Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

Besvar
besked
Forfatter
Brugeravatar
phisteria
Indlæg: 2721
Tilmeldt: 26 jan 2009 20:31

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#171 Indlæg af phisteria » 17 apr 2018 16:42

I det hele taget ; hvad man end synes om Wayne Hussey, så er det sgu ret vildt det han leverer til den koncert der.
Jeg har ikke valgt transmission fra.

Brugeravatar
Hansen
Indlæg: 4059
Tilmeldt: 10 apr 2006 17:23

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#172 Indlæg af Hansen » 18 apr 2018 14:28

Det er så ujævnt et album på alle måder. Kunne de ikke bare have lavet 1 side med kopier af Some Kind of Stranger, og så én med Marian? Det er alligevel ikke variation der er deres force, og det er klart pladens højdepunkter.
Gad SÅ godt have set dem live dengang, men det missede jeg. Nogen af jer der så dem i den periode? Derefter er det jo så godt som ligegyldigt, men i '85? Shiiet en koncert!

Brugeravatar
phisteria
Indlæg: 2721
Tilmeldt: 26 jan 2009 20:31

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#173 Indlæg af phisteria » 18 apr 2018 21:50

Også en kæmpe ærgrelse for mig, den der black october tour i 84 - der skulle man have fanget dem, men de kom aldrig til Danmark.

Jeg så dem på Roskilde i den senere formation, og det var så skod at jeg bad-trippede på et bæst af en microdot. Og speaking of ; spøjst at den der macho cock-rock ting lå så meget lige om hjørnet at de to bands der virkelig breakede fra den sene postpunk uk scene ; Sisters & Cult - begge røg den vej. Hvad skete der lige for det?

Fun fact - Sisters har alle dage haft en dedikeret skare. Tjek den dude her der har 55(!) forskellige press af First And Last And Always :shock:

Billede
Jeg har ikke valgt transmission fra.

Brugeravatar
phisteria
Indlæg: 2721
Tilmeldt: 26 jan 2009 20:31

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#174 Indlæg af phisteria » 01 maj 2018 23:34

Ønsker i tråden inden den kradser af :

- noget vidende om nowave scenen (metaldude?)

- Simple Minds 78-82 fra Spaceman

- En klog gennemgang af et eller andet fra Hansen


Ja?
Jeg har ikke valgt transmission fra.

Brugeravatar
Hansen
Indlæg: 4059
Tilmeldt: 10 apr 2006 17:23

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#175 Indlæg af Hansen » 02 maj 2018 00:58

Jeg ser nu ikke tråden som truet. Der er bare ikke så travlt på boardet når det kommer til musik-snakke for tiden.
Kan vi ikke snuppe et kapitel mere om Sisters? Lige et par ord om de forfærdelige år? På en måde er jeg glad for at de ikke kom til Danmark i 1984. Jeg var ikke klar til dem på det tidspunkt, og ville ikke kunne holde ud at høre på alle dem der havde været der.
Jeg vil gerne sige kloge ting, men der er ikke så mange ting jeg ved noget i seriøs dybde om. Mere sådan en masse om det hele. Men jeg smider gerne ord i puljen hvis nogen går i gang med no wave. Det kunne være fedt at få afdækket specielt jazzen og postpunkens møde. DNA og Contortions og den slags. Shiet nogle vilde plader og koncerter!
Vi har også en Suicide-diskografi til gode.

Og hvis vi skal være helt trve postpunk: Hvem ved noget konkret om Ian Curtis/Throbbing Gristle rygterne? Det burde være mig, men jeg stoler ikke på nogen af de kilder jeg har læst (primært Genesis P. og hans følgesvende).

Brugeravatar
phisteria
Indlæg: 2721
Tilmeldt: 26 jan 2009 20:31

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#176 Indlæg af phisteria » 02 maj 2018 13:39

Ja for pokker - vi mangler i den grad noget nowave, er det metaldude der ved noget der?

Jeg har leveret hvad jeg kan om Sisters-Of-Fucking-Mercy, hvis nogen ønsker at tage over fra 87 og frem, så go for it - det k' være sjovt (om ikk' andet for at pisse Spaceman af).

Suicide tjek, og TG / Curtis tjek.

Hvem er frisk?
Jeg har ikke valgt transmission fra.

Brugeravatar
phisteria
Indlæg: 2721
Tilmeldt: 26 jan 2009 20:31

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#177 Indlæg af phisteria » 14 maj 2018 23:04

Nåmen lidt ikke-kendt goth rock :

Flesh For Lulu som brændte klart og meget kort. Ikke alt var lige godt, men den her...



Anthem!!!
Jeg har ikke valgt transmission fra.

Brugeravatar
phisteria
Indlæg: 2721
Tilmeldt: 26 jan 2009 20:31

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#178 Indlæg af phisteria » 14 maj 2018 23:06

Kom fra endnu mindre kendte Wasted Youth (jaja), ikke desto mindre havde de den her :

Jeg har ikke valgt transmission fra.

Brugeravatar
phisteria
Indlæg: 2721
Tilmeldt: 26 jan 2009 20:31

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#179 Indlæg af phisteria » 14 maj 2018 23:11

I får oss' lige link til deres album, i kan takke mig senere :

Jeg har ikke valgt transmission fra.

Brugeravatar
Hansen
Indlæg: 4059
Tilmeldt: 10 apr 2006 17:23

Re: Postpunk, med udgangspunkt i Phistens liste

#180 Indlæg af Hansen » 16 sep 2018 11:48

Over på Clubdark har jeg skrevet lidt om Chris Watson. Jeg smider det også her, for at puste lidt liv i denne fantastiske tråd:
I dag hørte jeg Red Mecca med Cabaret Voltaire, for Gud ved hvilken gang. Det er uden tvivl et af hovedværkerne, af den første generation af industrial. Men det er dæl'me også et svært album at sætte ord på. Og det skyldes i høj grad en af industrials unsung heroes, nemlig Chris Watson.

Der er ikke nogen tydelig arbejdsfordeling i Cabaret Voltaires tidlige år, men tapeloops og de random støjgenereringer er i høj grad Watson's fortjeneste. Noget musik der i en anden dimension stikkert er stillestående og uden nogen egentlig mental tyngde, bliver pludselig tvetydigt, gritty og med en ubehagelig undertone, der får alt i lydbilledet til at fremstå anderledes. Trommemaskinen er pludselig mere ildevarslende. Synths'ne står lidt skævt i klangen. Vokalen er lidt off det meste af tiden. Det der kunne være en funky og checket engelsk opfølger på Kraftwerk bliver i stedet for til døende maskiners sidste dans i et tomrum, uden andre følelser and apati og frustration.
Hvis du ikke tror på mig, så hør forskellen på Red Mecca og Crackdown, som er det første album de andre laver uden ham. Jeg kan virkelig godt lide Cabaret Voltaire i alle perioder, men skiftet her er ikke til at tage fejl af. Watson går ud for at hellige sig field recordings, og de andre går synthpop.
Jeg vil gerne hylde Chris Watson. Alt med Cabs fra 1974 og frem til 1981 har hans tydelige aftryk. En nørd der går solidt op i lyd. Hvor Mallinder og Kirk havde andre agendaer, så kunne de mødes over art, og blev fælles frontløbere både for Industrial Records og Rough Trade. Men Watson ville noget andet end bare musik. Han ville lyden mere end musikken. De to veje kunne sagtens følges ad et stykke tid, i de tidlige år med Cabs, men med tiden løb de to veje ikke parallelt, men derimod i forskellige retninger, og det måtte føre til et split. Så Watson vælger at trække sig ud og lade de andres voksende lyst til et hit få plads, og i stedet for hellige sig arbejdet som lydmand og field recorder for diverse TV-stationer, og blive ekstremt dygtig til det.

http://www.youtube.com/watch?v=wRO1ltEJvp8
Dette fokus på lyd og gritty kultur førte ham sammen med Andrew McKenzie, og sammen dannede de Halfer Trio (H30 blandt venner). Det tredje medlem i trioen– Dr. Edward Moolenbeek- er fiktivt. McKenzie er et afsindigt charmerende og vidende menneske, med en stadig sult på lyd, oplevelser og mennesker, så jeg kan kun gisne om hvor hæsblæsende han må have været dengang. Et tip til bookere der læser dette: Book Halfer Trio! Om ikke andet, så for at møde Andrew McKenzie og nyde hans vilde anekdoter, enorme vid og intelligente humor. Det kræver dog at han kravler ud af sit eksil og tænder for en computer og involverer sig i musik. To ting han vist ikke har gjort siden 2006.
Halfer Trios udgivelser varierer imellem dronet industrial, reallyde, stemmesnippets, bundet sammen af et udtalt fravær af fokus. De går fra at være udefinerede smålyde til at være noget af det klangmæssigt smukkeste og mest nuancerede drone, med en tekstur og fysisk tilstedeværelse der er langt mere udviklet end hos næsten alle andre.
Hvor at Watson mest arbejdede med støj og tapeloops i Cabaret Voltaire, er hans værktøj i H30 reallyde og field recordings. De bliver stadig manipuleret og ofte lagt sammen med pads og droner, men det er lyden af den knitrende og knasende virkelighed, der hæver Haflers niveau over de ligesindede. Og både Watson og McKenzie har et skarpt øre for klange og produktioner, så pladerne holder sig forbavsende godt i dag.
Men H30 er primært Andrew McKenzies projekt, og på et tidspunkt ophæver de band-idéen, og gør Hafler til ”McKenzie med gæster”. De gæster involveret udover Watson også medlemmer af Nurse With Wound, Autechre, Zoviet France, Psychic TV og en række andre.

Men Watson er videre. Også på sin kunstneriske rute der fører ham længere og længere væk fra musik som sådan. Det er nu 100% field recordings han beskæftiger sig med, og han løfter den genre til helt nye højder. På det tidspunkt er han anerkendt som en af de bedste til at optage lyden af naturen, og bliver brugt til highprofile produktioner for BBC. Nogle af de optagelser klipper han sammen til en slags fortælling. Ved at mixe lag af lyde, loope udvalgte ting, gentage og effekte kan han forme et meget subtilt narrativ. Der er virkelig meget plads til lytteren og hendes egen fantasi og billeder, og så er lyden altid out of this world fantastisk. På med høretelefonerne og stå midt i gletcheren der kælver eller junglen der vågner op ved solnedgang. Eller endnu bedre: Tag toget igennem Mexico.
http://www.youtube.com/watch?v=fDQZTXz2-7o&t=1s

Lige præcis El Tren Fantasma er nok min yndlingsudgivelse med Watson. Blandingen af helt næroptagede ting som hjul der smadrer ned i skinneovergange, døre der smækker og folk der går, tilsat hele rummet der summer af det prustende tog, stationshøjtalere og vind. Det her er industrial der går direkte efter lyd og fantasi, og mindre efter had, sex og magi. Jeg plejer at foretrække den sidstnævnte udgave, men her er der noget helt andet på spil. Watson minder os om udgangspunktet for industrial: At opdage ”musikken” i virkeligheden. Om det så er fabrikkers monotone stønnen, dunkende stempler, maskiner og køretøjer, så handler det om at musikken kan findes af den der lytter efter. Throbbing Gristle brugte maskiner til at efterligne de lyde, Watson bruger de lyde til at efterligne industrial.

Der er helt klart mere oplagte posterboys for industrial, men jeg synes godt at Watson må få lidt mere opmærksomhed. Det er igennem 3 vidt forskellige outfits at han har sat nye standarder, og været med til at danne skole. Og både i Cabs og H30 er han af historien blevet henvist til at spille andenviolin. Han fortjener mere. Jeg vil kraftigt anbefale at dykke ned i det ormehul der hedder Chris Watsons bandcampside. ( Bandcamp )
Her er mit bud på en top 10 over Chris Watson udgivelser, men det varierer meget dag for dag.

1. Chris Watson: El tren Fantasma
2. Cabaret Voltaire: Red Mecca
3. Halfer Trio: 7 Hours Sleep
4. Cabaret Voltaire: The Voice of America
5. Halfer Trio & Thee Temple of Psychic Youth: Untitled
6. Chris Watson: Weather Report
6. Cabaret Voltaire: Nag Nag Nag
7. Cabaret Voltaire: Mix-up
8. H30: ”Bang!”An open letter
9. Chris Watson: El Tren Fantasma – The Signal Man's Mix
10. Chris Watson & Marcus Davidson: Cross-pollination

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 1 gæst