Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

Besvar
besked
Forfatter
Brugeravatar
La Mouche
Indlæg: 12322
Tilmeldt: 16 nov 2005 17:19
Spotify: 113192036
Kontakt:

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#141 Indlæg af La Mouche » 23 mar 2018 13:43

Nånånå, det er da en hyggelig og sjov sang... men 'hyggelig' og 'sjov' går vel også lidt imod konceptet med denne tråd, så whatevaz.

Brugeravatar
Tonic Satan
Indlæg: 8802
Tilmeldt: 03 jun 2009 22:48
Geografisk sted: Jeg er i lommen på dig

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#142 Indlæg af Tonic Satan » 23 mar 2018 13:51

Jeg har aldrig helt fanget Mountain Goats, selvom jeg egentlig gerne ville. Den der synes jeg bare lyder som B&S, men den er da sjov. Gothbands er bare ufrivilligt sjove.

Billede
Antimatter skrev:
En eller anden nobody kaldte det Jørgen de Mylius time.

Brugeravatar
Langley
Indlæg: 10046
Tilmeldt: 03 feb 2004 09:20
Geografisk sted: Kallipolis

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#143 Indlæg af Langley » 25 mar 2018 22:05

Fed biografi på Sisters Of Mercy TPFKAB! Ser frem til del 2.
We're off to the land of hot middle-aged women.

Brugeravatar
phisteria
Indlæg: 2719
Tilmeldt: 26 jan 2009 20:31

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#144 Indlæg af phisteria » 26 mar 2018 03:15

Sisters Of Mercy del 2.

1983.

Søstrene har, ikke mindst på baggrund af Alice/ Floorshow singlen, fået vind i sejlene. Man har desuden i den grad cementeret sin status som liveband, og 1983 bliver et år med nærnest uafbrudt turneren.

På udgivelsesfronten tordner Merciful Release frem. Andrew Eldritch har 100% kontrol over produktion såvel som branding, udover Sisters opnås en vis succes med at udgive March Violets- et andet Leeds band.

Anaconda slippes tidligt i 1983 udelukkende på 7” format, og på trods af at der langt fra er tale om nogen ‘stor’ udgivelse, lander den som nummer 3 på Uk’s indie chart, og bliver single of the week i samtlige toneangivende musikmags.



Eldritch kender ikke til hvile, og i en nærmest manisk non stop amfetamin rus, slippes hurtigt efter Temple Of Love.



Og her skal man ellers love for at det går over stepperne ; Temple Of Love er en vaskeægte indie-floorfiller, med bulder, brag og ikke mindst et gigantisk omkvæd ; her hintes for første gang til den (skrækkelige) stadion-goth sound som Eldritch senere opnår kæmpe succes med, men det er heldigvis en helt anden historie.

Er pomp-og-pragt versionen af Sisters Of Mercy for meget at sluge, er der lykkeligvis guld at hente på B-siden af Temple Of Love ; Heartland er en sortrandet amfetamin hyldest fra Eldritch hånd - et klassisk Sisters track. Man har desuden givet plads til coverversion af Gimme Shelter som længe har været et fast live indslag.

BBC live optagelse af Heartland, som giver et fint billede af Sisters Of Mercy’s sound som liveband/ midt 1983 :



På trods af Temple Of Love’s succes, er Eldritch ikke tilfreds. Han ønsker at lave en ‘langsom’ plade, noget helt nedtonet og mørkere- og fremfor alt en plade man umuligt kan danse til.

Enter Reptile House.

Reptile House udgives i maj 1983, 5 sange, ca 20 min. i noget der minder om nul-tempo.

Billede

Fra Reptile House / 'Lights'


Reptile House regnes af mange som bedste udgivelse fra denne udgave af Sisters Of Mercy, og der er uden tvivl tale om et ret så klokkeklart statement, helt og aldeles over the top - men ikke desto mindre.

Fra Reptile House / 'Burn' (BBC live) :


På dette tidspunkt i sagaen om Sisters Of Mercy burde alt så være godt, men det er det desværre langt fra. Rygter går om Eldritch’ kontrol-mani, misbrugsproblemer og en nærmest machiavellisk måde at styre label og band på. Således skulle indspilningerne til Reptile House mere eller mindre være foretaget af Eldritch alene, hvor han ganske kort har indkaldt Adams til at indspille et bas-spor dikteret af ham selv. Vennen og band medstifter Gary Marx hører først indspilningerne da Eldritch stikker ham en færdig vinyl i hånden.

Et par måneder senere, i efteråret 1983, har Ben Gunn fået nok ; Eldritch, misbrug og ikke mindst et band der efter Gunn’s udsagn ‘tager sig selv for seriøst’, gør at der smækkes med døren og aldrig kigges tilbage - Sisters Of Mercy slutter et hæsblæsende 1983 af med en majorlabel deal hos WEA, men også desperat på udkig efter en ny guitarist.

Ham finder man snart, han spiller allerede i et andet band, et halv fjollet goth outfit som verden endnu ikke har hørt meget til, men i den grad vil. Bandet hedder Dead Or Alive og Sisters’ nye guitarist hedder Wayne Hussey.

Sisters Of Mercy v. 2.0 tager form, storhed og fald følger i 3. & 4. del.
Senest rettet af phisteria 05 apr 2018 10:26, rettet i alt 1 gang.
Jeg har ikke valgt transmission fra.

Brugeravatar
J Spaceman
Indlæg: 8835
Tilmeldt: 19 jan 2004 04:02
Geografisk sted: Vesterbro

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#145 Indlæg af J Spaceman » 27 mar 2018 16:26

I modsætning til Sisters Of Fucking Mercy, så har Bauhaus faktisk lavet nogle gode sange.

Eksempel:

Jon A skrev:Bidrag med noget.

Brugeravatar
phisteria
Indlæg: 2719
Tilmeldt: 26 jan 2009 20:31

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#146 Indlæg af phisteria » 27 mar 2018 17:19

J Spaceman skrev:I modsætning til Sisters Of Fucking Mercy, så har Bauhaus faktisk lavet nogle gode sange.

Eksempel:

Et par enkelte - Double Dare er ikke en af dem. Og Sisters Of Mercy handler ikke så meget om gode eller ikke gode sange, det burde være sagt ret så tydeligt nu.

Men hvis du er så glad for fucking Bauhaus, så fortæl historien og skriv en fucking diskografi.

Ja?
Jeg har ikke valgt transmission fra.

Brugeravatar
Hansen
Indlæg: 4059
Tilmeldt: 10 apr 2006 17:23

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#147 Indlæg af Hansen » 29 mar 2018 02:54

For Helvede Spaceman :lol:
Bauhaus har ganske rigtigt skrevet gode sange, for det er nemlig det DE gør. Når de er bedst, så gør Sisters ikke. De laver en sær stemning af amf/depri/coolness der næsten kan fjernes helt fra sangskrivningen, og stadig være lige så sej. De er en medrivende stilstand der banker derindad.
Vi er over halvvejs igennem den egentlig gode del af deres historie, og det er vildt så meget der sker med deres lyd og produktion på så kort tid. Vi har et par højdepunkter til gode, men hvis man ikke er fanget på nuværende tidspunkt, tror jeg ikke det næste kapitel vil gøre den store forskel :)
Jeg synes for øvrigt det er værd at dvæle lidt ved det visuelle udtryk på pladerne. Der var selvfølgelig andre labels dengang med seje covers, men jeg erindrer ikke nogen med SÅ ensartet et udtryk og grafik, uden at det bliver kedeligt.

Brugeravatar
phisteria
Indlæg: 2719
Tilmeldt: 26 jan 2009 20:31

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#148 Indlæg af phisteria » 29 mar 2018 14:35

Hansen skrev:Når de er bedst, så gør Sisters ikke. De laver en sær stemning af amf/depri/coolness der næsten kan fjernes helt fra sangskrivningen, og stadig være lige så sej. De er en medrivende stilstand der banker derindad.
Det er lige præcis det, det er.

Og det kan vildt nok stadig få mig, indimellem - right place, right time, right mood. Og det er pænt fascinerende. og så er det jeg analyserer følelesen, analyserer Sisters Of Mercy som den sang jeg lige hørte, og så falder det til jorden med et klask.

Men lige den følelse der, den kunne de fanme som ingen andre.
Jeg har ikke valgt transmission fra.

Brugeravatar
phisteria
Indlæg: 2719
Tilmeldt: 26 jan 2009 20:31

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#149 Indlæg af phisteria » 05 apr 2018 10:37

Sisters Of Mercy 3. del

1984

Som beskrevet var 1983 på alle måder et turbulent år for søstrene. 1984 starter således med en major deal hos WEA, men desværre også med en guitarist i minus, efter Ben Gunn smækkede med døren tilbage i efteråret.

Man tester ved et par koncerter Tom Ashton fra label- og byfrænderne i March Violets, men det samarbejde viser sig hurtigt ikke at fungere.

Wayne Hussey fra det på dette tidspunkt endnu ukendte wannabe goth band Dead Or Alive melder sig til, og det viser sig hurtigt at man her har fundet en fyr der faktisk kan spille guitar, om det så er en egentlig fordel, vil historien vise.

Men under alle omstændigheder ; Wayne skal testes. Så Sisters Of Mercy går nok en gang i øveren, og i april 1984 i Birmingham, stiller man for første gang op med det nye line-up.

Ændringen Siden Ben Gunn æra Sisters er markant, Wayne Hussey tilfører en melodisk side til søstrenes lyd - som Gary Marx tørt bemærker ‘more in the Banshees direction’.

Ikke alle blandt følgerne er begejstrede for den nye lyd, men ikke desto mindre har man en major label deal, så der skal indspilles plader.

Juni 1984 slippes Body & Soul, igen smukt pakket ind.

Billede

Nu hvor man er på et stort label satses der naturligvis med en tilhørende (cringy) musikvideo. Den skal man alligevel ikke snydes for ; mine damer og herrer, i al sin overdrevne, prætentiøse firser-emo-kiksethed- ‘Body & Soul’.



Body & Soul er ikke en god sang, og regnes generelt blandt de svageste Sisters A-sider. Heldigvis er der i den grad guld at hente på B-siden af Body & Soul Ep’en.

Afterhours



Den her får næsten lov at tale for sig selv, Andrew Eldritch drama når det er bedst, genialt - intet mindre. Samtidig et hint til den mere elektronisk/ minimale sound Eldritch ønsker for Sisters, og ikke så langt ud i fremtiden laver med sit første post-Sisters Of Mercy projekt Sisterhood.

Et par måneder senere i oktober slippes 12”’ Walk Away. Igen en bevægelse videre i den mere glamede/ melodiske retning Wayne Hussey har bragt med sig.

Igen-igen en over-the-top latterlig medfølgende video, som man s’føli heller ikke skal snydes for.



Walk Away er Eldritch lyriske bidrag til hans følelser omkring bruddet med Ben Gunn året før. Og selvom Eldritch på ydersiden ligner en barsk, kold, læderklædt fyr, så banker der et følsomt hjerte derinde et sted, et hjerte der har det tungt over afskeden med Ben.

læs blot her :

‘Though when the day is nearly
Through I might see the same way too if
You would name the things
That bring you down on me so I could say it's
Not quite true if you don't really
Know or understand the circumstance
Behind then I might clear your
Mind and you won't have to go’

Walk Away følges op med en 2 måneders turne i UK - Black October Tour (naturligvis).

Black October tour er en total triumf, og fejer al tvivl til side om Sisters Of Mercy’ & Merciful Release brandets status som bannerførere for den britiske alternative musikscene.

Der arbejdes nu dag og nat på at få færdiggjort og udgivet debutalbummet. Man har som producer valgt Dave Allen, som bla. har arbejdet med Cure & Chameleons.

Her slutter 3. del.

Snart følger 4. del - med den store afskedskoncert i Royal Albert Hall & efterfølgende kaotiske break up.
Jeg har ikke valgt transmission fra.

Brugeravatar
Hansen
Indlæg: 4059
Tilmeldt: 10 apr 2006 17:23

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#150 Indlæg af Hansen » 08 apr 2018 23:40

Lige den periode er ret meget et vadested, og det dårligste sted at starte for nye lyttere. Men den indeholder, som du skriver, til gengæld Afterhours, som er et af deres absolutte højdepunkter. Jeg kan slet ikke wrappe mit hovede omkring at man kan udgive de to numre på samme plade, og ikke høre den kollosale forskel i kvalitet.
Og de videoer der ... De kan ikke engang undskyldes med at det var en anden tid. De var også pinlige dengang.

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 1 gæst