Gary Marx havde andre planer, og Eldritch som nævnt ambitiøse af slagsen - Sisters Of Mercy skulle være store & Merciful Release skulle være et powerhouse i engelsk independent musik.

På dette tidspunkt i historien, 1981, tilføjes 2 medlemmer til Sisters Of Mercy ; Craig Adams (bas), Ben Gunn (guitar). Man får desuden stablet de første par live shows på benene, shows der er yderst sparsomt dokumenteret da de spilles for et publikum på 20-30, på små venues, med elendig lyd & udstyr.

Sisters Of Mercy går i øveren, der arbejdes hårdt på at finde en sound - en ‘egen’ sound.

‘Body Electric’ / ‘Adrenochrome’ slippes i april 82, og skridtet fra Damage Done er enormt.
Adams bas ligger langt i front, musikken har pludselig fået et drive. Kærligheden til Suicide er tydelig ; primitiv trommemaskine pisker derudaf, men med skærende guitar riffs istedet for elektronik.



Body Electric udgives på franske CNT, bliver ugens single i Melody Maker, og selvom Sisters Of Mercy ikke endnu 100% har defineret deres sound, skaffer Body electric opmærksomhed nok til flere koncerter, ligesom opmærksomheden stiver selvtilliden nok af til næste (killer) udgivelse i et par måneder senere i november 1982.

Alice/ Floorshow.



Her rammer Sisters Of Mercy helt rent. Man har fået John Ashton fra Psychedelic Furs til at producere. Eldritch dybe, monotone vokal har fundet sin plads i mixet, Marx & Gunn har fundet hinanden og lirer stensikre riffs af, Adams bas lægger et primitivt & hele tiden fremadrettet drive med trommemaskinen - det 5. medlem - Dr’ Avalanche’. Bonusinfo til geargokkerne ; på dette tidspunkt en Roland 606.

En klassiker er født, og i en sky af dårlig nord-engelsk amfetamin, blæser søstrene ind i deres mest produktive & succesfulde år.

1983 - som følger i part 2.
Jeg har ikke valgt transmission fra.

Brugeravatar
J Spaceman
Indlæg: 8741
Tilmeldt: 19 jan 2004 04:02
Geografisk sted: Vesterbro

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#135 Indlæg af J Spaceman » 22 mar 2018 13:55

phisteria skrev:Så hvorfor overhovedet spilde tid på Sisters Of Mercy?
Nemt, det skal man ikke. Sisters Of Mercy er så ufatteligt ringe, at jeg bliver decideret arrig, når jeg bliver udsat for dem. Kan du ikke lave en ny tråd til din Sisters Of Mercy-diskografi, så de ikke forpester post-punk tråden? :evil:

Til folk, der kan lide sådan noget lort, vil jeg i øvrigt anbefale det forfærdelige tyske synth/goth-band, And One. De er om muligt endnu værre end Sister Of Mercy.
Jon A skrev:Bidrag med noget.

Brugeravatar
phisteria
Indlæg: 2620
Tilmeldt: 26 jan 2009 20:31

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#136 Indlæg af phisteria » 22 mar 2018 14:17

J Spaceman skrev:
phisteria skrev:Så hvorfor overhovedet spilde tid på Sisters Of Mercy?
Nemt, det skal man ikke. Sisters Of Mercy er så ufatteligt ringe, at jeg bliver decideret arrig, når jeg bliver udsat for dem. Kan du ikke lave en ny tråd til din Sisters Of Mercy-diskografi, så de ikke forpester post-punk tråden? :evil:

Til folk, der kan lide sådan noget lort, vil jeg i øvrigt anbefale det forfærdelige tyske synth/goth-band, And One. De er om muligt endnu værre end Sister Of Mercy.
Jeg kan sådan set godt følge dig.

Men læs diskografien som en (fascinerende) historie om et band & labelprojekt, der for ganske få midler, på ganske kort tid, i den grad formåede at brage igennem.

Det er hvad jeg er mest fascineret af, der ligger en skide god historie gemt der.

Og, indimellem ramte de også plet - men indrømmet - også ofte helt forbi skiven.
Jeg har ikke valgt transmission fra.

Brugeravatar
Hansen
Indlæg: 3990
Tilmeldt: 10 apr 2006 17:23

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#137 Indlæg af Hansen » 22 mar 2018 14:40

Jeg er nok lidt mere large over for goth end Phisten er, men der er da ingen tvivl om at de kunne ramme så rent at det er helt uhyggeligt. Specielt i betragtning af hvor sjældent det skete. En anden stærk postpunk trope hos dem, er den ultra-cool B-side. Vi kommer til at møde flere eksempler her i diskografien.
Men mener Spaceman helt seriøst at And One på nogen måder overhovedet kan lave noget der bare er 1% så godt som Alice? Jeg kan sagtens forstå en sund skepsis i forhold til det senere stadion-goth, men lige her er de Så real.

Brugeravatar
phisteria
Indlæg: 2620
Tilmeldt: 26 jan 2009 20:31

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#138 Indlæg af phisteria » 22 mar 2018 14:52

Det er helt uhyggeligt så enig jeg er med Hansen her.

Jeg tror måske man skal have været tilstede, for at forstå hvor stor hele Sisters/ Merciful Release tingen faktisk var.
Jeg har ikke valgt transmission fra.

Brugeravatar
La Mouche
Indlæg: 12131
Tilmeldt: 16 nov 2005 17:19
Spotify: 113192036
Kontakt:

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#139 Indlæg af La Mouche » 22 mar 2018 16:15

Skal vi lige have Mountain Goats' sang om Sisters of Mercy-forsangeren her også, ligesom på Spaceman's Facebook.

Det må være noget af det bedste Sisters of Mercy-relaterede musik derude, især fordi det overhovedet ikke lyder som Sisters of Mercy :D


Brugeravatar
phisteria
Indlæg: 2620
Tilmeldt: 26 jan 2009 20:31

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#140 Indlæg af phisteria » 23 mar 2018 12:24

Hmmm - kedeligt comeback, og kedelig sang.

No offense 'ing...
Jeg har ikke valgt transmission fra.

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 2 gæster